Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

[OTD] Nedlæg dk.fritid sejlads

1 view
Skip to first unread message

Claus Tersgov

unread,
Jun 11, 2006, 6:12:12 AM6/11/06
to
1. Gruppenavn:
dk.fritid.sejlads

2. Beskrivelse:
Fritidssejlads

3. Fundats:
Det henstilles til styregruppen, at dk.fritid.sejlads nedlægges jvf. punkt
4.


4. Begrundelse:

Dette drastiske tiltag er blevet nødvendiggjort, da det tilsyneladende er
umuligt med konstruktiv dialog, og navnlig efter de meget klare udmeldinger
om, at størstedelen af gruppens faste skribenter har meddelt direkte, at de
bevidst ikke ønsker at følge gældende netikette samt gruppens fundats.

Dk.fritid.sejlads har nærmet sig noget nær regulært anarki. Mange af
gruppens faste skribenter har klart meldt ud, at man ikke vil følge gældende
netikette, og disse har endda indført egne regler for f.eks. citat teknik,
trods utallige henvisninger om at følge gældende netikette. Ligeledes har
en del af gruppens skribenter ytret ønske om, at alle uvendkommende emner
bør kunne debatteres i gruppen, fordi det er nemmere kun at holde een
gruppe!

Samtidig har en del af gruppens faste skribenter meldt ud, at man ikke ser
nogen grund til at efterleve gruppens gældende fundats/netikette.

En hurtig gennemgang af gruppens indlæg afslører, at det kun er ca. et ud
af ti som f.eks. overholder gældende netikette med hensyn til citatteknik.
Eksempelvis topposter 95-97% af gruppens brugere, men resten udelader at
klippe overhovedet. Det er ganske enkelt for dårligt. Gruppen har mange
passive læsere, og da svar ofte indeholder komplekse problemstillinger, er
det meget svært at overskue de enkelte indlæg for uindvidede.

Det problematiske er, at alle de, som udviser foragt for netiketten gør det
med fuldt overlæg. Alle er bekendt med netiketten, usenet.dk samt deres
udbyders abonementsbetingelser, som de fleste skriftligt har accepteret. Der
er således ikke tale om fejltagelser, misforståelser eller uvidenhed, men om
ren og skær ligegyldighed og bevidst foragt for gruppens øvrige skribenter
samt netiketten i almindelighed.

Da den hærdede gruppe af brugere som udviser foragt for netiketten ligeledes
ikke vil accepere og ligefrem konsekvent fjerner "follow up to" relevante
grupper, men i stedet insisterer på at debatterer netikettetbrud og
personfnidder i gruppen, så er gruppen reelt ubrugelig pga af
mudderkastning, netikettebrud osv.

Det danske usenethieraki fungerer efter de hensigter, der er demokratisk
udarbejdet på www.usenet.dk og ikke ud fra gadens parlement, og da antallet
af "netikettebøller" samt netikettetebrud i dk.fritid.sejlads nu er så
voldsomt, så er det IKKE en gruppe, som er egnet under dk.hierakiet. Ønsker
flertallet en så lav standard uden hensyntagen til netiketten og hvor
ligegyldighed betaler sig, så må det ske i et forum uden for det danske
usenet hieraki.

Netikettereglerne skal søges håndhævet og bevaret, fordi de udgør
*grundstenen* i det danske usenethieraki. Derfor er det vigtigt, at man til
stadighed ikke acceptere, at det er netikettetbøller og ballademagere, som
stiller dagsordnen i de danske nyhedsgrupper. Tillader man dette, vil det
sprede sig som ringe i vandet til resten af usenettet. Man er altså nødsaget
til at hærge om principperne, i og med, at gældende netikette samt
gruppernes fundats og respekten for denne er et så vigtigt princip, at dette
står over den enkelt gruppes trafikflow!

At gruppen netop udspringer af en gruppe mennesker, som traditionelt set
altid har været anset som specielt retskafne og blandt samfundets
hædersmænd, gør naturligvis de mange netikettebrud ekstra svære at forstå.
Der var engang, hvor det at være sejler borgede for en betydelig
ansvarlighed samt korrekt og anstændig opførsel.

Således foreslås gruppen nedlagt, alternativt kan en forsøgsperiode med
moderering komme på tale.


5. Moderering:
Ja, afhængigt af udfaldet se punkt 4

6. Diskussionsperiode:

12. juni - 16. juli 2006 (bemærk, at AL debat forgår i dk.admin og kun der.
Debat udenfor denne gruppe er uden betydning for udfaldet)

7. Forslagsstillere:


Claus Tersgov nospa...@tersgov.dk


0 new messages