MurielSpark er en skotsk forfatter. Hun debuterede som romanfatter i 1957 med The Comforters, men havde forinden udgivet lyrik, noveller og litteraturkritik. Hendes privatliv indebar skilsmisse fra en maniodepressiv gtemand og et stadig vanskeligere forhold til deres flles sn, som hun til sidst mistede kontakten med. Hun konverterede til katolicismen i 1954.
Muriel Sparks bermmelse skyldes isr romanen The Prime of Miss Jean Brodie (1961, filmatiseret 1969), som ogs har fet et efterliv p scenen i flere dramatiseringer. Romanen foregr i 1930'erne, hvor hovedpersonen Jean Brodie har rejst i Mussolinis Italien. Hjemme i Skotland fr hun ansttelse p en pigeskole, hvor hun gradvis opnr fatal kontrol over en gruppe piger, der har hende som idol. Romanen er med en stram komposition, sort humor, ironi, og en bemrkelsesvrdig brug af flashforward et litterrt mestervrk.
Spark nede trods en omfattende produktion aldrig samme litterre hjder som med The Prime of Miss Jean Brodie, men hun opbyggede isr i Storbritannien en vis popularitet. Blandt de bedste romaner kan nvnes The Ballad of Peckham Rye (1960), som viser Sparks smag for det groteske og sorte. Desuden The Driver's Seat (1970, dansk Frersdet, 1971), der kan placeres under genren magisk realisme. Romanen foregr som flere af Sparks vrker i Italien, hvor hun bosatte sig fra 1966. Blandt de sene vrker kan fremhves Aiding and Abetting (2000), en krimikomedie som fik international succes.
Lex.dk er Danmarks nationalleksikon. Sitet er frit tilgngeligt for alle og indeholder opslagsvrkerne Den Store Danske, Trap Danmark og en rkke specialvrker som Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Danmarks Oldtid, Danmarkshistorien, Gyldendals Teaterleksikon, Symbolleksikon og Historien om Brnelitteratur. Lex.dk er med flere end 230.000 artikler og ca. 1,5 mio. mnedlige besg Danmarks strste site for forskningsformidling.
Leksikonets artikler er skrevet af danske forskere og andre fagpersoner, og selvom redaktionen og de fagansvarlige har gjort deres bedste for at sikre njagtigheden og plideligheden af indholdet, kan der vre fejl og mangler. Redaktionen opfordrer brugere, der opdager fejl eller mangler, til at komme med forslag i den enkelte artikel til udbedring af disse.
Indholdet p
lex.dk br ikke betragtes som erstatning for specifik, professionel rdgivning af fx juridisk eller medicinsk karakter. Foreningen
lex.dk ptager sig intet ansvar for eventuelle skader, tab eller ulemper, der opstr som flge af brugen af informationer p
lex.dk.
Med en bevilling p 44 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden etableres innovationsprogrammet SPARK Denmark p tvrs af landets fem strste universiteter. Programmet bygger p succesfulde erfaringer fra udlandet og skal klde forskere p til at kommercialisere resulta-tet af deres forskning eller innovative id og desuden tiltrkke inve-storer.
Danmark er et foregangsland, bde nr det glder grundforskning inden for life science og nr man ser p antallet af registrerede patenter per capita inden for biotek og medtek. Desvrre str antallet af nye lancerede produkter og lsninger ikke ml med dette, fordi den kommercielle ekspertise samt evnen til at rejse startkapital ofte mangler. Dt problem sger SPARK Denmark at gre op med.
SPARK-programmet blev oprindeligt etableret ved Stanford Universitet i 2006. Siden er SPARK blevet et globalt program, som nu er udrullet til 40 forskellige forskningsinstitutioner og med nordeuropiske hubs i hhv. Tyskland, Norge og Finland.
Formlet med SPARK er at forbedre translationen af lovende akademiske projekter, og dermed ge chancerne for, at de ender som lsninger og produkter til gavn for patienter og samfund. Forskere i programmet bliver del af et internationalt SPARK-netvrk, der giver adgang til en bred kreds af industrieksperter i rollen som mentorer, samt startkapital, uddannelsesseminarer og internationale SPARK Summits.
Mlgruppen for SPARK-programmet spnder fra ph.d.-studerende til erfarne professorer fra alle danske universiteter og hospitaler. Med Kbenhavns Universitet som tovholder, og med de vrige fire store danske universiteter (AAU, AU, SDU og DTU) forankret i projektet, forventes det, at SPARK-programmet kommer til at ramme bredt, bde nationalt og fagligt. I lbet af de frste fem r vil op til 45 projekter modtage en bevilling til programmet. Ansgning om at blive optaget p SPARK-programmet foregr i ben konkurrence og bliver vurderet af en udvlgelseskomite, der bestr af reprsentanter fra universiteterne og eksterne life science-eksperter.
I lbet af de frste fem r vil det vre ansgere med projekter inden for life sciences, der vil komme i betragtning til SPARK-bevillinger. Specifikt drejer det sig om projekter p tidlige stadier inden for farma, medtek, sundhedsteknologi og industriel biotek. Nr forskerne har vret gennem et SPARK-forlb med deres projekt, er det hensigten, at projektet har net et niveau, der gr det attraktivt for yderligere finansiering.
3a8082e126