Hej Alle
Jeg har snakket med SørenO, som er den anden danske koordinator, og vi er blevet enige om, at holde møde i næste uge. Vi fastlægger tidspunktet efter denne Doodle:
Mødet kommer til at handle om dels introduktion af nye oversættere, dels konkrete aftaler om procedurer for oversættelser, og ikke mindst info fra det internationale team om Z3:MF.
Der kommer en dagsorden ud, når Doodlen er lukket, hvilket jeg gør i weekenden.
Jeg vil i øvrigt meget gerne have nogle tilbagemeldinger på, hvor folk er i alt det her. Vi kommer tættere og tættere på premieren på Zeitgeist 3, og det er derfor vigtigt at finde ud af, hvem af jer, som mener jeres tilbud om hjælp alvorligt. Jeg vil derfor gerne have jeres brugernavne til de forskellige sider (dotSUB, Pootle, den danske ZM-side osv.) i en mail, hvis I ikke allerede har sendt mig dem. Jeg vil også gerne have det at vide, hvis nogen har fundet ud af, at de måske ikke har lyst til at være med alligevel.
P.S. De af jer, som var med til det sidste møde, må meget gerne lige give en status på, hvordan det går med opgaverne. Hvis I løber ind i ord og begreber, som I er i tvivl om, skal I ikke tøve med at bruge mailing-listen her som spørgeredskab. Jeg skal i øvrigt hilse fra den internationale koordinator, Ray (Gman), og sige, at Roxanne Meadows er henrykt over, at Venusprojektets hjemmeside nu er i gang med at blive oversat til dansk. De siger begge to mange tak for jeres indsats : )
Venlige hilsner
--
Jon (EnniOne)
Danish ZM Linguistic Team Coordinator