Kære alle,
Nu er det ved at være tid til at tilmelde sig Rørby Othello Open 2023, lørdag den 18. marts (se vedhæftet fil).
Der er netop kommet meddelelse om at VM i Othello bliver afholdt i Rom 2.-5. november, og deltagelse her forudsætter deltagelse i et vist antal danske turneringer.
Flere danske spillere har allerede meldt sig til EM i Othello i Helsinki, Finland, 29.-30.april, og så vidt jeg kan forstå, vil NM 2023 blive afholdt som en del af EM.
I øvrigt er der Lomma Open i Skåne i weekenden 11.-12. marts – tilmelding til Kim Freiburghaus, formand for Svenska Othelloförbundet,
Junior-DM 2023 lørdag den 13. maj i Aktivhuset Olsbækken, Greve Strand
Greve Othello Cup lørdag den 17. juni samme sted,
Samt DM i Othello lørdag den 9. september, enten i Greve eller Ubby.
Claus Qvist Jessen har meddelt, at der er mulighed for en turnering i Addit Forsamlingshus, Jylland.
Er der stemning for at DM bliver lagt der, eller skal vi have en Addit Open senere på efteråret?
Meld gerne tilbage, hvad I tænker.
Venlig hilsen,
Peter Michaelsen,
Formand for Dansk Othello Forbund
Tlf.5950 4055/5115 8849
Hej Claus!
En skam, at du og de to andre musikalske jyske Othellospillere ikke kunne deltage i Rørby Open.
Som det fremgår af bl.a. DOFs facebookside, hjemmeside og min egen facebookside, blev vi alligevel ni deltagere., deriblandt to turneringsdebutanter.
De deltagere, jeg talte med i lørdags ved Rørby Open, var åbne overfor en jysk turnering i år, måske bedst til efteråret, f.eks. til november, når der har været VM i Rom.
Det er selvfølgelig vigtigt, at der både kommer et vist antal jyske spillere og et vist antal østdanske spillere til en sådan turnering.
Selv om det er meget hyggeligt i Addit, lyder det for mig som en god idé at prøve at afholde en turnering i Skanderborg, når der nu er nogle brætspilsnørder der, som har opdaget spillet.
Har du kontakt med Jens Møller Andersen i Ry, Mathias Linde, Torben Vallund eller Henning Storm?
Det kunne være hyggeligt at møde dig til Greve Othello Cup 17/6 og/eller til DM på Ubby Bibliotek lørdag den 9.september.
Vil det være en fordel, hvis man evt. flytter starttidspunktet for DM en time, så turneringen først begynder kl.11 ?
Jeg deltog for nylig i DM i Shogi på Ørestad Gymnasium, og her begyndte turneringen først kl.11 af hensyn til Thomas Heshe, som kom fra Kolding.
Vi vil i forbindelse med DM i Ubby kunne tilbyde gratis overnatning her i Rørby Præstegård, så folk, der kommer langvejs fra evt. kan overnatte fra fredag til lørdag eller fra lørdag til søndag og få en weekend-tur ud af i det i det vestsjællandske.
Hvis Torben eller Mathias vil arrangere en turnering i Århus eller Randers, er det selvfølgelig også helt i orden.
Men måske vi skal gå lidt gradvis frem og nøjes med en enkelt jysk turnering i år. Så kan det måske blive til to til næste år samt også meget gerne en turnering i Nykøbing Falster.
Cheers
Peter