Fra: Peter Michaelsen
Sendt: 20. september 2024 10:01
Til: dansk-...@googlegroups.com
Emne: Dansk Othello Forbunds formandsberetning 2024 + rapport fra DM 2024
https://flipthedisc.com/live/82
Kære Othello-spillere
Hermed sender jeg min formandsberetning for 14. september 2024 med oversigt over Dansk Othello Forbunds turneringer m.m. fra og med DM 9. september 2023.
Desuden en kort reportage fra DM i Othello i lørdags.
Claus Qvist Jessen genvinder DM efter 39 år
10 spillere deltog i det 42. DM, som blev afholdt i Aktivhuset Olsbækken i Greve.
Denne gang deltog fire veteraner samt seks juniorspillere fra Greve i dysten.
Efter 7 runder var regerende danmarksmester Karsten Feldborg ubesejret med Claus Qvist Jessen på 2. pladsen med 6 sejre.
På de følgende pladser kom Jens Aagaard-Hansen og Peter Michaelsen med henholdsvis 5 og 4 sejre.
I finalen vandt Claus 33-31 over Karsten i et meget spændende parti, og dermed blev Claus danmarksmester for første gang siden 1985.
Et flot comeback af Claus, som tidligere i år har opnået fine resultater med sin 2. plads i Skanderborg Open og 1. plads i Rørby Open.
Viktor Emil Snede ny U-18 mester
Der var stor jævnbyrdighed mellem de 6 juniorspillere: Viktor Emil Snede, Alberte Josefine Nielsen og Lucca Moe Paulsen fik alle 3 points, men da de to førstnævnte havde vendt flere brikker,
de i en U-18 finale. Her fik Viktor revanche fra nederlaget i de første 7 runder, idet han besejrede Alberte 37-27. Sofie Vehn Munk blev nr. 8 med 2 points, mens Sif Søgaard Schrøder og Victoria Frantzen Gyllensteen blev nr. 9 og 10, begge med 1 point.
Til sidst kan det nævnes, at Jens Aagaard-Hansen vandt Dansk Othello Grand Prix 2023-24 med hele 600 p. foran Claus Qvist Jessen og Palle Badsted med 560 p. (se også årsberetningen).
Alle partier og resultater kan findes ved at klikke på ovenstående link.
Det er en stor fordel at parring af spillere efter hver runde samt registrering af resultater nu kan ske via FliptheDisc, i stedet for det gamle PAPP-system.
Referat af årets generalforsamling efter DM vil snarest blive udsendt til jer alle.
Venlig hilsen,
Peter Michaelsen,
Formand for Dansk Othello Forbund
Tlf.5950 4055/5115 8849