Redegørelse om inspektion i Sparekassen Thy (hvidvaskområdet)
Finanstilsynet var den 12.-13. marts 2025 på inspektion i Sparekassen Thy. Inspektionen blev gennemført i henhold til § 47, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2024 med senere ændringer. Inspektionen omfattede sparekassens organisation, opgavefordeling, risikovurdering, politikker og forretningsgange på hvidvaskområdet.
Inspektionen omfattede desuden sparekassens kundekendskab, herunder i forbindelse med oprettelse af kundeforhold, løbende kundekendskabsprocedurer og risikoklassifikation samt sparekassens overvågning af kunder, herunder overholdelse af undersøgelses-, noterings-, opbevarings- og underretningspligten. Endelig omfattede inspektionen sparekassens interne kontroller og sanktionsscreening.
Læs mere. |