Fernisering i Officinet: udstilling af Susanne Hangaard

1 view
Skip to first unread message

Info Danske Kunsthåndværkere

unread,
Oct 3, 2011, 4:41:09 AM10/3/11
to DK...@googlegroups.com
Kære venner,

Danske Kunsthåndværkere inviterer hermed til åbningen af udstillingen Min erotiske barndom af kunstner og keramiker Susanne Hangaard.
Officinet den 7. oktober fra 16-20. Udstillingen kan herefter opleves til den 6. november 2011. 

Min erotiske barndom
Hvad har Inger Christensens digt ”Sidder på min fornufts lille gren” at gøre med en 3 meter høj porcelænsdukke? Hvordan hænger dukken og digtet sammen med genfortolkningen af kunstnerens egne barndomsminder om træstammer, oliekander og et langt garn?

På udstillingen i Officinet viser Susanne Hangaard en række unikaværker, hvor forskellige typer af teknikker, materialer, former og funktioner er i spil. Ét af værkerne er en kæmpe porcelænsdukke, som er modelleret på Statens Værksteder for Kunst. Dukken refererer til de traditionelle vesteuropæiske porcelænsdukker samt de mere moderne asiatiske ball-jointed dolls, men Hangaards dukke er selvfølgelig helt sin egen. Et af de øvrige værker består af hår og et andet kører derudad på skinner.


Arkitekt og kurator Bettina Køppe fortæller: ”Susanne Hangaards seneste projekter repræsenterer den største fornyelse indenfor dansk keramik de sidste 10 år. Med afsæt i det keramiske materiale undersøger hun nogle af kunstens grundspørgsmål om kultur og identitet. Hun bruger sig selv, ofte selvudleverende, både som kvinde og som menneske."



FOREDRAG I OFFICINET| Susanne Hangaard fortæller om sin udstilling ”min erotiske barndom”, torsdag d. 20. oktober kl.17-18.


Se invitationen i vedhæftede fil. 


Fakta om Officinet 

Officinet er Danske Kunsthåndværkeres udstillings- og projektrum i Bredgade 66, 1260 
København K, hvor foreningens medlemmer kan udstille. 



--
Med venlig hilsen




 

invitation.jpg
Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages