Friluftsrådet uddeler 256 Blå Flag til strande og lystbådehavne

11 views
Skip to first unread message

Jørgen Møller

unread,
May 10, 2017, 8:26:29 AM5/10/17
to Fejø mailingsliste, Fejø mailingsliste 2, Fejø ny emailliste
  Fejøforeningen Orienterer


Emne

 
256 strande og lystbådehavne kan hejse det Blå Flag, som er symbol på rent badevand, miljøhensyn og badesikkerhed, når badesæsonen bliver skudt i gang den 1. juni.
 
 
 
Friluftsrådet
Pressemeddelelse
10. maj 2017
 
 
 
 
 
 
 
 
 
IMAGE
 
 
 
 

Friluftsrådet uddeler 256 Blå Flag til strande og lystbådehavne

 
 
 
 

256 strande og lystbådehavne kan hejse det Blå Flag, som er symbol på rent badevand, miljøhensyn og badesikkerhed, når badesæsonen bliver skudt i gang den 1. juni.

 
 
 
 

Selv om strandvejret lader vente på sig, så er 256 strande og lystbådehavne klar til at skyde badesæsonen i gang den 1. juni med det Blå Flag i toppen af flagstangen. 


Den internationale Blå Flag jury har i år godkendt, at Friluftsrådet kan dele det Blå Flag ud til 227 strande og 29 lystbådehavne lever op til kravene om miljøhensyn, faciliteter og badesikkerhed, som der blandt andet skal til for at få det Blå Flag. I 2016 blev der uddelt 262 Blå Flag til 224 strande og 38 havne, altså er der i år færre havne, der har ansøgt om flaget.

 

Gode oplevelser ved vandet

Både Blå Flag-strande og Blå Flag-lystbådehavne kan byde på andet end redningskranse og toiletfaciliteter. I løbet af sommeren bliver der afholdt mere end 300 aktiviteter, som giver store og små strandgæster indsigt havets dyre- og planteliv, strandens fugle, havnenes miljøindsatser og meget andet.  

 

"Vi er i Danmark heldige at have en lang og smuk kystlinje, som byder på masser af skønne natur- og friluftsoplevelser. Blå Flag-aktiviteterne giver strandgæsterne ny inspiration til oplevelser langs vandet og skaber forståelse for, hvor vigtigt det er at beskytte naturen," siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet.

 

www.blaaflag.dk kan du finde en aktivitet i nærheden af dig og din familie.

 

Frederikshavn har flest flag

Frederikshavn Kommune er i top med 12 Blå Flag-strande, efterfulgt af Lolland Kommune og Aabenraa Kommune, som begge har 11 strande med det Blå Flag. Norddjurs Kommune og Gribskov Kommune er også med i opløbet om at have flest Blå Flag med ni flag hver.


Det Blå Flag kan både tildeles strande og lystbådehavne. Der er dog en central forskel på, hvad man kan forvente af henholdsvis en Blå Flag-strand og en Blå Flag-havn. På strandene er det Blå Flag en garanti for at badevandet er rent - det er ikke tilfældet i lystbådehavnene. Det er nemlig slet ikke tilladt at bade i de danske lystbådehavne. Derimod kan man forvente, at der i Blå Flag-havnene blandt andet er redningsudstyr, toiletfaciliteter og information om miljøforhold.

 

Find Blå Flag-strand, en Blå Flag-havn eller et Blå Flag-center nær dig.

 

På en Blå Flag strand finder du:

  • Rent badevand
  • Livrednings- og førstehjælpsudstyr
  • Nødtelefon på eller i nærheden af stranden
  • Livreddere enkelte steder (kun i sommerferien)
  • Natur- og miljøaktiviteter
  • Toiletfaciliteter
  • Affaldsfaciliteter
  • Informationstavle

 

På en Blå Flag havn finder du:

  • Livrednings- og førstehjælpsudstyr
  • Nødtelefon på havneområdet
  • Brandbekæmpelsesudstyr
  • Natur og miljøaktiviteter
  • Information om miljøforhold og naturområder
  • Informationstavle
  • Toiletfaciliteter
  • Affaldsordning - også for miljøfarligt affald
  • Oplysning om god miljøpraksis

 

Om Blå Flag-ordningen

Blå Flag er en international kvalitetsordning af strande og havne under FEE - Foundation for Environmental Education. I Danmark administreres ordningen af Friluftsrådet. Kriterierne for, hvad der skal til for at få det Blå Flag er dermed internationalt gældende. I alt er 49 forskellige lande med i ordningen. Danmark er på 7. pladsen over de lande, der har flest flag på den nordlige halvkugle.

 

Vedhæftede filer

Liste over Blå Flag-strande og havne 2017

 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Friluftsrådet, sekretariatet - Scandiagade 13 - 2450 København SV

 
Social media icon Social media icon Social media icon Social media icon
 
 
 
 

Jørgen Møller
Formand Fejøforeningen
Sletterodde 15
4944 Fejø
mob.: 21 40 82 18 fast: 44 95 92 95
mail: moe...@mail.dk

Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages