Jeg vil godt h�re om begrebet "personlig konkurs" har nogen juridisk status,
og om det er noget som man kan erkl�re sig selv eller andre med/mod deres
vilje? Er det en fordel at erkl�re sig selv personlig konkurs, fordi man
dermed ikke beh�ver at betale sine regninger?
Alts�: Hvad vil det sige og hvilke konsekvenser har det at v�re "personlig
konkurs"?
v.h.
Jakob
> Alts�: Hvad vil det sige og hvilke konsekvenser har det at v�re "personlig
> konkurs"?
>
Hvis du erkl�rer dig personlig konkurs, fratages du retten til at
r�de over dine egne aktiver og din handlefrihed begr�nses
maksimalt. Alle kreditorer skal indg� i en evt aftale om
fordeling af dine aktiver, da man som hovedregel ikke m� stille
nogle kreditorer ringere end andre. Personlig konkurs betyder, at
du slipper af med din personlige g�ld � g�r rent bord - og, at du
ikke m� eje noget i fremtiden udover, hvad som kan beskrives som
et beskedent hjem.
Venlig Hilsen
Lars Raaby
Jeg har et till�gssp�rgsm�l (ikke for at kapre tr�den); den personlige
konkurs er vel ikke permanent? Man kommer vel ud af den tilstand man er
kommet i efter en rum tid?
--
Dan Storm - storm at err0r dot dk / http://err0r.dk
Tro ikke brugerne vil g�re noget for at undg� dit killfilter
- S� vigtig er du heller ikke!
Hvem r�der s� over dem (l�n, offentlige ydelser, fast ejendom etc.), hvis
man ikke selv g�r det???
> maksimalt. Alle kreditorer skal indg� i en evt aftale om fordeling af dine
> aktiver, da man som hovedregel ikke m� stille nogle kreditorer ringere end
> andre. Personlig konkurs betyder, at du slipper af med din personlige
> g�ld � g�r rent bord - og, at du
Det lyder da super godt. S� kan alle som �nsker at slippe af med deres g�ld
bare erkl�re sig personligt konkurs??
> ikke m� eje noget i fremtiden udover, hvad som kan beskrives som et
> beskedent hjem.
Hvis man nu allerede i forvejen levede i "et beskedens hjem" s� g�r det jo
ingen forskel. S� er begrebet "personlig konkurs" bare en metode til at
snyde ens kreditorer, s� de ikke f�r deres penge. Er det virkelig lovligt?
Er der noget jeg har misforst�et??
v.h.
Jakob
Oversat til almindeligt sprog: Alle dine ting - udover hvad
der h�rer til et simpelt hjem - ryger p� tvangsauktion.
Bliver der penge til overs, efter at kurator har f�et sit
sal�r, fordeles de til kreditorerne.
Der er dog ikke tale om, at kreditorerne skal indg� i en
aftale. Det er kun relevant i forbindelse med en
g�ldssanering eller lignende. Kurator s�rger for at fordele
pengene, hvor priviligerede kreditorer f�r penge f�r simple
kreditorer.
> Personlig konkurs betyder, at du slipper af med din personlige g�ld �
> g�r rent bord - og, at du ikke m� eje noget i fremtiden udover, hvad som
> kan beskrives som et beskedent hjem.
Nej, man slipper ikke af med g�lden. Kun den del af den, der
betales med pengene fra tvangsauktionen. G�lden best�r. I
visse tilf�lde kan g�lden slettes eller neds�ttes med en
g�ldssanering.
Personlig konkurs er den sidste udvej, man skal v�lge.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Omfattende brugerguide for begyndere om Ubuntu Linux:
http://kimludvigsen.dk/linux
> Hvis man nu allerede i forvejen levede i "et beskedens hjem" s� g�r det jo
> ingen forskel. S� er begrebet "personlig konkurs" bare en metode til at
> snyde ens kreditorer, s� de ikke f�r deres penge. Er det virkelig lovligt?
>
> Er der noget jeg har misforst�et??
Nej, det er Lars Raaby, der har misforst�et noget. Se mit
andet svar.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hj�lp til sv�re ord og ordsprog.
http://ordforklaring.dk
> Jeg har et till�gssp�rgsm�l (ikke for at kapre tr�den); den personlige
> konkurs er vel ikke permanent? Man kommer vel ud af den tilstand man er
> kommet i efter en rum tid?
Ja selve konkursen afsluttes n�r alt af v�rdi er v�k, men g�lden best�r.
� 156. En fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren for den del af
fordringen, som ikke er d�kket gennem udlodning.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2832
S� skal man helt ud af klemmen skal man enten f� g�ldsanering, indg� aftaler
med kreditorer, eller komme til s� mange penge at man kan betale
kreditorene.
Fordelen kan v�re at man p� en gang f�r vist alle kreditorerne at nu er der
ikke mere at komme efter, det nytter ikke de ringer hver dag.
Det vil nok ogs� g�re dem mere modtagelige for tilbud af enhver art.
Man vil s� ogs� v�re insolvent, det giver lidt ro for pantefogeden.
http://www.flere-penge.dk/Insolvens.htm
mvh
Alex Christensen
--
Venlig Hilsen
Lars Raaby
> Jeg har bare klippet lidt fra
> http://www.tv3.dk/content/view/20475/2541/
Du skulle m�ske have overvejet det selvmodsigende i at man slipper af med
g�lden men ikke m� eje noget.
Hvem der i s� fald skulle have den store arv man f�r 3 �r efter konkursen.
mvh
Alex Christensen
Hvem er hende Mette? Hun burde afholde sig fra at svare p�
den slags problemer, n�r hun ikke har forstand p� dem.
Hendes svar er fyldt med selvmodsigelser, bl.a. den som
Alexbo p�peger, og s� at hun r�der til at indg� en aftale
med kreditorerne, samtidig med at hun skriver, at der ikke
er andet valg end personlig konkurs.
Som du kan se af en reaktion p� hendes svar, indeholder det
flere fejl. Man kan godt f� g�ldssanering som
f�rtidspensionist. Rent faktisk er det nemmere at f�
g�ldssanering som f�rtidspensionist, end hvis man har et
arbejde eller er arbejdsl�s. Og s� kan hun ikke forst�, at
man kan v�re selvst�ndig som f�rtidspensionist.
Det er dog korrekt, at g�ldssanering normalt ikke kan komme
p� tale, hvis g�lden er selvforskyldt, og tegns�tningen i
svaret er n�sten fejlfri.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hold computeren fri for snavs og u�nskede g�ster:
http://pc-sikkerhed.dk
> Hvem er hende Mette? Hun burde afholde sig fra at svare p� den slags
> problemer, n�r hun ikke har forstand p� dem.
Ej, det er Mette Reissmann. Hende har jeg ellers haft stor
respekt for. Indtil nu.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hj�lp til computeren og internettet:
http://kimludvigsen.dk
Hvad der er det rigtigt at g�re, afh�nger af situationen.
Hvis g�lden er begr�nset, er der rigtigt meget positivt i at komme ud af
den ved at f� aftaler om tilbagebetaling, evt. pr�ve at f� g�lden
nedsat, hvis kreditorer er med p� det. Alt dette burde v�re indlysende.
Hvis g�lden er tilstr�kkeligt stor, kan den blive mere eller mindre
h�bl�s at tilbagebetale. I nogle tilf�lde st�r den g�ldsramte s� med
valget, om man m� opgive tilbagebetaling med de konsekvenser, det har at
give op. Nemlig at hun/han aldrig mere kan eje f.eks. et hus eller et
dyrt B&O-anl�g eller spare penge op til andet end pension.
Men samtidig med tabet af en masse personlig frihed er fordelen, at den
g�ldsramte ved at give op kan begynde at leve livet igen i al
beskedenhed uden at bryde ned af stress i en h�bl�s kamp for at klare
afdrag og renter. For nogle mennesker er det m�ske ligefrem sundt at
undv�re den adgang til farlige forbrugsl�n, der bringer alt for mange i
f�lden. Og kreditorerne har vel n�ppe heller gavn af, at den
g�ldsplagede d�r for tidligt af stress og overarbejde.
S� vidt jeg ved er konkurs ogs� en foruds�tning for at komme videre til
evt. g�ldssanering. I hvertfald hvis der er fast ejendom, der skal p�
tvangsauktion.
Bjarne
--
Martin
www.martinbak.dk/
>
> Hvem er hende Mette? Hun burde afholde sig fra at svare p�
> den slags problemer,
Jeg har st�rre tiltro til.
-------------
Mette Reissmann
Forbrugerjurist Mette Reissmann arbejder som r�dgiver i forbruger-jura,
kommunikation og social ansvarlighed i firmaet All in fact.
L�s interviewet med Mette hvor hun fort�ller om hvordan hun sparer penge i
sin privat�konomi, hvilke Luksusf�lde deltagere der har k�bt de vildeste
ting, og f� ogs� Mettes bedste forbrugerlinks.
-------------
End til dine g�tterier.
Jeg er ked af at m�tte skuffe dig. Mette Reissmann er helt
forkert p� den i dette tilf�lde og hendes svar i brevkassen
er fyldt med fejl. Ikke bare �n, men mange.
Som du kan se af mit indl�g 16/9 kl. 22.57, har jeg ogs�
altid haft stor respekt for hende, men hun er �benbart
kommet udenfor sit vidensomr�de. Det er selvf�lgelig ingen
skam, det skuffende i den sammenh�ng er, at hun ikke har
unders�gt tingene, inden hun svarede p� sp�rgsm�let.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Pr�v det gratis styresystem Ubuntu. Omfattende brugerguide
for begyndere:
http://kimludvigsen.dk/linux
Jeg vil anbefale sp�rgeren at se med en sund skepsis p� alle indl�g i
dette forum, incl det hvor Martin uden at argumentere p�st�r, at mit
indl�g skulle v�re en masse vr�vl.
Hvis du mener at vide bedre, s� kom frem med dine guldkorn, Martin.
Jeg vil gerne blive klogere. Vil du?
Bjarne
>> S� vidt jeg ved er konkurs ogs� en foruds�tning for at komme videre til
>> evt. g�ldssanering. I hvertfald hvis der er fast ejendom, der skal p�
>> tvangsauktion.
>>
> Det var dog en frygtelig masse vr�vl. Undskyld mig, men hvis du ikke aner
> hvad du snakker om, s� skulle du nok afholde dig fra at fors�ge at r�dgive
> andre, is�r i et forum hvor kompetent r�dgivning faktisk er til stede.
> Jeg vil anbefale sp�rgeren at se bort fra Bjarnes svar.
Jeg ser nu ikke s� meget vr�vl i indl�gget. Bjarne tager dog
fejl i det, jeg her citerer. En konkurs er ikke en
foruds�tning for en g�ldssanering.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Bliv klogere p� det danske sprog:
http://ordforklaring.dk
--
Martin
www.martinbak.dk/
Jeg im�deser enten at Martin Bak beriger os med en flig sin af sin
um�deligt store viden p� omr�det, s� bl.a. jeg bliver klogere, eller
stikker mig en undskyldning.
Bjarne
--
Martin
www.martinbak.dk/
>> Jeg ser nu ikke s� meget vr�vl i indl�gget. Bjarne tager dog fejl i det,
>> jeg her citerer. En konkurs er ikke en foruds�tning for en g�ldssanering.
>>
> Det var ogs� specielt det der fik mig til at reagere. Derudover er det ogs�
> at stramme den at sige, at en konkurs medf�rer at man aldrig vil kunne komme
> til igen at f� en normal �konomi. Ligesom www.g�ld.net ikke kan siges at
> v�re mere seri�st end s� mange andre fora, for det er i udgangspunktet blot
> udveksling af private menneskers oplevelser og erfaringer.
>
Selvf�lgelig kan man godt sammenligne seri�siteten af to fora p�
internettet, selvom man aldrig b�r stole blindt p� noget.
For�vrigt vildleder du ved at give sp�rgeren en forventning om kompetent
r�dgivning i dette forum.
Hvis en konkurs skyldes en h�bl�s g�ld, vil den konkursramte aldrig
kunne eje bl.a. fast ejendom eller B&O-anl�g.
Hvis den konkursramte allerede ejer fast ejendom og ikke kan s�lge denne
ejendom, skal hun/han gennem konkurs og tvangsauktion for - m�ske - at
kunne s�ge g�ldssanering.
Hvis den konkursramte opn�r g�ldssanering, vil vedkommende efter ca. 5
�r igen kunne have en "normal" �konomi.
Sandt/falsk?
Hvis du sidder inde med guldkorn om dette, s� berig os med din viden,
Martin.
Bjarne
> Jeg har st�rre tiltro til.
---
> Forbrugerjurist Mette Reissmann arbejder som r�dgiver i forbruger-jura,
> kommunikation og social ansvarlighed i firmaet All in fact.
---
> End til dine g�tterier.
Mette skriver:
"Personlig konkurs betyder, at du slipper af med din personlige g�ld - g�r
rent bord - og, at du ikke m� eje noget i fremtiden udover, hvad som kan
beskrives som et beskedent hjem "
I konkursloven st�r:
� 156. En fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren for den del af
fordringen, som ikke er d�kket gennem udlodning.
Man beh�ver s�m�nd ikke at have tiltro til nogen, man kan bare l�se selv og
t�nke selv.
Der er ingen m�de hvorp� Mette's udsagn kan h�nge sammen med hverken
konkursloven, eller bare i sig selv.
Man bliver g�ldfri, f�r gjort rent bord, men alligevel m� man ikke eje noget
i al fremtid.
Det bliver faktisk mere og mere meningsl�st jo flere gange man l�ser det.
Hvis man vinner i lotto, hvis man arver, hvis man f�r et velbetalt arbejde
er man afsk�ret fra at f� gl�de af det.
Man skylder ikke nogen noget, s� der er ingen at betale, hvad man skal g�re
med de ekstra indt�gter st�r ikke helt klart, m�ske skal man bare aflevere
dem til kommunen.
Dertil kommer forundringen over at en f�rtidspensionist kan drive
virksomhed, og den m�rkelige p�stand om g�ldssanering.
Mette er helt galt p� den, m�ske har hun slet ikke skrevet det citerede,
m�ske er det en ansat p� tv3 der skriver i hendes navn.
mvh
Alex Christensen
> Hvis du ejer fast ejendom, kan du ikke s�ge g�ldssanering. Sandt/falsk?
Falsk.
Man kan altid s�ge.
Fast ejendom er heller ikke en forhindring for at f� g�ldssanering.
Hvis friv�rdien er lille og boomkostningerne ved den faste ejendom er
rimelige, kan den g�ldssanerede beholde ejendommen.
Det vil v�re meningsl�st for kreditorene hvis debitor skal udskifte en
lille "husleje" i eget hus med en dyr husleje i en lejlighed.
S� bliver det bel�b der kan afs�ttes til kreditorene mindre.
Konkurs er ikke en foruds�tning for g�ldssanering.
Udover de almindelige betragtninger fandt jeg heller ikke noget rigtigt i
dit f�rste indl�g, de f� konkrete ting du n�vner er forkerte.
Udover din din p�stand om en faste ejendom, er det dine g�tterier om:
"S� vidt jeg ved er konkurs ogs� en foruds�tning for at komme videre til
evt. g�ldssanering."
Og nedenst�ende vr�vl.
"Nemlig at hun/han aldrig mere kan eje f.eks. et hus"
Man kan ikke komme i en situation hvor man for al fremtid er afsk�ret fra
at eje v�rdier.
Mvh
Alex Christensen
> Jeg har forklaret hvad jeg fandt forkert i dit f�rste indl�g, og n�rv�rende
> bestyrker mig yderligere i min opfattelse af, at du ikke helt ved hvad du
> snakker om, hvorfor det forekommer besynderligt at du fors�ger at r�dgive om
> det. Jeg har ingen steder p�st�et at jeg skulle have us�dvanlig stor viden
> p� omr�det.
N�r du beskylder andre for at skrive en frygtelig masse vr�vl, m� du jo
enten berige os med din viden om eller erkende, at du tager fejl
Linket modsiger ikke min p�stand om, at du ikke kan s�ge g�ldssanering,
hvis du ejer fast ejendom. Men hvis man ikke ved, hvad man taler om, kan
man jo altid rundkaste mere eller relevante links.
M�ske kan du have forn�jelse af dette:
http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=40&nr=7
Bjarne
> I konkursloven st�r:
> � 156. En fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren for den del af
> fordringen, som ikke er d�kket gennem udlodning.
Netop
> Det bliver faktisk mere og mere meningsl�st jo flere gange man l�ser det.
> Hvis man vinner i lotto, hvis man arver, hvis man f�r et velbetalt arbejde
> er man afsk�ret fra at f� gl�de af det.
Hvor ser du, at man er afsk�ret fra at f� gl�de af et velbetalt arbejde?
>
> Mette er helt galt p� den, m�ske har hun slet ikke skrevet det citerede,
> m�ske er det en ansat p� tv3 der skriver i hendes navn.
>
Alt er muligt
Men det er noget skidt, hvis medier misinformerer om dybt alvorlige emner.
Bjarne
> M�ske kan du have forn�jelse af dette:
> http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=40&nr=7
>
> Bjarne
HAHA, 1-0 til Bjarne
--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur
At kalde den officielle vejledning om g�ldssanering for et mere eller mindre
relevant link, synes jeg nu ikke er rimeligt. Det er da i h�jeste grad
relevant.
Jeg skylder hverken forklaringer eller undskyldninger, for jeg har ikke
skrevet noget der var forkert. Det har Bjarne derimod, og han fremturer
endda med det.
--
Martin
www.martinbak.dk/
Bjarne
Hvem er usynlig?
> At kalde den officielle vejledning om g�ldssanering for et mere eller mindre
> relevant link, synes jeg nu ikke er rimeligt. Det er da i h�jeste grad
> relevant.
Helt generelt er den naturligvis relevant.
Lige som telefonbogen og DSBs k�replan er relevante.
Det er ogs� den slags links, som er nemmest at finde.
Problemet er, at linket ikke havde ret meget relevans i forhold til dit
indl�g.
I forhold til dit indl�g fandt jeg et link, som jeg syntes havde st�rre
relevans.
Bjarne
> I forhold til dit indl�g fandt jeg et link, som jeg syntes havde st�rre
> relevans.
"Kast ikke perler for svin. De vil bare trampe p� perlerne - og s� vende sig
om og angribe jer."
Jeg formoder du mener dette, og det vil jeg da gerne foresl� Martin at t�nke
lidt over.
Det vil jeg selv.
mvh
Alex Christensen
S� l�nge et menneske form�r at lytte og ikke er bange for at blive
klogere, er der h�b.
Vi kan alle tage fejl, is�r n�r vi er mest sikre p�, at vi har ret.
Tusind middelm�dige svar er af ringere v�rdi end bare eet godt sp�rgsm�l.
Bjarne
PS:
Pas p� med sarkasmer. Somme tider kan man blive misforst�et og budskabet
bliver et andet end tilsigtet.
> Er det s� fogedretten eller kreditorerne, der tr�ffer beslutningen?
S� og Handelsretten, der h�ndterer g�ldssaneringssager, men
kreditorerne kan protestere. Protesten kan dog tilsides�ttes
af S� og Handelsretten.
> Jvf. din oplysning ovenfor er undtagelsen �benbart den situation, hvor
> den g�ldsramte bliver boende i fast ejendom selvom kreditorer har pant i
> ejendommen.
Kreditorer kan v�lge ikke at deltage i en g�ldssanering, fx
hvis de mener, at de p� langt sigt vil f� mere ud af et pant
i en ejendom, end de vil f� fra g�ldssaneringen.
Og for oplysningens skyld: Jeg har selv v�ret gennem turen.
Skattev�senet havde pant i min lejlighed og valgte at ikke
deltage i g�ldssaneringen men i stedet at beholde pantet i
h�b om en fremtidig v�rdistigning.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://pc-sikkerhed.dk
--
Martin
www.martinbak.dk/
>> S� og Handelsretten, der h�ndterer g�ldssaneringssager, men kreditorerne
>> kan protestere. Protesten kan dog tilsides�ttes af S� og Handelsretten.
>> ...
>> Kreditorer kan v�lge ikke at deltage i en g�ldssanering, fx hvis de mener,
>> at de p� langt sigt vil f� mere ud af et pant i en ejendom, end de vil f�
>> fra g�ldssaneringen.
>>
> Det er her misforst�elsen ligger begravet. G�ld, der er sikret ved pant kan
> ikke omfattes af en g�ldssanering. Panthaver kan v�lge at opgive sin pant,
> og p� den m�de f� del i dividenten, eller opretholde sit krav og sin pant, i
> h�b om bedre tider. Hvis mange kreditorer med pant v�lger den sidste
> mulighed, kan det stikke en k�p i hjulet for hele projektet, idet mindre
> kreditorer ikke vil v�re s� tilb�jelige til at acceptere en g�ldssanering,
> hvor de v�sentligste kreditorer opretholder deres krav.
Korrekt, men som skrevet ovenfor, kan S� og Handelsretten se
bort fra kreditorernes protester/manglende accept. I
mods�tning til en tvangsakkord, hvor et flertal (60 procent)
af kreditorerne skal stemme for en vedtagelse af akkorden.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Omfattende brugerguide for begyndere om Ubuntu Linux:
http://kimludvigsen.dk/linux
> Det er her misforst�elsen ligger begravet. G�ld, der er sikret ved pant kan
> ikke omfattes af en g�ldssanering. Panthaver kan v�lge at opgive sin pant,
> og p� den m�de f� del i dividenten, eller opretholde sit krav og sin pant, i
> h�b om bedre tider. Hvis mange kreditorer med pant v�lger den sidste
> mulighed, kan det stikke en k�p i hjulet for hele projektet, idet mindre
> kreditorer ikke vil v�re s� tilb�jelige til at acceptere en g�ldssanering,
> hvor de v�sentligste kreditorer opretholder deres krav. Realistisk kan f.eks
> en ejendom eller en bil hvor der er mange udl�g, heller indbringe en
> salgspris der kan tilgodese alle panthavernes krav, hvorfor kreditor m�
> vurdere, om det bedre kan betale sig at f� den foresl�ede dividente.
> Bjarne har tilsyneladende blandet nogle ting sammen, s�dan at han
> forestiller sig at man _skal_ strippes fuldst�ndigt, og "boet g�res op" i
> forbindelse med en g�ldssanering. S�dan forholder det sig heldigvis ikke.
> Det er ikke us�dvanligt at f� g�ldssanering, selvom man ejer fast ejendom.
> Og det betyder ikke, at man efterf�lgende er "lejer" hos panthaverne. Man er
> boligejer som alle andre, bare uden friv�rdi.
>
Du kan godt kalde det boligejer ligesom alle andre, men det bliver en
strid om ord, n�r der er tale om at bo p� kreditorernes n�de og
barmhjertighed uden at kunne flytte andre steder hen.
Jeg har ikke blandet ting sammen, men det er rigtigt, men jeg alene tog
udgangspunkt i den situation, at ejendommen skal p� tvangsauktion, fordi
ejeren ikke kan betale sine regninger.
Hvis kreditorerne v�lger at acceptere, at den p�g�ldende bliver boende,
s� er situationen en anden. I hvertfald indtil "ejeren" af den faste
ejendom flytter v�k fra boligen. S� er sp�rgsm�let, om det foruds�tter
enighed blandt kreditorerne (med/uden pant) og hvad det betyder for dem
hver is�r, hvis de accepterer?
Meget godt det passer med vejledningens ord om at de �konomiske forhold
skal v�re afklarede, f�r der kan g�ldssaneres. Hvis ejendommen er p� vej
til tvangsauktion, er de ikke afklarede, da ingen ved, hvad salget vil
indbringe.
Bjarne
--
Martin
www.martinbak.dk/
--
Martin
www.martinbak.dk/
>>
> Alle boligejere bor p� kreditorernes n�de og barnhjertighed, medmindre de
> har betalt deres hus ud.
> S� l�nge man overholder de betalingsaftaler der er med panthavere, det v�re
> sig kreditforening, bank eller senere tilkomne, s� er man n�jagtig stillet
> som enhver anden boligejer.
>
Som sagt er det en strid om ord, n�r du fastholder, at man er boligejer
lige som alle andre.
Kommer du f�rst derud, hvor du ikke kan betale din g�ld, s� er du som
boligejer stavnsbundet og bor der ikke n�dvendigvis, fordi du gerne vil.
Jeg kunne i�vrigt lide at vide, hvad der sker i den situation, hvis
ejendomsv�rdien stiger og der stadig er ubetalt g�ld.
(I denne situation skal man nok ikke regne med at f� et godt l�n i
friv�rdi?)
Bjarne
Bjarne
--
Martin
www.martinbak.dk/
>> Jeg kunne i�vrigt lide at vide, hvad der sker i den situation, hvis
>> ejendomsv�rdien stiger og der stadig er ubetalt g�ld.
>> (I denne situation skal man nok ikke regne med at f� et godt l�n i
>> friv�rdi?)
>>
> Nej, for s� _er_ der jo netop ingen friv�rdi. Friv�rdien er forskellen
> mellem g�lden og handelsv�rdien. G�lden er i dette tilf�lde ikke kun
> restg�lden p� prioritetsl�nene, men ogs� den g�ld der m�tte v�re blevet
> taget som pant i ejendommen efterf�lgende.
>
Hvis bare du kunne docere lidt mindre om selvf�lgeligheder og lytte lidt
mere...
Jeg taler om situationen, hvor den g�ldsramte f�r lov at blive boende
uden at kunne betale sin g�ld, f.eks. fordi kreditorerne ved, at der
ikke bliver noget til overs ved et tvangssalg.
Vil den situation ikke �ndre sig i det �jeblik, hvor ejendommen med
tiden overstiger de(t) pant, der er i den, s� en tvangsauktion pludselig
kan give et overskud, der evt. kunne kaste noget af sig til de
kreditorer, der ikke har pant i ejendommen? Vil de da ikke kr�ve
tvangsauktion, selvom panthaverne evt. havde ladet den �ldsramte blive
boende?
Bjarne
Det er fuldst�ndig som alle andre boligejere, s� der er ikke
tale om en strid om ord. Er g�lden st�rre end salgsprisen,
har man et problem, men det g�lder ogs� for dem, der ikke er
med i en g�ldssanering.
> Hvis kreditorerne v�lger at acceptere, at den p�g�ldende bliver boende,
> s� er situationen en anden. I hvertfald indtil "ejeren" af den faste
> ejendom flytter v�k fra boligen. S� er sp�rgsm�let, om det foruds�tter
> enighed blandt kreditorerne (med/uden pant) og hvad det betyder for dem
> hver is�r, hvis de accepterer?
Jeg forst�r ikke ovenst�ende. Kreditorerne skal ikke
acceptere noget som helst. Og ejeren skal ikke i
anf�rselstegn mere end enhver anden ejer af en ejendom med g�ld.
> Jeg kunne i�vrigt lide at vide, hvad der sker i den situation, hvis
> ejendomsv�rdien stiger og der stadig er ubetalt g�ld.
Det samme som ved enhver anden ejendom. Hvis man bliver
boende, kan man optage l�n i ejendommen. Hvis man s�lger,
f�r man udbetalt den overskydende v�rdi.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://ordforklaring.dk
Man satser p� en fremtidig v�rdistigning. Og det vil normalt
v�re en god strategi, eftersom huspriserne normalt stiger.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://kimludvigsen.dk
> Jeg taler om situationen, hvor den g�ldsramte f�r lov at blive boende
> uden at kunne betale sin g�ld, f.eks. fordi kreditorerne ved, at der
> ikke bliver noget til overs ved et tvangssalg.
Taler vi ikke l�ngere om g�ldssanering? Hvis der er tale om
g�ldssanering, s� sl�s der en streg i sandet. Dem der er med
i g�ldssaneringen kan ikke f� del i fremtidige
v�rdistigninger i en ejendom. Dem, der har valgt at satse p�
et pant i stedet for at g� med i en g�ldssanering skal
naturligvis have penge, n�r ejendommen s�lges.
> Vil den situation ikke �ndre sig i det �jeblik, hvor ejendommen med
> tiden overstiger de(t) pant, der er i den, s� en tvangsauktion pludselig
> kan give et overskud, der evt. kunne kaste noget af sig til de
> kreditorer, der ikke har pant i ejendommen? Vil de da ikke kr�ve
> tvangsauktion, selvom panthaverne evt. havde ladet den �ldsramte blive
> boende?
Panthaverne har ikke ladet nogen blive boende. Panthaverne
har intet at sige i den retning. Og de kan ikke kr�ve
ejendommen solgt p� baggrund af en v�rdistigning. De m� p�nt
vente p�, at /ejeren/ v�lger at s�lge ejendommen, og s� skal
de naturligvis have penge i henhold til deres pant.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
De bedste nyheder p� nettet:
http://polimiken.dk
>
>> Vil den situation ikke �ndre sig i det �jeblik, hvor ejendommen med
>> tiden overstiger de(t) pant, der er i den, s� en tvangsauktion
>> pludselig kan give et overskud, der evt. kunne kaste noget af sig til
>> de kreditorer, der ikke har pant i ejendommen? Vil de da ikke kr�ve
>> tvangsauktion, selvom panthaverne evt. havde ladet den �ldsramte blive
>> boende?
>
> Panthaverne har ikke ladet nogen blive boende. Panthaverne har intet at
> sige i den retning. Og de kan ikke kr�ve ejendommen solgt p� baggrund af
> en v�rdistigning. De m� p�nt vente p�, at /ejeren/ v�lger at s�lge
> ejendommen, og s� skal de naturligvis have penge i henhold til deres pant.
>
Nej. Vi taler ikke om panthaverne.
Hvis en person, der skylder dig penge, ejer et hus med friv�rdi, kan du
mig bekendt altid beg�re en tvangsauktion, med mindre der er en aftale
om noget andet, f.eks. en g�ldssanering.
Er det rigtigt eller forkert?
Bjarne
Bjarne
Hvis der er tale om g�ldssanering, er det hele reguleret af en s�rlig
aftale, og s� m� der naturligvis handles i henhold til denne.
>
>> Hvis kreditorerne v�lger at acceptere, at den p�g�ldende bliver
>> boende, s� er situationen en anden. I hvertfald indtil "ejeren" af den
>> faste ejendom flytter v�k fra boligen. S� er sp�rgsm�let, om det
>> foruds�tter enighed blandt kreditorerne (med/uden pant) og hvad det
>> betyder for dem hver is�r, hvis de accepterer?
>
> Jeg forst�r ikke ovenst�ende. Kreditorerne skal ikke acceptere noget som
> helst. Og ejeren skal ikke i anf�rselstegn mere end enhver anden ejer af
> en ejendom med g�ld.
>
Der er tale om en situation, hvor ejeren ikke kan betale alle sine
kreditorer, hvorefter de har mulighed for at beg�re tvangsauktion.
Hvad afholder dem fra det?
Bjarne
--
Martin
www.martinbak.dk/
--
Martin
www.martinbak.dk/
til Bjarne:
> F� nu begreberne p� plads...
Kim har skrevet 12 svar til Bjarne i denne her tr�d og du har
skrevet 10. Der er ingen fremskridt at spore.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
--
Martin
www.martinbak.dk/
Ok, s� er det jo en helt anden snak.
> Hvis en person, der skylder dig penge, ejer et hus med friv�rdi, kan du
> mig bekendt altid beg�re en tvangsauktion, med mindre der er en aftale
> om noget andet, f.eks. en g�ldssanering.
> Er det rigtigt eller forkert?
Forkert. Der skal v�re tale om misligeholdelse af g�lden.
Det kan godt v�re, du vil kalde det flue****, men det har
meget stor betydning med den rette formulering. Det er for
�vrigt heller ikke lige til at forlange tvangsauktion,
selvom g�lden er misligeholdt, men det kan andre sikkert
uddybe bedre end undertegnede.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://ordforklaring.dk
> Vi m� v�re helt ekstremt d�rlige til kommunikation.
Nej, det er ikke jeres ende det er galt med. Men det var ment som
en skjult opfordring til at give op.
En mand sidder b�jet over sin pc med en lille skrivebordslampe
t�ndt. Bag ham st�r konen:
- Kommer du ikke snart i seng?
- Der er nogen p� internettet der tager fejl.
h� h� :-)
Det er sv�rt at m�le fremskridt, n�r der er rod i begreberne og vi ikke
taler om det samme.
Der er en r�kke forskellige situationer, som blandes sammen. S� skal det
n�dvendigvis g� galt.
Bjarne
>> Der er tale om en situation, hvor ejeren ikke kan betale alle sine
>> kreditorer, hvorefter de har mulighed for at beg�re tvangsauktion.
>> Hvad afholder dem fra det?
>>
>>
> Der er ganske enkelt noget du slet ikke har forst�et. Hvis en boligejer
> opn�r g�ldssanering, s� laver han en aftale med alle de kreditorer, som ikke
> har pant for deres krav. Nogle af de der har pant for deres krav kan ogs�
> v�lge at opgive pantet, og g� med p� ordningen.
> De resterende, typisk et realkreditinstitut og muligvis andre, opretholder
> deres pant, men der er _ikke_ tale om at skyldneren ikke skal betale af p�
> g�lden. Der findes ingen ordninger, hvor man "f�r lov" til at blive boende
> uden at betale.
>
Et sidste fors�g p� at undg�, at forskellige situationer p�res sammen i
goddag-mand-�kseskaft:
Hvis der indg�s en aftale om g�ldssanering, er det naturligvis denne
aftale der regulerer vilk�rene for alle implicerede.
Det interessante er situationerne, hvor der ikke er aftalt
g�ldssanering, og vi er ikke kommet ret meget n�rmere en afklaring af de
forskellige mulige situationer. Bag mudderkast skjuler sig formentlig
den kendsgerning, at de fleste her i debatten ikke har nogen
professionel viden af betydning, selvom nogle gerne vil sidde bag deres
computer og spille meget kloge hhv fremh�ve sig selv p� andres bekostning.
En enkelt jurastuderende er tilsyneladende ved at v�re godt med.
Jeg indr�mmer gerne, at biblioteket aldrig ville kunne rumme b�ger om
alt det, jeg ikke ved. Men jeg vil gerne vide mere.
Den eneste udvej af denne babylonske begrebsforvirring ville nok v�re at
anvende helt konkrete eksempler p� situationer.
Eksempelvis:
1)
Susanne oph�rer med at betale til nogle af sine kreditorer, fordi hun
ikke har r�d. Susanne bor i eget hus, hvori der er pant til 2 mio. kr.,
men huset kan s�lges for 1,5 mio. F�r hun lov at blive boende eller vil
de fors�mte kreditorer (med/uden pant) beg�re en tvangsauktion, de ikke
f�r noget ud af?
1b)
Er det korrekt, at hvis blot en af kreditorerne beg�rer en
tvangsauktion, er det lige meget hvad de andre synes om den sag?
2)
Hvis hun f�r lov at blive boende selvom hun misligholder l�n, som hun
ikke har r�d til, hvad sker der da den dag, hvor ejendommen er mere v�rd
end de pant der er i den, men hvor bank/kreditforening ikke vil l�ne
hende flere penge, fordi hun allerede er en d�rlig kunde?
(Det er den situation, jeg hentyder til, n�r jeg taler om at man bor p�
kreditorernes n�de og barmhjertighed)
3)
I hvilke situationer kan en boligejer opn� g�ldssanering og hvad
betyder g�ldssaneringen da for hhv l�n med og uden pant og hvordan vil
det p�virke aftalen om g�ldssanering, hvis ejendommens v�rdi stiger
eller falder i de 5 �r, aftalen typisk varer?
Eksempler, tak.
Bjarne
> Et sidste fors�g p� at undg�, at forskellige situationer p�res sammen i
> goddag-mand-�kseskaft:
Det er du den eneste der g�r.
> Hvis der indg�s en aftale om g�ldssanering, er det naturligvis denne
> aftale der regulerer vilk�rene for alle implicerede.
Nej, den g�lder ikke kreditorer med pant, uanset om det er i hus, bil, b�d
eller andet.
> Jeg indr�mmer gerne, at biblioteket aldrig ville kunne rumme b�ger om alt
> det, jeg ikke ved. Men jeg vil gerne vide mere.
M�ske vil du gerne vide mere, men din evne til indl�ring er meget
mangelfuld, intet har du l�rt af de mange indl�g i denne tr�d.
> Susanne oph�rer med at betale til nogle af sine kreditorer, fordi hun ikke
> har r�d. Susanne bor i eget hus, hvori der er pant til 2 mio. kr., men
> huset kan s�lges for 1,5 mio. F�r hun lov at blive boende eller vil de
> fors�mte kreditorer (med/uden pant) beg�re en tvangsauktion, de ikke f�r
> noget ud af?
En stor p�rev�lling, kreditorer med og uden pant blander du sammen,
kreditorer med pant indenfor handelspris bliver m�vet sammen med kreditorer
udenfor.
Kreditorer med pant st�r i een lang r�kke og f�r penge i den r�kkef�lge de
har pant, nogle ender m�ske med ingenting.
Kreditorer uden pant st�r i en samlet flok og f�r penge sidel�bende,
procentvis lige mange til hver.
> Er det korrekt, at hvis blot en af kreditorerne beg�rer en tvangsauktion,
> er det lige meget hvad de andre synes om den sag?
Det kommer an p� hvilken kreditor det er.
> (Det er den situation, jeg hentyder til, n�r jeg taler om at man bor p�
> kreditorernes n�de og barmhjertighed)
Hvis du holdt op med at tale s� meget om alt det du ikke aner et klap om,
kunne det v�re nogen gad forklare dig hvordan tingene h�nger sammen.
> I hvilke situationer kan en boligejer opn� g�ldssanering og hvad betyder
> g�ldssaneringen da for hhv l�n med og uden pant og hvordan vil det p�virke
> aftalen om g�ldssanering, hvis ejendommens v�rdi stiger eller falder i de
> 5 �r, aftalen typisk varer?
G�ldssanering betyder intet for l�n der er d�kket af pant.
det m� v�re nok for nu, mere end een ting af gangen klarer du aldrig.
Det har du lige f�et forklaret men stadig ikke forst�et, du har endda
citeret det.
"Der er ganske enkelt noget du slet ikke har forst�et. Hvis en boligejer
opn�r g�ldssanering, s� laver han en aftale med alle de kreditorer, som
ikke har pant for deres krav."
L�s dette indtil du mener at det sidder fast, eller sp�rg p� den g�ldsside
du anbefalede, de har m�ske bedre p�dagogiske evner.
Personligt vil jeg ikke bruge mere tid p� en skribent der stort set bare vil
rakke ned p� de der g�r den ulejlighed at svare p� hans skriverier.
mvh
Alex Christensen
> Et sidste fors�g p� at undg�, at forskellige situationer p�res sammen i
> goddag-mand-�kseskaft:
Det opn�r du bedst ved at undlade at skrive i tr�den. Det er
dig, der blander tingene sammen og begynder at snakke om
helt andre ting. Vi andre snakker om konkurs og tvangssalg
af ejendom i forbindelse med g�ldssanering ud fra din
forkerte p�stand om, at man skal gennem en konkurs og et
tvangssalg for at opn� g�ldssanering.
> Den eneste udvej af denne babylonske begrebsforvirring ville nok v�re at
> anvende helt konkrete eksempler p� situationer.
Som alts� er noget helt andet, end vi har talt om.
> Eksempelvis:
> 1)
> Susanne oph�rer med at betale til nogle af sine kreditorer, fordi hun
> ikke har r�d. Susanne bor i eget hus, hvori der er pant til 2 mio. kr.,
> men huset kan s�lges for 1,5 mio. F�r hun lov at blive boende eller vil
> de fors�mte kreditorer (med/uden pant) beg�re en tvangsauktion, de ikke
> f�r noget ud af?
Dem uden pant kan ikke beg�re en tvangsauktion. Dem med pant
kan. Om de vil, afh�nger af en vurdering af, hvorvidt de
regner med at f� mere ud af en tvangsauktion.
> 1b)
> Er det korrekt, at hvis blot en af kreditorerne beg�rer en
> tvangsauktion, er det lige meget hvad de andre synes om den sag?
Ja.
> Hvis hun f�r lov at blive boende selvom hun misligholder l�n, som hun
> ikke har r�d til, hvad sker der da den dag, hvor ejendommen er mere v�rd
> end de pant der er i den, men hvor bank/kreditforening ikke vil l�ne
> hende flere penge, fordi hun allerede er en d�rlig kunde?
Det vil normalt aldrig ske, at hun f�r lov at blive boende,
fordi der normalt altid vil v�re mindst �n kreditor, der
regner med at f� penge ud af en tvangsauktion. Men skulle
det ske, kan kreditor til enhver tid beg�re en
tvangsauktion, n�r han vil. Der er ikke nogen tidsfrist for,
hvorn�r han kan beg�re den.
> I hvilke situationer kan en boligejer opn� g�ldssanering og hvad
> betyder g�ldssaneringen da for hhv l�n med og uden pant og hvordan vil
> det p�virke aftalen om g�ldssanering, hvis ejendommens v�rdi stiger
> eller falder i de 5 �r, aftalen typisk varer?
Det har du f�et svar p� i tr�den, inden du begyndte at
snakke om noget helt andet.
Nej, det har jeg ikke f�et svar p�, men du har ret i, at der er spurgt
om og svaret p� forskellige ting.
Lad os stoppe her, for det lader ikke til, at der er reel juridisk
ekspertise til stede.
Tak for svar, men jeg tvivler p�, at du har ret i, at kreditorer ikke
kan beg�re tvangsauktion, hvis de ikke har pant i en ejendom.
Hvis du har en henvisning til noget, der dokumenterer det, b�jer jeg mig
og undskylder min skepsis.
Nysgerrigheden b�r nok tilfredsstilles andre steder end i et tilf�ldigt
debatforum.
Bjarne
--
Martin
www.martinbak.dk/
> Du godeste! Det cementerer med stor tydelighed, at jeg havde fat i en
> pointe, da jeg i mit f�rste indl�g opfordrede dig til at undlade at give
> gode r�d om noget du tydeligvis ikke aner en brik om.
>
Hvis du er s� klog som du giver indtryk af at du synes du er, kan du s�
ikke bidrage med din viden i stedet for at v�re nedladende?
Nu sk�rer jeg det ud i pap med et eksempel:
Martin ejer et hus i Fugleparken nummer 1, som Nykredit har pant i.
Martin er ikke i stand til at betale alle sine kreditorer, men betaler
til Nykredit.
Martin skylder desuden penge til Smartl�n, Centerkredit og Hajfinans,
men m� opgive at betale det hele.
Smartl�n mister t�lmodigheden. Martin ejer ikke andet af v�rdi end
huset. Smartl�n vil gerne have deres penge. De er ude efter Martins hus
i h�b om evt. friv�rdi.
Og nu h�vder du, at Smartl�n ikke kan r�re Martins ejendom, fordi de
ikke har pant i ejendommen?
I hvilken lov st�r det?
Bjarne
--
Martin
www.martinbak.dk/
> Og nu h�vder du, at Smartl�n ikke kan r�re Martins ejendom, fordi de ikke
> har pant i ejendommen? I hvilken lov st�r det?
Det magter jeg lige at svare p�,
Desv�rre st�r der ikke loven om hvem der ikke kan, men det pr�ciseres hvem
der kan beg�re tvangsauktion.
Retsplejeloven:
� 538 a. Fyldestg�res et krav, der er sikret ved h�ndpant, ikke rettidigt,
kan panthaveren lade pantet borts�lge ved tvangsauktion.
Jeg h�ber at ordet panthaver er klart nok til at udelukke Smartl�n, nu du
skriver at de ikke har pant.
Du starter med.
"men jeg tvivler p�, at du har ret i, at kreditorer ikke
kan beg�re tvangsauktion, hvis de ikke har pant i en ejendom."
Nu skriver du "ikke r�re ejendommen".
S� egentlig skal vi nok starte helt forfra, men det gider jeg dog ikke.
Det er jo helt umuligt at holde dig p� sporet.
At r�re ejendommen er m�rkeligt nok ikke det samme som at beg�re en
tvangsauktion, de kan anl�gge en sag for at f� fastsl�et deres krav, de kan
beg�re en fogedforretning og den kan ende med et tvangssalg, de kan mange
ting, men de kan ikke lade pantet
borts�lge for de har ikke noget pant.
Jeg pr�ver en gang til om jeg kan holde mig v�k men det er sv�rt, det er
l�nge siden jeg har set nogen danse rundt i et spinatbed s� l�nge.
S� m�ske vil jeg bidrage lidt til musikken.
mvh
Alex Christensen
> Jeg pr�ver en gang til om jeg kan holde mig v�k men det er sv�rt, det er
> l�nge siden jeg har set nogen danse rundt i et spinatbed s� l�nge.
Har du overvejet om han troller?
> Har du overvejet om han troller?
Det har jeg ikke t�nkt p� kunne v�re tilf�ldet, jeg synes det ser �gte ud,
men det er m�ske bare fordi han er bedre til at trolle, end jeg er til at
gennemskue det.
Men det lykkedes dig at f� skubbet mig det sidste stykke ud af tr�den,
tanken om at Bjarne sl�r sig p� l�rene af grin over m�ngden af indl�g, var
lige en tand for meget.
mvh
Alex Christensen
> Det st�r ikke i nogen lov. Der st�r derimod hvad de _kan_ g�re, nemlig at
> hive Martin i fogedretten og forlange en rimelig betalingsaftale. Samtidig
> kan de ogs� tage pant i ejendommen.
> Hvis Martin ikke overholder den indg�ede aftale kan de beg�re huset solgt p�
> auktion, da de jo nu er panthavere. Hvis de er heldige, kan det v�re at
> salget indbringer nok til, at de kan f� indfriet deres tilgodehavende efter
> at omkostningerne ved auktionen er blevet betalt, og Nykredit, som jo st�r
> f�rst p� listen, har f�et hvad de skal have.
> Nu f�r du ikke flere lektioner. Alle oplysninger er let tilg�ngelige og
> nogenlunde forst�elige hvis du gider selv at s�ge information.
>
Du beh�ver ikke at give lektioner.
For mig at se har du givet en udm�rket forklaring, som f�r tingene til
at h�nge sammen.
Dvs at enhver kreditor i sidste ende kan fremtvinge salg af en ejendom,
hvis de ikke kan opn� en fornuftig tilbagebetalingsaftale.
Jeg var ikke klar over, at de skulle omkring fogedretten f�rst for at
opn� pant i ejendommen, men resultatet lader til at v�re det samme i
sidste ende.
Og s� lad os stoppe her?
Bjarne
>
> Men det lykkedes dig at f� skubbet mig det sidste stykke ud af tr�den,
> tanken om at Bjarne sl�r sig p� l�rene af grin over m�ngden af indl�g, var
> lige en tand for meget.
>
Jeg tror ikke der er nogen der griner af at blive svinet til i debatforum
Bjarne
Jeg tror du misser noget. Man kan skam sagtens blive g�ldsaneret selvom man
har fast ejendom. Det der er humlen er at det er belagt med pant. Derfor kan
DENNE del af g�lden ikke saneres og udloddes. Den skal fuld betales.
--
/Frank
Mere at det er pantbelagt g�ld.
--
/Frank