Det danske skolesystem vs. det amerikanske!
Søren Ribergård Møller
håber nogle her i gruppen kan hjælpe mig med, på forhånd tak!
1: Hvordan kan man sammenligne "junior high school" med noget i det danske
skolesystem? Hvor lang tid tager det? Hvor gammel er man ca. når man
graduerer? Og er det fagligt bedre end det danske?
2: Det sættes ofte lighedstegn mellem "high school" og gymnasiet, er det
rigtigt? Hvor lang tid tager det? Hvor gammel er man ca. når man graduerer?
Og er det fagligt bedre end det danske?
3: Det sættes ofte lighedstegn mellem "college" / "university" og
universitet, er det rigtigt? Hvor lang tid tager det? Hvor gammel er man ca.
når man graduerer? Og er det fagligt bedre end det danske?
4: Hvordan kan man sammenligne "business school" med noget i det danske
skolesystem? (der tænkes ikke på "commercial school" = handelsskole.)
5: Hvordan kan man sammenligne "technical college" med noget i det danske
skolesystem? (der tænkes ikke på "technical school" = teknisk skole.)
6: Eleverne på "college" / "university" betegner deres underviser som "
professor", men er vedkommende professor i dansk forstand? Og hvis ikke,
hvad så?
--
Med venlig hilsen / Best regards,
Søren R. Møller
BN
årgangene ligefør High school = gymnasium. Så Junior High kan samlignes med
det gamle Real skole, eller 7-10 klassetrin. Jeg ved desværre ikke hvor
mange årgange der er i Jr.high.
High school i USA tager 4 år. Nu er niveauet i USA meget afhængig af
farmands tegnepung. Der er stor forskel på private versus offentlige, som så
igen har forskel mellem staterne. Skal man overordnet samligne, så er de
danske elever bedre, men de danske elever vil nok være 'dårligere' end de
bedste private i USA..
Mht. college og university, har jeg hørt flere forklaringer. Men desværre
findes der ikke en forklaring. Man har mange steder, et gratis community
college, hvor man kan blive mekaniker, sekretær osv. Og kanl samlignes med
vore erhvervsskoler.
Men man har også fx. business college eller technical college. Disse kan
samlignes med handelshøjskolen og teknikum. Et universitet har jeg forstået
således at her udfører an forskning og har mere end to fakulteter. Altså
college er begrænset til fx. kun økonomi eller teknik, og er meget pratisk
orienteret. De får også en bachelor grad. Mens universiteterne har både fx.
økonomi, medicin, data teknik, socialuddannelse osv.
Ligesom der er stor forskel i 'folkeskolen' og 'gymnasiet' derovre, er der
også stor forskel på universiterne/collegene. De mest anerkendte
universiteter er de berømte Ivy league (12 stk, fx, Yale, Harvard,
Princeston). Men det afhænger igen af hvad du læser, fx. er Harvard kendt
for økonomi og computeringeniører (MIT), hvor Yale er kendt for jura osv.
Man har hitlister over de forskellige universiteter. Under Ivy league, har
man en række store offentlige universiter samt en række andre private
universiter, en af de mest kendte private i fx. Californien er Stanford.
de 12 Ivy ligger alle i New England). De anerkendte offentlige, hedder
typisk noget med State fx. Florida State University. Derfra stammer de
berømte forkortelse, såsom UCLA = University of California in Los Angeles.
Da jeg læste i USA, var der 80% der stoppede efter den 4 årig bachelor. Dog
brugte mange længere tid. Man anvender credit hours, fx. et 101 hold (1 år,
grundviden) kvitteres med 3 credit hour efter bestået eksamen. For at man
har en bachelor skal man selvfølgelig have nogle specieler på 4xx niveau og
ialt 128 credit hours.
Mht. professor, så er det ikke kun i USA. Store dele af verden anvender
begrebet. Det er en længere forklaring, men den korte er historisk og at
underviserens autoritet og viden ikke betvivles. Det gør den i Danmark.
BR BN
Sådan jeg har forstået det. Der er sikkert nogle bedre viden end jeg :-)
Søren Ribergård Møller <so...@ware.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:afvovh$gc2$1...@news.cybercity.dk...
Torben Ægidius Mogensen
> Jeg har lige et par spørgsmål omkring det amerikanske skolesystem som jeg
> håber nogle her i gruppen kan hjælpe mig med, på forhånd tak!
BN svarede pa det meste, men jeg vil lige tilføje:
> 6: Eleverne på "college" / "university" betegner deres underviser som "
> professor", men er vedkommende professor i dansk forstand? Og hvis ikke,
> hvad så?
I Danmark bruger man (for det meste) følgende stillingsbetegnelser om
universitetslærere:
- Adjunkt, en tidsbegrænset stilling, der typisk følger lige efter en
afsluttet PhD grad og måske nogle få år som PostDoc (gæsteforsker
ved et andet universitet) eller lignende.
- Lektor er permanent og den mest almindelige underviser/forsker
stilling i DK.
- Professorstillinger kan være permanente eller tidsbegrænsede.
Arbejdsområderne er idag omtrent de samme som for en lektor, men en
professor anses som højere kvalificeret og forventes at stå i
spidsen for en forskningsgruppe. Dette er dog en uformel
lederstilling, da en professor ikke kan bestemme over de andre i
gruppen.
I USA findes følgende stillingsbetegnelser:
- Assistant professor: Ca. ækvivalent med adjunkt.
- Associate professor: Ca. det samme som lektor.
- Full professor: Som en dansk professor.
Alle bliver omtalt/tiltalt som "professor". En full professor vil
typisk have mere indflydelse end en dansk professor, dog ikke helt i
samme grad som en professor i f.eks. Tyskland eller Frankrig.
Hvad angår niveauet i amerikanske vs. danske universiteter, så er
niveauet på de bedste amerikanske universiteter generelt lidt højere,
men gennemsnittet er lavere. De bedre universiteter kræver langt
højere arbejdsindsats af de studerende end man gør i Danmark.
Torben Mogensen (tor...@diku.dk)
BN
bare en underviser. Man behøver altså ikke en PhD. Jeg er nemlig adjunkt på
HHX og har 'kun' en kandidatgrad. En lektor kræver såvidt jeg ved det, 16
års erfaring i undervisnings sektoren, ihvertfald på det gymnasielle niveau.
BR BN
Torben Ægidius Mogensen <tor...@diku.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:w5bs9n6...@pc-032.diku.dk...
Søren Ribergård Møller
Per Erik Rønne
> Jeg har lige et par spørgsmål omkring det amerikanske skolesystem som jeg
> håber nogle her i gruppen kan hjælpe mig med, på forhånd tak!
> 1: Hvordan kan man sammenligne "junior high school" med noget i det danske
> skolesystem? Hvor lang tid tager det? Hvor gammel er man ca. når man
> graduerer? Og er det fagligt bedre end det danske?
Det amerikanske skolesystem er opdelt i 4-årsenheder. »Junior high
school« er klassetrinene 5-8. klasse.
> 2: Det sættes ofte lighedstegn mellem "high school" og gymnasiet, er det
> rigtigt?
Nej. Oversæt snarere det amerikanske skolesystems »12. klasse« som
»folkeskolens 12. klasse«.
> Hvor lang tid tager det?
Fire år.
> Hvor gammel er man ca. når man graduerer?
17-18 år.
> Og er det fagligt bedre end det danske?
Tja, checks af niveauet i offentlige skoler har vist, at 18-års drenge
der har »bestået« deres eksamen i visse tilfælde ikke i stand til at
læse ...
Du skal dog tage højde for at der er markante forskelle mellem de
dårligste highscools og så de dyre privatskoler med skoleuniform.
I øvrigt formodes alle amerikanere at tage deres eksamen efter 12.
klasse senest det år de fylder 21. Igen noget meget folkeskoleagtigt.
high school
in most school systems in the United States, any three- to six-year
secondary school serving students approximately 13 (or 14 or 15) through
18 years of age. Often in four-year schools the different levels are
designated, in ascending order, freshman, sophomore, junior, and senior.
The most common form is the comprehensive high school that includes both
general academic courses and specialized - commercial, trade, and
technical - subjects in its curriculum. There are also many types of
specialized schools, agricultural schools, business or commercial
schools, trade or vocational schools, and preprofessional schools, such
as the High School of Music and Art in New York City and the Bronx High
School of Science.
Most American high schools are public - i.e., tuition-free, supported by
state funds. There are, however, a number of private high schools
throughout the country, supported generally through a combination of
tuition charges and private grants or endowments. Most of these schools
offer primarily academic courses to college-oriented students, and many
are sectarian. See also secondary education.
Copyright © 1994-2002 Encyclopædia Britannica, Inc.
> 3: Det sættes ofte lighedstegn mellem "college" / "university" og
> universitet, er det rigtigt?
Der er rigtigt mange der oversætter »college« med »gymnasium«, både
danskere og herboende amerikanere. En gammel klassekammerat som havde
været på amerikansk college havde deltaget i faget »Advanced
Mathematics«. Niveauet? På grænsen mellem 2. og 3. gymnasieklasse.
»Universities« har gerne en collegeafdeling, men ellers læser man her
videre til akademiker, /efter/ collegeeksamen.
Colleges er private betalingsskoler, som også lægger vægt på idræt [gode
idrætsfolk fra highschools kan få friplads]. Traditionelt er der tale om
kostskoler, hvor eleverne sover på sovesale [eget værelse er for dyrt,
når farmand skal betale!].
Se i øvrigt her:
http://www.bju.edu/aboutbju/studentlife/dorm/index.asp
Bob Jones University.
> Hvor lang tid tager det?
College: 4 år.
> Hvor gammel er man ca. når man graduerer?
21. En ikke ualmindelig alder for en 3g.er.
> Og er det fagligt bedre end det danske?
Generelt er en BA eller BS fra et amerikansk college højere end en dansk
/studentereksamen/. Når det drejer sig om egentlige universiteter,
skulle niveuet på Københavns Universitet sådan nogenlunde svare til de
bedre amerikanske universiteter - på statsniveau.
> 4: Hvordan kan man sammenligne "business school" med noget i det danske
> skolesystem? (der tænkes ikke på "commercial school" = handelsskole.)
»Business school« nævnes ikke engang i den største engelsk-danske ordbog
[Kjærulf Nielsen].
New Oxord Dictionary of English kende det ej ehller. men under
«business« kan i den store Oxford English Dictionary [20 store bind +
tre supplentbind] ses følgende:
24. attrib. and in Comb., as business agent, centre, college, committee,
efficiency, girl, habits, hours, house, letter, life, proposition,
school, suit, ...
Uden nærmere definition. Hverken Webster's Dictionary eller Encyclopædia
Britannica kender dog en til »business schools«.
> 5: Hvordan kan man sammenligne "technical college" med noget i det danske
> skolesystem? (der tænkes ikke på "technical school" = teknisk skole.)
Tja, i Oxford English Dictionary nævnes ordet under technical:
3. a. Belonging or relating to an art or arts; appropriate or peculiar
to, or characteristic of, a particular art, science, profession, or
occupation; also, of or pertaining to the mechanical arts and applied
sciences generally, as in technical education, or technical college,
school, university.
Men generelt kan ordet »college« på engelsk sagtens også sagtens bruges
om skoler der underviser eleverne fra 1.-13. klasse.
> 6: Eleverne på "college" / "university" betegner deres underviser som "
> professor", men er vedkommende professor i dansk forstand? Og hvis ikke,
> hvad så?
Tja, i følge Oxford English Dictionary kan man sagtens [og især på
/secondary schools/ med elever ned til 11 år] kalde almindelige lærere
for »professors«, hvilket svarer til de brugte lærertitler på Hogwarts
School of Witchery and Wizardry [læs Harry Potter-bøgerne på engelsk):
II. 4. a.
b.
c.
d. A schoolmaster, a personal tutor; spec. a secondary school
headmaster. Chiefly U.S.
1903 Dialect Notes II. v. 326 Professor, a male teacher. This abuse
of the word ëprofessorí seems to have grown up in the country districts
recently. It is now applied indiscriminately to any schoolmaster. 1940
W. Faulkner Hamlet i. iii. 65 He's going to be the new school professor
next year.+ Or so they claim. 1972 Buenos Aires Herald 4 Feb. 13/5
(Advt.), Spanish. Perfect accent, very clear pronunciation with
experienced professor.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne [, MSc]
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Per Erik Rønne
> Man også betegnelsen adjunkt på det gymnasielle niveau. Her er en adjunkt
> bare en underviser. Man behøver altså ikke en PhD. Jeg er nemlig adjunkt på
> HHX og har 'kun' en kandidatgrad. En lektor kræver såvidt jeg ved det, 16
> års erfaring i undervisnings sektoren, ihvertfald på det gymnasielle niveau.
På gymnasieniveau er en adjunkt bare en »ung lærer«. Efter tilstrækkelig
mange års arbejde i gymnasieskolen bliver man helt automatisk «lektor«.
Søren Ribergård Møller
||| danske skolesystem? (der tænkes ikke på "commercial school" =
||| handelsskole.)
||
|| »Business school« nævnes ikke engang i den største engelsk-danske
|| ordbog [Kjærulf Nielsen].
Fint, ok: men det er altså den betegnelse som de danske Handelshøjskoler
bruger om sig selv + at det ofte nævnes i amerikanske film!
Ergo: Må ordet eksistere!
Men ednu engang tak for svar.
Per Erik Rønne
> ||| 4: Hvordan kan man sammenligne "business school" med noget i det
> ||| danske skolesystem? (der tænkes ikke på "commercial school" =
> ||| handelsskole.)
> ||
> || »Business school« nævnes ikke engang i den største engelsk-danske
> || ordbog [Kjærulf Nielsen].
> --SNIP--
>
> Fint, ok: men det er altså den betegnelse som de danske Handelshøjskoler
> bruger om sig selv
Nu har jeg selv gået på Handelshøjskolen i København [til mit 2. bifag,
HD i Regnskabsvæsen]. HHK kaldte sig ikke dengang for »business school«
men for »The Copenhagen School of Economics and & Business
Administration«. Et opslag på skolens nuværende hjemmeside synes at
vise, at det har ændret sig.
Min Vinterberg & Bodelsen skriver dog:
handelshøjskole
commercial college
[Udtryk]
[Handelshøjskolen i København (, Århus)] the Copenhagen (, Århus) School
of Economics & Business Administration
> at det ofte nævnes i amerikanske film!
Jeg nævnte at det stod opført som en sammensætning uden nærmere
definition i Oxford English Dictionary - på lignende måde som
eksempelvis »college boy«, universitetsdreng [her skelner de ikke så
meget mellem college og university].
> Ergo: Må ordet eksistere!
Som nævnt bruges vendingen uformelt, men uden klart indhold. I følge
alle tilgængelige ordbøger.
BN
Jeg mener at Business school, er et Britisk fænomen. Hvor hele skolen
anvender denne betegnelse. I USA bruger man betegnelsen Business school om
fakultetet økonomi, på et universitet. Er i tvivl om det er hele det
økonomiske spektre, eller kun dækker over det erhvervsøkonomiske.
Dog anvendes ordet business, i mange netop erhvervsrelaterede uddannelser.
Lige fra sekretær, til "merkonomom" lignende uddannelser. Ligesom vi i
Danmark anvender college om alt.
Man evt. prøve at søge på dette link: http://www.dictionary.com/
BR BN
Per Erik Rønne <se...@diku.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:1ff31bz.1puth8i1j7we1uN%se...@diku.dk...
Per Erik Rønne
> Man evt. prøve at søge på dette link: http://www.dictionary.com/
Som leder ind i noget reklamefims.