Tillykke Danmark
Carsten B. Cederholm
Tillykke Danmark
Da jeg var færdig med at lave valgkampagne, tidligt Onsdag morgen,
havde jeg mest lyst til at gå i seng at trække dynen op over begge øre.
På trods af de gode resultater, den Socialdemokratisk ledet regering,
havde leveret, så det ud til, at vi ville få en borgerlig regering.
Alligevel tog jeg til København, for at være sammen med nogle hundrede
andre unge socialdemokrater, og det har jeg ikke fortrut.
Jeg vil godt stille spørgsmålet. Skal vi forbyde meningsmålinger, kort
tid valget?
De kan ramme meget ved siden af, og de er med til at påvirke en masse
mennesker til, at stemme anderledes, end de ellers ville have stemt.
Er det rimeligt, at mandaterne fra Grønland og færgeørene, kan afgøre
hvilken regering, der kommer til magten i Danmark?
Vi har jo ikke indflydelse på sammensætningen, af det færøske lavting,
eller Grønlands landsstyre.
Tillykke til Kristligt folkeparti, CD, SF og mit eget parti
Socialdemokratiet, som alle gik frem.
(. . . og et meget forsigtigt tillykke til Per Stig, for at han trods
alt kom i Folketinget på et tillægsmandat).
Jeg tror vi skal være meget glade for, at det ikke blev en ren
borgerlig regering.
Uffe indtog som statsminister, ville fra start give problemer.
Først ville de muligvis være blevet nød til at lave et
regeringsindgreb, mod arbejdsmarkedes parter. Jeg tror det ville have
resulteret i en generalstrække.
Jeg tvivler på, at de ville have fået flertal, for deres gennemgribende
”reformer”, sammen med CD; men lejeværdien ville være blevet fjernet.
Udover at en fjernelse af lejeværdien ville være dyr i sig selv, ville
det betyde hus-prisstigninger på ca. 40%.
Det ville betyde en større friværdi til husejerne, som så ville kunne
låne penge til rejser, biler etc. Med et stort underskud på
betalingsbalancen til følge.
Nu kan fremgangen i stedet fortsætte, og pengene kan bruges til at
fjerne gælden til udlandet, fjerne ventetiderne på sygehusene, og helt
fjerne ungdomsarbejdsløsheden.
Som ung kan man være særlig glad for, at det er socialdemokratiet, der
skal lede Danmark, for det er trods alt velfærden der er
udgangspunktet, for den frihed vi har.
Tillykke Danmark!
Med venlig hilsen
Carsten Cederholm
Læs valgresultatet på:
http://www.slangerupkomm.dk/socialdemokratiet/
Ole Birk Olesen
Carsten_B....@net.dialog.dk,usenet writes:
>Jeg vil godt stille spørgsmålet. Skal vi forbyde meningsmålinger, kort
>tid valget?
Selvfølgelig skal vi ikke det. Hvad er det du vil forbyde? Vil du
forbyde at man ta'r telefonen og spørger et antal mennesker, hvad de
vil stemme? Vil du forbyde, at deres svar offentliggøres? Og ikke
mindst: Hvordan vil du gøre det uden at komme i karambolage med
Grundlovens paragraf om ytringsfrihed?
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Nikolaj Johansen
> Jeg vil godt stille spørgsmålet. Skal vi forbyde meningsmålinger, kort
> tid valget?
Selvfølgelig ikke. Du må da også gå ind for meningsmålinger, for ellers
havde din partiformand aldrig fundet ud af, at der faktisk var valg!
NJ
Leo Falck Clausen
>
> Jeg vil godt stille spørgsmålet. Skal vi forbyde meningsmålinger, kort
> tid valget?
>
gange om dagen op til valget.
> Jeg tror vi skal være meget glade for, at det ikke blev en ren
> borgerlig regering.
> Næh, så hellere en beskidt tankegang... ;o)
> Uffe indtog som statsminister, ville fra start give problemer.
>
Jeps. For eksempel kunne man jo nok tænke sig, at Nyrup ville være nødt
til at gå af...
> Først ville de muligvis være blevet nød til at lave et
> regeringsindgreb, mod arbejdsmarkedes parter. Jeg tror det ville have
> resulteret i en generalstrække.
Selvfølgelig! Det har da været Socialdemokratiet og fagbevægelsens plan
hele tiden.
Med venlig hilsen
Leo Falck Clausen
--------------------------------
Grønne afgifter - se mugpålæg
Morten Sørensen
>Jeg vil godt stille spørgsmålet. Skal vi forbyde meningsmålinger, kort
>tid valget?
Typisk Socialdemokratisk. Forbud forbud forbud, så snart der viser sig et
lille problem. Eller er det et problem? Meningsmålingerne tog fejl og hva'
så?
>Nu kan fremgangen i stedet fortsætte, og pengene kan bruges til at
>fjerne gælden til udlandet,
Regeringen har ellers gjort det godt for at fjerne overskuddet på
betalingsbalancen. De startede med 30 milliarder og nu er der kun 5 tilbage.
Morten Sørensen
http://users.ia.dk/morten/
Timo Jensen
Carsten B. Cederholm skrev i meddelelsen ...
>Tillykke Danmark
Med hvad ? Det gode vejr :-)
>Er det rimeligt, at mandaterne fra Grønland og færgeørene, kan
afgøre
>hvilken regering, der kommer til magten i Danmark?
>Vi har jo ikke indflydelse på sammensætningen, af det færøske
lavting,
>eller Grønlands landsstyre.
Jamen de bliver jo kun betragtet som afgørende, fordi medierne
siger det. De er ikke et hak mere afgørende end enhedslisten
eller Fremskridtspartiet. I denne situation, er alle partier
"afgørende" Vore nordlige (lidelses-)fæller, var blot de sidste
der blev talt op, og derfor fremstår de som "afgørende". VRØVL
>Udover at en fjernelse af lejeværdien ville være dyr i sig selv,
Ja, ca. 1,5 Millarder det første år.
> ville det betyde hus-prisstigninger på ca. 40%.
Mon dog. Hvem ville så have råd til at købe hus?
Mon ikke priserne retter sig mere efter hvad husene koster at bo
i (hvad køber har råd til at betale) Det plejer at være udbud og
eftespørgsel, der styrer priserne. Ikke regeringen, selvom den
sikkert gerne ville, hvis den kunne.
Hvis misundelsesafgiften (på huse) udgjorde 40% af afdragene på
lånet, så måske, men det gør den jo ikke...
>Det ville betyde en større friværdi til husejerne, som så ville
kunne
>låne penge til rejser, biler etc. Med et stort underskud på
>betalingsbalancen til følge.
Det var da også frygteligt, hvis folk der har valgt at bruge
deres egne penge til at købe hus for, kunne få råd til lidt
ferie.
>Nu kan fremgangen i stedet fortsætte, og pengene kan bruges til
at
>fjerne gælden til udlandet, fjerne ventetiderne på sygehusene,
og helt
>fjerne ungdomsarbejdsløsheden.
Den hørte vi også ved sidste og forrige valg :-))
ROTFL
Med venlig hilsen
Timo Jensen
--
http://home1.inet.tele.dk/procella/netvaerk.htm Vil du være
selvstændig?
Lars J. Helbo
Den Thu, 12 Mar 1998 14:57:07 +0200, skrev Carsten B. Cederholm
<Carsten_B....@net.dialog.dk>:
>Jeg vil godt stille spørgsmålet. Skal vi forbyde meningsmålinger, kort
>tid valget?
Det kunne man måske godt overveje. Jeg tror dog lige, du bør forklare,
hvordan du vil bringe sådan et forbud i overensstemmelse med
grundlovens §77. Den er svær, ikke ;-)
--
Lars J. Helbo, DK
<sall...@bog.dk> eller <He...@bigfoot.com>
http://www.salldata.dk
http://www.cybercity.dk/users/cis3076/
Peter B. Juul
"Timo Jensen" <procella@*fjern_mig*post1.tele.dk> writes:
> >Nu kan fremgangen i stedet fortsætte, og pengene kan bruges til
> at
> >fjerne gælden til udlandet, fjerne ventetiderne på sygehusene,
> og helt
> >fjerne ungdomsarbejdsløsheden.
> Den hørte vi også ved sidste og forrige valg :-))
Tjah, men modsat oppositionen har regeringen da i det mindste sat tal
på sine mål (Handlingsplanen Danmark 2005 siger fx. at statsgælden
(var det vist) skal ned på 40% af BNP i 2005). Hos Venstre lignede
"det med gælden" nærmest en fodnote...
--
o.-.o Thus spoke Peter Juul, The RockBear, Middle Weirdo of RABOC.
((^)) #include <std.disclaimer> Holder of Past Knowledge O-
0}._.{0 "Rockito, ergo Ursa" -O- "Non ex transverso sed deorsum"
O/ \O Get a life? Me? Why? They're lethal, them life thingies...
RALPH
Hold nu kæft med det der: "178 færinger bestemmer over Danmark". JEG er
OGSÅ godt tilfreds med valget, men resultatet skyldes IKKE 178 færøske
vælgere; det skyldes de ca. 2 millioner danskere, der stemte på
venstrefløjen!!!!
Ligesom EU traktaten i sin tid blev forkastet af 2 millioner vælgere, og
ikke 50.000 som tilhængere hævder.
Danmark ER et demokrati, og hurra for det.
Carsten B. Cederholm wrote:
>
> Tillykke Danmark
> Er det rimeligt, at mandaterne fra Grønland og færgeørene, kan afgøre
> hvilken regering, der kommer til magten i Danmark?
> Vi har jo ikke indflydelse på sammensætningen, af det færøske lavting,
> eller Grønlands landsstyre.
>
> Tillykke Danmark!
>
> Med venlig hilsen
> Carsten Cederholm
>
> Læs valgresultatet på:
> http://www.slangerupkomm.dk/socialdemokratiet/
--
MED VENLIG HILSEN
RALPH
NYKØBING MORS
Carsten Overgaard
Carsten B. Cederholm <Carsten_B....@net.dialog.dk> skrev i artiklen
<msg73888.thr...@net.dialog.dk>...
>
> Tillykke Danmark
Det er som man tager det.
> Jeg vil godt stille spørgsmålet. Skal vi forbyde meningsmålinger, kort
> tid valget?
En større grad af offentlighed om, hvem der betaler analyseinstituterne, er
ønskelig. De laver ikke analyserne uden at skelne til hvem der ejer dem og
hvem der betaler analysen. Det samme spørgsmål kan stilles på mange måder.
Måske skal der bare flere analyseinstituter til fadet. Så kan analyserne
vise deres sande værdi. (Nul)
Møder man en masse mennesker på strøget, som er tilfredse med ens politik,
kan det være at man er tilstede på strøget på en hverdagsformiddag. Så
møder man jo næsten kun socialdemokrater. De andre er på arbejde.
> Er det rimeligt, at mandaterne fra Grønland og færgeørene, kan afgøre
> hvilken regering, der kommer til magten i Danmark?
> Vi har jo ikke indflydelse på sammensætningen, af det færøske lavting,
> eller Grønlands landsstyre.
Færingerne / Grønlad har jo ikke fuld selvstændighed, men vi behøver heller
ikke at bestemme deres lovgivende forsamlingers sammensætning, idet at vi
har dem økonomisk i vor hule hånd. Vi kan jo heller ikke suverent bestemme
rentestørrelse, kronekurs, idet vi er bundet op på internationale aftaler.
> Uffe indtog som statsminister, ville fra start give problemer.
> Først ville de muligvis være blevet nød til at lave et
> regeringsindgreb, mod arbejdsmarkedes parter. Jeg tror det ville have
> resulteret i en generalstrække.
LO må være blevet skuffet over resultatet. Med Uffe som Boss havde de haft
et argument for at køre en storkonflikt længe, "fordi Uffe er så slem mod
arbejderne."
Nu må de fare frem med lempe, da regeringsgrundlaget er meget spinkelt. Det
afhænger kraftig af størrelsen på den check, som de skal sende til
Færingerne.
> Jeg tvivler på, at de ville have fået flertal, for deres gennemgribende
> ”reformer”, sammen med CD; men lejeværdien ville være blevet fjernet.
>
> Udover at en fjernelse af lejeværdien ville være dyr i sig selv, ville
> det betyde hus-prisstigninger på ca. 40%.
>
> Det ville betyde en større friværdi til husejerne, som så ville kunne
> låne penge til rejser, biler etc. Med et stort underskud på
> betalingsbalancen til følge.
Hvis man kombinerer fjenelse af lejeværdien med nedsættelse af den andel af
huset, som kan belånes fra en kreditforening, lukker festen for husejerne
ret hurtigt, idet køber-potentialet forsvinder.
Huspriserne vender under alle omstændigheder når den generation, som
byggede i starten af 60'erne, ikke magter de forpligtelser, der følger med
en hus. (Vedlige- holdelse af hus, have m.v.)
De eneste, som kan bremse prisstigningerne på husene, er køberne. Der er
ingen, som svinger folk til at købe et hus til 1.8 mill her og nu. Er det
ensbetydende med total fiasko, hvis man ikke er husejer i samme alder, som
ens forældre var?
Desuden er mange af husene i en sådan stand, at nye lån skal bruge til
udbedring af slidskader opstået af naturlig ælde eller byggesjusk. Det
burde banke priserne ned.
> Nu kan fremgangen i stedet fortsætte, og pengene kan bruges til at
> fjerne gælden til udlandet, fjerne ventetiderne på sygehusene, og helt
> fjerne ungdomsarbejdsløsheden.
Fremgang? Stagnation!
Fjerne gælden til udlandet? På trods af at den siddende regering har haft
de bedste internationale konjunkture at arbejde efter end nogen regering
har haft siden 1972, er vores gæld ikke nedbragt i den grad, som økonomer
påpeger at vi kunne have gjort.
Ventetider på sygehusene? Sålænge at kassetænkningen er udbredt, således at
Rigshospitalet taber på patienter fra Københavns Kommune og tjener på
patienter fra andre amter, bliver det svært skabe et effektivt
sygehusvæsen.
Vi har tre(måske fire med EU) offentlige administrationer til at styre vor
dagligdag. Kommunerne, amterne og staten. Lad os frem over nøjes med to.
Fjern amterne og fordel opgaverne på kommuner og staten.
Hvilken ungdomsarbejdsløshed? Jeg kender de første 50 firmaer, som skriger
efter arbejdskraft.
Hans Huttel
Ole Birk Olesen skrev:
> Carsten_B....@net.dialog.dk,usenet writes:
> >Jeg vil godt stille spørgsmålet. Skal vi forbyde meningsmålinger, kort
> >tid valget?
>
> forbyde at man ta'r telefonen og spørger et antal mennesker, hvad de
> vil stemme? Vil du forbyde, at deres svar offentliggøres? Og ikke
> mindst: Hvordan vil du gøre det uden at komme i karambolage med
> Grundlovens paragraf om ytringsfrihed?
Der findes lande ikke så langt fra Danmark, hvor meningsmålinger
ikke må offentliggøres i ugen op til et valg. Motivationen er,
så vidt jeg ved, at vælgerne ikke skal påvirkes af dem. I Frankrig
har man, så vidt jeg husker, haft denne regel.
På denne måde er problemstillingen beslægtet med problemer ved
mediernes adfærd under en retssag. Hvis medierne offentliggør
bestemte oplysninger på bestemte tidspunkter, kan det som
bekendt påvirke lægdommere. Så det er en form for presseetik,
vi har med at gøre.
Lad mig skynde mig at understrege, at jeg selv er i tvivl om
i hvilket omfang, meningsmålinger er gode i den politiske debat,
men at jeg også er i tvivl om om der skal være begrænsninger
på dem op til et valg.
Ole har under alle omstændigheder ret i at der er et principielt
problem m.h.t. ytringsfrihed.
Jeg aner ikke om man kan blive retsforfulgt for at offentliggøre
meningsmålinger i lande, hvor offentliggørelse ikke må finde
sted. Efter min mening ville det bedste - hvis man ønsker stop
for offentliggørelse af meningsmålinger i sidste fase af valgkampen
- være at have presseetiske regler administreret af medierne selv.
--
Hans Huttel | email: ha...@cs.auc.dk
BRICS, Dept. of Computer Science | WWW: http://www.cs.auc.dk/~hans/
Aalborg University | tel.: (+45) 96 35 88 88
Fredrik Bajersvej 7E | fax: (+45) 98 15 98 89
9220 Aalborg Ø, DENMARK | Fight spam! http://www.cauce.org
Per Erik Rønne
Carsten Overgaard <carsten_...@bigfoot.com> wrote:
> Færingerne / Grønlad har jo ikke fuld selvstændighed
De har _ingen_ selvstændighed. Deres hjemmestyre kan afskaffes af
Folketinget ved almindeligt flertal. Hjemmestyret er hverken garanteret
af Grundloven eller af bindende, internationale aftaler [som under alle
omstændigheder kunne opsiges med et års varsel - efter
Wienerkonventionen].
Men et er proforma, noget andet hvad Folketinget vil foretage sig.
_Naturligvis_ vil det ikke fratage dem deres hjemmestyre. Snarere går
udviklingen i retning af øget hjemmestyre - måske endda selvstændighed
[det kan efter grundloven kun gives af Kongen med Folketingets
samtykke].
--
Per Erik Rønne
E-mail: xer...@diku.edu.dk
Homepage: http://www.diku.dk/students/xerxes
Remove '.edu' before e-mail [anti-spam]
Flemming Korslund
> Jeg vil godt stille spørgsmålet. Skal vi forbyde meningsmålinger, kort
> tid [før] valget?
>
> De kan ramme meget ved siden af, og de er med til at påvirke en masse
> mennesker til, at stemme anderledes, end de ellers ville have stemt.
>
Hvad med: Skal vi forbyde nyheder kort før et valg?
De kan være forkerte, og de kan påvirke en masse mennesker til at stemme
anderledes end de ellers ville ha' gjort...
-så, nej selvfølgelig skal man ikke forbyde nogen, at komme med deres mere
eller mindre begrundede bud på den politiske stemning. De fleste mennesker
kan faktisk godt tænke selv!
Carsten B. Cederholm
>>Nu kan fremgangen i stedet fortsætte, og pengene kan bruges til at
>>fjerne gælden til udlandet,
mor...@po.ia dk ("Morten Sørensen"),usenet1 skriver:
>Regeringen har ellers gjort det godt for at fjerne overskuddet på
>betalingsbalancen. De startede med 30 milliarder og nu er der kun 5
>tilbage.
Det kan godt være det kommer bag på dig, men der findes faktisk andet,
der har indflydelse på Dansk økonomi end betalingsbalancen.
Jeg synes det er flot, at regeringen har være istand til at bevare et
overskud på betalingsbalancen, samtidig med at vi nærmer os fuld
beskæftigelse, og har et pænt overskud på statens finanser.
Det er vist aldrig sket før i historien, heller ikke i andre lande.
(Bortset fra lande, der har olie, mange kasinoer, eller banker)
Med venlig hilsen
Carsten Cederholm
Carsten B. Cederholm
>>Det ville betyde en større friværdi til husejerne, som så ville
>>låne penge til rejser, biler etc. Med et stort underskud på
>>betalingsbalancen til følge.
>Det var da også frygteligt, hvis folk der har valgt at bruge
>deres egne penge til at købe hus for, kunne få råd til lidt
>ferie.
Ja, i længden vil det ikke være så godt.
Ud over, at det er at tage fra de fattige, og give til de rige, vil det
være en katastrofe for betalingsbalancen, og dermed i sidste ende ramme
alle danskere.
Det svare lidt til at lave et stort overtræk på sin bankkonto.
Det kan gode være sjovt mens det står på, men det er bestemt ikke
sjovt, når regningen skal betales.
Carsten B. Cederholm
carsten_...@bigfoot.com ("Carsten Overgaard"),usenet1 skriver:
>vis man kombinerer fjenelse af lejeværdien med nedsættelse af den andel
>af
>huset, som kan belånes fra en kreditforening, lukker festen for
>husejerne
>ret hurtigt, idet køber-potentialet forsvinder.
Det er jo at stavnsbinde folk.
Man skal da også have en mulighed for at flytte.
. . .og hvad med de unge, der skal ud og købe hus for første gang?
>Fjerne gælden til udlandet? På trods af at den siddende regering har
>haft
>de bedste internationale konjunkture at arbejde efter end nogen regering
>har haft siden 1972, er vores gæld ikke nedbragt i den grad, som
>økonomer
>påpeger at vi kunne have gjort.
Nej, der var meget andet at bruge penge på, efter 10 års borgerligt
styre!
>Vi har tre(måske fire med EU) offentlige administrationer til at styre
>vor
>dagligdag. Kommunerne, amterne og staten. Lad os frem over nøjes med to.
>Fjern amterne og fordel opgaverne på kommuner og staten.
Det vil jo betyde et administrativt kaos!
Skal gymnasier og sygehuse så administreret af kommunerne i fællesskab?
Det vil da betyde endnu flere administrationer end vi har i dag.
Lad og i stedet nedlægge nogle af de administrationer vi har i dag, som
f.eks. hovedstadens sygehusfællesskab, hovedstadens busselskab mv. og
erstatte amterne af en hovedstadsregion; og hvad der svare til det
samme i nord- og syd-Jylland.
>Hvilken ungdomsarbejdsløshed? Jeg kender de første 50 firmaer, som
>skriger
>efter arbejdskraft.
Ja, regeringen har gjort et godt job hvad det angår, men vi mangler
stadig at få de sidste med.
Morten Sørensen
>Jeg synes det er flot, at regeringen har være istand til at bevare et
>overskud på betalingsbalancen, samtidig med at vi nærmer os fuld
>beskæftigelse, og har et pænt overskud på statens finanser.
Jeg glæder mig til at se hvilke tricks, Mogens Lykketoft vil bruge i år for
at få overskud. Sidste år var der kun overskud, fordi man opfandt et år med
13 måneder, og i år er der kun overskud, fordi man sælger Teledanmark. Efter
5 års international opsving har regeringen stadigvæk ikke skabt et reelt
overskud.
Morten Sørensen
http://users.ia.dk/morten/
Per Abrahamsen
Carsten B. Cederholm <Carsten_B....@net.dialog.dk> writes:
> >Vi har tre(måske fire med EU) offentlige administrationer til at
> >styre vor dagligdag. Kommunerne, amterne og staten. Lad os frem
> >over nøjes med to. Fjern amterne og fordel opgaverne på kommuner
> >og staten.
>
> Det vil jo betyde et administrativt kaos!
Hvorfor det? Danmark er et lille land, en sådan lille region behøver
ikke tre niveauer af administration i andre lande.
> Skal gymnasier og sygehuse så administreret af kommunerne i fællesskab?
De kunne overgå til staten.
> Lad og i stedet nedlægge nogle af de administrationer vi har i dag, som
> f.eks. hovedstadens sygehusfællesskab, hovedstadens busselskab mv. og
> erstatte amterne af en hovedstadsregion; og hvad der svare til det
> samme i nord- og syd-Jylland.
En hovedstadsregion ville være en god idé. Det kunne evt. kombineres
med en nedlæggelse af københavns kommune til fordel for en række
bydelskommuner.
Per Erik Rønne
Per Abrahamsen <abr...@dina.kvl.dk> wrote:
> En hovedstadsregion ville være en god idé. Det kunne evt. kombineres
> med en nedlæggelse af københavns kommune til fordel for en række
> bydelskommuner.
Efter min opfattelse ville det være halsløs gerning blot at nedlægge
amterne.
Derimod bør man gøre dem _væsentlig større, gerne så de når samme
størrelse som de gamle danske "lande". Giv Sønderjylland [med Odense],
Nørrejylland [med Århus] og Sjælland [med København] hver deres
landsting [den gamle betegnelse], og læg væsentlige dele af
statsadministrationen derned. Også universiteterne. Læg derefter
gymnasierne ned i kommunalt regi.
For at citere mig selv i et tidligere indlæg:
"BRUG FOR TRE LED.
I mange år har Det konservative Folkeparti argumenteret for, at amterne
skulle afskaffes, så man kunne nøjes med to folkevalgte led i Danmark.
De opgaver der i dag varetages af amterne skulle derefter fordeles
mellem primærkommuner og stat - og visse opgaver mener man at kunne
klare ved et ad hoc samarbejde kommunerne imellem. En
Gallup-undersøgelse offentliggjort i Berlingske Tidende 30/10 viser, at
et relativt flertal af befolkningen i hovedstadsområdet er enige heri;
det må da også virke absurd at have fem amtskommunale enheder i ét
byområde.
Jeg tror imidlertid ikke på at man kan nøjes med kun to led. Man er nødt
til at have et lokalt led, som varetager placering af folkeskoler,
børnehaver, biblioteker mv. Man er nødt til at have et statsligt led,
som varetager de opgaver, der nu engang hører hertil [mange af dem er i
øvrigt på vej til at blive overført til et fælleseuropæisk niveau]. Men
man er også nødt til at have et mellemniveau, som kan varetage
planlægning og infrastruktur på regionalt niveau.
Hertil vil mange sige, at denne overordnede, regionale planlægning må
Folketinget kunne tage sig af. Og det er i teorien ganske korrekt. Men
denne holdning er i bund og grund udtryk for, at man ikke vil se i
øjnene, at de forskellige landsdele har modstridende interesser, og at
de enkelte folketingsmedlemmer typisk varetager lokale særinteresser,
snarere end at varetage helhedens tarv. Det er ingen tilfældighed, at
det siges, at Folketingets største parti ikke er Socialdemokratiet, men
Jyllandspartiet. At ville sætte jyske folketingsmedlemmer til at
bestemme over hovedstadsområdet, er som at sætte ræven til at vogte gæs.
Det er velkendt, at det siden engang i 60erne har været et hovedformål
for et flertal i Fokketinget at stække København. Der er givet massive
tilskud til virksomheder, der ville flytte til Jylland. Statslige
arbejdspladser er en masse flyttet vest for Storebælt. Man har
opretholdt en kommunal struktur i hovedstadsområdet, der sikrede en så
ineffektiv planlægning som muligt. Med en kolos af en centerkommune,
hvor højre hånd ikke ved hvad venstre hånd laver, fordi den er for stor
som primærkommune. Og med fem amter, der aldrig kan blive enige, bl.a.
fordi de har forskellige sociale lag som indbyggere, og dermed har
forskelligt politisk flertal. - Og man laver en statslig særbeskatning
på at bo i hovedstadsområdet, idet man ikke tager hensyn til at folks
skatteevne ikke afhænger af, hvad de tjener i kroner og ører, men
derimod i denne indkomsts reelle værdi. Når en etværelses ejerlejlighed
i Ishøj koster det samme [omkring 300.000 kroner] som en villa i Århus,
så er det jo netop et udtryk for, at kronens værdi er markant højere i
Århus end i Ishøj. I et skattesystem, der tog udgang i skatteevnen ville
det give sig udslag i, at samme kroneindkomst beskattes mildere i
København end i Jylland. I stedet vælger man at ekstrabeskatte
københavnerne igennem beskatningen af ejerboligen, der jo netop ikke går
på boligens brugsværdi, men på dens kroneværdi. Disse forhold ligger
bag, at to tredjedele af statens indtægter betales af københavnerne.
Naturligvis vil man fra jysk-fynsk side også opleve modstand mod
eksempelvis investeringer i jyske og fynske motorveje. Og det må lede op
til at der er beslutninger, der bedst træffes [og betales] regionalt,
hvor interesserne ligger. Og her tyder meget på, at de nuværende amter
er for små til de opgaver, der naturligt må løses på regionalt plan.
Ved indgangen til historisk tid, bestod Det danske Rige af fire lande;
Sjælland og Skåneland [tilsammen kaldet Danmark] samt Sønderjylland og
Nørrejylland [tilsammen kaldet Jylland]. Hver af disse lande havde deres
eget landsting, og kun spørgsmål af fælles interesse varetoges på
rigsplan. Meget tyder på, at det er ville være passende at vende tilbage
til denne struktur, idet man dog af beklagelige historiske tildragelser
må indskrænke antallet til 2-3 lande.
Nu vil mangen en amtsborgmester naturligvis spørge om, hvad det er, der
tyder på, at en sådan struktur ville være passende. Og har kan jeg nøjes
med at pege på, at ser man på Sjælland, så vil københavnere og lollikker
[samt skåninger] have en fælles interesse i hurtige og direkte
forbindelser til Berlin og Hamburg; jyderne vil være mere interesserede
i at få trafikken dirigeret omkring Storebælt. Derved betales
Storebæltsforbindelsen hurtigere tilbage, og der sker en fordyrelse af
sjællandske varer på det tyske marked, så Jylland kommer til at stå
stærkere i konkurrencen. For Jyllands vedkommende kan peges på
skænderiet amterne imellem om linieføringen af midtjyske motorveje; her
har det været smart fra sjællandsk side at argumentere om tabet af
herlighedsværdier i Gudenåsdalen. Så slipper man jo også for at
finansiere det meste at nogle motorveje, som, set fra sjællandsk side,
er totalt værdiløse.
Der ligger heri, at de nye "lande", eller regioner, naturligvis ikke
skal have de samme beføjelser som amterne har. Mange opgaver kan flyttes
ned på kommunalt niveau - man behøver her kun at nævne gymnasier og
amtsveje. Andre opgaver kan flyttes fra regering til landsting - her vil
det være naturligt at nævne motorveje, regional togtrafik og
universiteter.
Men hvad så med hospitalsvæsenet, som i dag er en af de vigtigste
opgaver for amterne? Ja, her er det vel umiddelbart klart, at den
nuværende ordning, hvor sygedagpengene betales af kommunerne, mens
patienterne venter halve år på at blive opereret på amternes regning,
ikke kan fortsætte. Da det vigtigste må være, at patienterne ikke selv
skal betale for hospitalsbehandling, kunne man forestille sig, at
amtssygehusene blev privatiseret, og at kommunerne herefter betalte for
patienternes hospitalsbehandling. For at sikre, at pensionister ikke kom
bagerst i køen, ville det være naturligt, at staten fik refunderet
folkepensionen fra kommunerne, mens pensionisterne venter på hospitals-
eller plejehjemsplads.
En sådan ordning ville imidlertid ikke være uden problemer.
Bistandsklienter ville fortsat kunne blive sat bagerst i køen.
Privathospitalerne ville næppe kunne påtage sig de opgaver, som et
universitetshospital har; der skal jo også uddannes nye læger. Og
endelig må man regne med, at mange kommuner ikke vil opføre sig
økonomisk rationelt; de ville vælge det lille, lokale hospital af
lokalpatriotiske grunde. Derfor ville det nok være bedre at overflytte
sygehusene til regionerne - sammen med betaling af sygedagpenge,
bistandshjælp og pension til mennesker, der venter på en hospitalsplads.
Så må kommunerne betale pension og hospitalsophold for pensionister, der
venter på en plejehjemsplads ...
Jeg er klar over, at et sådant forslag ikke kan falde i god jord blandt
amtsrådsmedlemmer og amtsborgmestre. For hvem skal nu være
landstingsmedlem, og hvem skal være "ministerpræsident" for landsstyret?
Jeg er imidlertid overbevist om, at det både vil give et mere rationelt
styre, samtidig med et det vil være i overensstemmelse med
Europaunionens subsidiaritetsprincip. Og når man på et tidspunkt
alligevel skal have ændret grundloven, kunne man passende omdanne Riget
til en forbundsstat á la Østrig. En forbundsstat med 4-5 lande,
"Länder", idet det ville være naturligt at inddrage de færøske og
grønlandske hjemmestyrer i ordningen."
Bragt i Berlingske Tidende 1996-11-30.
Carsten Overgaard
> carsten_...@bigfoot.com ("Carsten Overgaard"),usenet1 skriver:
> >vis man kombinerer fjenelse af lejeværdien med nedsættelse af den andel
> >af
> >huset, som kan belånes fra en kreditforening, lukker festen for
> >husejerne
> >ret hurtigt, idet køber-potentialet forsvinder.
>
> Det er jo at stavnsbinde folk.
> Man skal da også have en mulighed for at flytte.
>
> . . .og hvad med de unge, der skal ud og købe hus for første gang?
>
Huspriserne bør alt andet lige falde, hvis man ser en 5-10 år ud i
fremtiden. Gennemsnitsalderen for husejerne indikerer det. En husejer på
50-60 år bør idag overveje om han om 10-15 år ville kunne magte
vedligeholdelsen af hus og grund. Hvis han venter kommer hans hus i samme
salgspulje, som alle de andre på hans alder.
Langt de fleste mennesker i den aldersgruppe har idag betalt deres lån ud
på huset. De vil ikke blive ramt af en nedsættelse af rentefradraget.
Mangler de et par afdrag eller to betyder det heller ikke noget, idet at et
realkreditlåns ydelse ikke består af en særlig stor andel af renter på de
sidste afdrag. De sidste ydelser består næsten kun af afdrag på lånet.
Den eneste mulighed for at forhindre at denne flok drager af med en
særdeles stor pose penge, som de næsten kun kan anvende på forbrug i deres
tredje alder, er at presse huspriserne ned.
Det er klart at et indgreb, der forringer køberne i at finansiere i første
omgang vil virke stavnsbindende, men justerer priserne på en hus sig vil
markedet komme igang igen.
Eks. Idag: Pris 1.000.000 = 80% RK-lån: 800.000 + 20%
sælgerpant+udbetaling: 200.000.
Efter Indgreb: Pris: 666.666 = 70% RK-lån: 466.666 + 30%
sælgerpant+udbetaling: 200.000
Der vil være nogle mennesker deriblandt undertegnede, som vil have svært
ved at sælge sit hus indenfor de første 10 år, idet at vi har købt til en
lidt dyr pris, men hvis man piller ved rentefradraget, bliver vi også ramt.
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
Carsten Overgaard
Carsten B. Cederholm <Carsten_B....@net.dialog.dk> skrev i artiklen
<msg75364.thr...@net.dialog.dk>...
> carsten_...@bigfoot.com ("Carsten Overgaard"),usenet1 skriver:
> >Fjerne gælden til udlandet? På trods af at den siddende regering har
> >haft
> >de bedste internationale konjunkture at arbejde efter end nogen regering
> >har haft siden 1972, er vores gæld ikke nedbragt i den grad, som
> >økonomer
> >påpeger at vi kunne have gjort.
>
> Nej, der var meget andet at bruge penge på, efter 10 års borgerligt
> styre!
Det kan godt være at man har rettet op på resultaterne af et
ansættelsesstop inden for statsadministrationen, men uden at være økonom
bør der et eller andet sted være en grænse for hvor stor en andel af
arbejdsstyrken, der kan være ansat i den offentlige administration.
Der er grænser for hvor mange gange, at TeleDanmark og Postvæsenet kan
sælges.
Hvad kan sælges næste gang? DSB, Forsvaret eller Vejdirektoratet. Måske
DSB, idet at de lige har skaffet sig et overskud (Hvis man glemmer alt om
statstilskuddet.)
Carsten Overgaard
Carsten B. Cederholm <Carsten_B....@net.dialog.dk> skrev i artiklen
<msg75364.thr...@net.dialog.dk>...
> carsten_...@bigfoot.com ("Carsten Overgaard"),usenet1 skriver:
> >Hvilken ungdomsarbejdsløshed? Jeg kender de første 50 firmaer, som
> >skriger
> >efter arbejdskraft.
>
> Ja, regeringen har gjort et godt job hvad det angår, men vi mangler
> stadig at få de sidste med.
Arbejdsløsheden er ikke så udbredt blandt de unge, men derimod blandt de
ældre. Man tabte bla. et par årgange i slutningen af 70´erne, som ikke har
prøvet at have et arbejde over en længere periode. Vi skal blot ikke
gentage fejltagelsen. Metoden er opdatering af ungdomsuddannelserne, så de
får en større grad af undervisning om kultur, international-økonomi og
optræden ude i verden. Fremtidens unge skal kun plante sig i hvilket som
helst miljø og sælge hvad vi nu kan tjene penge på.
Desuden skal der satses på efteruddannelse af personer i 50´erne (nærmest
med lidt frivilligt tvang), både dem i arbejde og dem uden arbejde. Ved at
opretholde dem som et aktiv i firmaerne, kan man kan forhindre dem i at
forsvinde ud af arbejdsmarkedet på førtidspensionering, når de er 60. Det
er en sær nordisk tendens at betragte ældre som fyld i virksomheden. Hvis
man sælger varer udenfor Europa, hører køberne stort set ikke efter mindre
at man har lidt livserfaring.
Carsten Overgaard
Carsten B. Cederholm <Carsten_B....@net.dialog.dk> skrev i artiklen
<msg75364.thr...@net.dialog.dk>...
> carsten_...@bigfoot.com ("Carsten Overgaard"),usenet1 skriver:
> >Vi har tre(måske fire med EU) offentlige administrationer til at styre
> >vor
> >dagligdag. Kommunerne, amterne og staten. Lad os frem over nøjes med to.
> >Fjern amterne og fordel opgaverne på kommuner og staten.
>
> Det vil jo betyde et administrativt kaos!
>
> Skal gymnasier og sygehuse så administreret af kommunerne i fællesskab?
> Det vil da betyde endnu flere administrationer end vi har i dag.
>
> Lad og i stedet nedlægge nogle af de administrationer vi har i dag, som
> f.eks. hovedstadens sygehusfællesskab, hovedstadens busselskab mv. og
> erstatte amterne af en hovedstadsregion; og hvad der svare til det
> samme i nord- og syd-Jylland.
Både sygehuse og gymnasier ville kunne drives af staten til stort set samme
penge og i nogle tilfælde vil staten kunne skære igennem, når enkelte
kommuner ønsker at opretholde en funktion på det lokale sygehus, som
efterhånden har udviklet sig til at være så specialistkrævende, at det er
totalt urentabel.
Hvorfor findes der så mange decentrale databaser med patientdata? I mange
tilfælde kan en skadestue ikke slå op, hvad en tilfældig tilskadekommen
person har fået ordineret, blot fordi vedkommende har fået medicinen fra
sin praktiserende læge eller et sygehus i et andet amt.
Hvorfor skal man absolut opereres lige i nabolaget? Det kunne godt være at
jeg skulle opereres i knæet i Århus eller Aalborg selv om jeg er bosiddende
i Ølstykke, men hvis jeg sparer 3-5 måneder i ventetid, ville jeg være med
på det værste.
Hvis man divisionerer sygehusene efter behandlingsformer og opdeler disse
divisioner i mange forundersøgelses- og efterbehandlings-steder og få
operationssteder vil man kunne samle specialister i den pågældende sygdom
på få steder, hvilket vil skabe et højere standard i den enkelte operation,
idet at den enkelte læge opnår større erfaring inden for sit område. Man
ville kunne undgå aflysninger af operationer ved sygdom, idet at
operationsstedet kan få råd til flere eksperter indenfor samme område.
Det vil kræve, at man bliver booket i en central kø uanset ens adresse.
Færre ventelister = mindre administration.
Idag venter man op til 50 min. med hjerteanfald hvis man er uheldig at bo i
visse landsdele. Derfor bør kommuner pålægges at anvise landningspladser
til hospitalshelikoptere. Det nytter ikke at personen med hjerteanfald
først køres til det lokale sygehus, som allerede idag kun lige kan formå at
foretage lidt stabalisering, for derefter at sende personen videre til
Rigshospitalet. Så går tiden og patienten får det ikke bedre.
Derimod kunne man uddanne rederne til at foretage stabaliseringen, for
derefter at køre til nærmeste helikopterlandningsplads, hvor transporten
til et centralt operationssted kan foregå. Der burde mindst være 30-50 min.
at spare og hvert minut er kostbart.
Og med hensyn til skoler. Som tidligere bosiddende i Næstved læste man gang
på gang om at Nykøbing Falster har taget den ene og den anden uddannelse
til sig, "fordi at de var amtshovedstad". Flere gange har erhvervsdrivende
haft problemer med amtsmyndighederne, efter at de har haft lavet aftale med
kommunen. Da de så ikke har spurgt embedsmændene i amtet først, blokerer de
fordi at de ikke blev spurgt først, hvilket at de mener, "at de skal fordi
at de står over kommunen."
Onde rygter vil vide at det også er grunden til at vi har fartbegrænsning
på 60 km/t gennem Gl. Ølstykke på trods at midterrabat, fodgængertunneller
og dobbeltspor.
Jeg har svært ved at tro, at embedsmænd fra staten ville have samme
indstilling, pånær med hensyn til København, men der har man jo i forvejen
alle de skoler, som man kan komme i nærheden af.
Per Erik Rønne
Carsten Overgaard <carsten_...@bigfoot.com> wrote:
> Idag venter man op til 50 min. med hjerteanfald hvis man er uheldig at bo i
> visse landsdele. Derfor bør kommuner pålægges at anvise landningspladser
> til hospitalshelikoptere. Det nytter ikke at personen med hjerteanfald
> først køres til det lokale sygehus, som allerede idag kun lige kan formå at
> foretage lidt stabalisering, for derefter at sende personen videre til
> Rigshospitalet. Så går tiden og patienten får det ikke bedre.
Jeg tror at man må indse, at hvis man bosætter sig langt væk fra
København og de større provinsbyer, så /kan/ man ganske simpelt ikke få
den samme service, som man ellers kunne. Dette gælder også for
hospitalsvæsenet.
Får man et hjerteanfald midt på indlandsisen, forventer man jo heller
ikke en ambulance inden for få minutter.
At ville anskaffe ambulance-helikoptere og forpligte kommunerne til at
anvise helkopterlandingspladser, virker for mig som at ville skyde
gråspurve med kanoner. I øvrigt er kommunerne er /meget/ forskellig
størrelse [geografisk set]. I Københavns Amt har vi vel landets mindste
kommuner, ovre i folketomme Vestjylland er kommunerne af geografisk
samme størrelse som Københavns Amt.
> Og med hensyn til skoler. Som tidligere bosiddende i Næstved læste man gang
> på gang om at Nykøbing Falster har taget den ene og den anden uddannelse
> til sig, "fordi at de var amtshovedstad". Flere gange har erhvervsdrivende
> haft problemer med amtsmyndighederne, efter at de har haft lavet aftale med
> kommunen. Da de så ikke har spurgt embedsmændene i amtet først, blokerer de
> fordi at de ikke blev spurgt først, hvilket at de mener, "at de skal fordi
> at de står over kommunen."
Det er en nyhed for mig, at Nykøbing F. var amtshovedstad i Storstøms
Amt; jeg troede at det var Næstved. Jeg har dog lagt mærke til, at når
man lægger uddannelser "yderligt" betyder det elevmangel.
Sygeplejeskeskolerne i landets yderamter kører med tomme elevpladser,
som kun i beskedent omfang optages af norske piger [drenge er vist en
sjældenhed her].
Siden Københavns Søfartsskole blev lukket [især navigatøruddannelsen]
har handelsflåden skreget om mangel på danske søfolk [officerer]. I dag
er søfartsuddannelserne koncentreret i fire skoler, som /alle/ ligger i
Sønderjylland [Fanø, Sønderborg, Svendborg og Marstal {Fyn er en gammel
del af Sønderjylland}]. Disse skoler kan imidlertid ikke få elever nok;
mon ikke det især er københavnerdrengene der ikke vil til provinsen?
Landindspektøruddannelsen er flyttet fra København til Ålborg
Universitet [den ligger i hvert fald i dag _kun_ i Ålborg]. Siden da har
uddannelsen kun optaget 20 elever om året; der er ganske simpelt ikke
nok der søger ind. Landet skriger på flere landinspektører.
Provinsialismen, det at "alt" skal flyttes ud fra København, _har_ altså
nogle konsekvenser.
Timo Jensen
Hvordan mener du huspriserne vil stige?
Vil priserne ikke være tilpasset hvad folk har råd til at bo i?
Ligesom nu?
Da jeg solgte mit hus for 3 år siden,blev prisen fastsat efter,
hvad ejendomsmægleren mente var en rimelig husleje for huset.
Altså: Markedets evne til at betale afdragene på mit hus,
bestemte prisen.
Per Abrahamsen
xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) writes:
> Giv Sønderjylland [med Odense], Nørrejylland [med Århus] og Sjælland
> [med København] hver deres landsting [den gamle betegnelse], og læg
> væsentlige dele af statsadministrationen derned.
Odense er ikke en del af Sønderjylland, Århus ligger ikke i
Nordjylland, og Københavns inbefatter ikke det sydlige sjælland.
Da jeg boede i Nordjylland var holdningen at man hellere ville styres
af de ægte københavnere i København end af wannabe-københavnerne i Århus.
En region København er et naturligt område med nogle stærke fælles
interesser. Dine forslag er tilfældige administrative indelinger uden
nogen sammenhængskraft. Et overflødigt administrativt lag der i
praksis vil fjerne borgerne fra indflydelsen, selvom det i en
bureaukrathjerne måske vil se omvendt ud.
Lars J. Helbo
Den 16 Mar 1998 17:00:35 +0100, skrev Per Abrahamsen
<abr...@dina.kvl.dk>:
>En region København er et naturligt område med nogle stærke fælles
>interesser. Dine forslag er tilfældige administrative indelinger uden
>nogen sammenhængskraft. Et overflødigt administrativt lag der i
>praksis vil fjerne borgerne fra indflydelsen, selvom det i en
>bureaukrathjerne måske vil se omvendt ud.
IMO er der ingen af jer, der endnu har nævnt det virkelige problem.
Som du siger er regionen København et naturligt område med stærke
fælles interesser. Der er bare lige det problem, at denne region
omfatter 1/3 af landets befolkning. Derfor ville den være så stærk, at
ingen regering ville kunne kontrollere den. Derfor bliver det ikke til
noget (Punktum).
Carsten Overgaard
Timo Jensen <procella@*fjern_mig*post1.tele.dk> skrev i artiklen
<6ej4hh$29d6$5...@news-inn.inet.tele.dk>...
> Hvordan mener du huspriserne vil stige?
>
> Vil priserne ikke være tilpasset hvad folk har råd til at bo i?
> Ligesom nu?
>
> Da jeg solgte mit hus for 3 år siden,blev prisen fastsat efter,
> hvad ejendomsmægleren mente var en rimelig husleje for huset.
> Altså: Markedets evne til at betale afdragene på mit hus,
> bestemte prisen.
Prisen for et hus bestemmes af udbud, finansieringsmuligheder og økonomien
i samfundet. Bortset fra udbuddet kan de øvrige faktorer manipuleres.
Finansieringsmuligheder: Opfindelse af flex-lån, bank-lån istedet for
sælgerpant.
Økonomien i samfundet: En glemt krise i sydøstasien, hvilket har givet
overflod af billige forbrugsvarer og et yderst begrænset tab af
arbejdspladser, kombineret med indtægter fra salg af offentlige
institutioner, hvilket giver indtrykket af overskud på betalingsbalancen.
Per Erik Rønne
Per Abrahamsen <abr...@dina.kvl.dk> wrote:
> Odense er ikke en del af Sønderjylland, Århus ligger ikke i
> Nordjylland, og Københavns inbefatter ikke det sydlige sjælland.
Odense ligger nu altså i det gamle Sønderjylland, som er landet mellem
Ejder og Kongeå incl. omliggende øer.
Århus ligger i Nørrejylland [som ikke er det samme som Nordjylland], som
er den del af Jylland der ligger nord for Kongeåen, og som også omfatter
Den Nørrejyske Øgruppe.
København omfatter naturligvis ikke Sydsjælland, men København ligger på
Sjælland.
> En region København er et naturligt område med nogle stærke fælles
> interesser.
Klart. Hvorfor vil provinspolitikerne ikke give Københavns fem amter
[Frederiksborg, Roskilde og Københavns amter + København og
Frederiksberg kommuner, der som bekendt også er amter] en fælles
politisk styring? Hvorfor skal København fjernstyres fra Christiansborg,
i stedet for at samles i ét amt?
> Dine forslag er tilfældige administrative indelinger uden nogen
> sammenhængskraft.
Ukorrekt. De bygger på interessefællesskaber. Sjællandske interesser i
hurtige forbindelser til Skåne og Tyskland [over Fehmerbælt], jyske
interesser i motorveje og direkte forbindelser til Tyskland [over
landegrænsen].
> Et overflødigt administrativt lag der i
> praksis vil fjerne borgerne fra indflydelsen, selvom det i en
> bureaukrathjerne måske vil se omvendt ud.
Jeg synes at du modsiger dig selv. Hvis det er et overflødigt
administrativt lag, kan de vel ikke samtidig fjerne borgerne fra
indflydelse. Husk på, at det skal ses i sammenhæng med en nedlæggelse af
de nuværende amter [altså en sammensmeltning af amterne til egentlige
regioner; jeg bruger blot de gode, gamle danske betegnelser for
sådanne]. Alternativet er jo altså kun to led: kommune og stat, som De
konservative ønsker.
Og min indgangsvinkel er altså, at der rent faktisk findes nogle
interessemodsætninger mellem sjællændere og jyder, som gør det praktisk
at at de 2-3 "lande" der ville være tale om, klarer deres egne affærer
uden indblanding fra modparten.
Og jeg kan ikke på nogen somhelst måde se, at selv de nuværende småamter
kan danne basis for noget med "nærdemokrati". Dertil har vi kommuner [og
grundejerlaug, ejerforeninger, beboerforeninger ...]
Per Erik Rønne
Lars J. Helbo <sall...@bog.dk> wrote:
> Der er bare lige det problem, at denne region omfatter 1/3 af landets
> befolkning. Derfor ville den være så stærk, at ingen regering ville kunne
> kontrollere den. Derfor bliver det ikke til noget (Punktum).
Det er ikke /der/ problemet ligger. Problemet ligger i at de /jyske/
politikere ikke vil acceptere det.
Den eneste måde at klare /den/ på er ved også at samle Jylland. Det
trænger de jo også til; de jyske amter kan jo ikke selv finde ud af,
hvordan de jyske motorveje skal ligge [kan ikke samarbejde].
Lars J. Helbo
Den Mon, 16 Mar 1998 21:53:32 +0100, skrev xer...@diku.edu.dk (Per
Erik Rønne):
>Lars J. Helbo <sall...@bog.dk> wrote:
>
>> Der er bare lige det problem, at denne region omfatter 1/3 af landets
>> befolkning. Derfor ville den være så stærk, at ingen regering ville kunne
>> kontrollere den. Derfor bliver det ikke til noget (Punktum).
>
>Det er ikke /der/ problemet ligger. Problemet ligger i at de /jyske/
>politikere ikke vil acceptere det.
>Den eneste måde at klare /den/ på er ved også at samle Jylland. Det
>trænger de jo også til; de jyske amter kan jo ikke selv finde ud af,
>hvordan de jyske motorveje skal ligge [kan ikke samarbejde].
Det er nu vist faldet på plads, efter at Helge Sander har overtaget
Herning. Jeg mener han fik en aftale på plads lige inden valget.
I princippet kunne jeg dog godt tilslutte mig din ide. Jeg forstår
bare ikke, hvorfor du absolut vil have tre regioner. Langt mere logisk
er IMO en opdeling i _to_ regioner - øst og vest for Storebælt.
Men det illustrerer vel også dilemmaet, for hvad skulle regeringen så
beskæftige sig med. Hvilke problemer ville ikke kunne klares enten på
regions- eller på EU-niveau?
Timo Jensen
Carsten Overgaard skrev i meddelelsen
<01bd5118$e446ebc0$0100007f@FG_P01>...
>Prisen for et hus bestemmes af udbud, finansieringsmuligheder og
økonomien
>i samfundet. Bortset fra udbuddet kan de øvrige faktorer
manipuleres.
>
>Finansieringsmuligheder: Opfindelse af flex-lån, bank-lån
istedet for
>sælgerpant.
Men misundelsesafgiften på huse der er købt og betalt for surt
optjente og brandbeskattede midler, kan næppe være en særlig stor
faktor på prisen, selvom det lød sådan i valgkampen.
>Økonomien i samfundet: En glemt krise i sydøstasien, hvilket har
givet
>overflod af billige forbrugsvarer og et yderst begrænset tab af
>arbejdspladser, kombineret med indtægter fra salg af offentlige
>institutioner, hvilket giver indtrykket af overskud på
betalingsbalancen.
Sådan er det.
Timo Jensen
Jan Svendsen skrev i meddelelsen
<3512833c...@news.agora.dk>...
>Hvorfra har du den misopfattelse at husejere generelt er rige.?
>Der er f.eks. tusinder af pensionister med eget hus.
>
>Tror du for alvor at man er reelt fattig, blot fordi man har
>valgt at bo til leje.?
Megamisforståelse :-))
Jeg har aldrig haft så mange penge efter skat, som efter jeg
solgte mit hus,og flyttede i lejemål (også et hus,men på landet).
Folk der bor i eget hus, har færre penge efter skat, end de der
bor til leje, specielt i almennyttigt boligbyggeri. En husejer
der sidder hårdt i det (f.eks. efter ægtefælles død), får ikke
boligsikring eller boligtilskud, eller anden form for hjælp.
Huset er bygget for egne midler, uden offentlige tilskud.
Huslejeværdien er en underlig størrelse, som, hvis man ikke kan
afskaffe den, kun burde betales, når huset er betalt.
Indtilda,bor man jo reelt til leje hos kreditforeningerne/banken.
[gældsætning af landet]
>Det prøvede Krag og Anker, det var dejligt, så længe det varede,
>vi er på vej mod lignende tilstande, omend med reduceret
>hastighed.
Tja, det bar et dyrt bekendtskab med de herrer. Heldigvis kunne
kartoffelkure og andre ubehageligheder, få DK på ret kurs igen.
>
>Lykketoft HAR opdaget det, og har bebudet stramninger, så vi
>får se.
Var der ikke noget med Kørselsfradraget, Hjemmeværnet,
Forsvaret....... (Radikale spareforslag i valgkampen)?
Uffe prøvede jo at få Jelved&Lykketoft til at fortælle hvad der
skal spares på, men forgæves. Det lykkedes dem at holde et
nogenlunde pokerfjæs.
Lars J. Helbo
Den Mon, 16 Mar 1998 21:48:58 +0100, skrev xer...@diku.edu.dk (Per
Erik Rønne):
>Per Abrahamsen <abr...@dina.kvl.dk> wrote:
>> Dine forslag er tilfældige administrative indelinger uden nogen
>> sammenhængskraft.
Rigtigt!
>Ukorrekt. De bygger på interessefællesskaber. Sjællandske interesser i
>hurtige forbindelser til Skåne og Tyskland [over Fehmerbælt], jyske
>interesser i motorveje og direkte forbindelser til Tyskland [over
>landegrænsen].
Også rigtigt! ;-)
Men det var jo ikke det, dit første forslag gik ud på. Du havde
indlagt en besynderlig kunstig grænse langs Kongeåen og nord om Fyn.
En inddeling, som bygger på din (korrekte) analyse af de forskellige
interesser kan kun give _to_ regioner (øst og vest for Storebælt). De
vil så til gengæld være store nok til at lave det nødvendige
samarbejde med henholdsvis Malmø og Schleswig-Holstein.
Per Erik Rønne
Lars J. Helbo <sall...@bog.dk> wrote:
> I princippet kunne jeg dog godt tilslutte mig din ide. Jeg forstår
> bare ikke, hvorfor du absolut vil have tre regioner. Langt mere logisk
> er IMO en opdeling i _to_ regioner - øst og vest for Storebælt.
Hvis du læser den artikel, som jeg viderebragte, og som blev bragt i
Berlingske Tidende [den fyldte næsten hele siden over for lederne, med
stor tegning i farver; Uffedrengen fik anbragt en artikel i tilsvarende
opsætning på "bagsiden" af min, men med tegningen i sort-hvid, hvor han
protesterede mod den konservatives finanslovsforlig med regeringen -
Berlingeren skulle tydeligvis vise, at man skulle skelne mellem
væsentligt og uvæsentligt :-)], ville du se, at jeg ikke tager endelig
stilling til om der skal være én eller to regioner.
> Men det illustrerer vel også dilemmaet, for hvad skulle regeringen så
> beskæftige sig med. Hvilke problemer ville ikke kunne klares enten på
> regions- eller på EU-niveau?
Med ØMUen: Retskrivningsordbogen + visse andre ting. Forsvar, for
eksempel ...
Per Erik Rønne
Lars J. Helbo <sall...@bog.dk> wrote:
> Men det var jo ikke det, dit første forslag gik ud på. Du havde
> indlagt en besynderlig kunstig grænse langs Kongeåen og nord om Fyn.
> En inddeling, som bygger på din (korrekte) analyse af de forskellige
> interesser kan kun give _to_ regioner (øst og vest for Storebælt). De
> vil så til gengæld være store nok til at lave det nødvendige
> samarbejde med henholdsvis Malmø og Schleswig-Holstein.
Som i svaret til Lars Helbo: Hvis du læser den artikel, som er mit
egentlige bud, snakker jeg hele tiden om 2-3 regioner. Ikke om 3
regioner. Artiklen er i øvrigt bragt i det indlæg, som du må have læst.
Lars J. Helbo
Den Tue, 17 Mar 1998 14:59:16 +0100, skrev xer...@diku.edu.dk (Per
Erik Rønne):
>Lars J. Helbo <sall...@bog.dk> wrote:
>> Men det illustrerer vel også dilemmaet, for hvad skulle regeringen så
>> beskæftige sig med. Hvilke problemer ville ikke kunne klares enten på
>> regions- eller på EU-niveau?
>
>Med ØMUen: Retskrivningsordbogen + visse andre ting. Forsvar, for
>eksempel ...
....og dermed er vi tilbage ved problemet: Hvilken dansk regering vil
afgive så meget magt hhv. nøjes med den smule, der kan blive tilbage?
.....og et andet problem, hvordan skal vi i praksis sikre, at den
udbygning af administrationen, som bliver nødvendig på
amts/regionsplan modsvares af en tilsvarende reduktion på stats-plan.
Det har vi jo set før. F.eks. blev der engang udarbejdet en nøjagtig
plan for sygesikringens decentralisering fra staten til amterne. Det
lykkedes i princippet også. Man fik ihvertfald opbygget sygesikringen
på amts-niveau. Det eneste, der aldrig rigtigt lykkedes, var at få
nedlagt de mange stillinger, som blev overflødige hos staten. De er
der formentlig stadigvæk. :-(
Nis Jorgensen
>Hvordan mener du huspriserne vil stige?
>
>Vil priserne ikke være tilpasset hvad folk har råd til at bo i?
>Ligesom nu?
>
>Da jeg solgte mit hus for 3 år siden,blev prisen fastsat efter,
>hvad ejendomsmægleren mente var en rimelig husleje for huset.
>Altså: Markedets evne til at betale afdragene på mit hus,
>bestemte prisen.
Markedets evne til at betale afdragene + skat af lejeværdien. Hvis
lejeværdien forsvinder, vil de være rede til at betale mere i afdrag =
husets salgsværdi stiger.
--
Hilsner
Nis Jørgensen, n...@ruc.dk, Albertslund
Carsten B. Cederholm
carsten_...@bigfoot.com ("Carsten Overgaard"),usenet1 skriver:
>Det kan godt være at man har rettet op på resultaterne af et
>ansættelsesstop inden for statsadministrationen, men uden at være økonom
>bør der et eller andet sted være en grænse for hvor stor en andel af
>arbejdsstyrken, der kan være ansat i den offentlige administration.
Af dem der har fået arbejde, under den nuværende regering, er 2/3
blevet ansat i den private sektor!
Carsten B. Cederholm
procella@*fjern_mig*post1.tele.dk ("Timo Jensen"),usenet1 skriver:
>Hvordan mener du huspriserne vil stige?
>Vil priserne ikke være tilpasset hvad folk har råd til at bo i?
>Ligesom nu?
>Da jeg solgte mit hus for 3 år siden,blev prisen fastsat efter,
>hvad ejendomsmægleren mente var en rimelig husleje for huset.
>Altså: Markedets evne til at betale afdragene på mit hus,
>bestemte prisen.
Ja netop, priserne vil tilpasse sig hvad folk har råd til at bo i.
Når lejeværdien falder, vil den aldersgruppe, der har betalt deres hus
ud, (eller næsten ud), have råd til en højere husleje.
De vil være mindre tilbøjelige, til at flytte, og hvis de flytter vil
det være til noget dyre.
De store tabere i den sammenhæng, er dem der ikke har opbygget en
formue i fast ejendom; specielt dem, der for første gang skal ud at
købe hus, og de der stadig skylder en del huset, og så dem der bor til
leje.
Carsten B. Cederholm
jsv@NO_SPAMdkb.dk (Jan Svendsen),usenet1 skriver:
>Hvorfra har du den misopfattelse at husejere generelt er rige.?
>Der er f.eks. tusinder af pensionister med eget hus.
>Tror du for alvor at man er reelt fattig, blot fordi man har
>valgt at bo til leje.?
Lejeværdien blev indført af venstre! for at kompensere for
rendefradraget; du får jo heller ikke et rendefradrag, hvis du låner
til en ny bil eller et nyt TV.
At købe hus er en opsparing, hvis man betaler meget i lejeværdi, har
man en stor opsparing.
Timo Jensen
Carsten B. Cederholm skrev i meddelelsen ...
>Ja netop, priserne vil tilpasse sig hvad folk har råd til at bo
i.
Så lang kan vialtså være enige :-)
>Når lejeværdien falder, vil den aldersgruppe, der har betalt
deres hus
>ud, (eller næsten ud), have råd til en højere husleje.
Ja, stakkels pensionister. Tænk hvis de faktisk fik noget ud af
de 8-900.000 af deres egne penge de har brugt til at købe deres
*eget* hus for. Næ, lad os hellere lave tiltag der sikrer at de
kun har folkepensionen at leve for ikk' ?
På offentlig forsørgelse ved vi hvor vi har dem.
>De vil være mindre tilbøjelige, til at flytte, og hvis de
flytter vil
>det være til noget dyre.
Jamen hvis de ikke flytter er der jo ikke noget problem. Hvis de
flytter, bliver der en bolig ledig, til andre der har råd til at
bo i deres hus, og betale det af, over 30 år !!
>De store tabere i den sammenhæng, er dem der ikke har opbygget
en
>formue i fast ejendom; specielt dem, der for første gang skal ud
at
>købe hus, og de der stadig skylder en del huset, og så dem der
bor til
>leje.
Tja, og når aktierne stiger, er de store tabere dem, der ikke har
aktier, hvad skal vi dog gøre ved det?
De der stadig skylder i huset taber da intet ? Har man ikke netop
i valgkampen fokuseret utroligt meget på, at husejere ville vinde
? Ved DU f.eks. om Uffe har købt og betalt sit hus? Hvis ikke,
ville han så være en taber i *dette* spil. ?
De der skal købe hus første gang, skal måske give mere for huset,
men deres månedlige afdrag er det samme, for huset er stadig
vurderet efter hvad ejendomsmægleren mener, man skal betale pr.
måned for at bo i det. Huse er alle dage blevet solgt til
markedsprisen, og det bliver de nok ved med. Når folk nu får mere
i løn,så kan huspriserne også få en tak opad, for så er der nogen
der tager springet og mener de har råd tileget hus. Ergo stiger
efterspørgslen, men det betyder jo intet vel ?
De der bor til leje har selv valgt den from for bolig. De
fraskriver sig vedligeholdelse og andre ting som husejere skal
tænke på (renovation, utæt tag, rådne vinduer....) tilgengæld
sidder de til en billigere husleje. Jeg kender flere der har boet
til leje, medens de sparer op til udbetalingen til et hus.
Timo Jensen
Jan Svendsen skrev i meddelelsen
<351a41ac...@news.agora.dk>...
>>Var der ikke noget med Kørselsfradraget, Hjemmeværnet,
>>Forsvaret....... (Radikale spareforslag i valgkampen)?
>>Uffe prøvede jo at få Jelved&Lykketoft til at fortælle hvad der
>>skal spares på, men forgæves. Det lykkedes dem at holde et
>>nogenlunde pokerfjæs.
>
>Bare rolig, du skal nok opdage det. :-/
Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Min kæreste kører hver dag
100 km til og fra arbejde, og hvis kørselsfradraget ryger, så kan
vi spare *mange* penge ved at hun går hjemme. Ligesom de ca.
200.000 andre.
Jeg selv er så heldig at jeg for tiden gør tjeneste i min egen
by, men det ser ud til at ændres indenfor en tidsramme af 1-2 år,
afhængig af næste forsvarsforlig, og min videreuddannelse. Jeg
vil da også være betænkelig ved at skulle køre langt for
arbejdet. Desværre bestemmer jeg ikke selv tjenestested, og
minkærestes branche har ikke jobs på træerne, så vi kan ikke være
sikker på at få arbejde i samme by. Men lad os nu se om de
Radikale TØR stække arbejdskraftens mobilitet.
Timo Jensen
Carsten B. Cederholm skrev i meddelelsen ...
>Lejeværdien blev indført af venstre!
Og det vil de rode bod på nu !!
>for at kompensere for
>rendefradraget; du får jo heller ikke et rendefradrag, hvis du
låner
>til en ny bil eller et nyt TV.
Jaså. Så er min bank vist helt gal på den, for alle
renteoplysninger på alle mine lån, er indberettet til
skattemyndighederne .... Hmm, enten tager min bank fejl, eller
også gør ...
>At købe hus er en opsparing, hvis man betaler meget i lejeværdi,
har
>man en stor opsparing.
Og hvis man intet betaler i lejeværdi, har man en større
opsparing.
Og hvis man køber hus, har man en masse andre udgifter. Det er
ikke bare en dans på roser, at bo i hus, ellers gjorde vi det vel
alle sammen.
Michael Merrild
Alene det at du har et alternativ gående på at du kan effektuere din
"opsparing" ved at sælge dit hus og leje noget i stedet gør vel en
forskel ?
Når lejeværdien eksistere så er det primært for at modvirke
spekulationsincitamentet som der jo ligger i at man kan købe et hus
udlukkende for at sælge det videre... kan du nu se logikken ?
Michael Merrild
Jesper Sandvad
On Fri, 20 Mar 1998, Jesper Oersted wrote:
> Sjovt nok rammer lejeværdien dem der har dårligst råd: Pensionisterne,
> men de kan jo bare spise mursten,ikke sandt!
Ah, men det problem kan da loeses ved kun at fjerne lejevaerdien for
pensionister, og ikke for alle andre. Saa hvorfor ikke arbejde for det i
stedet for at arbejde for en fjernelse for *alle* husejere? Et saadant
forslag ville *helt sikkert* ogsaa have lettere ved at faa stemmer fra
venstrefloejen, da det har mindre karakter af Gerdas Gavebod til de
velstillede.
For du kunne vel aldrig finde paa at bruge pensionisternes problemer som
rambuk for aendringer til egen fordel, vel?
js
Per Erik Rønne
Jesper Sandvad <j...@kom.auc.dk> wrote:
> Ah, men det problem kan da loeses ved kun at fjerne lejevaerdien for
> pensionister, og ikke for alle andre.
Det ville nu være _klart_ urimeligt at pensionister, fordi de er
pensionister, skal stilles bedre end ikke-pensionister - hvis disse
ikke-pensionister har en lavere indkomst end de enkelte pensionister
har.
Jesper Sandvad
On Fri, 20 Mar 1998, Per Erik Rønne wrote:
> Jesper Sandvad <j...@kom.auc.dk> wrote:
>
> > Ah, men det problem kan da loeses ved kun at fjerne lejevaerdien for
> > pensionister, og ikke for alle andre.
>
> Det ville nu være _klart_ urimeligt at pensionister, fordi de er
> pensionister, skal stilles bedre end ikke-pensionister - hvis disse
> ikke-pensionister har en lavere indkomst end de enkelte pensionister
> har.
Jaja, men det kunne der da ogsaa findes loesninger paa. Det var nu heller
ikke ment som et konkret forslag, mere en antydning af at jeg fandt
Oersteds brug af pensionisters problemer usmagelig - hvis det *virkelig*
er pensionister, som Oersted vil hjaelpe, er der mere direkte og effektive
maader at goere det paa end at fjerne lejevaerdien for alle boligejere.
js
Per Erik Rønne
Michael Merrild <Michael...@net.dialog.dk> wrote:
> Når lejeværdien eksistere så er det primært for at modvirke
> spekulationsincitamentet som der jo ligger i at man kan købe et hus
> udlukkende for at sælge det videre... kan du nu se logikken ?
Og jeg kan kun konstatere, at den lejlighed jeg bor i i dag oprindelig
solgtes som ejerlejlighed i 1976 for 157.000 kroner. I dag er den
vurderet til 270.000 kroner, hvilket giver en månedlig lejeværdibetaling
på 225 kroner [38 kvadratmeter, 1 værelse]. "Værdistigningen" svarer,
når man modregner for det almindelige pristal, til en _halvering_ af
prisen.
At snakke om spekulation i fast ejendom er for mig at se lidt langt ude.
Især når man tager i betragtning at priserne på blot _lidt_ længere sigt
ser ud til at falde yderligere.
Fordelene ved at bo i ejerbolig er:
1. Man slipper for at bo i de sociale og etniske ghettoer [socialt
boligbyggeri].
2. Man slipper for at bo i nedslidt byggeri, fordi ejeren ikke har råd
til at vedliggeholde ejendommen ordentligt med de kunstigt lave huslejer
[privat udlejningsbyggeri]. Man kan selv i ejerforeningen bestemme, at
_nu_ skal vi ofre en million til en façaderenovering [som vi i
øjeblikket er i gang med]. Vi betaler den naturligvis også selv ...
wilstrup
Jan Svendsen skrev i meddelelsen
<3512ace5...@news.agora.dk>...
>Fri, 20 Mar 1998 13:35:38 +0100, kom: Michael Merrild
><Michael...@net.dialog.dk> til at skrive:
>
>
>Ja, jeg kan sælge huset og stå på gaden med kr. 0,00 eller
>derunder i lommen, hvor ser DU forskellen (på hvad).?
>
Du sælger da huset for penge, og får da derved startkapital til
at bo i en lejlighed.
Du er faktisk bedre stillet end den lejer, der siges op og som
derefter står på gaden med 0.00 kr.
Desuden har du jo gennem årene tjent tykt på, at en del af dine
boligudgifter er blevet betalt af de andre skatteydere.
Uretfærdig skat? Det er da mere uretfærdigt, at en person
betaler det meste af sin indtægt til statskassen i form af skat
end det er for en husejer, der kan lade staten betale en del af
boligudgifterne via rentefradragsrettens muligheder.
Med venlig hilsen - Best Wishes
Arne H. Wilstrup
Jesper Sandvad
On Sat, 21 Mar 1998, Jesper Oersted wrote:
> Jesper Sandvad <j...@kom.auc.dk> wrote:
> >
> > For du kunne vel aldrig finde paa at bruge pensionisternes problemer som
> > rambuk for aendringer til egen fordel, vel?
>
> Nu er det ikke kun pensionister som kan være dårligt stillet, masser af
> mennesker med små indtægter har købt et billigt hus i tidernes morgen
> som siden da er steget helt enormt pga. beliggenhed, konjukture mm.,
> f.eks. de arbejdere der købte hus i Brønshøj i 50erne.
Hvis prisen er steget enormt pga. beliggenhed er det da fint for
arbejderne, da de saa har en solid opsparing i huset, som de kan frigive
ved at saelge huset og koebe et nyt i et mindre 'fashionabelt' kvarter.
Hvis stigningerne er rent konjunkturbestemte, er arbejdernes loenninger
vel (forhaabentlig) steget tilsvarende. Jeg kan ikke rigtig faa oeje paa
de helt store problemer, undtagen for en lille gruppe pensionister, som
*kun* har opsparing i deres ejerbolig og ellers lever af folkepensionen -
de kan saa blive tvunget til at saelge huset hvis det er saa dyrt at
folkepensionen ikke kan betale lejevaerdien. Hvis huset fx. er 2 millioner
kr. vaerd, vil lejevaerdien paa 3333 kr/md. nok vaere vanskelig at klare
paa en folkepension. Men jeg kan ikke forestille mig at det er en saerlig
stor gruppe mennesker vi taler om her.
> Pointen er at
> lejeværdien er uafhængig af indkomst og rammer derfor i flæng. Den
> "indtægt" der her beskattes er aldeles fiktiv. Lejeværdien er et levn
> fra 1906, mon ikke det snart var en idé at skaffe sig af med det
> mosefund af en lov.
Tjah, grundloven er i al vaesentlighed fra 1849 (svjh), saa skulle vi ikke
skaffe os af med den ogsaa? Lovens alder er ikke noget argument. Ligesom
dit pensionistargument er ualmindelig svagt, hvilket var _min_ pointe.
js
Per Erik Rønne
Jan Svendsen <jsv@NO_SPAMdkb.dk> wrote:
> Lejeren kan da låne kr. 500.000, og forudbetale huslejen
> i 20 år, er hans husleje så statsfinancieret.?
Han vil jo i så fald kunne trække renten fra i skat. 'Ejendomsværdien' -
'lejeværdien' af at have forudbetalt huslejen i 20 år [hvorfor dog ikke
for resten af livet?] vil han dog ikke blive beskattet af.
> Udlejeren vil da elske det.
Måske. Det kræver dog nok en aftale, da man 1. ikke kan bestemme
huslejen i 20 år fremover, 2. han burde nok kunne få et 'rentenedslag'.
Torben
Lad os lave et lille scenario: Hr Petersen ejer et hus i Køge. Udvidelsen
af banestrækning fra København mod vest betyder, at Hr. Petersen får
halvtimes drift af støjende IC3 tog meget tæt på hans baghave. Det betyder
at hans hus bliver mindre attraktivt og falder i værdi. Hr. Petersen skal
derfor naturligvis kompenseres for det tab som samfundets udvikling påfører
ham.
Udvidelsen af Helsingør motorvejen betyder at det bliver nemmere for Hr.
Shulfelt at komme fra sit hus i Rungsted til København. Det betyder at Hr.
Shulfelts hus stiger i værdi pga. af et afsagn som de der bor tæt på
motorvejen lider. Det øvrige samfund lider et tab i form forurening og
forfald af kulturelt værdifulde bygninger pga øget trafik. Desuden har de
forbedrede transportmuligheder en stimulerende effekt på samfundets vækst.
De forskellige parter skal naturligvis betale/kompenseres for de værdi
ændringer som de ikke selv har skabt. Til dette formål er lejeværdien et
fortræffeligt middel.
Når lejeværdien stiger er det fordi brugsværdien af den jord som deres
bolig ligger på øges. Brugsværdien styres primært af det omkringliggende
samfund og stort set uden ejerens indflydelse. Derudover er jord en
begrænset resource som ikke bare kan skabe efter behov. Ved at besidde jord
begrænser man derfor andres handle muligheder. Derfor skal jordbesidderen
naturligvis løbende betale for de værdier han/hun fjerner fra andre.
Per Erik Rønne
Jan Svendsen <jsv@NO_SPAMdkb.dk> wrote:
> 2. Nej rentenedslag vil stille de svage (posedamerne) ringere.
Med 'rentenedslag' mener jeg, at når udlejeren får huslejen forudbetalt
[for 20 år!] vil han kunne sætte pengene i obligationer - og dermed
tjene ekstra. Denne indtægt ville naturligvis kunne danne basis for en
aftale mellem lejer og udlejer om en modsvarende lavere leje ...
wilstrup
Jan Svendsen skrev i meddelelsen
<3519e2cf...@news.agora.dk>...
>Sat, 21 Mar 1998 16:03:53 +0100, kom: "wilstrup" <w...@image.dk>
til at skrive:
>
>>>Ja, jeg kan sælge huset og stå på gaden med kr. 0,00 eller
>>>derunder i lommen, hvor ser DU forskellen (på hvad).?
>>
>> Du sælger da huset for penge, og får da derved startkapital
til
>>at bo i en lejlighed.
>
>Jeg kan sælge huset til det der skyldes kreditforeningen,
>eller mindre, hvor er min startkapital.?
Dit hus er da ikke blevet mindre værd end da du købte det! Vi
kan jo se at huspriserne er steget enormt. Så du kommer ikke til
at mangle startkapital.
>
>(Hvis du samtidig kan finde de kr. 300.000,- vi i sin tid
> gav til udbetaling og opkøb af sælgerpantebreve vil jeg
> blive glad).
Dermed har du jo netop haft midlerne og sidder formentlig i et
næsten gældfrit hus, som du kan re-finansiere eller sælge til en
betragtelig sum, hvor du får mere ud af det i form af
sælgerpantebreve
Du kan endog være så heldig at få det kontantafsat.
>>Du er faktisk bedre stillet end den lejer, der siges op og som
>>derefter står på gaden med 0.00 kr.
>
>Som sagt, jeg står med kr. 0,00 eller derunder.!
Naturligvis gør du ikke det, hvad jeg lige har påvist:
huspriserne er steget, ergo kan du altså sælge dit hus og få
penge på lommen.
At du så medregner eventuelle tab i forhold til tidligere, er jo
også noget du har haft skattemæssig fordel af i form af lavere
beskatning.
>
>>Desuden har du jo gennem årene tjent tykt på, at en del af
dine
>>boligudgifter er blevet betalt af de andre skatteydere.
>
>Min tykke fortjeneste glimrer ved sit fravær.
>Men lejeværdien ER trukket.
Hvis du ikke havde fradragsretten i vort nuværende skattesystem,
så ville prisen på din husleje være betragteligt højere.
Den husleje du har betalt udgør altså en mindre del af den
reelle husleje. Resten er betalt via skattesystemets
fradragsregler.
>
>>Uretfærdig skat? Det er da mere uretfærdigt, at en person
>>betaler det meste af sin indtægt til statskassen i form af
skat
>>end det er for en husejer, der kan lade staten betale en del
af
>>boligudgifterne via rentefradragsrettens muligheder.
>
>Lejeren kan da låne kr. 500.000, og forudbetale huslejen
>i 20 år, er hans husleje så statsfinancieret.?
Det er de færreste lejere, der kan låne 500.000 sådan uden
videre - som husejer har du dog en langt bedre mulighed for at
låne penge f.eks. med pant i dit hus.
Som lejer skal man have en helt anderledes sikkerhed, og det er
ikke helt så let.
Og ethvert banklån, der giver ret til rentefradrag er
naturligvis også statsfinansieret. Hvis jeg låner 100.000 kr.
kan jeg trække renterne fra, og det betyder mindre indtægt til
statskassen og dermed skal de, der ikke låner, betale mere i
skat for at få samfundsmaskinen til at køre.
Det er da logik for perlehøns.
>
>Udlejeren vil da elske det.
Jeg tvivler - forøvrigt er jeg ikke så sikker på, at man kan
forudbetale sin husleje i tyve år. Det vil jo netop gøre det
vanskeligere at sige udlejer op, hvis man samtidig ville have
gavn af renteindtægterne.
Per Erik Rønne
Jan Svendsen <jsv@NO_SPAMdkb.dk> wrote:
> Jo jo, det er jeg skam godt klar over
Jeg tror faktisk at vi - i hvert fald på dette område - er temmelig
enige.
Per Erik Rønne
Jan Svendsen <jsv@NO_SPAMdkb.dk> wrote:
> Hvis du har en renteudgift på kr. 10.000,- er der
> andre der har en _skattepligtig_ renteindtægt på
> kr. 10.000,-
Den er nu ikke _helt_ rigtig, hvis man nøjes med at se på danske
forhold. Mange obligationer ligger i dag i udlandet - og kan dermed ikke
beskattes i Danmark.
Per Erik Rønne
Jan Svendsen <jsv@NO_SPAMdkb.dk> wrote:
> Arh hva', så er der vel blandt velhavere og pensionsfonde
> et par stykker der har spredt investeringerne til lidt andet
> end danske papirer og har lidt aktier i udenlandske
> selskaber..., lidt "økonomisk genforsikring" om du vil.
Det kan da såmænd godt være; jeg kender ingen statistik desangående ...
Carsten Overgaard
Jesper Sandvad <j...@kom.auc.dk> skrev i artiklen
<Pine.GSO.3.95.980321...@dacia.kom.auc.dk>...
Grundholdningerne i Grundloven er ødelagt af diverse lovforslag, så det er
der ingen der vil lægge mærke til det, hvis den blev afskaffet.
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
wilstrup
Jeg har ikke tid til at gå ind i detaljer på dit huskøbs
fortræffeligheder eller det modsatte - jeg har ikke noget imod,
at folk køber hus, men hvis de sætter sig så hårdt i det, at der
ikke er råd til andet, så er det deres egen skyld.
Hvad angår dit private hus, så er det jo sådan, at det er gratis
argumenter: jeg kan ikke modbevise dine påstande, og agter
forøvrigt heller ikke. Om jeg tror eller ej er for så vidt
ligegyldigt for debattens kernepunkter - det handler til syvende
og sidst om politik: hvem skal have gavn af det - og her er det
så jeg vælger side - ikke via min pengepung, men via min
opfattelse af, hvad der er godt for landet som helhed.
Det er det sagen drejer sig om, ikke om folks mere eller mindre
egoistiske motiver til at vælge det ene borgerlige styre fremfor
det andet.
Det handler om interesser, om at vælge.
Med venlig hilsen - Best Wishes
Arne H. Wilstrup
Svaret på nogle få bemærkninger herunder:
>>Jan Svendsen skrev i meddelelsen
>><3519e2cf...@news.agora.dk>...
>
>[Klippet hist og pist]
>
>
>Jeg opgiver og konstaterer blot at du er på "wil-spor".
>(Undskyld, men jeg kunne ikke lade være).
Det gør skam ikke spor - jeg har faktisk humoristisk sans - men
jeg har naturligvis "aldrig" hørt DEN før! :-)
>
>Jeg har nu aldrig tillagt høns særlig evne til logik.
Så kender du ikke til høns! :-)
Carsten Overgaard
Michael Merrild <Michael...@net.dialog.dk> skrev i artiklen
<msg79868.thr...@net.dialog.dk>...
> Alene det at du har et alternativ gående på at du kan effektuere din
> "opsparing" ved at sælge dit hus og leje noget i stedet gør vel en
> forskel ?
>
> spekulationsincitamentet som der jo ligger i at man kan købe et hus
> udlukkende for at sælge det videre... kan du nu se logikken ?
Jeg købte en ejerlejlighed i Næstved for 300.000 i 1991. I 1997 blev den
solgt for 290.000. (På grund af omlægning af parkeringspladser, blev der
uforholdmæssig langt at gå for beboerne i min opgang. Ergo værditab
25.000). Jeg har betalt lejeværdi. Hvor er min fortjeneste?
René Fosdal
Michael Merrild wrote:
> Alene det at du har et alternativ gående på at du kan effektuere din
> "opsparing" ved at sælge dit hus og leje noget i stedet gør vel en
> forskel ?
>
> Når lejeværdien eksistere så er det primært for at modvirke
> spekulationsincitamentet som der jo ligger i at man kan købe et hus
> udlukkende for at sælge det videre... kan du nu se logikken ?
>
> Michael Merrild
Øh? Er det forbudt at tjene penge?
Med venlig hilsen
Rene Fosdal
Nis Jorgensen
On 24 Mar 1998 06:52:29 GMT, "Carsten Overgaard"
<carsten_...@bigfoot.com> wrote:
>Jeg købte en ejerlejlighed i Næstved for 300.000 i 1991. I 1997 blev den
>solgt for 290.000. (På grund af omlægning af parkeringspladser, blev der
>uforholdmæssig langt at gå for beboerne i min opgang. Ergo værditab
>25.000). Jeg har betalt lejeværdi. Hvor er min fortjeneste?
Hvor meget betalte du ialt for at bo der i 6 år?
--
Venlig hilsen
Nis Jørgensen, n...@dkik.dk, Albertslund
Timo Jensen
wilstrup skrev i meddelelsen <35169...@news4.image.dk>...
>det handler til syvende
>og sidst om politik: hvem skal have gavn af det - og her er det
>så jeg vælger side - ikke via min pengepung, men via min
>opfattelse af, hvad der er godt for landet som helhed.
>
>Det er det sagen drejer sig om, ikke om folks mere eller mindre
>egoistiske motiver til at vælge det ene borgerlige styre fremfor
>det andet.
Hvis der skal være lighed for loven/samfundet, i forbindelse med
lejeværdien, så bør man også fjerne tilskuddene til folk der bor
til leje. Mange huse er billigere at sidde i, end en god
almennyttig lejlighed. Min mor bor i en 4-værelseslejlighed, i
betonslum, for små 6500,- om måneden. Det kan hun få et
anstændigt hus for, men hvis hun vælger et hus får hun ikke
længere tilskud, men skal tværtimod beskattes af en indtægt hun
ikke har. Det er ikke social retfærdighed, det er stavnsbinding
til et statsfinancieret (gennem udlandslån) projekt.
Kim Larsen
procella@*fjern_mig*post1.tele.dk ("Timo Jensen"),usenet1 writes:
>Hvis der skal være lighed for loven/samfundet, i forbindelse med
>lejeværdien, så bør man også fjerne tilskuddene til folk der bor
>til leje. Mange huse er billigere at sidde i, end en god
>almennyttig lejlighed. Min mor bor i en 4-værelseslejlighed, i
>betonslum, for små 6500,- om måneden. Det kan hun få et
>anstændigt hus for, men hvis hun vælger et hus får hun ikke
>længere tilskud, men skal tværtimod beskattes af en indtægt hun
>ikke har. Det er ikke social retfærdighed, det er stavnsbinding
>til et statsfinancieret (gennem udlandslån) projekt.
Gider du ikke lige at forklare det én gang til. Hvordan bliver din mors
husleje mindre af at man "fjerner tilskudene til folk der for til leje"
???
mvh kim
Kim Larsen
u...@address.in.reply.to (Jesper Oersted),usenet1 writes:
...klip...
>Sjovt nok rammer lejeværdien dem der har dårligst råd: Pensionisterne,
>men de kan jo bare spise mursten,ikke sandt!
Måske er det netop derfor, at pensionister kun skal betale halv
lejeværdi.
mvh kim
Jesper Sandvad
On Tue, 24 Mar 1998, Jesper Oersted wrote:
> Så skal pensionister måske kun spise halv portion mursten?
Hvis Kims oplysning er korrekt, skal et pensionist-aegtepar i et hus til
en million altsaa kun betale 833 kr. om maaneden i lejevaerdi. Hvis du er
interesseret i at bedre vilkaarene for pensionister er der nok andre
omraader der er mere presserende.
js
Kim Larsen
use.a...@address.in.reply.to (Jesper Oersted),usenet1 writes:
>Kim Larsen <K...@net.dialog.dk> wrote:
>> u...@address.in.reply.to (Jesper Oersted),usenet1 writes:
>> ...klip...
>> >Sjovt nok rammer lejeværdien dem der har dårligst råd:
>Pensionisterne,
>> >men de kan jo bare spise mursten,ikke sandt!
>>
>> Måske er det netop derfor, at pensionister kun skal betale halv
>> lejeværdi.
>Så skal pensionister måske kun spise halv portion mursten?
>--
>Jesper Oersted
>Posted on Macintosh, the year 2000 bugfree platform.
Generelt skal de betale skat at den indtægt de har.
A bor i huset b, som han betaler husleje af til B.
B bor i huset a, som han betaler husleje af til A
Hvem vil mene at A og B ikke skal betale skat af den lejeindtægt de
faktisk har? Hvorfor skal de slå "slippe" billigere blot fordi de
bytter hus?
Omvendt er pensionister en gruppe, der ofte er udsat for en betydelig
nedgang i indkomsten (overgang fra et aktivt arbejdsliv til et aktivt
otium), derfor kan det i forhold til denne gruppe forsvares at der
tages et specielt hensyn.
mvh kim
Hans H.V. Hansen
Jesper Sandvad <j...@kom.auc.dk> wrote:
(snip)
> > > Måske er det netop derfor, at pensionister kun skal betale halv
> > > lejeværdi.
> >
> > Så skal pensionister måske kun spise halv portion mursten?
>
> Hvis Kims oplysning er korrekt, skal et pensionist-aegtepar i et hus til
> en million altsaa kun betale 833 kr. om maaneden i lejevaerdi. Hvis du er
> interesseret i at bedre vilkaarene for pensionister er der nok andre
> omraader der er mere presserende.
>
> js
Jeg ville nu mene, at de bliver *beskattet af* 833 kr./md., så de typisk
kommer til at *betale* ca. 375 kr./md., men det er da også en slat penge
ud af en, måske ret beskeden, pensionist-indkomst.
--
med venlig hilsen,
Hans <h2...@post6.tele.dk>
Carsten Overgaard
Nis Jorgensen <n...@dkik.dk> skrev i artiklen
<3517d78d...@sunsite.auc.dk>...
> On 24 Mar 1998 06:52:29 GMT, "Carsten Overgaard"
> <carsten_...@bigfoot.com> wrote:
>
> >Jeg købte en ejerlejlighed i Næstved for 300.000 i 1991. I 1997 blev den
> >solgt for 290.000. (På grund af omlægning af parkeringspladser, blev der
> >uforholdmæssig langt at gå for beboerne i min opgang. Ergo værditab
> >25.000). Jeg har betalt lejeværdi. Hvor er min fortjeneste?
>
> Hvor meget betalte du ialt for at bo der i 6 år?
ca. 3300 brutto pr. måned, 2600 netto, hvilket svarer til min husleje for
en 3 værelses lejlighed i Brønshøj.
Jesper Sandvad
On Tue, 24 Mar 1998, Hans H.V. Hansen wrote:
> Jeg ville nu mene, at de bliver *beskattet af* 833 kr./md., så de typisk
> kommer til at *betale* ca. 375 kr./md., men det er da også en slat penge
> ud af en, måske ret beskeden, pensionist-indkomst.
Jeps, du har ret. Men hvis de har vaeret fornuftige og har soerget for at
huset er betalt naar de gaar paa pension, er 'huslejen' jo til at
overkomme. Jeg synes ikke det kan betragtes som et reelt problem (isaer
ikke et problem som boer loeses ved at give alle boligejere en pose
penge.)
js
Timo Jensen
Kim Larsen skrev i meddelelsen ...
>>Min mor bor i en 4-værelseslejlighed, i
>>betonslum, for små 6500,- om måneden. Det kan hun få et
>>anstændigt hus for, men hvis hun vælger et hus får hun ikke
>>længere tilskud, men skal tværtimod beskattes af en indtægt hun
>>ikke har. Det er ikke social retfærdighed, det er stavnsbinding
>>til et statsfinancieret (gennem udlandslån) projekt.
>
>Gider du ikke lige at forklare det én gang til. Hvordan bliver
din mors
>husleje mindre af at man "fjerner tilskudene til folk der for
til leje"
>???
dyre lejlighed, som hunfår tilskud til.
Pointen er: Hvis hun flytter i hus,bliver det dyrere, for ikke
blot fjerner man boligtilsud/boligsikring, man pålægger hende
også skat af en indtægt hun ikke har (huslejeværdi).
OK?
Kim Larsen
>>>Min mor bor i en 4-værelseslejlighed, i
>>>betonslum, for små 6500,- om måneden. Det kan hun få et
>>>anstændigt hus for, men hvis hun vælger et hus får hun ikke
>>>længere tilskud, men skal tværtimod beskattes af en indtægt hun
>>>ikke har. Det er ikke social retfærdighed, det er stavnsbinding
>>>til et statsfinancieret (gennem udlandslån) projekt.
>>
>>Gider du ikke lige at forklare det én gang til. Hvordan bliver
>din mors
>>husleje mindre af at man "fjerner tilskudene til folk der for
>til leje"
>>???
>Det bliver den jo heller ikke, og derfor bliver hun boende i sin
>dyre lejlighed, som hunfår tilskud til.
>Pointen er: Hvis hun flytter i hus,bliver det dyrere, for ikke
>blot fjerner man boligtilsud/boligsikring, man pålægger hende
>også skat af en indtægt hun ikke har (huslejeværdi).
>OK?
Hvis jeg har forståede dig ret, så mener du at det ville være mere
retfærdigt, hvis man gjorde det dyrere at bo i lejlighed og billigere
at bo i hus, således at det bliver dyrere at bo i lejlighed END at bo i
hus.
Hvilken målestok bruger du, når du skal vurdere hvad der er
samfundsmæssigt rimeligt og urimeligt?
mvh kim
Mads Krogh Nielsen
Jesper Oersted wrote:
>
> Carsten B. Cederholm <Carsten_B....@net.dialog.dk> wrote:
>
> > >>Det ville betyde en større friværdi til husejerne, som så ville
> > >>låne penge til rejser, biler etc. Med et stort underskud på
> > >>betalingsbalancen til følge.
> >
> > >Det var da også frygteligt, hvis folk der har valgt at bruge
> > >deres egne penge til at købe hus for, kunne få råd til lidt
> > >ferie.
> >
> > Ja, i længden vil det ikke være så godt.
> > Ud over, at det er at tage fra de fattige, og give til de rige, vil det
> > være en katastrofe for betalingsbalancen, og dermed i sidste ende ramme
> > alle danskere.
> >
> > Det svare lidt til at lave et stort overtræk på sin bankkonto.
> > Det kan gode være sjovt mens det står på, men det er bestemt ikke
> > sjovt, når regningen skal betales.
> >
> > Med venlig hilsen
> > Carsten Cederholm
> >
> > http://www.slangerupkomm.dk/socialdemokratiet/
>
> Lejeværdien er en uretfærdig skat og hvis vi havde en skat på at trække
> vejret som så blev fjernet er jeg sikker på at du vil påstå at det
> "vender den tunge ende nedad" fordi "de bredeste skuldre skal bære de
> største byrder".
> Sjovt nok rammer lejeværdien dem der har dårligst råd: Pensionisterne,
> men de kan jo bare spise mursten,ikke sandt!
Næh... De kan da sælge deres hus og flytte i mere ydmyge omgivelser..
hvis de da ikke har sparet fornuftigt op i løbet af deres levetid, eller
har et forhold til deres børn der gør at disse vil hjælpe dem i deres
alderdom! (men sidstnævnte skal man vel være udlænding for at gide).
> Jesper Oersted
> Posted on Macintosh, the year 2000 bugfree platform.
--
Mads Krogh Nielsen
Stud. Polit.
Timo Jensen
Mads Krogh Nielsen skrev i meddelelsen <351AD445...@egmont-kol.dk>...
[...]
>> Sjovt nok rammer lejeværdien dem der har dårligst råd: Pensionisterne,
>> men de kan jo bare spise mursten,ikke sandt!
>
>Næh... De kan da sælge deres hus og flytte i mere ydmyge omgivelser..
>hvis de da ikke har sparet fornuftigt op i løbet af deres levetid, eller
>har et forhold til deres børn der gør at disse vil hjælpe dem i deres
>alderdom! (men sidstnævnte skal man vel være udlænding for at gide).
>
Jeps, ligesom de studerende. I telte med dem, ikk´?
Hvis ikke de har sparet op til at studere kan de da bare lade være at studere. Så sparer vi også SU'en.
Er det de toner jeg hører? Eller er du bare lidt ironisk :-)
Timo Jensen
Kim Larsen skrev i meddelelsen ...
>Hvis jeg har forståede dig ret, så mener du at det ville være mere
>retfærdigt, hvis man gjorde det dyrere at bo i lejlighed og billigere
>at bo i hus, således at det bliver dyrere at bo i lejlighed END at bo i
>hus.
Jeg mener at det må være retfærdigt, hvis staten blandede sig udenom hvad det skal/kan koste at bo.
Væk med huslejeværdien, og væk med boligtilskuddene, og lad så det frie marked bestemme hvor man bor. Priserne vil automatisk finde et rimeligt leje, sålænge der er boliger til alle. Bliver der mangel sker der det samme som i dag, priserne stiger, bortset fra at i dag betales der penge under bordet for en god lejlighed, i privat bebyggelse.
>Hvilken målestok bruger du, når du skal vurdere hvad der er
>samfundsmæssigt rimeligt og urimeligt?
Blandt andet at der ikke forskelbehandles økonomisk eller på anden måde
Bor du i hus skal du betale afgift af en indtægt du ikke har, og bor du til leje, får du tilskud så boligselskaberne kan score kassen og bl.a. købe dyre kursusejendomme, med frit ophold for afdelingsmedlemmerne (typisk pampertræk). DET synes jeg er Urimeligt.
Kim Larsen
>>Hvis jeg har forståede dig ret, så mener du at det ville være mere
>>retfærdigt, hvis man gjorde det dyrere at bo i lejlighed og billigere
>>at bo i hus, således at det bliver dyrere at bo i lejlighed END at bo i
>>hus.
>Jeg mener at det må være retfærdigt, hvis staten blandede sig udenom
>hvad det skal/kan koste at bo.
Sikke noget sludder!!!
At staten regulere de økonomiske forhold kan ikke i sig selv betegnes
som uretfærdigt. Såvel liberalismen som konservatismen forskriver en
vis grad af statsregulering. I konservatismen er det beskrevet som:
"Staten skal være så stærk, at den kan beskytte den svage og så svag at
den ikke knækker den stærke" en beskrivelse som oftes også findes hos
de liberale. Selv liberalismens fader Adam Smidt gik ind for
statsregulering.
Jeg er kun bekendt med én ideologi, som foreskriver, at staten blander
sig fuldstændig uden om, det er som bekendt kommunismen, som i sin
endelige version helt har nedlagt staten.
>Væk med huslejeværdien, og væk med boligtilskuddene, og lad så det frie
>marked bestemme hvor man bor. Priserne vil automatisk finde et rimeligt
>leje, sålænge der er boliger til alle. Bliver der mangel sker der det
>samme som i dag, priserne stiger, bortset fra at i dag betales der
>penge under bordet for en god lejlighed, i privat bebyggelse.
Din tro på de frie markedskræfter er næsten rørende, men jeg kan altså
konstatere, at jeg havede forståede dig rigtigt, retfærdighed = dyrere
at bo i lejlighed end i hus!!!
>>Hvilken målestok bruger du, når du skal vurdere hvad der er
>>samfundsmæssigt rimeligt og urimeligt?
>Blandt andet at der ikke forskelbehandles økonomisk eller på anden måde
>Bor du i hus skal du betale afgift af en indtægt du ikke har,
Så er ringen sluttet.
Reglerne er jo netop et udtryk for ligestilling af lejere og ejere.
A bor i huset b, som han betaler husleje af til B.
B bor i huset a, som han betaler husleje af til A
Hvem vil mene at A og B ikke skal betale skat af den lejeindtægt de
faktisk har? Hvorfor skal de slå "slippe" billigere blot fordi de
bytter hus?
> og bor du til leje, får du tilskud så boligselskaberne kan score
>kassen og bl.a. købe dyre kursusejendomme, med frit ophold for
>afdelingsmedlemmerne (typisk pampertræk). DET synes jeg er Urimeligt.
Så lykkedes det at kamme fuldstændig over. Der er to typer af
lejeboliger. Socialudlejning og privat udlejning.
For de socialeudlejnings selskaber, gælder at indtægterne ved
udlejningen skal svare til udgifterne, hertil kommer så et mindre
administrationsgebyr, som der er lagt loft over.
For de private udlejnings selkaber, gælder der en husleje kontrol, som
sætter loft over huslejerne.
Kunne du ikke venligst dokumentere hvilke boligselskaber, der for
lejerne penge har købt dyre kursusejendomme eller er det blot en løs
udokumenterede påstand, som du slynger ud.
mvh kim