Tvetunget dobbeltspil
Per Hagemann
uddybende dokumentation bringes i et svarindlæg, som dog kun er beregnet til
at søge i, ikke til at læse fra ende til anden, da det ville tidsforbruge
mange timer.
Her først enkelteksemplerne:
B.T. 25. november 2004, 1. sektion, side 6
B.T. afslører V-folketingskandidat Tariq Sundoo i dobbeltspil.
Integrationsminister Bertel Haarders yndlings-indvandrer opfordrer i
skjul muslimer til arrangerede ægteskaber
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=232847
Dansk muslim tilfreds med filmskabers død
Den fremtrædende danske muslim Omar Shah udtrykker på en lukket
internetdebat sin tilfredshed med mordet på den kontroversielle,
hollandske filmmand Theo Van Gogh. Van Gogh blev myrdet i tirsdags på
åben gade i Amsterdam. Det hollandske politi har anholdt en gruppe
ekstremistiske muslimer i forbindelse med drabet.
Omar Shah, der blandt andet er kendt fra Kristeligt Dagblads debatsider,
skriver i en lukket mailingliste med 300 medlemmer: "Synd for ham (Van
Gogh) at han ikke længere kan nyde sit perverse kunstværk eller rettere
Alhamdullilah (gudskelov) og må Allah swt (den ophøjede) give hans
"morder" sabr" (tålmodighed i hårde tider). Paranteserne er redaktionens
forklaringer.
Omar Shahs indlæg møder skarp kritik fra flere sider.
- Direkte afskyelige og usmagelige formuleringer. Omar Shah ved udmærket
godt, at det ikke er i orden at skyde folk, siger dr.phil Jørgen Bæk
Simonsen, der er ekspert i islam i Danmark, og som også har set udsagnet
på mailinglisten.
Baber Baig, der er medlem af den moderate forening, Muslimer i Dialog,
har også set udtalelsen og forstår godt, hvis folk misforstår den som en
accept af mordet på Van Gogh, der er kendt for sine provokerende
udtalelser om blandt andre muslimer. Van Goghs seneste film handler om
tvangsægteskaber og viser blandt andet en nøgen kvinde i en gennemsigtig
version af den traditionelle muslimske dragt, chador'en, som bæres af
nogle muslimske kvinder for at dække hele kroppen og håret. Under
dragten var hendes nøgne krop tatoveret med korancitater.
- Helt generelt mener jeg ikke, at drab kan retfærdiggøres. Og mordet på
Theo Van Gogh gavner bestemt ikke muslimer, siger Baber Baig.
Omar Shah beklager, at hans indlæg på internettet kan opfattes som en
støtte til drabet på Van Gogh.
Pia Kjærsgaards ugebrev
- mandag den 22. november 2004
De muslimske demokrater
"Det var en pigeaften, så stemningen var enormt fjantet. En af os havde
ligefrem klædt sig ud som heks med pukkelryg og lang næse, så det virkede
helt malplaceret at diskutere noget så alvorligt som mordet på Theo van
Gogh".
Sådan lyder det nu forhenværende socialdemokratiske byrådsmedlem i Herlev,
Fatima Shahs forklaring på, at hun for åbent tv kom for skade at blåstemple
mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh. Hovsa, den smuttede;
men det var den gode stemnings skyld...
Da det gik op for Fatima Shah, at hun havde trådt i spinaten, forsøgte hun
så at bortforklare. Først handlede det om, at steningen skulle forstås i
metaforisk - billedlig - forstand og så var anliggendet om ægteskaber "bare"
hendes egen personlige holdning, som om det var fuldkommen ligegyldigt, at
kvinden rent personligt gik ind for, at danske kristne mænd og kvinder ikke
var gode nok til at blive gift med muslimer. Et synspunkt som nok hvis det
var kommet med omvendt fortegn fra en dansk mand havde givet venstrefløjen
anledning til at spy galde i flere dage.
Hvis det da så bare kun var Fatima Shah, det handlede om. Men flere
politikere med muslimsk baggrund har vist sig at have samme synspunkter. Den
blåøjede stifter af foreningen "Kritiske Muslimer", den radikale Sherin
Khankan, nægtede således at skrive under på en resolution, der fordømte
sharia-lovgivningen. Det kunne den "kritiske" muslimske kvinde ikke, fordi
hun så ville have taget afstand fra sin religion.
Minhaj ul-Quran-folkene Mona Sheikh, Babar Baig og Tanwir Ahmed mente heller
ikke, der var noget til hinder for, at de opretholdt medlemskab af Minhaj
ul-Quran, der går ind for håndsafhugning, stening og dødsstraf samtidig med,
at de var medlemmer af Det Radikale Venstre.
Tanwir Ahmed sidder i dag i borgerrepræsentationen for De Radikale og
spreder sine mullah-inspirerede holdninger ved enhver lejlighed. Mona Sheikh
og Sherin Khankan er belønnet for deres menneskesyn med et medlemskab af den
radikale hovedbestyrelse.
I begyndelsen af april måned år 2000, gjorde Wallait Khan det samme - blot
til
fordel for Venstre. ... Om Wallait Khan's gæld - til SF (og andre). ...
www.sfkbh.dk/old/debatter/debatter_2000_04.html
Fra:/arcana (marsi...@kangoroo.gov)
Emne:SF-valgkamp... :-)
View: Complete Thread (5 artikler)
Original Format
Nyhedsgruppe:dk.politik
Dato:2001-11-08 00:47:55 PST
Der er opstået mystik om en historie, som SFs kandidat til Folketinget,
Kamal Qureshi, søndag aften fortalte til to TV-kanaler.
Qureshi fortalte, hvordan hans ven blev udsat for vold, mens han natten til
lørdag hjalp Qureshi og en anden ven med at hænge valgplakater op på
Københavns Rådhusplads.
Men flere kilder har over for B.T. efterfølgende sået tvivl om, hvorvidt
episoden overhovedet har fundet sted.
http://www.bt.dk/Tema.pl?aid=75452&fid=100034141
Nyhedsbrev fra Den Danske Forening
28. februar 2003
Overvågningsindustrien
Den islamiske forbindelse
POEM tæller blandt sine medlemmer Foreningen af Muslimske Studerende
(FASM; nu IFF, Islamisk Info og Foredrag) samt Organisationen af
Pakistanske Studerende og Akademikere (OPSA). FASM ledes af en i
pressen ofte omtalte imam, tyrkeren Fatih Alev, der bl.a. beskrives
som "garant for, at ingen i det muslimske miljø i Danmark fører dialog
med jøderne." Fatih Alev er næstformand i Muslimernes
Landsorganisation, hvis formand er den danske konvertit, imam Abdul
Walid Pedersen. Muslimernes Landsorganisation går ind for stening til
døde for utroskab. Fatih Alev har udtalt, at "Muslimerne har en drøm
om at leve i et islamisk samfund. Den drøm skal nok gå i opfyldelse i
Danmark." Gennem Fatih Alev har Muslimernes Landsorganisation en
forbindelse til Milli Görös, en frontorganisation for det islamistiske
Refah-parti som er forbudt i sit hjemland, Tyrkiet, og af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
OPSA ledes af Nadeem Farooq, prominent medlem af Det Radikale Venstre.
En tidligere formand hedder Tanvir Sharif. Han er medlem af
borgerrepræsentationen i København for Det Radikale Venstre og har tæt
kontakt til Hizb-ut-Tahrir - en organisation som for nylig blev dømt
for antisemitiske dødstrusler. Andre pakistanere i partiet er Affra
Khallash, Tanvir Ahmed, Babar Baig og Mona Sheikh. De er alle
medlemmer af Muslim Youth League (MYL), der i Danmark også kalder sig
Unge Muslimers Sammenslutning. MYL er en frontorganisation for Minhaj
ul-Quran.
MYL/ Minhaj ul-Quran har nær forbindelse til bl.a. Det Islamiske
Trossamfund, hvis imam, araberen Ahmed Abu-Laban, støttede op om
terrororganisationen al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center d.
11. september 2001. Abu-Laban har om dens arabiske leder udtalt, at "
Jeg ser bin Laden som et godt menneske". Abu-Laban havde gennem mange
år tæt kontakt til araberen Abdul Aziz Wahhab, en torturbøddel i
tjetjensk sold, samt til araberen Talat Kassem, der som helligkriger
forsvandt under krigen i Bosnien. I 1990 inviterede Det Islamiske
Trossamfund araberen Omar Abdul Rahman på besøg. Han blev senere dømt
som planlægger af det første terrorangreb på World Trade Center
(1993).
M. Kasler
PRESSEMEDDELELSE:
København den 23. April
Vedrørende artikel i BT den 22. April skrevet af Birgit Eskholm
RE: Fanatiske muslimer infiltrerer det Radikale Venstre
Indledningsvis må vi understrege at vi i foreningen Idara Minhaj Ul Quran
er forundret og uforstående overfor den omtale vores forening har fået i BT
I igår, siden ingen af de karakteristika der er nævnt i artiklen indgår i
foreningens formål, tværtom!
Argumenter for at vi er en fundamentalistisk bevægelse ses ikke at være det
der fylder spalteplads i artiklen, hvor har avisen disse fejlagtige
oplysninger fra??
Det er injurierende at stemple vores demokratiske forening for
fundamentalistisk og foretaler for idealer der går imod demokratiet, når
netop demokrati og menneskerettigheder er det der ligger øverst på vores
prioritetsliste.
Med venlig hilsen
"De udspekulerede konspiratoriske aktivister"!
Næstformand Idara minhaj Ul Quran ( "Koranens vej")
Babar Baig TLF 23209988, Email. Babar...@hotmail.com www.myldk.com
Politiken juni 2001
Lighed for alle!
Af Sameena Basharat, forkvinde for VISION - den om lighed
Ahmadiyya-muslimer er et forfulgt religiøst mindretal i
Pakistan. Det religiøse overhoved for Minhaj ul-Quran, som de tre radikale
muslimer er sat i forbindelse med, Tahir ul-Qadri, var i begyndelsen af 1980'erne
med til at definere ahmadiyya-muslimer som en ikke islamisk religiøs
minoritet. I sin bog "Islam and Christianity" (s. 16-17) skriver han, at det
er enhver muslims pligt at dræbe ahmadiyya-muslimer. Dette forklarer også
bevægelsens deltagelse i forfølgelserne af ahmadiyya-muslimer gennem de
sidste årtier, forfølgelser som yderligere bekræftes af Amnesty
Internationals rapport for år 2000 og 2001.
I dag må ahmadiyya-muslimer ikke offentligt bekende deres tro,
ikke kalde til bøn fra minareterne og heller ikke gøre brug af den islamiske
hilsen, Asslamu Alaikum, som betyder "fred være med jer"! Dette er blot
nogle af de love, der i dag gælder i Pakistan. Konsekvensen af de nævnte
lovovertrædelser varierer fra 1-10 års fængsel ...
Mange unge ahmadiyya-muslimer tør ikke at sige, at de er
ahmadiyya-muslimer - hverken i skolerne af frygt for, at det kan have
indflydelse på deres karakter, eller i erhvervslivet af frygt for at miste
deres job.
Sådan er forholdene i Pakistan i dag, men det afgørende
spørgsmål i en dansk kontekst er, om de tre radikale muslimer har de samme
holdninger som Minhaj ul-Quran mht. diskrimination af anderledes-tænkende
muslimer. I Danmark er der en del eksempler på diskriminering af
ahmadiyya-muslimer i form af udelukkelse fra foreninger og projekter - med
eller uden religiøse formål. Desuden afholdes der i Danmark årligt
arrangementer blandt pakistanere, der direkte fordømmer ahmadiyya-bevægelsen
og opfordrer til anti-ahmadiyya aktivitet; og derfor er det absolut relevant
også at høre, hvad andre muslimske politikere - Wallait Khan, Hamid
el-Mousti, Mazhar Hussain og andre - mener om anderledes-tænkende muslimer.
http://www.jp.dk/login?url=indland/artikel:aid=2660950
Lederen af den institution, som i det seneste år har været mest aktiv i
debatten om dansk udlændingepolitik, har en dobbeltrolle.
Centerleder for Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination,
DRC, cand.jur. Niels-Erik Hansen, sidder ikke alene som leder af centeret.
Han er samtidig ansat som advokatfuldmægtig hos det private firma,
Provinsadvokaterne - som DRC direkte henviser flygtninge og indvandrere til,
hvis de vil føre en retssag.
Det får Advokatrådet til at sætte spørgsmålstegn ved centerets uvildighed.
Debatten BT 2004-10-01
Jeg har mere respekt for ham end for alle løgnhalsene
Når vore politikere skælder voldsomt ud på Slimane Hajd Abderrahmane, fordi
manden er ærlig og har tilladt sig at fortælle, hvad islam står for,
afslører de, at de intet ved om islam og om, hvad der er muslimernes
religiøse pligt i de lande, de er kommet til.
Men det kunne de have fået at vide, hvis de havde læst Koranen - her står
det hele i. Ikke et ondt ord om Slimane, han er en ærlig og regulær mand,
som jeg respekterer langt mere de løgnhalse, der beder ham tie, så danskerne
ikke får sandhedens om islams intentioner at vide for tidligt.
P. Jernholm
Finsensvej 36
Frederiksberg
Muslimsk, tysk kandidat til Europaparlamentet Vural Öger udtaler:
"Det, som Sultan Suleyman påbegyndte med belejringen af Wien i 1683, vil vi
gøre til virkelighed for indbyggerne gennem vore kraftfulde mænd og vore
sunde kvinders fødsler."
Vural Öger opstillede til europaparlamentet for det tyske social-demokrati.
Citatet er fra den største tyrkiske avis i Tyskland, Hürriet, og fra den
tyske avis Hamburger Abendblatt, maj 2004.
Islamist med to stemmer
>
> Af JØRGEN ULLERUP Jyllands-Postens korrespondent
>
> Dommen er hård over den omstridte muslimske filosof Tariq Ramadan i en ny
> fransk bog.
> Caroline Fourest, der i denne uge på forlaget Grasset i bogen "Frère
> Tariq" (Broder Tariq) præsenterer hovedpersonen som en ulv i fåreklæder.
>
> Bag den bløde stemme og et ydre som en smuk ørkenprins skjuler sig i
> virkeligheden en fundamentalistisk muslimsk hærchef, der målrettet
> arbejder på at præge verdslige, demokratiske samfund som det franske i
> mere islamisk retning.
> Med to tunger
> Ramadan har længe været omstridt, og han er flere gange blevet anklaget
> for at tale med én tunge foran et vestligt publikum og med en anden over
> for muslimske tilhørere.
Offentliggjort 26. november 2004 22:30 Tip en ven Print-version
Nye toner fra imam
Af LAURITS NANSEN
Han har været kritiseret for udtalelser om, at kvinder, som ikke bærer
tørklæder, selv har en del af skylden, hvis de bliver voldtaget. Fredag
ledte imam Shahid Mehdi bønnen i Det Islamiske Trossamfund. Kvinder har ret
til at klæde sig, som de vil, fastslog han.
JP extra
3 danskboende imamers synspunkter indsamlet af Rolf Slot-Henriksen:
Ahmad Abulaban: Ledende imam i Danmark. Leder for 15.000 muslimske familier
og konvertitter i Danmark.
Udpeget som forhandler med kirkeministeriet og justitsministeriet.
Er kendt for opslag til fordel for hellig krig i Algeriet og støtte til GIA,
terrorbevægelsen, som står for op mod 80.000 mord i Algeriet, hvor man
bruger den islamiske metode at fjerne modstandere ved at skære halsen over
på dem fra øre til øre jævnfør koranens sura 47.5: "Når I (muslimer) da
møder de vantro, så hug deres halse over, og når I så har fået magt over dem
så bind dem fast i bånd" og jævnfør Sura 8.13: "Jeg vil kaste rædsel i
hjerterne på dem, der er vantro, og troende skær deres halse over og hug
deres fingerspidser af. Sådan skal det gå dem, der modsætter sig Allah og
hans profet (Muhammad)". Abulabans moske er netop opkaldt efter 8. Sura!
På spørgsmålet om han fordømmer mordene på udlændinge i Algeriet (munke,
journalister, europæere etc.) svarer han: "De kan ikke forvente et kort svar
på et så indviklet spørgsmål". På spørgsmålet, om det da er godt eller
dårligt at dræbe, svarer han: Måske spreder udlændingene AIDS i Algeriet,
ligesom jøderne spreder AIDS i Egypten" (Jyllands-Posten 21.08.1994)
Asmat Gilani, som er pakistansk imam ved Minhaj-ul-Qurán moskeen (Koranens
vej) i Valby:
"Dansk kultur er ikke god for os. Derfor kommer vore børn her i moskeen og
læser i Koranen og nogle forældre vælger at sende deres børn til Pakistan i
et år, så de kan blive renset i deres tankegang"!
Abdul Wahid Pedersen, konvertit og ledende dansk muslim og imam, næstformand
i islamisk-kristent studiecenter i København.
Spørgsmål til Wahid Petersen i panelsamtalen i KB-hallen "Hvem tror hvad"?
1998: "Vi sidder i et panel, der skal handle om
religionsfrihed-religionslighed, jeg kan ikke forestille mig, at du vil gå
ind for dødsstraf og forfølgelse af folk, som får andre til at skifte
religion...Hertil svarede Wahid Petersen at det var da helt rigtigt, at man
blev dødsdømt, hvis man ville forlade islam. "Som muslim må man være
konsekvent og følge sharialovgivningen...(islamisk lov)".
Spørgsmål: Vor Herre bevare os, vil du have den lov indført i Danmark?".
Wahid Petersen: "Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den
indført".
(Præsteforeningens Blad, nr. 33, 1998).
Yderligere citater samlet af Rolf Slot-Henriksen:
Lægen Mazhar Hussein, hovedbestyrelsesmedlem i Det radikale Venstre
formulerer skriftforståelsen sådan: "Juridisk set er jeg dansker, men jeg
ønsker egentlig ikke at være det. Den eneste sikre identitet, jeg har, er,
at jeg er muslim. Jeg er fundamentalist, et dejligt misforstået begreb,
fordi det i Danmark bliver brugt synonymt med fanatikere. Men det betyder,
at Koranen er Guds ord: der er ikke et bogstav eller komma, der er sat
forkert i Koranen. Det mener alle muslimer, og derfor er alle muslimer også
fundamentalister" (JP København 15.6.99). Hussein var indtil 2001 formand
for OPSA (organisationen for Pakistanske Studerende og Akademikere).
Najmi Rafiq, leder af MID (muslim i Danmark).
Om Jihad (Hellig krig), islams erobringer i Mellemøsten og Europa, Spanien,
Portugal, Balkan, Ungarn, ect..
"Prøver man at gå tilbage i islams historie, viser det sig, at de første 9
år...prøvede muslimerne stort set kun at forsvare sig fra fjendtlige
arabiske stammers angreb, siden muslimerne lige havde oprettet deres stat,
og de manglede økonomisk og militær hjælp
til selv at indlede et angreb. Men fra det niende år...startede en periode
af erobringer, som viste sig at indebære en frigørelse af mennesket fra
undertrykkelse, uretfærdighed, had, racisme, nationalisme og andre onder.
Takket være disse erobringer, som var i forsvarssammenhæng, fik mennesket
for første gang i historien mulighed for at følge sin egen indre
overbevisning." (august 1995).
Kommentar fra Per H: Mon Najmi Rafiq er i familie med den konservative
Mohammed Rafiq, som har markedsført sig selv som bekæmper af arrangerede
ægteskaber?
Jamahir F. Abdallah (formand for den danske "Islamic Student Organization):
Til Ekstra Bladet 06-04-1997:
"...vi er stolte af at være muslimer og finder os ikke mere i at blive
hundset med af ikke-troende. Vi er ikke nogens kulier mere...den tid er
forbi...Vi rejser derhen, hvor det passer os, det skal ingen blande sig i.
Muslimerne er frie mennesker, danskere er slaver af druk og mistro til
tilværelsen. At muslimer får flere børn end danskerne, at det sociale system
bliver udnyttet, o.s.v., kan I kun takke jer selv for. Den kloge narrer den
mindre kloge".
Kommentar fra Per H: Dette læserbrev fra Ekstra Bladet, som flere gav udtryk
for måtte være fabrikeret af en provakatør, blev anmeldt til politiet for
brud på Straffelovens §266b, men Rigsadvokat Henning Foged afviste med den
begrundelse at §266b var ment som en mminoritetsbeskyttelse. Forfatteren af
læserbrevet var ægte nok.
Bøger:
POLITIKEN 9. oktober 2003 (citat):
"Den radikale politiker Naser Khader skriver i den nye udgave af sin ellers
roste bestseller 'Ære og skam' af fra to af sine kritikere, stiftspræst,
dr.theol. Lissi Rasmussen og den danske muslimske forfatter Aminah Tønnsen.
De to får ingen kredit for deres 'hjælp' til den udvidede og reviderede
udgave af 'Ære og skam'. De tos bøger nævnes end ikke i litteraturlisten,
der ellers tæller 138 titler."
----------------------------------------------------------------
Her en kortlægning af sufierne i Danmark, som er mest kendt for den
løbeseddel, som fik Moses Hansen og Faderhuset til at foranstalte en
korsfærd på Nørrebro i august 2002. Næsten ingen i medier og på internet
ville tro på at løbesedlen var ægte:
Sufierne i Danmark
Den danske sufibevægelse er repræsenteret gennem deres danske hjemmeside:
www.islamidag.dk. Åndelig leder er sheik Abdalqadir as-Sufi. Deres teologi
er især aggressiv overfor den danske lovgivning, grundloven, kvindesynet,
bankvæsen og samfundsopbygning , som kaldes "det beslavende demokrati", men
aggressionen er ligeså voldsom overfor kristendommen og jøderne. Det drejer
sig om at ødelægge og nedbryde det, som as-Sufi kalder "det judeosekulare
samfund". Tariqah Jihad kæmper for at genindføre kalifatet og sharia
(islamisk lov) ved at "nedbryde hedensk romersk lov, korrumperet af kristne
præster" (underforstået den danske grundlov):
Tariqah-jihad har udsendt et brev til friskoler på Nørrebro om at etablere
et såkaldt "rent muslimsk område på Nørrebro" og forsøge på at genere
danskere ud af området. 2 muslimske politikere påstår, at brevet er en
forfalskning. Men oversættelsesfejlene er af samme art som på hjemmesiden.
"Rene muslimske mænd" kan ikke være i nærheden af "urene danske kvinder".
Derfor bør muslimer tilkæmpe sig deres eget område. Idéen genfindes med
forvanskede ord af filosoffen Nietzsche, der anses for "verdens største
filosof", på deres hjemmeside: "Når islam foragter kristendommen, har den
tusindfold ret. Islam har som sin forudsætning mænd." Problemet er
"korruptionens to store redskaber: kristendom og alkohol. Således er der
intet valg, hvad angår islam og kristendom, og hvad angår en araber og en
jøde, udfaldet giver sig selv."
Den danske sufigren under Abdalqadir as-Sufis ledelse repræsenteres gennem
den af ham grundlagte missionsorganisation Verdens Murabitun Dawa, hvis
sigte er islamisk verdensmission med bekæmpelse af USA og den saudiarabiske
Waabisme og genindførelsen af islamisk pengevæsen på baggrund den islamiske
Dinar og det islamiske Zakat-skattesystem, bygget "på en Fiqk-baseret islam
på baggrund af imam Maliks, imam Shafis og iman Abi-Hanifs lære. Æresgæst
ved Murabitun Dawa´s verdenskonference i Pretoria år 2000 var muftien af
Jerusalem.
Fatwa
Følgende fatwa fra danske sufier, som er sendt til flere islamiske
institutioner på Nørrebro, lægger vægt på afgrænsningen fra de urene ved at
tilstræbe autonomi.
Brevet er underskrevet på arabisk. Bemærk stavemåden for Tyrkiet: Tyrkie.
Brevet er underskrevet TariQah - Jihad Danmark, d.v.s. en muslimsk sufiorden
(stavefejl i brevet er ikke rettede):
Meddelelse til alle muslimske indvandre, muslimske kulturcentre, mosker og
muslimske støtter i Danmark.
Vi er nu mange indvandrer i Danmark og vi bliver hvert år ca. 15-20000
flere. Det er derfor vigtigt, at vi får vores eget område i Danmark, hvor
muslimer kan lede som den hellige Koran bestemmer. Det er vores menneskeret
at få vores eget område, hvor vi kan leve uden druk, narko, nøgne danske
piger, pølsebod, dårlige bodegaer og alle mulige andre danske ting.
Vi er mange muslimer på Nørrebro, og Nørrebro ligger i hovedstaden og nær
lufthavnen. Derfor skal vi gøre Nørrebro til en islamisk bydel kun for os
muslimer, hvor vi kan have vores kvinder i fred, hvor kvinder kan gå
tildækket, som den hellige Koran bestemmer, hvor der er rent og befolkningen
er ren, vi skal have mange islamiske skoler; hvor piger og drenge kan gå
hver for sig, gymnastik og lejerskole, billedkunst af mennesker, biologi og
andet dårligt skal forbydes. Vores drenge må ikke gå i bad med andre, for
muslimske drenge er omskåret og må ikke vise sig, for han er uden hud og
altid klar til at lave børn. Danskerne er selv ude om voldtægt af deres
piger, for de beskytter ikke deres piger og urene piger er ikke beskyttet af
den hellige Koran. Islam er stor og skal herske i verden som den hellige
Koran siger. Husk selv Tyrkie, som i dag er 99% muslimsk, var engang kristen
og uren. Mewn de kristne og danskerne har ingen kraft, tro eller fait,
derfor er de svage og vi er stærke.
Muhammad Gelle sagde for nogen tid siden i pressen, at vi muslimer gerne vil
rejse hjem til vores egen kultur, hvis vi fik penge 100000 dkr. hver. Men
han tager fejl. Det har taget os 1400 år at komme til Danmark og vi rejser
aldrig hjem for vi må ikke svigte islams mål khalifa. Islam er den største
og hurtigst voksende religion. Enhver som ikke arbejder for Khalifa er vores
fjende. Mange danske piger gifter sig med muslimske mænd og deres børn
bliver automatisk muslim ifølge den hellige Koran og selv om manden skiller
sig senere og henter sig en muslimsk kone. Men en muslimsk pige må ikke
gifte sig med en dansker, for en pige er svag og kan ikke viderføre islam.
Hun får mandens kraft ind i sig når hun bliver gift, men hun kan ikke give
kraft. Hun bliver som et dyr, hvis hun får en dansk mands kraft ind i sig,
hun bliver uren og vanære islam. Når en muslimsk mand får en dreng med en
dansk eller anden uren og vantro kvinde, bliver drengen omskåret og tilhører
det muslimske broderskab, som gælder voer hele verden. Vi holder sammen
ligegyldigt hvor i verden vi kommer fra. In sha-Allah. Den hellige profet
har givet os Koranen og vores tro er stærkere end alle verdens våben. Vi har
vores love og regler fra Allah. Mens danske politikere er korrupte og bliver
valgt hver 4. år og laver hele tiden nye love, mens vores love og regler
gælder til evig tid og derfor rene. Danskerne lader urene politikere
bestemme, men Allah ved bedst - lovens bog den hellige Koran skal være vores
Parlament. Lad os indføre vores lov på Nørrebro. Overtage så mange
forretninger og lejligheder, så rejser danskerne, vi skal lave vores egen
skoler, tehuse, klubber og få så mange danskere væk, for de ødelægger vores
børn og kvinder. Danske kvinder lever urent og drikker og knepper med nye
mænd hver weekend og de skal ud af vores område.
Dette er bestemt ifølge FIQH og skal efterleves af alle muslimer som fathwa.
"TariQah - Hellig Jihad Danmark."
22-10-01
Oversat fra arabisk af [her følger en underskrift på arabisk].
2. Saudi-arabisk statsmission (DND 88)
Ligaen udgiver det Sunni-muslimske blad "The Muslim World League Journal".
Det udgives af Saudi-Arabien og er et flot månedligt tidsskrift på 50 sider
udgivet af "Rabitat al-Alam al-Islami". Udgives i to store udgaver: arabisk
og engelsk. Distribueres fra Jeddah, Saudi Arabia. Generalsekretær: Dr.
Abdullah Saleh al-Obeid.
Her følger et eksempel fra bladet : Vol.25 No.11 Marts 1998 skrevet af Dr.
Ahmad H.Sakr:
Muligheder for islamisk mission:
"Giv agt. Før du accepterer et besøg fra en ikke-muslimsk gruppe på
kulturcenteret (Moskeen kaldes kulturcenter), vær forberedt. Uddan dig selv.
Følg følgende liste:
1. Find ud af alt om deres tro. Undersøg om de er katolikker eller
protestanter eller hvilket tilhørsforhold de har.
2. Studér noget om dem fra bøger og internettet. Du kan spørge, om du kan
låne litteratur om dem, så du er forberedt inden de kommer.
3. Find ud af deres antal, race, land og herkomst. Forbered dig med viden om
deres forhold til svinekød, alkohol, familieværdier, moral, om de er
monoteister, om de tror på profeti, endvidere sociale problemer i deres
samfund og omgivelser.
Besøg
Det følgende er en liste vedr. de ting, du som muslim skal huske:
1. Foretræk at invitere ikke-muslimerne til kulturcenteret. Giv dem frokost
eller varm mad, giv dem brochurer, souvenirs, litteratur, og endog en
engelsk oversættelse af Koranen.
2. Hvis ikke-muslimer inviterer dig, gå da i en større gruppe eller i det
mindste en gruppe på tre, af hvilke én er en muslimsk kvinde.
3. Er du taler, så informér tilhørerne om islam, og involver dig ikke i
samtaler om dit eget land.
4. Tal om Islam kort og summarisk. Gør islam relevant for tilhørerne og
samfundet.
5. Lad nogle af dem, som følger dig, gå frem for at fortælle om sig selv og
deres baggrund.
6. Vær sikker på, at du har nogle mænd og kvinder med dig, som har
accepteret (er konverteret) til islam, så disse siger nogle få ord om,
hvorfor de modtog islam.
7. Søg at udvælge de mænd og kvinder, som skal gå med dig, så de kommer fra
forskellige dele af verden, med forskellig farve, etnisk baggrund og sprog.
8. Vær omhyggelig med at hilse på alle, at sige velkommen og takke dem,
særligt deres ledere.
9. Søg at tale om alt det, som I har til fælles, undgå forskellene.
Tilhørerne er smarte, de vil erkende det, som I har fælles såvel som det,
som er forskelligt.
10. Fortæl dem klart, at du går frem efter følgende koncept:
Vi er her ikke for at omvende nogen.
a. Vi er imod at få proselytter.
b. Islam har ingen dåb.
c. Vi er her ikke for at prædike.
d. Vi er her ikke for at overbevise eller belære (undervise) nogen.
e. Vi er her ikke for at debattere.
f. Vi er her ikke for at overbevise nogen.
g. Fortæl dem, at du er meget højt uddannet, sig til dem, at de er smarte og
intelligente.
11. Fortæl dem, at du er her for at dele de smukke og dejlige ting, som er
fælles blandt os. Ja, vi er forskellige og derfor er vi her. Skønheden i
livet er, når vi er forskellige, ellers burde ingen leve på denne planet.
12. Den generelle tale om islam skal være om islams hovedtrosartikler og
søjlerne i islam.
13. Fortæl også noget om de tidligste muslimers dyder og den islamiske
renæssance og de dyder, som nuværende muslimer repræsenterer i videnskab,
teknologi, moral, fred, familieværdier, lovoverholdelse og så videre.
14. Fortæl dem, hvor mange muslimer, der er, at der er mere end en milliard
i verden. Og fortæl dem, at der er mindst 20 millioner muslimer i vesten og
otte millioner i USA.
15. Vær ikke apologetisk, vi behøver ikke at forsvare islam. Dit job er at
fortælle dem og gøre dem interesseret.
16. Vær venlig, og prøv at have sans for humor.
17. Tak dem, og invitér dem for spørgsmåls- og svarsessioner.
DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2001 5
Af Peter Neerup Buhl
Danske politikere skal ikke regne med
at få muslimernes stemmer ved kommunal-
og folketingsvalgene, hvis de ikke
imødekommer muslimske ønsker, udtalte
den saudi-arabiske justitsminister på
samme konference, hvor der ifølge Jyllands-
Posten herskede en "aggressiv
tone". Ministeren "vil have Islam gjort
større i Danmark".
Hertil får han jo i Danmark støtte fra
det Radikale Venstre, ikke mindst fra
dette partis muhamedanske medlemmer.
Disses organisation Minhaj-ul-quran
sminker sig på traditionel muhamedansk
manér med en "moderat" facade; det
samme gør deres radikale partifælle Naser
Khader. Men i Ekstra Bladet 8. september
plumpede han igennem og afslørede
sin indre svinehund, idet han sidestillede
Glistrup og nazisme. Lige så troværdig
fremstod B.T.s muhamedanske
brevkassevært, Rushy Rashid, da hun dagen
efter svarede en islam-bekymret dansker,
at islam "giver kvinden en meget
stor frihed til at tage vare på sit eget liv".
Muhamedanernes vilje til forstillelse og
skønmalerisk løgn over for os vantro (deres
velkendte "taqija", se Dansk Kulturs
folder gengivet i nærværende blad s. 3)
nåede et højdepunkt, da de hyklerisk og
ud fra rent taktiske overvejelser tog afstand
fra terroren mod USA 11. september.
Imam Abulaban holdt tre dage efter
fredagsbøn i København, hvorunder han
udtrykte manglende sorg over ofrene i
USA. En terrorekspert fra det skotske St.
Andrews Universitet afslørede i DR-tv
16. september Abulabans forbindelser
med Osama bin Laden, men i et interview
benægtede imamen frækt grinende både
sine udtalelser og sine forbindelser. Og i
det danske samfund tror de fleste jo pr. refleks
på, hvad folk siger, uvidende om
islams traditionelle ondskabsfulde taktik.
Næppe noget værk om islams lovreligiøse
fundament når i lærdom op på siden
af Michael Cooks Commanding Right
and Forbidding Wrong in Islamic Thought
(Cambridge University Press 2000).
Ligesom Dansk Kulturs folder om taqija
henviser Cook (fx s. 509) til den store
middelalderteolog Al Ghazali, når den
brede konsensus overalt i den islamiske
verden vedr. løgn og hellig krig i relationerne
til os vantro skal forklares. Cook
kommer desuden ind på beslægtede skyggesider
af islams grundfundament, der
med hans egne ord (s. 514) gør denne ideologi
uforenelig med Vestens frihedssamfund.
(Fx betyder ytringsfrihed under
islam kun retten til at sige "gode islamiske
ting", ikke "dårlige u-islamiske
ting"!). Også E. Sivan beskriver i International
Journal of Middle East Studies 21
(1989) hele den islamiske verdens sympati
for Khomeinis revolution; at taqija
kun skulle være et blåstemplet begreb i
islams shiitiske udgave (altså kun blandt
ca. 10% af muhamedanerne) er så vist en
farlig myte. Selve ordenes mening fordrejes
simpelthen grundlæggende i muhamedaneres
mund, hvorfor enhver "dialog"
uundgåeligt vil være til vor ulempe.
At taqija er et generelt islamisk fænomen
understreges også af Poul E. Ander-
sen i hans oplysende islam-kronik i Jyllands-
Posten 26/9 2001. I følgende stykke
skildrer han præcist problemet med den
konklusion, at det for os er svært at indgå
bindende aftaler med muhamedanere,
ikke mindst i storpolitik:
"De fleste danske har lært muslimske
medborgere at kende som venlige og imødekommende
mennesker. Men i den politiske
og religiøse verden må man være
opmærksom på, at begrebet taqiyya (forstillelse,
omformning) spiller en rolle.
Både i kristendommen og islam stilles
krav om sandhed i tale og handling. Men
et orientalsk sandhedsbegreb har ikke
nødvendigvis nøjagtigt sammenfald med
det vestlige. Kulturelt set kan høflighedsbegrebet
ofte være vigtigere end sandhedsbegrebet.
Men i religiøs og politisk
henseende kan sagen være
mere problematisk. I spørgsmål
af den art kan en muslim
endda være forpligtet på at
udøve taqiyya, så man skjuler
både sine egne hensigter og
religiøse holdninger."
Generalisering nødvendig
Det bliver særlig for os udenfo
rs t å e n d e ve s t m e n n e s ke r
sværere og sværere at skelne
fanatikere fra "moderate"
muhamedanere, hvorfor alle
må ud af Vesten. Problemet
illustreres i Berlingskes historie
16/9 om terrorist-selvmordspiloterne,
der udadtil
levede som "integrerede",
succesfulde amerikanske borgere,
indtil de pludselig slog
til. Det underbygges af et billede
i metroXpress 25/9 af en
16-årig Osama bin Laden med hele familien
i Sverige - de ser alle i såvel klædning
som attitude ganske "integrerede"
ud. Men skindet bedrager som bekendt.
For os vesterlændinge er muhamedanere
simpelthen så uigennemskuelige og vildt
anderledes, at vi ikke kan omgås dem -
som Svend Bergstein også konkluderede
efter terrorkatastrofen.
Af Birgitte Rahbek og Torben Benner
Politikens netavis
Politiken søndag: Den islamiske bevægelse Hizb-ut-tahrir vinder frem på
Nørrebro i København. Gennem opsøgende arbejde blandt unge, har partiet fået
flere tilhængere - også i Vollsmose i Odense og i Århus. Kritikere mener, at
bevægelsen skader integrationen og advarer om, at unge, der føler sig
udstødt, er et let mål for fundamentalisme.
»Jo mere de unge mister troen på fremtiden her i Danmark, jo nemmere er det
for dem at ryge ind i fundamentalistiske organisationer. Og det er en meget
høj procentdel af unge med anden etnisk baggrund, der har mistet tilliden
til Danmark«, siger Fahmy Almajid, der har holdt en lang række foredrag til
muslimske forældre om integration.
Med budskabet om den sande islam og en forkastelse af vestlige værdier og
integration i Danmark, har partiet blandt andet fået fat i en del af de
tidligere kriminelle etniske unge på Nørrebro.
Aktiv på gadeplan
Bevægelsen kendes af de muslimske organisationer i området og betegnes som
uhyre aktiv på gadeplan. Det er i høj grad Hizb-ut-tahrirs arbejde, der har
medvirket til, at kriminaliteten på Nørrebro er faldet markant, lyder det
fra flere sider.
»De kan nå dem, ingen andre får fat i. De har fået mange unge til at skifte
livsstil fra at være kriminelle til at satse på et familieliv, uddannelse og
arbejde«, siger formanden for Forældreforeningen på Nørrebro, Khalid
Alsubeihi.
Partiet argumenterer imod integration, fordi integration udelukkende er et
forsøg på at få de unge muslimer til at give slip på de islamiske rødder og
falde for vestlige værdier som sex uden for ægteskabet, druk, diskoteker og
materielle goder. Man ønsker, at de unge skal leve efter islam og kæmpe for
en sand islamisk stat - ikke i Danmark, men i de muslimske lande. Her er
partiet dog stort set forbudt overalt.
Mange tilhørere
Ingen ved, hvor mange tilhængere der er i Danmark, men partiet har kunnet
samle op til 1.000 tilhørere til arrangementer i København.
Professor Jørgen Bæk Simonsen, der har et nært kendskab til det muslimske
miljø i Danmark, bekræfter, at Hizb-ut-tahrir har fået mange ud af det
kriminelle miljø.
»Det er ikke Hizb-ut-tahrir alene, der har trukket læsset, men de har haft
en gennemslagskraft, og det skal de have anerkendelse for. De appellerer til
de unge, fordi de selv er unge. De er præget af et utroligt engagement«,
siger han.
Religiøse kriminelle
Også nærpolitiet på Nørrebro har registreret, at tidligere kriminelle unge
nu er blevet stærkt religiøse.
»Vi er godt bekendt med, at nogle af de unge har fået et kald, og de går
rundt og udbreder islam til andre«, siger politiassistent Flemming Gulløv.
----------------------------------------------------------------------------
----
Printet fra www.politiken.dk Søndag 9. sep 2001
-------------------------------------------------------------
Begrebet Taqija i islam (Den lovlige løgn)
Informationsfolder om brugen af lovlig løgn overfor ikke-muslimer og
ikke-islamiske myndigheder:
Taqija er islams lovlige dispensation for at lyve overfor "vantro", dvs.
ikke-muslimer og myndigheder, kontorer, politi og domstole.
Ideen er at skabe forvirring, sløre sandheden og få modstandere til at
argumentere imod hinanden, således at islams sag fremmes og personens ære
reddes.
Forhandlingssituationer med overbeviste muslimer kan give pro-blemer. Man
oplever ofte, at muslimer ikke accepterer et "nej" eller en begrundelse med
henvisning til de gældende regler. De tror, at blot de bliver ved med at
presse på, vil modparten give efter. Når naturligt nok afslår
erkendtligheder og psykisk pres, kan samtalen helt løbe af sporet:
Vrede, krænket æresfølelse og opbragte familiemedlemmer. Betragter en muslim
forhandlingspartneren som modstander eller del af et såkaldt "vantro
system", kan han lovligt lyve: specielt for at opnå en fordel for muslimsk
religion, islamiske love, skikke og forordninger, eller hvis han føler, at
han befinder sig i en kamp-situation. Da kan han forvirre "fjenden".
Godt nok er løgne syndige, "men ikke, hvor de udtales til en muslims bedste
eller for at redde ham fra en katastrofe" ("The 4. Conference of the Academy
of Islamic Reseach", Kairo 1970).
Teologisk rækker ideen om taqija tilbage i tiden. "Islams bevis", den store
teolog Al Ghazali (1056-1111) udtrykte det sådan: "Af og til er det din
pligt at lyve.... vi må lyve, dersom sandheden fører til ubehagelige
resultater, men sige sandheden, når den fører til gode resultater".
Muhammad lærte os at lyve (taqija i shia-islam) "Folk siger, ´Lyv ikke´. Men
dette gælder ikke, når vi tjener Allah. Han lærte menne-sket at lyve,
således at vi kan redde os i vanskelige øjeblikke og forvirre vore fjender.
Skulle vi holde os til sandheden med den konsekvens, at troen udsættes for
fare eller nederlag? Nej. Folk siger: `Slå ikke ihjel`. Men den Almægtige
lærte os, hvordan man slår ihjel. Hvorfor skulle vi ikke slå ihjel, når det
er nødvendigt for at sikre troens sejer?...Bedrag, svindel, konspiration,
snyd, tyveri og mord er ikke andet end midler. I sig selv er det hverken
godt eller dårligt, uden de hensigter, der lå bag. Se på en køkkenkniv. Er
den god eller dårlig? En husmoder kan skære kød med den. Og en af islams
soldater kan gennembore hjertet på et skadedyr" (Teologen M. Navab-Safavi i
A. Taheri:"Holy Terror").
Han gav os taqujia for at forvirre de vantro og fremme islam. En af islams
doktriner er læren om "taqiya", den religiøse dispen-sation, som muslimer
har til midlertidig at fornægte troen for eks. i en forhandlings-situation,
således at denne kan spille et fordækt spil, når det et gavnligt for sagen
og for at forvirre en modpart af anden religiøs observans. Det kan gå så
vidt, at en muslim, hvis det kræves af situationen, kan sværge falsk med
hånden på Koranen. (Et kendt eksempel findes i dokumentarromanen: "Ikke uden
min datter"). Dette kan endog gøres overfor en ikke-mus-limsk ægtefælle.
Denne dispensation har alvorlige følger, når man skal vurdere værdien af
aftaler, samtaler og forlig, da "taqiya" har en direkte nedbrydende
virkning for troværdigheden. Den bruges desværre i mange sammenhænge:
asylansøgninger, tilladelser, skat, ansøgninger, og især i
forhandlings-situationer med "vantro systemer" eller såkaldte "illegitime
systemer" (offentlige myndig-heder).
Kun sjældent indrømmes brugen af taqija, som i et indlæg af formanden for
muslimske studerende i Danmark ("Islamic Student Organisation") Jahamir F.
Abdallah i et indlæg i Ekstra Bladet 6.4.97: "..vi er stolte af at være
muslimer og finder os ikke i at blive hundset med af ikke-troende. Vi er
ingens kulier mere...den tid er forbi.. At muslimer får flere børn end
danskerne, at det sociale system bliver udnyttet, osv. kan I kun takke jer
selv for. Den kloge narrer den mindre kloge". At indrømme brugen af taqija
er egentlig imod selve metoden, da det netop er den narrede parts mang-lende
viden om brugen af taqija, som forvirrer. Den tyske muslim-ske forfatter og
filosof M.A. Rassoul anbefaler i sin bog "Allahs letzte Botschaft,
Argumente für den Dialog mit Christen", at forvirre dialogpartneren ved at
føre ham bag lyset. Argumentet henter han i Sura 4,142: "Sandelig, hyklerne
forsøger at overliste Allah, men han vil overliste dem".
Undertiden møder man bl. sunnimuslimer den påstand, at taqija kun findes i
Shia-islam (f.eks. imam Leon Soudari i "Kommentar", Kristl. Dagblad juli
98). Forskellen mellem shia- og sunnimuslimer er i denne sam-menhæng, at
taqija er udbredt blandt sunnimusli-mer, men påbudt blandt shiamuslimer.
Især når en muslim befinder sig i en uheldig eller umulig situation, hvor
det gælder om at opnå fordele for islam eller sig selv. Taqija er et
strategisk middel for at forvirre omgivelserne. Taqija kan også oversættes
og tolkes med ordet "forsigtighed", hvilket bety-der, at den sande muslim i
vanskelige situationer bør skjule sine egentlige hensigter. Dette at
"skjule sandheden" har "forstillelsen" som konsekvens.
Dette gælder f. eks. Korantolkningen, hvor man overfor den uvidende vantro
fremhæver de blide Koranvers fra Muhammads tidlige år. Men disse vers er i
modstrid med de senere Koranvers, hvor profeten fremhæver, hvordan den
fromme muslim med hårdhed skal underkaste de vantro og udrydde dem, hvis de
nægter underkastelse. (Sura 4.92 Islams fuldmagt over de vantro: Sura 47.4,
Sura 8 og 9. Overfor de vantro skal muslimen henvise til et korancitat, som
er sat ud af kraft (abrogeret): "Der er ikke tvang i religionen" og således
snyde den vantro og vække hans interesse).
Begrundelsen for taqija er, at Allah snød sine fjender. Han snød dem ved
ikke lade Jesus dø. Islam nægter derfor, at Jesus blev korsfæstet ("det så
kun sådan ud, det forekom dem sådan"). Denne lære overtog profeten fra
sekten "doketisterne". Muhammed praktiserede taqija, han snød sine
modstandere, siger
islamiske teologer som begrundelse for metoden. Her henvises til "Freden ved
Al-Hudabija", hvor Muham-mad narrede sine mod-standere. Overenskomsten ved
Hudabija havde kun som formål ved forstillel-se at få modstanderne til at
tro, at han havde gode hensigter. Fredsaftalen var dog kun beregnet på at
samle kræfter til den endelige underkastelse af modstanderne i Mekka,
hvilket lykkedes. Med aftalen fik han afgang til byens hjerte, hvor han
boede til han og hans tilhænger kunne tage magten indefra.
Sunnimuslimer i Vesten fornægter overfor ikke-muslimer eksistensen af
taqija. Den konsekvente fornægtelse af, at man anvender forstillelse overfor
enkeltpersoner og "vantro" myndig-heder er en del af selve metoden i taqija.
Ofte medfører det grænseløs forvirring hos modstanderen eller de
forhandlende myndigheder, når de ofte langt senere opdager det. Det har
endog medført, at enkelte bøger og leksika om islam fejlagtig anfører at
taqija kun bruges af shiamuslimer. Anbefalingen af løgn i form af taqija,
som fandt sted på "The 4. Conference of Islamic Research" som en god og
brugbar metode blandt sunnimuslimer, er yderst betydningsfuld, idet sådanne
udtalelser fra Kairos Al Azar univer-sitet må anses som normgivende for
sunnimuslimer.
Et kendt eksempel for aktiv anvendelse af taqija, for at forvirre
modstanderen ved løgn, kendes fra det overvejende sunnimus-limske land
Tyrkiet, hvor Erbakan, politisk leder for den tredjedel af vælgerne, der
stemmer fundamentalistisk i Tyrkiet, aldrig har fortiet brugen af taqija.
(Søsterbevægelsen i Danmark er Milli Görüs, DMGT).
Assia Harwazinski (tysk islamforsker) henviser til, at brugen af taqija er
så almindelig for mange muslimer, at det er en "slags overlevelseskunst", en
måde at leve på, både på det personlige plan, men også i islamiske
bevægelser, der både har en skjult dagsorden og en åben dagsorden. De mest
yderliggående er undertiden de mest ærlige, da de ofte af lutter iver ikke
kan holde sig tilbage. Pudsigt nok bruges taqija ofte mere bevidst blandt
personer, som man i Vesten anser som moderate. Evnen til at bruge taqija ved
at udnytte den "vantros" naivitet, forplumrer samtalen og forståelsen i den
grad, at det undertiden kan være yderst svært at se, hvem der har ret.
Metoden har som et vigtigt mål, at få ikkemuslimer til indbyrdes at blive
uenige! Derfor indledes ofte med et af følgende påstande:
1.a)"Taqija findes ikke", b) "det bruges kun af shiamuslimer", c) "Det
bruges kun af yderliggående".
2."Ikke muslimer har det godt, hvor muslimer har flertallet".
3. Jihad skal kun forstås som anstrengelse for freden og troen.
4. Islam er et eksempel på verdens mest tolerante religion.
5. Ordet "islam" skal oversættes med fred, hvilket viser islams sande
indhold (slm= salama= fred ). Problemet er blot, at ordet "islam" faktisk
betyder "underkastelse".
Tager en muslim udgangspunkt i et af disse sætninger ved man, at der bruges
"forstillelse", for at forvirre eller skabe interesse hos modparten.
Derudover kan ofte forventes taqija, hvis en muslim gør et stort nummer ud
af de abrogerede (ophævede) Koranvers, for eks. verset: "Der er ingen tvang
i religionen".
Taqija overfor vantro indledes gennemgående med Koranverset:
"Tvang findes ikke i Koranen", og påstanden: "islam er en tolerant
religion", "andre religioner har det godt, hvor islams system her-sker".
At Koranverset er ugyldigt for ortodokse muslimer forties. I de muslimske
lande bruges i stedet de voldsomt diskriminerende vers, der forvandler
slamiske lande til gennemførte apartheid-systemer. Prof. Spuler Stegeman
giver eksempler på, hvordan taqija i Tyskland bruges overfor tyske
myndigheder, offentlige kontorer også af sunnier. Kilder for sunniislams
brug af taqija
er A. Harwazinski, Gibb og Kramer og "Zentrum für Türkei-stu-dien".
Taqija anvendes især overfor såkaldte vantro myndigheder, dvs. politi,
domstole og myndigheder af enhver art, som ikke accep-terer eller
underordner sig islamisk lov. Nogle gange kan myndig-heder forbløffes over
de utrolige og helt usandsynlige historier, som bruges blot med det formål
at forvirre. Da flertallet aldrig har hørt om taqija, tolkes det som sygelig
tilbøjelighedtil løgn, da det sjældent forbindes med noget religiøst.
Reaktionen er derfor undren og opgiven. Netop det sidste, at myn-digheden
eller personen opgiver, er et tilsigtet mål for taqija. Accepterer
myndigheden islamisk dominans og underordner sig alle krav, dæmpes brugen af
taqija.
"Folk siger, ´Lyv ikke´. Men dette gælder ikke, når vi tjener Allah."
(Muhammad Navab-Safavi).
Amir Taheri ,tidligere redaktør i Teheran, peger i sin bog "Holy Terror" på
"Skridt for skridt-metoden" i taqija:
"Hvis den rettroende ikke har tilstrækkelig magt til at gennemføre islam her
og nu, må han gå gennem flere stadier. Han må starte med at fremme islam
gennem propaganda. Men midlerne kan i øvrigt omfatte alt lige fra
etableringen af koranskoler og til snigmord (Det engelske ord for snigmorder
"assassin" er direkte overtaget fra arabisk). Løgn er acceptabel, når det er
nødvendigt for at beskytte troens højere interesser.... Midlertidige
tilbagetog i taktisk øjemed for at vildlede fjenden eller som forberedelse
til næste slag ("negira") er tilladelige."
_____________________________________________________
For yderligere info: Chris Hinrichsen :"Islam Integration
eller...?", Rafael 1999 samt http://www.islaminfo.dk/
Per Hagemann
"Per Hagemann" <per...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:41ab4ded$0$199$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Her nogle kortfattede eksempler på tvetungethed i indvandrerdebatten. Den
> uddybende dokumentation bringes i et svarindlæg, som dog kun er beregnet
> til at søge i, ikke til at læse fra ende til anden, da det ville
> tidsforbruge mange timer.
>
B.T. 25. november 2004, 1. sektion, side 6
B.T. afslører V-folketingskandidat Tariq Sundoo i dobbeltspil.
Integrationsminister Bertel Haarders yndlings-indvandrer opfordrer i
skjul muslimer til arrangerede ægteskaber
Af THOMAS NØRMARK KROG
Han er rådgiver for ministeren, men fuld af løgn. Han siger et på dansk -
noget andet på pakistansk.
B.T. kan i dag afsløre, hvordan integrationsminister Bertel Haarder
modtager gode råd fra en fremtrædende indvandrer, der taler med to
tunger. En mand, partiet Venstre hylder som en mønster-indvandrer, og som
stiller op for partiet til det kommende folketingsvalg.
»Selvfølgelig skal forældre arrangere ægteskaber.« Så klart lyder
budskabet fra Venstre-manden Tariq Sundoo, da han 12. september stiller
op til debat på den pakistanske radiokanal »Din stemme«.
Dobbeltspil Den ambitiøse folketingskandidat kører totalt dobbeltspil. I
et utal af artikler, vælgermøder og møder i Rådet for Etniske
Minoriteter, hvor Sundoo er næstformand, fortæller Venstremanden højt og
flot om, hvor meget han er imod arrangerede ægteskaber, og hvor vigtig 24
års-reglen og tilknytningskravet er for ham som mærkesager.
Udover at være folketingskandidat fungerer Sundoo som rådgiver for Bertel
Haarder, og integrationsministeren har personligt opfordret ham til at
stille op til Folketinget. »Jeg taler jævnligt med Bertel, og han spørger
tit om forskellige råd. Jeg er næstformand i Rådet for Etniske
Minoriteter, og det er vel det eneste officielle rådgivningsorgan for
integrationsministeren,« siger Sundoo, der går under navnet Haarders
højre hånd.
I radioprogrammet stiller Sundoo op til politisk debat med
socialdemokraten Tanveer Sharif og Tanwir Ahmed fra de Radikale. 24 års-
reglen
B.T. har fået en tolk, der er godkendt af Rigspolitiet, til at oversætte
båndet med programmet fra pakistansk til dansk.
»Jeg har fuld sympati for dem, de er kommet i klemme på grund af 24 års-
reglen. Jeg har endvidere sympati for dem, der gerne vil have deres døtre
på 18-19 år gift hurtigt. Jeg opfordrer alle, der er imod 24 års-reglen,
til at stemme på mig og Sharif og Ahmed. Så kan vi råbe op sammen. Hvis
vi alle sammen står sammen, kan vi få ændret reglerne,« siger den
liberale politiker og opfordrer dermed direkte til, at pakistanere skal
stemme på tværs af partiskel for at få politikere ind i Folketinget.
Mister penge »Vores folk mister rigtig mange penge på grund af 24 års-
reglen. De er nødt til at skulle rejse til Sverige og købe et hus til
deres børn,« fortsætter Sundoo, inden han afbrydes af Sharif.
»Men i en artikel har du jo tidligere sagt, hvor godt det er, at 24 års-
reglen er kommet til,« siger Sharif direkte til Sundoo.
»Ja, ja. Det har jeg sagt i nogle artikler. Det passer jo godt at sige
til nogle og ikke til andre. Blandt vores eget folk passer det jo slet
ikke. I vores kultur skal unge mennesker giftes meget hurtigt. Vi går jo
ind for arrangerede ægteskaber, det er jo en menneskeret,« lyder det
højlydt fra Sundoo.
Kamal Qureshi (SF), som også har gennemlyttet båndet, er rystet over, at
Venstre manden direkte lyver for folk.
»Det er et vaskeægte demokratisk fupnummer. Hans tvetydige udtalelser er
med til at få stemmer fra personer, der er helt grundlæggende uenige. Han
snyder direkte vælgerne,« siger han.
SFeren er i tvivl om, hvorvidt det er et bevidst fupnummer, som er sat i
værk helt oppe i partitoppen.
Troværdighed
»Jeg ved, at Bertel Haarder personligt står bag, at Sundoo blev opstillet
som folketingskandidat. Han er jo den politiker, som skal skabe
troværdighed med hensyn til deres stramninger af indvandrerpolitikken, og
han er helt sikkert tiltænkt en hovedrolle i valgkampen. Haarder og
Sundoo har ret tætte bånd, og derfor er det interessant, om det er
iscenesat for at score stemmer blandt indvandrere,« siger han.
Han bakkes op af forfatter og politisk rådgiver Mohammad Rafiq. »Jeg vil
kalde ham for en stueren ekstremist. Men desværre er der masser af den
slags personer. I medierne og over for deres danske politikerkolleger
siger de alt det pæne og korrekte, men i virkeligheden er deres
holdninger uhyggeligt rabiate,« siger han og tilføjer: »Jeg håber, at det
her får politiske konsekvenser for Sundoo, ellers står Venstre med et
enormt troværdighedsproblem,« siger Mohammad Rafiq.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=232847
Dansk muslim tilfreds med filmskabers død
Omar Shah mødes af skarp kritik efter at have udtrykt sin glæde over, at
den myrdede filmskaber, Theo Van Gogh, ikke længere kan "nyde sit
perverse kunst-værk"
Af Bente Clausen
støtte til drabet på Van Gogh. Men han beklager ikke Van Goghs død.
- Min syn på Theo Van Goghs film er, at de er perverse, og de burde ikke
have været produceret. Derfor græder jeg ikke mange tårer over ham. Men
jeg vil meget gerne understrege, at jeg hverken går ind for mord eller
selvtægt. Ifølge islam er begge dele moralsk forkasteligt. Selv dér hvor
dødsstraf bruges inden for islam, kan denne kun udføres af en stat,
siger han.
Omar Shah siger, at han mener, at det provokerende udsagn var i orden,
fordi det var givet i et lukket forum hos Danmarks Forenede
Cybermuslimer. Der taler han ind i en sammenhæng, der hovedsageligt
består af muslimer, som kender ham og ved, hvad han står for, siger han.
- Når jeg sætter ordet morder i citationstegn, er det, fordi han ikke er
dømt endnu, og ordet "sabr" betyder i sammenhængen, at jeg håber, Gud
tilgiver morderen, for han har forbrudt sig mod islam, forklarer han.
Den danske imam, Fatih Alev, der
bestyrer Danmarks Forenede Cybermuslimer kunne godt ønske sig, at Omar
Shah udtrykte sig mindre følelsesladet.
- Det var ikke en klog udtalelse at komme med, uanset hvem han har
skrevet til, siger Fatih Alev.
http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=20041111166120.txt:
Omar Shah er blevet stærkt kritiseret for sit indlæg, der af mange
opfattes som en støtte til politisk mord, men mener selv, at han er
blevet misforstået.
- Hvad var det egentlig, du sagde på den mailingliste?
»Jeg sagde, at det var godt, at Theo van Gogh ikke længere kunne nyde
»sit kunstværk. Van Gogh var ikke nogen konstruktiv debattør eller en
»forkæmper for ytringsfriheden. Han var en provokatør, der ønskede at
»provokere menige muslimer. Det gjorde han bl.a. i sin seneste film
»'Submission', hvor han sammenkæder fænomener som incest og voldtægt med
»islam.«
- Hvad mener du om mordet på van Gogh?
»Jeg er ked af, han er blevet myrdet og på den måde gjort til martyr.
»Men hvis han var død af hjertestop, ville jeg ikke have grædt over det.
»Theo van Goghs død er ikke noget tab for menneskeheden. Min reaktion på
»mordet svarer til mange danskere reaktion, da Saddam Husseins sønner
»blev dræbt. Hvor mange danskere græd over deres død, selv om de
»færreste vel synes, at de skulle dø med 400 kugler i kroppen?. det jeg
»forsøgte at sige i mit indlæg på mailinglisten var, at morderen skulle
»have haft tålmodighed og ventet på, at Gud tog sig af Theo van Gogh.
»Morderen skulle ikke have taget sagen i egen hånd. Det var det, jeg
»mente.«
- Du har altså bare udtrykt dig lidt uklart?
»Jeg skrev den kommentar på 30 sekunder til folk, der har en islamisk
»baggrund.«
- Taler du ikke bare med én tunge til dine egne og med en anden, når du
ytrer dig i en dansk avis?
»Nej, det gør jeg ikke. Men som alle andre formulerer jeg mig anderledes
»over for min mor, end jeg gør i en avis. Jeg har aldrig nogensinde
»udtrykt støtte til vold, bortset fra at jeg f.eks. støtter de irakiske
»oprørsgrupper, der fører en legitim befrielseskamp. Vold og selvtægt er
»noget helt andet.«
Omar Shah støtter islamiske terrorister, som bekæmper blandt andet
danske soldater. Han sidestiller Uday Husseins gerninger med Theo van
Goghs, og minsanten om ikke han føler sig fejlciteret.
Fra indlæg i diskussionsgruppen dk.politik af G.B. 20-11-2004:
Fatima Shah, Omar Shahs søster, socialdemokratisk politiker og lægen som i
Dags Dato på TV2 forleden gav udtryk for en meget afslappet holdning til
mordet på Theo van Gogh, fortalte tidligere på ugen at hun var blevet
fejlciteret af partifællen Mohammed Rafiq - hvad var nok til at berolige
Herlev-borgmesteren Kjeld Hansen.
Desværre for Fatima Shah, så kunne Mohammed Rafiq i TV2 Nyhederne [19/11-04
16.00] dokumentere alt - idet han havde optaget interviewet. På sekvensen
TV2 lod os høre, sagde hun:
"Som praktiserende muslim, så synes jeg islams love kommer over det
demokratiske fællesskab, og derfor kan man som muslim kun gifte sig med
muslimer."
Berlingske Tidende 13.11.04
En læser, som er speciallæge i psykiatri, PhD., udtaler:
Jeg har lige set TV2s dok om Theo van Goghs film og oplevet hvordan bl.a. en
gruppe tørklædebærende muslimske kvinder taler sammen om filmen, mordet og
den truede somaliske kvinde.
Jeg må sige at jeg er rædselsslagen. Tre af kvinderne er uddannede læger, én
er medicinstuderende. De håner den somaliske kvinde, de mener at Theo van
Gogh selv har 'været ude om det'. De sidder pludrende, psykoinfantilt uden
at have nogen somhelst fornemmelse af hvad der er på spil. Uddannede
mennesker der har afgivet lægeløfte. Jeg skammer mig på mit fags og mit køns
vegne.
Pia Kjærsgaards ugebrev
- mandag den 22. november 2004
De muslimske demokrater
"Det var en pigeaften, så stemningen var enormt fjantet. En af os havde
ligefrem klædt sig ud som heks med pukkelryg og lang næse, så det virkede
helt malplaceret at diskutere noget så alvorligt som mordet på Theo van
Gogh".
Sådan lyder det nu forhenværende socialdemokratiske byrådsmedlem i Herlev,
Fatima Shahs forklaring på, at hun for åbent tv kom for skade at blåstemple
mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh. Hovsa, den smuttede;
men det var den gode stemnings skyld...
Fatima Shah var på vej ind i en bus, da hun blev ringet op af forfatteren
Mohammed Rafiq og spurgt om sit syn på stening af kvinder og ægteskaber
mellem danskere og muslimer. Det var selvfølgelig heller ikke nemt for
byrådsmedlemmet sådan at skulle overskue den komplekse situation at sidde i
en bus og at tale med en journalist samtidig. Så, hovsa - den smuttede
desværre igen, og Fatima Shah fik vist sagt, at hun ikke brød sig om
blandede ægteskaber og at stening, da var udmærket.. men det var jo fordi
hun var så stresset..
Da det gik op for Fatima Shah, at hun havde trådt i spinaten, forsøgte hun
så at bortforklare. Først handlede det om, at steningen skulle forstås i
metaforisk - billedlig - forstand og så var anliggendet om ægteskaber "bare"
hendes egen personlige holdning, som om det var fuldkommen ligegyldigt, at
kvinden rent personligt gik ind for, at danske kristne mænd og kvinder ikke
var gode nok til at blive gift med muslimer. Et synspunkt som nok hvis det
var kommet med omvendt fortegn fra en dansk mand havde givet venstrefløjen
anledning til at spy galde i flere dage.
Til slut landede Fatima Shahs argument, der hvor det tilsyneladende altid
lander, når muslimske fundamentalister bliver gået på klingen for deres
holdninger: Årsagen til Fatima Shahs afskyelige synspunkter er.. hendes
religion - og den kan hun jo ikke afsværge...
Som om at blot fordi nogle fuldkommen tossede synspunkter bliver pakket ind
i en religiøs sammenhæng, så bliver disse synspunkter legitime. Vel gør de
ej, de synspunkter, som Fatima Shah forfægter er afskyelige. Punktum.
Hvis det da så bare kun var Fatima Shah, det handlede om. Men flere
politikere med muslimsk baggrund har vist sig at have samme synspunkter. Den
blåøjede stifter af foreningen "Kritiske Muslimer", den radikale Sherin
Khankan, nægtede således at skrive under på en resolution, der fordømte
sharia-lovgivningen. Det kunne den "kritiske" muslimske kvinde ikke, fordi
hun så ville have taget afstand fra sin religion.
Minhaj ul-Quran-folkene Mona Sheikh, Babar Baig og Tanwir Ahmed mente heller
ikke, der var noget til hinder for, at de opretholdt medlemskab af Minhaj
ul-Quran, der går ind for håndsafhugning, stening og dødsstraf samtidig med,
at de var medlemmer af Det Radikale Venstre.
Tanwir Ahmed sidder i dag i borgerrepræsentationen for De Radikale og
spreder sine mullah-inspirerede holdninger ved enhver lejlighed. Mona Sheikh
og Sherin Khankan er belønnet for deres menneskesyn med et medlemskab af den
radikale hovedbestyrelse.
Jeg har tit undret mig over konstant at blive kritiseret for mit
menneskesyn, men hvis man for at have et godt menneskesyn i radikal
forstand, skal have holdninger som Mona Sheikh, Sherin Khankan og Tanwir
Ahmed, så er jeg faktisk ved at være temmelig glad for, at De Radikale har
beklikket mit menneskesyn, for det må da nærmest være en hædersbevisning.
Hvis det så igen bare drejede sig om disse fire fanatikere. Men det gør det
jo ikke. I lørdags kunne man på forsiden af Politikens debatsektion læse et
indlæg fra en dansk skolelærer, der undrede sig over hendes muslimske
elevers retorik. Alle som én var de tilsyneladende ovenud begejstrede for
mordet på Theo van Gogh og mente også, at det var på sin plads at andre
islam-kritikere led samme skæbne.
Tidligere på ugen havde vi været vidne til at en del unge feststemte kvinder
havde vist forståelse for mordet. Sagen er den, at vi lige så godt kan lade
være med stikke os selv blår i øjnene og tro, at de fleste muslimer er lige
som os. Det er de ikke. Mange troende muslimer sætter religionen over
fundamentale frihedsrettigheder, som eksempelvis retten til at ytre sig
frit.
Det er et enormt problem, at vi i Danmark har fået en betragtelig
befolkningsgruppe, der ikke anerkender dansk lov, men alene anerkender
islams love og regler. Det ville ikke undre mig, hvis flere af de muslimske
byrådsmedlemmer, som sidder rundt omkring i landet, gemmer på samme
synspunkter som Fatima Shah, men at disse medlemmer er kloge nok til at
holde synspunkterne for sig selv, indtil de er mange nok til at sætte magt
bag deres forrykte tanker.
Hvad de andre partier vælger at gøre i den forbindelse, kan jeg ikke være
herre over, men jeg kan garantere, at Dansk Folkeparti aldrig nogensinde vil
acceptere at lukke personer med den slags synspunkter ind i vores parti. Men
jeg skal da være ærligt at indrømme, at jeg sådan set godt kunne ønske mig,
at de andre partier havde det på samme måde, men sådan er det tilsyneladende
ikke - på trods af store ord om menneskesyn, tolerance og frisind.
Radikal Politik, 22. oktober 02. - 21.10.2002
Skulle jeg dæmonisere min mor?
Af: Johannes Sørensen
- Jeg føler mig ramt og ked af, at Sherin Khankan har sagt, at jeg er med
til at gøre Islam til et fjendebillede, og jeg dermed dæmoniserer en bestemt
religion. Det er derfor, jeg har valgt at gå ind i debatten, som startede
efter landsmødet. Som medforfatter til resolutionen opfatter jeg påstånden
som sårende. Ville jeg stemple min mor, som er praktiserende muslim, som
beder, faster og går med tørklæde? spørger Naser Khader, som påpeger, at
hans generalieblad vidner om vedholdende vilje til at forsvare praktiserende
muslimer.
Naser Khader er uden for al tvivl overbevist om, at Sherin Khankan er
modstander af både stening og religiøs lovgivning, og forstår derfor ikke,
at hun ikke kunne stemme for resolutionen.
- Vi er jo et politisk parti - ikke en studiekreds! - resolutionen er et
politisk budskab, der bl.a. handler om et konkret problem, som bør løses
politisk. Derfor ærgrer det mig, at denne sag, som alle radikale mener er
vigtig, er endt i spidsfindigheder.
- Jeg vil understrege, at der er forskel på sharia som personlig tro og
sharia som lov. I modsætning til Sherin khankan mener jeg, at de fleste -
også muslimer - er klar over, hvad vi taler om, når vi bruger begrebet
lovgivning. Jeg synes ikke, det kan misforstås. Lovgivning er det, som man
styrer et land med, og som gælder for alle landets borgere. Resolutionen
tager ganske enkelt udgangspunkt i det danske begreb om lov. Man kan ikke
sige, at nogens følelser krænkes, fordi de mener "lov" betyder noget andet.
Vi blander os altså ikke i religiøse forskrifter, om hvornår man skal faste
eller lignende. Og læg mærke til, at alle landsmødets andre muslimer,
herunder praktiserende, stemte for resolutionen.
Naser Khader opfordrer til, at sagens kerne bliver sat i højsædet:
- Det er ærgerligt, at der også i denne debat er folk, der kun er optaget
af, om der bliver begået "stavefejl". Det afgørende er nogle mennesker - af
kød og blod - som nu venter i frygt for at, at deres steningsdom skal blive
eksekveret. Det Radikale Venstres budskab er blevet overdøvet af en
begrebsdiskussion, som har afmonteret formålet med resolutionen. Det er
ærgerligt, især nu hvor Danmark har EU-formandsskabet og har gode muligheder
for at blive hørt og få noget igennem. Lad os i stedet være konstruktive,
siger Naser Khader, der er irriteret over, at store dele af debatten om
"Sherin Khankan-sagen" har været præget af, at de involverede - på begge
sider - har glemt at slå automatpiloten fra.
- Der har endda været én, religionsforskeren Tim Jensen, der offentligt
først var kritisik over for resolutionen og derefter skiftede standpunkt, da
han opdagede, at den handlede om sharia-lovgivning - ikke sharia som tro.
Den samme fejl er begået af journalister fra både Weekendavisen og
Kristeligt Dagblad. De har senere indset fejltagelsen.
Det er sagens konkrete indhold, der optager Naser Khader, der minder om, at
sharia-lovgivning foruden stening og andre grusomme strafformer også
indebærer en stærk kvindeundertrykkelse.
- For eksempel er flerkoneri tilladt, kvinder har kun halv arveret, og de
kan ikke få pas og rejse udenlands uden deres mands tilladelse. Bare for at
nævne et par af de "mildere" eksempler. Læg mærke til, at de kvinder, som
har blandet sig i denne debat, og som kommer fra et land med
sharia-lovgivning, ikke er i tvivl, om hvordan begrebet skal forstås. I det
lys mener jeg, at Sherin Khankan - og visse andre danskfødte muslimer -
begår en fejl ved at teoretisere omkring sharia-lovgivning og ved at slå alt
det ubehagelige hen som noget, der blot skal forstås symbolsk. Og jeg mener
også, at hun har lagt en fælde for sig selv. Sherin er bange for, at
resolutionens overskrift bidrager til en negativ opfattelse af Islam og
muslimer generelt. Jeg mener, det er omvendt. Ved at stemme nej og i den
efterfølgende debat har hun skabt en usikkerhed, som meget nemt kan lede til
mistro, forklarer Naser Khader og uddyber:
- Ønsket om begrebsnuancering har i dette tilfælde ført til
begrebsforvirring. Jeg håber, at der ikke er alt for mange, der fejltolker
det som en strategi, der skal dække over manglende vilje til at tage et
åbenlyst nødvendigt opgør med sharia-lovgivning, sådan som den findes i den
virkelige verden.
- Havde Sherin i det mindste bare undladt at stemme, slutter Naser Khader.
Dansen om imamerne
Af Lars Hedegaard
historiker og journalist
Kronik: Sherin Khankan siger, at hun har teologiske betænkeligheder ved den
Radikale resolution mod sharia-lovgivning. I virkeligheden handler det om at
tækkes religiøse mørkemænd.
Så er vi der igen! Efter det radikale landsmødes vedtagelse af resolutionen
"Nej til sharia-lovgivning" skal vi atter opleve en massiv
disinformationskampagne fra politiserende islamister beregnet på at skabe
forvirring. Når røgsløret har lagt sig tilstrækkelig tykt over landet,
regner den radikale folketingskandidat og sharia-tilhænger Sherin Khankan
med sit partis tilgivelse for, at hun stemte imod resolutionen. Det vil i så
fald være en vigtig sejr ikke bare for Khankan og andre islamistiske
politikere men også for de imamer, som hun i stigende grad læner sig op ad.
Hvis Sherin Khankan - godt bakket op af dagbladet Politiken og af enkelte
støtter hos de Radikale - vinder forståelse for sine påståede "teologiske"
betænkeligheder, så vil det fra nu af blive betragtet som politisk legitimt
at forsvare sharia-lovgivning i Danmark. Inden længe vil vi komme til at
opleve flere folketingsmedlemmer, der taler med to tunger om dette alvorlige
spørgsmål. Skulle vi atter få en regering med radikal deltagelse, kan vi
komme til at opleve ministre, der ikke bare "går med listesko" i sager om
sharia-straffe - som Det Radikale Venstre og sandelig også Politiken har
beskyldt den siddende regering for at gøre - men som selv udspreder
vildledende påstande om, hvad sharia-lovgivning er for noget.
Gennem sin forvirrende snak søger Khankan at udsprede den opfattelse, at
shariaen i grunden er en from og inderligt smuk "vej", der fører til Gud, og
som man ikke kan være bekendt at kritisere. Den unge folketingskandidat
henviser til sin store ekspertise som nyuddannet religionssociolog med
speciale i islam. Hendes hovedpåstand er, at de sharia-straffe, der har
fyldt den vestlige verden med væmmelse, ikke har noget med sharia at gøre,
og at de lande, der praktiserer sharia, ikke aner, hvad sharia er. Det ved
til gengæld Sherin Khankan, men desværre har de islamiske retslærde -
ulema - glemt at konsultere hende.
De er derimod ikke i tvivl om, hvordan sharia skal forstås. Det fremgår
klart af Den Universelle Islamiske Menneskerettighedserklæring (UIDHR) fra
1981. Den er udformet af repræsentanter fra Egypten, Pakistan, Saudi-Arabien
og andre lande under auspicier af det private Islamiske Råd i London, som
igen er tilknyttet den saudisk-baserede Muslim World League. Dette
autoritative dokument har følgende definition på sharia: "Samtlige
forordninger [ordinances], der stammer fra Koranen og sunna [dvs.
beretninger om, hvad profeten sagde og gjorde, som fortalt i
hadith-litteraturen], og alle andre love, der er udledt fra disse to kilder
ved hjælp af metoder, der betragtes som gyldige i den islamiske retslære".
Bemærk, at Koranen ikke betragtes som en bedre retskilde end sunna. Det
tjener derfor kun til at skabe forvirring, når vi gang på gang i den danske
debat præsenteres for det argument, at dette eller hint ikke står i Koranen,
f.eks. stening, hvorfor der formentlig er tale om en sjælden eller ekstrem
udlægning af sharia. Som bl.a. imam Abdul Wahid Pedersen har været ærlig nok
til at indrømme, er regler, der kan udledes af sunna, ligeså bindende for en
muslim som dem, der står i Koranen.
Lad os også tage en anden yndlingspåstand ved vingebenet, hvormed bl.a.
Politiken søger at give et forskønnet billede af den islamiske lov: Shariaen
er, påstås det, et nuanceret og mangetydigt fænomen med mange udlægninger,
hvilket fremgår af det faktum, at der er fire anerkendte
tolkningstraditioner. Det lyder også overbevisende, indtil man betænker, at
ingen af retsskolerne har udviklet sig væsentligt de seneste 1100 år, og at
de øvrigt ikke er uenige om shariaens centrale dele.
Sharia-lovgivning findes skam i islam, fortæller Sherin Khankan til
Berlingske Tidende 22.9., men er noget helt andet, end danskerne går rundt
og tror. "Der er bl.a. faste regler for bøn, faste, social retfærdighed og
økonomisk lighed", fremhæver hun. Bemærk med hvilken elegance hun får gjort
regler om f.eks. bøn og faste til "lovgivning". Dette retoriske kneb
tillader hende at stemme imod de Radikales fordømmelse af sharia-lovgivning,
selv om det er ganske klart, at den sharia-lovgivning, der henvises til i
den radikale resolution, dækker de samme områder af samfundslivet, som i
Danmark bliver gjort til genstand for offentlig lovgivning.
I Danmark og Vesten lovgiver man som bekendt ikke om bøn, faste eller om på
hvilken måde, den enkelte skal nærme sig sin gud. Derfor er det også svært
at forstå, at den radikale resolution på nogen måde kan føles som et indgreb
i Khankans religionsudøvelse, når hun nu netop selv hævder, at de
straffebestemmelser, som har oprørt de radikale, ikke har noget med sharia
eller islam at gøre.
Sherin Khankan har desværre ganske ret i, at shariaen har langt større
anvendelsesmuligheder, end man får indtrykket af, når man kun nævner enkelte
spektakulære straffe, der praktiseres af lande som Nigeria, Sudan, Iran og
Saudi-Arabien. Ser man på det straffe- og civilretlige område, finder
forskellige sharia-bestemmelse anvendelse i store dele af den muslimske
verden. Og overalt, hvor shariaen har vundet indpas i straffe- og
civilretten, medfører den tilstande, der er uforenelige med en vestlig
retsopfattelse.
Lad os tage arveretten som eksempel. Koranen fastslår som hovedprincip, at
en kvinde arver halvdelen af det, som en lige så nært beslægtet mand ville
arve. Denne bestemmelse gælder også i muslimske lande, som ellers aldrig
nævnes, når sharia-lovgivning kommer på tale, bl.a. i Egypten, Marokko,
Kuwait og Bangladesh (at den mange steder systematisk omgås, således at
kvinder tvinges til at opgive deres arv, er en anden sag).
Da den halve arveret blev indført, var der tale om en klar forbedring af
kvindens stilling, for i det førmuhammedanske arabiske samfund arvede
kvinder intet. Men det, der var et fremskridt for 1400 år siden, kan
naturligvis ikke betragtes som "progressivt" eller retfærdigt i samfund, der
er baseret på kønnenes ligestilling.
Blandt de andre vidt udbredte sharia-bestemmelser er mandens ret til når som
helst at forstøde koner, der ikke længere behager ham, kvinders manglende
rettigheder over deres børn, kvinders pligt til altid at være under opsyn af
en værge og mandens ret til fysisk afstraffelse af kvinder og børn.
Det er mærkeligt at se demokratisk sindede gammeldanskere søge trøst i, at
shariaen omfatter langt mere end blot stening og håndsafhuggelse. Shariaens
altomfattende natur burde snarere få det til at løbe koldt ned ad ryggen på
en verden, der efter et århundrede med bevægelser som kommunismen og
nationalsocialismen skulle være bedre vaccineret mod nye totalitære
ideologier.
Ibn Warraq, forfatter til den klassiske islam-kritiske bog Why I Am Not a
Muslim (der til foråret udkommer i dansk oversættelse hos Lindhardt &
Ringhof), gør opmærksom på, at shariaen "ikke skelner mellem ritualer,
lovgivning (i ordets europæiske forstand), etik og gode manerer. I
princippet kontrollerer denne lovgivning den enkelte troendes og det
muslimske samfunds hele liv. Den trænger ind i hver en krog og hver en
sprække: alt kontrolleres. Som eksempler på områder, der omfattes af
shariaen, kan nævnes: pilgrimsskatten, kontrakter inden for landbruget, kost
og logi for slaver, udformningen af en bryllupsinvitation, brugen af
tandstikker, den rituelle facon, hvorpå man skal træde af på naturens vegne,
forbudet mod at mænd bærer guld- eller sølvringe og den rette behandling af
dyr". Et sådant system skelner hverken mellem stat og religion eller mellem
privatsfære og offentlig sfære og kan ikke acceptere eksistensen af
samfundsområder, der helt og holdent reguleres af menneskeskabte love.
Det er ganske tankevækkende at opleve unge kvinder som Sherin Khankan og
Mona Sheikh forsøge at besmykke den slags tilstande med floromvundne
henvisninger til shariaens inderlige skønhed. Hvis shariaens egentlige
indhold består i vidunderlige og gavnlige forehavender så som at besørge sin
nødtørft efter Allahs anvisninger, bede fem gange om dagen mv., hvorfor kan
Khankan så ikke støtte sit partis resolution, der tydeligt for enhver sigter
på helt andre forhold?
Fordi hun ikke vil støtte den mindste kritik, som vantro måtte rette mod
nogen del af den islamiske tradition. Efter ortodoks islamisk opfattelse må
ikke-muslimer nemlig hverken udlægge eller kritisere islam, og ingen muslim
kan derfor bakke op om en sådan kritik. Hvis Khankan havde stemt for
resolutionen, ville hun have fået landets imamer på nakken, og dem ville de
færreste herboende muslimer vove at trodse.
Vi må forestille os, at der findes en - muligvis stiltiende - forståelse
mellem de "progressive" muslimer og de alt andet end progressive imamer: De
fremstormende unge, der gerne vil gøre politisk karriere, kan få lov at
spille kritiske, uden at imamerne vil true dem med fysisk overlast, så længe
de lover at bekæmpe alle konkrete forsøg på at begrænse imamernes magt. En
fordømmelse af sharia-lovgivning vil naturligvis være et kraftigt indgreb
over for imamer, der arbejder på at få indført sharia-lovgivning overalt.
Når danske partier går med til at opstille muslimske kandidater, der nægter
at distancere sig fra sharia-lovgivningen, åbner de således kanaler for
imamernes indflydelse på dansk politik. Derved rækker de en lillefinger til
de kræfter, der har mest at tabe på en vellykket integration af den
muslimske befolkning, - og som har mest at vinde på en fortsat fordummende
indoktrinering i islamiske friskoler, i moskéerne og i de islamistiske
organisationer.
Sherin Khankan er blevet en nøglefigur i disse bestræbelser. Spørgsmålet er,
om Det Radikale Venstre står til tjeneste.
Gyseligt sharia-sludder
Af Helle Merete Brix, journalist og forfatter,
og Lars Hedegaard, historiker og journalist
Begrænset gyldighed: Pernille Brammings udlægning af islamisk lov gør ikke
stort indtryk i den virkelige verden.
I et indlæg 4. oktober går Pernille Bramming i brechen for Sherin Khankan,
der ikke kunne bære at støtte en radikal resolution mod sharia-lovgivning.
Det sker ved at kaste sig over flere af Khankans kritikere: Naser Khader er
populist, Nahid Riazi er dogmatisk ateist og undertegnede tåler ingen
religiøse muslimer. "Det centrale problem er imidlertid ikke, om man er
religiøs eller ej, men måden man er det på og i denne sag, måden man
opfatter sharia på", skriver Bramming i sin visdom. Det er forbløffende og
forstemmende, at Pernille Bramming, som dog har brugt tid på at studere,
hvad islam går ud på, og som bryster sig af at have rejst rundt i
Mellemøsten, kan få sig selv til at skrive dette forvrøvlede indlæg.
Hvis ord ikke helt skal miste deres betydning, er sharia betegnelsen for et
lovkompleks, der blev opstillet i 8-900-tallet, og som baserer sig på fire
retskilder: Koranen, sunna - dvs. beretninger om, hvad profeten sagde og
gjorde, som fortalt i hadith-litteraturen, - rettroende retslærdes konsensus
(idjma) samt ræsonnementer, der bygger på analogislutninger (qyias). Sådan
har de islamiske retsskoler ment, det har forholdt sig de seneste 1100 år,
og denne opfattelse af sharia er til punkt og prikke bekræftet i den
autoritative Universelle Islamiske Menneskerettighedserklæring fra 1981.
Ind kommer nu Sherin Khankan og hendes våbendrager på Weekendavisen og
opstiller en helt anden sharia, der udelukkende tager udgangspunkt i
Koranen, hvis juridiske bestemmelser Sherin Khankan så i øvrigt vil se stort
på, når hun ikke bryder sig om indholdet, eller ikke mener, at hun kan få
danskerne til at sluge det. Det, som folk ikke kan lide, skal fortolkes
symbolsk, så der er ikke noget at være nervøs for. Og foregår der alligevel
uhyrlige overgreb i shariaens navn, som vi dagligt kan konstatere over
størstedelen af den islamiske verden, så har det ifølge Bramming og Khankan
intet med sharia at gøre. Stening indgår f.eks. ikke i sharia, skriver
Bramming, for denne straf omtales slet ikke i Koranen. Nej, men den fremgår
af hadith, og det er rigeligt til at placere stening som en legitim
sharia-straf, og derfor er kvinder - og i mindre udstrækning mænd - da også
blevet stenet med stor lyst siden profetens dage.
Bramming vil have Weekendavisens læsere til at tro, at islam er en a la
carte-religion, hvor det står enhver frit at opfatte sharia på sin egen
måde. Det minder om dronningen fra "Alice i Eventyrland", der erklærer, at i
dag betyder ordene, hvad hun bestemmer.
Vi kan ikke forhindre, at Khankan og Bramming i deres lønkamre definerer
ordene, som de selv foretrækker, men problemet for os andre er, at deres
udlægning ikke gør ringeste indtryk i den islamiske verden, hvor shariaen
praktiseres eller søges indført. Ikke i Indonesien, hvor islamister
systematisk bruger vold mod kristne for at tvinge dem til at konvertere,
tvangsomskærer deres drenge og brænder kirker ned. Ikke i Bangladesh, hvor
islamister vil indføre en forfatning baseret på sharia, og hvor buddhister
og kristne siden 11. september sidste år har været ofre for en
rædselsvækkende voldskampagne. Og ikke i Nigeria, hvor islamisterne siden
1999 har indført sharia, eller bekendtgjort, at de vil gøre det i 12 ud af
36 delstater. Og det er ikke Brammings udlægning, der lægges til grund.
Det er besynderligt, at Pernille Bramming, der jo er medlem af PENs
bestyrelse, kan tage så let på et lovkompleks, der ikke mindst begrænser
ytringsfriheden - hvilket i lande som Iran og Pakistan bl.a. udmønter sig i
en skærpet blasfemilovgivning. Det nytter ikke at påpege, at disse
bestemmelser ikke er religiøst funderede, og at sharia nærmest ikke
eksisterer, - det er ganske enkelt usandt, hvilket bl.a. fremgår af den
iranske konstitution.
Det enkelte menneskes forhold til tilværelsens religiøse aspekt er et privat
anliggende, uanset hvilken religion, man bekender sig til. Men Sharia
infiltrerer jo netop de felter af tilværelsen, der i et demokrati reguleres
af verdslig lovgivning. Det ved Bramming godt. Hvad er hendes motiv til at
skrive imod bedre vidende og offentliggøre sådant gyseligt sharia-sluddder?
Printet fra Religion.dk
Muslimske politikere raser over imamer
Danske imamers forsvar for stening som straf kaldes absurd og farlig for
integrationen
Af Glen Winzor
Danske muslimske politik-ere reagerer kraftigt på gårsdagens artikel i
Kristeligt Dagblad, hvor imamerne Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev
forsvarer og forklarer stening som afstraffelsesmetode.
- Det er noget sludder, når Abdul Wahid siger, at muslimer ikke kan tage
afstand fra stening som dødsstraf, fordi det er gud-givent.
Jeg kommer fra Marokko, der er et muslimsk samfund, men der kender vi det
ikke, og det har aldrig været en del af lovgivningen, siger Hamid El Mousti,
der er medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemo- kratiet.
Lone Yalcinkaya, der er medlem af byrådet i Gladsaxe for centrumdemokraterne
og tidligere folketingsmedlem, kalder udtalelserne absurde.
- Det er at læse Koranen som fanden læser Bibelen, og jeg forstår ikke, at
man kan overfortolke Koranen så drastisk. Det vigtigste budskab i Koranen
er, at det liv, Gud har givet, kan ingen andre tage. Et forsvar for stening
er helt uacceptabelt og vil i givet fald betyde, at 50 procent af alle
muslimske mænd skal slås ihjel, fordi de har betydelig mere seksuel erfaring
end kvinder. Men desværre går det alt for ofte ud over kvinder, og jeg ser
udsagnene som en macho-fortolkning, der gør det svært for dan-skere at danne
sig et indtryk af muslimer i Danmark. Koranen siger, at du ikke må slå nogen
ihjel, og så er den bare ikke længere, siger Lone Yalcinkaya, der selv har
gået tre år på koranskole i Tyrkiet.
Hun håber ikke, at hen-des barn skal have stukket noget forsvar for stening
i hovedet i en moske i Danmark.
Det rene vrøvl
Folketingsmedlem Kamal Qureshi (SF) kalder udtalelserne for det rene vrøvl.
- Holdningen er lige så lidt repræsentativ for dan-ske muslimer som
Slobo-dan Milosevics holdninger er repræsentativ for danske kristnes
holdninger. Jeg synes, at der i Danmark tegner sig et meget tyde- ligt
billede af en kamp mellem progressive og reaktionære kræfter på tværs af
religiøse skel, og jeg ser en masse fælles holdninger mellem Søren Krarup,
(præst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, red.) og Abdul Wahid, siger
Qureshi.
Naser Khader (R) beskylder imamerne for tvetydigheder.
- Når der har været tilløb til racistiske udtalelser, har de været klare og
utvetydige i deres skarpe kritik, men når der har været kritik af islam, så
har de hele tiden uld i munden, og det ska- der forståelsen for islam og
dermed integrationssagen, siger Naser Khader, der dog tror, at forholdene
vil ændre sig med tiden.
Sharia er irrelevant
- Sharia-lovgivning var re-levant i år 600, men vi kan ikke bruge den mere.
Der er andre sandheder, og jeg er optimistisk på vegne af kommunikationen og
nye generationer af muslimers vegne, siger Khader.
Abdul Wahid Pedersen mener, hans ansvar over for islam nødvendiggør hans
holdninger.
- Alle udtalelser vidner klart om, at kritikerne har et meget sekulariseret
forholdt til religion. Det har jeg ikke. Der kan godt være nogle ting i
islam, jeg har det svært med, men jeg kan ikke lave om på dem. Jeg har valgt
at leve hele mit liv som muslim, og så kan jeg ikke vælge og vrage. Det er
en hel pakkeløsning, man får, når man vælger islam, siger Abdul Wahid
Pedersen.
Side 8 og leder på bagsiden
Lagt på nettet den 19. april 2002 kl. 03:00
Politiken - 12.05.2001
Islam på den danske måde
Af: Naser Khader og Fatih Alev
KÆRE FATIH ALEV
Mange danskere har den opfattelse, at islam per definition er en
fundamentalistisk og konservativ religion, der er uforenelig med demokrati,
og at det være muslim er uforeneligt med at leve i et vestligt, moderne
demokrati. At denne fejlopfattelse er udbredt, kan man i høj grad bebrejde
de islamiske teologer, som tolker islam på en fundamentalistisk og
konservativ måde.
I det følgende vil jeg vise, at islam ikke per definition er udemokratisk.
Som bekendt består islam af religion og stat, som ikke kan skilles ad.
Alligevel skelner islamisk retsvidenskab mellem 'ibadat', den enkeltes
forhold til sin skaber, som er evig og uforanderlig, og 'mu'amalat' som
dækker alle andre aspekter af den enkeltes liv, og som kan forandre sig i
takt med tidens gang, nye krav og nye omstændigheder. Således udspiller
menneskets liv sig i to adskilte sfærer: et omkring troen og et omkring de
verdslige sider. Politik og politisk styre er en del af 'mu'amalat' og skal
derfor organiseres på en måde, der passer samfundet bedst. Her er det op til
den menneskelige forstand at bestemme, hvilken form for politisk styre, der
harmonerer bedst med religionen.
Det er her jeg mener, at den afgørende skillelinie mellem det konservative
og moderne islam går: Jeg er tilhænger af, at vi i Danmark giver det
fleksible element så stort spillerum som muligt. Den konservative form for
islam kan efter min overbevisning ikke fungere i et moderne europæisk land.
Derfor bliver de europæiske islamiske teologer nødt til at omfortolke
skrifterne i en ny kulturel sammenhæng. Det faktum, at islam ikke tidligere
har været foreneligt med demokrati, betyder ikke, at det i al fremtid vil
være umuligt. Man er nødt til at fortolke Koranen ind i den kontekst, hvor
man lever.
Desuden er det helt nødvendigt at skelne mellem religiøse og kulturelle
normer. En række af de felter, som påkalder sig opmærksomhed, har hverken
noget med Koranen eller Shariaen (den islamiske lovgivning) at gøre.
Tvangsægteskaber og kvindelig omskæring er nogle af de mest grelle eksempler
på den sammenblanding. I den debat savner jeg dog flere imamer, der vil stå
på 'to ben' ved både at være loyal over for islam, og det samfund man er en
del af. De danske moské-miljøer bør spille en langt mere aktiv og synlig
rolle i forhold til de unge muslimer, der nu tvinges til at vælge mellem
islam og et liv på moderne vilkår. Det er et urimeligt og et unødvendigt
valg. For integrationens skyld bliver vi nødt til at udvikle en moderne
udgave af islam eller en slags euro-islam, som det er blevet kaldt.
Med venlig hilsen
Naser Khader
KÆRE NASER KHADER
I debatten om muslimerne ser vi tit ønsket om en form for 'dansk islam'
inspireret af euroislam-konceptet. Denne ønsketænkning fremføres normalt
ikke af religiøse muslimer, men derimod af ikke-muslimer og enkelte
'kulturmuslimer'. Motivet bag iscenesættelsen af en ny form for
'muslimskhed' er højst sandsynligt at gøre denne til et led i
integrationen - og for nogle - assimilationen af muslimerne i Danmark.
Behøver man virkelig at gå på kompromis med islam for at fungere vel i det
danske samfund? Har religiøse muslimer ikke noget at skulle have sagt i
denne debat? Er det majoritetssamfundet der skal bestemme, hvordan religiøse
mennesker skal opføre og klæde sig?
I det øjeblik muslimerne begynder at formulere islam på dansk, er de en
befolkningsgruppe i Danmark der kan benævnes 'danske muslimer'. Disse
muslimer er ikke 'danske muslimer' fordi de følger et 'dansk islam', men
fordi de er muslimer der bor i Danmark, taler dansk, 'tænker dansk' og
tilegner sig danske normer og traditioner inden for rammerne af islam. Der
er i islam ikke noget der hedder tyrkisk-islamiske, arabisk-islamiske,
dansk-islamiske osv. værdier. Der er islamiske værdier, som er de værdier
Gud har fundet passende for sine skabninger og som muslimerne skal holde i
hævd.
De kulturbestemte traditioner er menneskeopfundne, mens det islamiske
værdigrundlag er guddommeligt og derfor gældende til hver en tid og hvert et
sted. Konceptet 'dansk islam' er ikke muslimernes idé. Vi kan som muslimer
gå ind for at vi er danske, men på islams præmisser. Sådan har det fungeret
hos muslimerne rundt omkring i verden i 14 århundreder, samtidig med at
islam på en naturlig måde er indgået i - og islamisk praksis er blevet
præget af - de kulturer og samfund, muslimer har befundet sig i. Men vel at
mærke inden for islams rammer. Dette er sket som en naturlig - og ikke
udefra pålagt og konstrueret - proces.
Da Danmarks styreform ikke er islamisk, er Sharia'en ikke mulig at håndhæve
her. Dette betyder at muslimerne i Danmark er underlagt den danske
lovgivning, ligesom alle øvrige befolkningsgrupper i Danmark er det.
Det fremføres tit som argument imod islam, at Koranen er muslimernes
grundlov, og at de derfor ikke vil indordne sig under de gældende danske
love. I virkeligheden er der mange andre grupper i Danmark, der - ligesom
muslimerne - har andre overordnede principper, som de ønsker at præge
samfundet med. De er lovlydige, men ønsker at komme til orde i
samfundsdebatten og gøre deres indflydelse gældende i politik - eksempelvis
Kristeligt Folkeparti.
Islam har naturligvis en politisk dimension, men det har de fleste
interesseorganisationer i Danmark også. Muslimernes eventuelle utilfredshed
med gældende danske love og samfundsindretning kan derfor godt sammenlignes
med de religiøse kristnes utilfredshed.
Muslimer i Danmark vil ikke reagere anderledes end religiøse kristne.
Med venlig hilsen
Fatih Alev
KÆRE FATIH ALEV
Jeg synes dit svar med al tydelighed viser, at din strengt konservative form
for islam ikke kan fungere i et land som Danmark. Du mener åbenbart, at det
ville være bedst, hvis Danmark var et muslimsk præstestyre? Så ville alle
værdier være muslimske - og alle problemer være løst!? Hvor ekstrem er du?
Hvor er din loyalitet som dansk muslim, hvis grundloven går de islamiske
værdier imod? Hvad sætter du højest?
Kære Fatih, du er for højtflyvende. Kan du ikke komme ned og fortælle os
andre, hvordan vi kombinerer islam og danskhed. Hvordan kan en såkaldt
uforanderlig islam kombineres med et dansk menneskeskabt demokrati? Jeg
bryder mig ikke om din globale enhedstænkning. Mener du virkelig alvorligt,
at der ikke er forskel på islam fra land til land, og måden at være muslim
på? Der er da forskel på islam i Bosnien og i Saudi-Arabien. Hvorfor afviser
du hånligt at tale om os, der er danske muslimer? Har du mere ret til at
definere islam end jeg har? Hvordan kan du være sikker på, at du har et
tættere forhold til Allah end jeg - bare fordi enhver kan se, at du beder
fem gange i døgnet. Du har din tro. Har du ret til at frakende mig min tro?
Jeg ser frem til at du besvarer mine spørgsmål. Der findes faktisk uddannet
islamiske lærde i Frankrig, der har fået jordforbindelse, og konkret har
taget stilling til, hvordan islam kan indordne sig det franske samfund. Det
kan ikke gøres uden at gå på kompromis. Det er en vigtig forudsætning for
integrationen. Islam er en pragmatisk religion. Indtil videre repræsenterer
du en vi-alene-vide-holdning, der isolerer de danske muslimer i højere grad
end det danske samfund gør det. Tænk over svaret. Det er så nemt at være
'anti'. Du har nu mulighed for at overraske og vise os, hvordan du mener de
danske muslimer kan møde de demokratiske udfordringer.
Venlig hilsen
Naser Khader
KÆRE NASER KHADER
Jeg er ked af, at dine kommentarer i den grad bærer præg af arrogance over
for muslimer, der vælger at tage deres religion seriøst. Du har ikke
forstået, hvad jeg har skrevet, men drager dine egne konklusioner og
tillægger mig holdninger, jeg ikke har givet udtryk for, for at kunne
mistænkeliggøre mig og stille dig selv i et bedre lys.
Hvis du vil vide, hvordan man kombinerer islam og danskhed, burde du tage
imod den invitation, du har modtaget fra de religiøse danske muslimer. Du
har behændigt undgået enhver dialog med os, og nu vil du pludselig have svar
på alt! Det er jo selvsagt ikke muligt, da spaltepladsen er trang, og du
samtidig gennem personangreb tvinger mig til at forklare mig. At du anklager
mig for at ønske det danske samfund styret af et muslimsk præstestyre, viser
det, som så mange muslimer så ofte har påpeget over for dig; nemlig at din
viden om islam ikke rækker til, at du på nogen måde kan tale på muslimernes
vegne - fænomenet præstestyre er shiitisk og ifølge det muslimske flertal
ikke i overensstemmelse med islam.
Hvis du havde læst mit første indlæg grundigt, ville du have forstået, at vi
som muslimer i Danmark er forpligtet til at respektere og indordne os under
dette samfunds love. Derfor er den praktiserende og oprigtige muslim også
fuldt ud loyal overfor det samfund, han eller hun bor i. Jeg har som dansk
muslim lige så meget ret til at ønske det bedste for Danmark som andre
religioners tilhængere og sekulariserede personer.
Mine holdninger er ikke ekstreme, og min islam-opfattelse fungerer udmærket
for mig som borger i dette land og møder på udmærket vis de demokratiske
udfordringer. Der er nemlig ikke noget forkert i at have nogle idealer og at
stræbe efter at realisere dem, i det omfang det er muligt inden for
demokratiets rammer. Til sidst: har du også noget imod 'en global
enhedstænkning', når talen falder på FNs menneskerettighedserklæring - nej
vel?
Med venlig hilsen
Fatih Alev
I de pakistanske studerendes debatforum på http://www.opsa.dk er der nu også
mulighed for at deltage i afstemninger. Her er resultatet af meningsmåling
om de populæreste politikere:
Posted - 11 Dec 2002 : 23:48:34
--------------------------------------------------------------------------------
Poll Question:
hvem kan vi li'?
Results:
Mazhar Hussain [27%] 31 votes
Wallait Khan [1%] 1 votes
Tanveer Sharif [23%] 26 votes
Tanwir Ahmad [18%] 21 votes
Kamal Quraishy [3%] 4 votes
Lubna Elahi [0%] 0 votes
Mona Sheikh [15%] 17 votes
Babar Baig [4%] 5 votes
Bashy Quraishy [0%] 0 votes
Pia Kjærsgaard [9%] 10 votes
--------------------------------------------------------------------------------
Poll Status: Open »» Total Votes: 115 counted »» Last Vote: 17 Dec 2002
00:29:03
Partier med Plads har bedt en række personer med holdninger om at diskutere
demokrati, integration, valg... Det er der kommet disse indlæg ud af. Du har
mulighed for at kommentere og diskutere indlæggene, hvis du enten er enig
eller uenig... eller bare vil knytte en kommentar.
Fatih Alev
Imam og næstformand i Muslimernes Landsorganisation
Stem på politikken, ikke personen
"Er det foreneligt med Islam at deltage i de politiske processer i et
ikke-muslimsk samfund?" Sådanne spørgsmål stilles, og bliver besvaret både
med et ja eller et nej. Jeg vil svare ja.
Kamal Qureshi
MF for Socialistisk Folkeparti
Se mulighederne i mangfoldighed
Når et samfund består af mange forskellige typer mennesker, bør dette også
kunne ses i den demokratiske deltagelse
Mona Sheikh
Stud.mag
Fat spaden og lad os skabe rum
Der er dem, der tror, at politik er for de gale. Og der er dem, der tror, at
politik er for de kloge.
Nadeem Farooq
Tidl. formand for OPSA
Politik på den sjove måde!
OPSA har været aktiv i kampagnen "partier med plads" siden den spæde
begyndelse.
Tanwir Ahmad
Medl. af Borgerrepræsentationen, Det Radikale Venstre
Politik har indflydelse på alle, og alle bør indflydelse på politik.
Grunden til at jeg netop har valgt at stille op fra en etableret politisk
platform er muligheden for at være med, hvor selve beslutningerne bliver
taget. Jeg mener at medborgerskab og deltagelsen i de demokratiske processer
hænger uløseligt sammen.
Re: Er det Venstres politik ?
Martin Hjort, 09-11-01 17:50
> Et af Venstres håb blandt indvandrerpolitikere, den 47-årige
> pakistansk-fødte Wallait Khan, vil ikke entydigt tage
> afstand fra ideen om, at Danmark med tiden udvikler sig til
> en islamisk stat. Det skriver Morgenavisen
> Jyllands-Posten.
>
> ----------------------------------------------------------------------
>
> Jeg kan kun sige at Danmark aldrig skal blive islamisk og
> jeg til enhver tid vil modarbejde folk der støtter en dansk
> islamisk stat !
>
> Derfor kære VU og Venstre opfordre jeg jer til at tage
> konsekvensen af og smide denne Khan ud af jeres parti !
Kære Christian!
Det Wallait har sagt er at udviklingen i øjeblikket viser, at muslimer er
ved at blive accepteret i Danmark. Danmark vil fortsat være et kristent
land, men at han er glad for at der nu er plads til at muslimer kan leve
sammen med både jøder og kristne.
Wallait er en gavet politiker og han ved godt at vi i Danmark har adskilt
religion og staten, og det er han meget enig i.
Jeg kender Wallait - der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation -
meget godt, og har snakket med ham om det. Han er ked af at han er blevet
misforstået. Han bakker 100% op om Venstres politik. Wallait er en god
liberal, som jeg er glad for at være i parti med, også fremover!
/Martin Hjort,
Formand, Venstres Ungdom i København
I begyndelsen af april måned år 2000, gjorde Wallait Khan det samme - blot
til
fordel for Venstre. ... Om Wallait Khan's gæld - til SF (og andre). ...
www.sfkbh.dk/old/debatter/debatter_2000_04.html
EU-støtte til Det Europæiske Netværk mod Racisme (ENAR)
I en række artikler i dagene fra den 13. til den 17. oktober har det danske
dagblad Ekstra Bladet afdækket en lang række sager om uregelmæssigheder i
bogføringen, svindel med medlemstallet osv. i Danmarks største organisation
for indvandrere "Paraplyorganisationen for de Etniske Mindretal" (POEM).
Som følge af afsløringen om de mange uregelmæssigheder i POEM har alle
offentlige instanser i Danmark indstillet den økonomiske støtte til
organisationen. POEM har, som oplyst i en tidligere forespørgsel til
Kommissionen (af den 15. oktober 2003), også modtaget midler fra Den
Europæiske Socialfond. Ekstra Bladet skriver i en artikel af den 17.
oktober, at formanden for POEM, Bashy Qureishy, som efter Ekstra Bladets
oplysninger ikke kan have været uvidende om den omfattende svindel og efter
al sandsynlighed har været stærkt involveret i denne, også er formand for
den internationale organisation "European Network Against Racism" (ENAR).
Det oplyses i artiklen, at ENAR er finansieret af EU-midler.
På baggrund af de danske indvandrerorganisationers omfattende svindel med
offentlige midler bedes Kommissionen oplyse, hvor store beløb ENAR modtager
i EU-støtte på årsbasis samt oplyse, hvorledes det kontrolleres, at der ikke
sker misbrug af disse midler fra organisationens side. Kommissionen bedes
endvidere oplyse, hvilke konsekvenser Bashy Qureishys eventuelle deltagelse
i den omtalte svindel vil få for den fremtidige tildeling af EU-midler.
E-3211/03DA
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou (15 december
2003)
Det Europæiske Netværk mod Racisme (ENAR) er en af de organisationer, der
modtager et driftstilskud fra Kommissionen under EF-handlingsprogrammet for
bekæmpelse af forskelsbehandling 2001-2006. For perioden 2003-2004 er det
planlagt, at ENAR skal modtage et beløb på 851.241 euro i støtte til sine
driftsomkostninger.
ENAR har ikke modtaget nogen medfinansiering fra Den Europæiske Socialfond
under mål 2 eller 3 eller EQUAL i løbet af den nuværende
programmeringsperiode 2000-2006.
Kommissionen har revideret al EF-finansiering tildelt til ENAR i 2003. Der
blev ikke fundet nogen uregelmæssigheder. Kommissionen pointerer, at ENARs
finanser er fuldstændigt adskilte fra POEMs finanser, som er en anden
organisation. Hvervet som formand for ENAR er et tillidshverv, og den
pågældende modtager derfor ingen betaling for sit arbejde som formand.
Minoritetspartiet anbefaler Tanveer Sharif
Minoritetspartiet anbefaler således de vælgere, der ikke stemmer blankt
eller
undlader at stemme, at stemme på en af følgende kandidater (i de kredse, det
er
muligt):
Kamal H. Qureshi / Pernille Frahm
Bruno Jerup / Pernille Rosenkrantz-Theil
Lars Hutters
Tanveer Sharif
PRESSEMEDDELELSE (17.05.2004)
HARDY HANSEN TILBYDER AT HJÆLPE MINORITETSPARTIET I VALGKAMPEN
Minoritetspartiets første landsmøde er netop overstået, og partiet blev
hilst hjerteligt velkomment af politikere fra etablerede partier og
bevægelser: Hardy Hansen (Socialdemokraterne) tilbyder at hjælpe
Minoritetspartiet i den kommende valgkamp, Drude Dahlerup (JuniBevægelsen)
ønsker partiet al mulig held og lykke, og Tanwir Ahmad (Det Radikale
Venstre) påpeger behovet for et parti som Minoritetspartiet, fordi både
venstrefløjen, højrefløjen og midten i dansk politik har svigtet de trængte
minoriteter i samfundet.
I sin hilsen til Minoritetspartiet lyder det fra HARDY HANSEN: "Såfremt I
finder det fornuftigt at bruge en socialdemokratisk arbejdsmand i jeres
valgkamp, vil jeg gerne give jer en hjælpende hånd."
Medlem af Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre, TANWIR AHMAD
betegnede Minoritetspartiets første landsmøde som en vigtigt begivenhed, "en
historisk dag", og pegede på behovet for Minoritetspartiet som talerør for
etniske minoriteter og andre trængte grupper i en tid, hvor de etablerede
partier har svigtet.
En anden politiker med indvandrerbaggrund, BABAR BAIG har meldt sig ud af
Det Radikale Venstre og ind i Minoritetspartiet, fordi partiet er mere
rummeligt end de radikale.
Repræsentanter for RETSFORBUNDET havde rosende ord med på vejen i deres
hilsen og udtrykte positive forhåbninger til de forhandlinger, der i
øjeblikket foregår mellem Retsforbundet og Minoritetspartiet om at finde en
model for et frugtbart samarbejde.
Landsmødet viste også, at Minoritetspartiet allerede formår at samle bredt.
Forsvarsadvokat PETER HJØRNE, der tidligere har været både Dansk Folkepartis
og tidsskriftet Faklens advokat, har meldt sig ind i Minoritetspartiet og
slog til landsmødet til lyd for "at bekæmpe Dansk Folkeparti, som til
stadighed repræsenterer antihumanistiske holdninger og foragt for
retssikkerheden". Den danske imam, ABDUL WAHID PEDERSEN har meldt sig ind i
Minoritetspartiet og påpegede vigtigheden af den politiske tolerance, som
partiet repræsenterer. Tidligere formand for foreningen Ægteskab uden
Grænser, ULLA CARSTENSEN udtrykte glæde over for første gang at kunne
deltage i et landsmøde, hvor hun er enige med alle indlæg.
Dermed styrkes Minoritetspartiets bredde, der i forvejen er kendetegnet af
mennesker med stor bredde og forskelligartet erfaringer som bl.a. professor
NIELS I MEYER, medforfatter til bogen "Oprør fra midten", BASHY QURAISHY,
mangeårig aktiv i antidiskriminationsarbejdet og indvandrerorganisationer,
EBBA BIGLER, kandidat til EU-parlamentet for JuniBevægelsen, samt den
dansk-tyrkiske forfatter, LEYLA TAMER, der har vundet stor anerkendelse for
sine bøger "Bloksbjerg" og "Himmelfalden".
Minoritetspartiets formand, RUNE ENGELBRETH LARSEN udtaler: "Det er
glædeligt, at behovet for et humanistisk parti som Minoritetspartiet
anerkendes fra flere sider i det politiske spektrum, og vi siger naturligvis
ja tak til Hardy Hansens tilbud om at hjælpe os i den kommende valgkamp. Vi
er også meget taknemmelige for Tanwir Ahmads flotte anerkendelse af
Minoritetspartiet og håber, at dette sammen med Babar Baigs udmeldelse af
Det Radikale Venstre og indmeldelse i Minoritetspartiet sender et signal om,
at vores parti er et naturlig udgangspunkt for en politisk kamp mod
diskrimination. Interessen fra Drude Dahlerups side falder godt i tråd med,
at to kendte personer fra JuniBevægelsens ledelse i øvrigt, Niels I Meyer og
Ebba Bigler allerede er med i Minoritetspartiets hovedbestyrelse og dermed
er med til at fastslå partiets profil som et humanistisk
unionsmodstanderparti."
Minoritetspartiets første landsmøde vedtog et valgoplæg, der fastslår fire
krav, som partiet vil stille for at kunne pege på en statsministerkandidat
efter næste folketingsvalg, bl.a. en afskaffelse af tvangsaktiveringen og af
24-års reglen og tilknytningskravet for at få udenlandske ægtefæller til
Danmark.
Valgoplægget og meget mere kan findes på partiets hjemmeside:
www.minoritetspartiet.dk.
MINORITETSPARTIET
Fra:/arcana (marsi...@kangoroo.gov)
Emne:SF-valgkamp... :-)
View: Complete Thread (5 artikler)
Original Format
Nyhedsgruppe:dk.politik
Dato:2001-11-08 00:47:55 PST
Der er opstået mystik om en historie, som SFs kandidat til Folketinget,
Kamal Qureshi, søndag aften fortalte til to TV-kanaler.
Qureshi fortalte, hvordan hans ven blev udsat for vold, mens han natten til
lørdag hjalp Qureshi og en anden ven med at hænge valgplakater op på
Københavns Rådhusplads.
Men flere kilder har over for B.T. efterfølgende sået tvivl om, hvorvidt
episoden overhovedet har fundet sted.
http://www.bt.dk/Tema.pl?aid=75452&fid=100034141
Nyhedsbrev fra Den Danske Forening
28. februar 2003
Overvågningsindustrien
Flere og flere danskere ytrer efterhånden deres mening om især
muslimer. Flere og flere danskere dømmes derfor som ytringsforbrydere.
De mange anmeldelser kan se tilfældige ud, men i virkeligheden er
angiveriet sat i system. Udenfor demokratisk kontrol driver en
magtfuld og ressourcestærk overvågningsindustri sit spil mod det
øvrige samfund. Man vogter nidkært på den mindste afvigelse fra
antiracistisk ideologi. Dissidenter udskammes, tyranniseres, dømmes og
straffes på plads. Således forbliver den offentlige mening industriens
mening.
I det følgende vil dele af Den Europæiske Unions overvågningsindustri
blive portrætteret.
EUMC og RAXEN
Store overnationale organisationer skal gerne have en
antiracistisk overvågningssektor. Det begyndte lige efter anden
verdenskrig med oprettelsen af FN's CERD (Committee on the Elimination
of Racial Discrimination). I Europa kom der først fart på med 90ernes
bølge af racismeskræk. I 1993 oprettede Europarådet sit ECRI (European
Commission against Racism and Intolerance). I 1997 kom turen til EU.
Man oprettede EUMC (European Monitoring Centre on Racism and
Xenophobia). Som direktør ansatte man tyskeren Beate Winkler. Hun er
jurist og blev hente fra sit hjemlands overvågningsindustri.
Kontrolcentrets første bestyrelsesformand blev Jean Kahn, præsident
for European Jewish Congress, en filial af det verdensomspændende
World Jewish Congress. EU's overvågningscenter blev lagt i Wien
hvorfra man har indledt tæt overnationalt samarbejde med FN's CERD og
Europarådets ECRI.
Fra Wien har EUMC spundet et væv af meddelere ud over Den
Europæiske Union. Man kalder det RAXEN (European Racism and Xenophobia
Network). I hvert enkelt EU-medlemsland har man til sit meddelersystem
rekrutteret lokale institutioner indenfor den magtfulde godheds- og
overvågningsindustri. Med lån fra internationale videnskabelige
netværk kalder man disse meddelere for National Focal Points (NFP).
Ved udgangen af 2002 bestod RAXEN officielt af 15 meddelere, men
systemet består i virkeligheden af mere end 100 private og offentlige
tæt forbundne organisationer. EUMC har således tusindvis af meddelere
spredt ud over Den Europæiske Union. Men kun RAXEN's officielle
angivere - NFPerne - har pligt til at melde direkte til
kontrolcentret.
Afdeling 2
RAXEN styres centralt fra EUMC's afdeling 2, Research and Network.
Afdeling 2 ledes af Beate Winklers landsmand Peter Fleissner, en
erfaren teknokrat. Direkte under sig har Peter Fleissner svenskeren
Birgitta Löwander. Hun gjorde sig i 1999 offentligt bemærket, da hun i
Svenska Dagbladet hyldede voldelige antiracister som "vor tids helte".
Under Birgitta Löwander står en vis Marianne Kiil som praktisk leder
af RAXEN. Italieneren Stefano Di Giusto er RAXEN's sikkerhedsekspert
og skal bl.a. sørge for, at meddelerspindets interne kommunikation
forbliver hemmelig for offentligheden.
Beate Winklers formelle danske meddeler er Nævnet for Etnisk
Ligestilling. Det fremgår dog af EUMC's egen hjemmeside, at hendes
reelle meddeler i Danmark består af et såkaldt partnerskab mellem
bl.a. Nævnet for Etnisk Ligestilling, Det Danske Center for
Menneskerettigheder (DRMC), Paraplyorganisationen af Etniske
Minoriteter (POEM) og Dokumentations og Rådgivningscentret om
Racediskrimination (DRC). I praksis foregår systemet således, at DRC
står for det grove arbejde med overvågning og politianmeldelse. Man
rapporterer opad til Nævnet for Etnisk Ligestilling, der videre
rapporterer opad til EUMC. Det Danske Center for Menneskerettigheder
spiller udadtil en passiv rolle.
Flere danskere er på topniveau direkte involveret i EUMC's virksomhed.
Lederen af sindelagskontrolcentrets afdeling 3, Information and
Communication, hedder Bent Sørensen. Han var redaktør på dagbladet BT
under den kendte islamlobbyist Arne Notkin. Juristen Ole Espersen er
medlem af EUMC's Management Board, centrets øverste organ. Under den
kolde krig var han kendt som en af de mere sovjetvenlige danske
socialdemokrater. Ole Espersen er tillige bestyrelsesmedlem i DRC -
EUMC's reelle meddeler i Danmark.
Ole Espersens stedfortræder i EUMC er juristen Morten Kjærum, en højt
skattet bureaukrat i den danske godhedsindustri. Han var først leder
af Dansk Røde Kors' Asylafdeling, men har i mange år været direktør
for det magtfulde DCMR. Morten Kjærum er videre næstformand i Nævnet
for Etnisk Ligestilling - EUMC's officielle meddeler i Danmark. Et
andet bestyrelsesmedlem i Nævnet for Etnisk Ligestilling er
pakistaneren Bashy Quraishy. Han har en fortid som aktivist i det
militante Fællesinitiativet mod Racisme (FIR) og udtalte dengang, at "
vi nærer ingen fine fornemmelser for de grundlovssikrede
frihedsrettigheder." Bashy Quraishy er tillige formand for POEM.
Ligesom Osama bin Ladens al-Qaeda støttede det pakistanske Minhaj
ul-Quran det nu afsatte Talebanregime i Afghanistan. I Danmark er de
pakistanske islamister mest kendt for balladen omkring bl.a. Mona
Sheikh, der som kandidat for Det Radikale Venstre ikke ville, eller
som medlem af Muslim Youth League/Minhaj ul-Quran ikke kunne, tage
afstand fra shariapraksis.
Muslim Youth League og OPSA (Organisationen af Pakistanske Studerende
og Akademikere) aktionerer ofte sammen. OPSA er formodentlig en
frontorganisation for MYL. Sidstnævnte er ikke officielt medlem af
POEM, men Mona Sheikh sad indtil for nylig i dennes bestyrelse. I dag
sidder hun i bestyrelsen for Dokumentations og Rådgivningscentret om
Racediskrimination - DRC.
Den autonome forbindelse
I DRC's bestyrelse finder man også juristen Jens Vedsted-Hansen,
professor ved Århus Universitet. Han var i årene 1993-97 ansat som en
forsker ved Morten Kjærums DCMR. Jens Vedsted-Hansen er også
bestyrelsesmedlem i Fredsfonden. Et privat foretagende, der
finansierer venstreorienteret politisk virksomhed. I sin egenskab af
bestyrelsesmedlem i Fredsfonden organiserede Jens Vedsted-Hansen i
marts 2002 et såkaldt arbejdsseminar med bl.a. aktivister fra Komiteen
Flygtninge Under Jorden (FUJ) og dennes afskalning, Asylgruppen.
FUJ er efter eget udsagn "venstreorienterede og politiske". Gruppen
blev stiftet i 1986 af aktivister fra Foreningen Demos, en efter eget
udsagn "del af den revolutionære venstrefløj" samt "mødested for det
autonome miljø og den gamle venstrefløj". Demos oprettede i 1987 det
tidligere nævnte Fællesinitiativet mod Racisme (FIR), hvis erklæret "
hårdhændede metoder" op gennem 90erne ramte især Den Danske Forening.
I dag ledes FUJ og Asylgruppen af henholdsvis Helle Bliddal og
Marianne Vølund. Begge har - sammen med pakistaneren Bashy Quraishy -
en fortid som ledende aktivister i FIR. Komiteen Flygtninge Under
Jorden har dom for ulovlig pengeindsamling. Man har efterfølgende
fordelt arbejdet således, at FUJ's arbejdsområde er politisk
lobbyvirksomhed, mens Vølunds asylgruppe varetager det praktiske
arbejde med skjul og underhold af grænseoverløbere. Man samarbejder
tæt med præsten Leif Bork Hansen, der har dom for lignende virksomhed.
Asylgruppens aktivister hentes blandt gamle kendinge fra det autonome
miljø. Man ser bl.a. Camilla Tved, Sinne Dunker, Ditte Løjborg og som
nævnt Marianne Vølund selv. Camilla Tved er aktivist i Foreningen
Demos og har en fortid som aktivist på de autonomes TV-Stop i
København. Sinne Dunker var højtstående medlem af den nu nedlagte
autonome gruppe Rebel. I 1998 gjorde hun sig offentligt bemærket, da
hun som repræsentant for den erklærede kamporganisation i en TV-debat
ikke ville tage afstand fra sine medautonomes voldelige overfald på
lederen af Dansk Folkeparti. Ditte Løjborg var også mangeårigt medlem
af kamporganisationen Rebel, men er senere skiftet over til
stalinisterne i Danmarks Kommunistiske Parti/marxistisk-leninistisk
(DKP/ml, ikke at forveksle med Frank Aaens DKP). Hun er homoseksuel
aktivist og har særdeles nær kontakt til gruppen "Homo Aktion", hvis
medlemmer er dømt hårde straffe for brandstiftelse og hærværk.
Helle Bliddal, Marianne Vølund, Leif Bork Hansen, Camilla Tved, Sinne
Dunker og Ditte Løjborg deltog alle i Jens Vested-Hansens seminar
marts 2002 - et seminar som professoren personligt ledede.
Udover tætte relationer til islamister og marxister har DRC også
direkte forbindelse til Morten Kjærums Center for Menneskerettigheder.
Folkesocialisten Ebba Strange er bestyrelsesmedlem i begge
organisationer.
Medborgerhuset Nørre Alle 7A
Både Asylgruppen og Komiteen Flygtninge Under Jorden er medlemmer af
Antiracistisk Netværk, der ledes af Erik Jensen fra Foreningen Demos.
Det såkaldte netværk blev i 1992 opstartet af bl.a. Demos-gruppen FIR.
Tidligere medlemmer af Antiracistisk Netværk er POEM, DCMR og DRC, men
det såkaldte netværk er i dag ren frontorganisation for især
Foreningen Demos og det erklæret voldelige, og dermed
grundlovsstridige, Antifascistisk Aktion.
Antiracistisk Netværk afholder sine fællesmøder i Nørre Alle
Medborgerhus på Nørrebro i København. Medborgerhuset lægger yderligere
kontor til Asylgruppen, POEM, OPSA og DRC. Komiteen Flygtninge Under
Jorden har tidligere haft adresse samme sted. Huset ledes af Petter
Sommerfelt. Han har i næsten fyrre år været prominent medlem af
Foreningen Demos. En forening han under den kolde krig stiftede sammen
med Erik Jensen og nu afdøde STASI-agent Otto Sand.
Nørre Alle Medborgerhus fremstiller sig som et "fristed og en platform
for de etniske minoriteter" og er et vigtigt centrum for
venstreekstrem virksomhed. Den tætte forbindelse til de autonome
bekræftes også af, at man på store fællesmøder i netop dette hus
planlagde gadeslagsmål i forbindelse med en påstået antinazistisk
march i københavnerforstaden Greve i 1998. Senest fungerede stedet som
dækadresse for "Nørrebro til Skansen", et facadenavn for autonome
grupper som Folkets Park Initiativet, Antifascistisk Aktion (et slags
hemmeligt SA-korps med modsat fortegn) og Petter Sommerfelts egen
Foreningen Demos. Venstrefløjen ser med rette stedet som deres
territorium og tager det ilde op, hvis andre forsøger at låne husets
lokaler o.l.
Institut for Menneskerettigheder
EUMC´s meddelersystem i Danmark blev ramt af den nuværende regerings
oprydning i overflødige nævn, råd og udvalg. Man har fjernet
millionstøtten til DRC, der måtte fyre tre af sine fire
fuldtidsansatte. Bl.a. to jurister. Nævnet for Etnisk Ligestilling
blev nedlagt med virkning fra 31. december 2002. Man klagede sin nød
til FN's overvågningssektor CERD, der behørigt skældte Danmark ud i
sin seneste såkaldte rapport. Også Morten Kjærums DCMR er formelt
blevet nedlagt.
Den oprindelige hensigt med lukningen af DCMR var bl.a. at slippe af
med den upopulære bureaukrat Morten Kjærum, "smagsdommeren over alle
smagsdommere". Man ville lægge dele af DCMR's opgaver ind under et
Dansk Udenrigspolitisk Akademi (DUPA). Et planlagt forskningscenter
under Udenrigsministeriet, der yderligere skulle samle aktiviteterne
fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), Center for
Udviklingsforskning (CUF), Dansk Center for Holocaust og
Folkedrabsstudier (DCHF) og Center for Freds- og Konfliktforskning
(COPRI).
Overvågningsindustrien lugtede lunten. Man ønskede ikke sin virksomhed
under demokratisk kontrol, men fortsat i hænderne på bureaukrater som
Morten Kjærum. Man mobiliserede FN's magtfulde High Commisioner for
Human Rights, den socialdemokratiske jurist Mary Robinson (afløst
september 2002 af den professionelle FN-bureaukrat Sergio Vieira de
Mello). Morten Kjærum blev udnævnt til kommissionsmedlem i CERD,
ledende organ i FN´s overvågningssektor. Ved hjælp af industriens
karakteristiske udskamningstaktik pressede højkommissær Mary Robinson
og kommissionsmedlem Morten Kjærum efterfølgende Danmark til at opgive
etableringen af det af FN uafhængige DUPA.
Danmark måtte i stedet oprette den selvejende institution Dansk Center
for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Centret består af
Institut for Internationale Studier samt Institut for
Menneskerettigheder. Institut for Internationale Studier er en
sammenlægning af DUPI, CUF, DCHF og COPRI. Instituttet har fået ny
bestyrelse. Institut for Menneskerettigheder er stort set identisk med
DCMR. Man har samme bestyrelse, der omgående ansatte samme direktør -
Morten Kjærum. Opgaverne fra det nu nedlagte Nævnet for Etnisk
Ligestilling er overført til Institut for Menneskerettigheder. Morten
Kjærum er formelt set mere magtfuld end nogensinde.
Fremtiden
Danmarks nederlag til FN i sagen om nedlæggelsen af DCMR synes
umiddelbart at have styrket Morten Kjærum. Han blev kommissionsmedlem
i FN og fik et nyt skattefinansieret institut med endnu flere
beføjelser. På sigt kan sagen dog betyde en vis svækkelse af
overvågningsindustriens magt. Som følge af striden identificeres
industrien i dag med Morten Kjærums person. Danmarks forsøg på at
slippe af med netop ham har efterladt et indtryk af Morten Kjærum som
en kontroversiel skikkelse, afhængig af fremmede interesser. Billedet
af en uafhængig, objektiv ekspert er dermed krakeleret allerede inden
hans institut officielt er åbnet. Institut for Menneskerettigheder vil
fremover derfor ikke uimodsagt kunne beherske den offentlige mening om
forvaltning og fortolkning af det overstatslige lovkompleks.
Overvågningsindustriens hidtil bedste kort er dermed spillet dem af
hænde.
Med nedlæggelsen af Nævnet for Etnisk Ligestilling må EUMC umiddelbart
se sig om efter en ny officiel dansk RAXEN-meddeler. Opdraget vil
formodentlig blive overtaget af Morten Kjærum og hans nye institut.
Som bestyrelsesmedlem i EUMC og mangeårig næstformand i Nævnet for
Etnisk Ligestilling kender Morten Kjærum systemet til bunds.
I lighed med Nævnet for Etnisk Ligestilling vil Institut for
Menneskerettigheder nok ikke selv stå for det grove arbejde med
overvågning og anmeldelse. Især den almindeligt upopulære
angiverivirksomhed må overlades til andre. Bortset fra en kort
overgang i begyndelsen af 90erne har Morten Kjærum ikke direkte
arbejdet sammen med ydergrupperinger. Svækkelsen af DRC kan betyde en
nedgang i antallet af angivelser for ytringsforbrydelser, men denne
virksomhed kan videreføres af eksempelvis erklærede antiracister eller
POEM's islamister. Skal overvågningsindustriens angiverivirksomhed
holdes på nuværende niveau kan Morten Kjærum derfor blive nødt til at
rekruttere blandt sådanne grupper.
Tiden må vise om RAXEN i Danmark fortsat vil pleje omgang med
yderliggående muslimske og marxistiske grupper. Ser man på RAXEN i
andre lande er sådanne forbindelser desværre ikke usædvanlige.
Tværtimod.
M. Kasler
PRESSEMEDDELELSE:
København den 23. April
Vedrørende artikel i BT den 22. April skrevet af Birgit Eskholm
RE: Fanatiske muslimer infiltrerer det Radikale Venstre
Indledningsvis må vi understrege at vi i foreningen Idara Minhaj Ul Quran
er forundret og uforstående overfor den omtale vores forening har fået i BT
I igår, siden ingen af de karakteristika der er nævnt i artiklen indgår i
foreningens formål, tværtom!
Argumenter for at vi er en fundamentalistisk bevægelse ses ikke at være det
der fylder spalteplads i artiklen, hvor har avisen disse fejlagtige
oplysninger fra??
Det er injurierende at stemple vores demokratiske forening for
fundamentalistisk og foretaler for idealer der går imod demokratiet, når
netop demokrati og menneskerettigheder er det der ligger øverst på vores
prioritetsliste.
Aritklen er baseret på et usagligt grundlag, man har ikke undersøgt hvad
foreningens står for, det ville ellers have krævet noget så simpelt som at
se i foreningens vedtægter, der er offentlige tilgængelige og snakke med
foreningens repræsentanter, der i årevis har anstrengt sig for at gøre
dialogen mellem danskere og etniske minoriteter bedre.
Man henviser til partitoppen som et eller sted fra har fået den opfattelse,
at foreningerne skulle være udemokratiske, de baserer deres mistanke på en
kulturkonference i fjor, hvor den radikale kulturminister, var medarrangør
og holdt åbningstalen!!! Man kunne have forhørt sig hos hende!!
Konferencen blev støttet af indrigsministeriet der har godkendt konceptet!
Alle implicerede ville samstemmende have forklaret at budskabet under
konferencen netop var at vise tolerence og acceptere hinanden som
ligeværdige parter, uagtet hvilke nationalitet, religion eller kultur man
tilhører. Dette budskab blev leveret af samtlige taler under konferencen.
Kirkeministeren selv deltog i et program så sent som i marts, arrangeret af
netop denne forening, hvori emner som fredelig sameksistens blev fremlagt!
Hvis tiltroen til ovennævnte forum skulle mangle af en eller anden årsag,
kunne man med et enkelt opkald have forhørt sig hos islam-eksperten Jørgen
Bæk Simonsen, som er ekspert i kortlæggelse af muslimske foreninger i
Danmark!
Der er fuldstændig gennemsigtighed i alt hvad foreningen har af mål og i
alle de aktiviteter den afholder. At påstå det modsatte ville være det samme
som at påstå ( med en vis potion dristighed ), at visse magtbegærlige
politikere i det Radikales partitop frygter at miste deres indflydelse og
derfor har indledt en offensiv mod visse unge og talentfulde politikere, der
bliver gjort til genstand for karakterdrab!! Man bruger "tyrkiske" metoder
og "afslører " links til diverse foreninger som man påstår er
fundamentalistiske, for at hænge kandidaten ud, hurra for det danske
demokrati!!!
Man må huske på at der er foreningsfrihed I DK, noget som mange politikere
godt kunne være foruden, hvis det ikke bare var for at sikre deres egen
parti eksistensberettigelse!!
For lige så snart ordet islamisk forening klinger i ørene, er der jo pr.
definition tale om en fundamentalistisk forening. Vi kunne godt leve med
hvis det kun var fundamentalistiske foreninger man frygtede og gjorde alt
for at bekæmpe ( vi ville nemlig selv støtte op om dette ), men at visse
politikere bare ikke kan lide ideen om at muslimer danner forening og
organiserer sig for at tilstræbe et formål, hvis realisation ville
ligestille alle borgere I DK, kan man intet gøre for at dæmme op for, for
det er den danske middelmådighed og indre svinehund, der er på spil!!
Svinehunden er nemlig så snu at den får visse politikere til at
mistænkeliggøre velfungerende og demokratiske foreninger, der stræber efter
større åbenhed og tolerance, med det formål at brændemærke dem for livet.
Denne strategi bekræfter os alle i vores mistanke om politikernes fokusering
på personlige interesser og egen person fremfor deres medborgere og
demokratiet!!!
23 april.
Fra den stærk militante fundamentalistiske samt ortodokse FORENING, hvis
våbenlagre fremvises hverdage mellem kl 19:00 - 20:00 og - eller efter
telefonisk henvendelse til undertegnede!!!
Med venlig hilsen
"De udspekulerede konspiratoriske aktivister"!
Næstformand Idara minhaj Ul Quran ( "Koranens vej")
Babar Baig TLF 23209988, Email. Babar...@hotmail.com www.myldk.com
Politiken juni 2001
Lighed for alle!
Af Sameena Basharat, forkvinde for VISION - den om lighed
Mange medlemmer af Folketinget tilhører kristne organisationer og enkelte
også Mosaisk Trossamfund - men Toraen og det Nye Testamente legitimerer
dødsstraf, påbyder kvinder at tildække deres hår, idømmer stening ved
overtrædelse af forbudet mod hor, og sidst men ikke mindst søger disse
religioner verdensherredømme! Disse ikke-muslimske medlemmer af Folketinget
er ikke blevet konfronteret med deres religiøse overbevisning på samme måde
som de tre radikale muslimer er i den foregående uge. Kristendommen og
jødedommen indeholder alle de elementer, som har været til debat i medierne
ifm. med islam og Minhaj ul-Quran.
Efter at have læst adskillige artikler forekommer det mig
absurd, at man stempler de tre radikale muslimer som 'fundamentalister'.
Dette viser to ting: For det første, at man i det danske samfund stadig
lider under en fobi overfor islam, hvilket medfører at man har nemt ved at
dømme muslimer som fundamentalister. For det andet er det tegn på manglende
selvkritik, når man ikke vender blikket indad og ser på de usaglige og i
nogle tilfælde endda fundamentalistiske udtalelser, som danske politikere af
og til ytrer - om disse så omhandler danskhed, islam eller zionisme.
Det uretfærdige består i at de tre unge radikale muslimer bliver
stemplet som fundamentalister, selvom de alle har tilkendegivet, at de er
imod dødsstraf, kvindeundertrykkelse m.m. Det er sørgeligt, at man glemmer
det faktum, at de tre unge radikale muslimer opfatter sig selv som en del af
det danske samfund. Netop af den grund har de følt et ansvar og ønsket at
befordre dialogen mellem majoritet og minoritet - bl.a. ved at beskæftige
sig med integrations arbejde på forskellige planer i en årrække.
Men! Det afgørende spørgsmål er imidlertid, hvorvidt de tre
radikale muslimer går ind for menneskerettigheder - og om disse
menneskerettigheder også omfatter ahmadiyya-muslimer?
Unge muslimer, der ønsker at repræsentere andre borgere i
poltik, burde tage kritisk stilling til egne holdninger og værdier - og
derefter gøre op med sig selv, om de er forenelige med værdier såsom
demokrati, lighed og tolerance, som det danske samfund bygger på. For som
politikere - muslimer, kristne, ateister m.v. - kan vi kun kræve af andre,
hvad vi selv efterlever. Hvis de Radikale muslimers holdninger er forenelige
med disse værdier, vil jeg uden tvivl være den første til at stemme på dem.
De fejlciterede?
Sekularisering
"Den religiøse dialog tjener ikke sit formål, hvis offentlighedens massive
fokus samt politisk populisme fører til, at kulørte Ali får en bundplacering
på danskhedsbarometeret, hvis ikke han er villig til at nævne ordene
sekularisering og verdslighed som den eneste 'rigtige' vej til fredelig
sameksistens, fordi det simpelthen er imod hans overbevisning, at disse er
vitale"
Mona Sheikh (Kristeligt Dagblad 19/7-02)
Uklar stening
"Jeg tager klart afstand fra den mispraksis, der har været i forbindelse med
samtlige af de omtalte steningssager" ... Det er et teologisk spørgsmål. Der
er delte meninger inden for islamisk sharia om, hvorvidt stening er en del
af det islamiske straffesystem. Men jeg er ikke teolog, så jeg ved ikke,
ærligt, hvor jeg står henne på det område. ['Du tager altså ikke afstand fra
selve det at lave en stening?] 'Nej. For jeg har ikke viden nok til at vide,
om det er en del af islam,' siger han. Eller rettere: Sagde han i går
formiddags. For i aftes trak Tanwir Ahmad sine udtalelser tilbage. "Man
siger så mange ting, men når man hører dem igen og får tænkt sig om, så kan
jeg høre, det er nogle væverier, jeg kommer med. Min klare holdning er, at
jeg ikke går ind for brutale og modbydelige straffe, som for eksempel
stening."
Tanwir Ahmad (Urban 26/10-02)
Islamisk stat nedefra
"HT'erne gør islam til en politisk ideologi, hvor "almindelige" muslimer
mener, at islam er en tro. HT'erne vil indføre en 'islamisk' stat oppefra -
hvor flertallet af muslimer mener, at man skal starte nedefra, at det er den
enkelte muslim, der skal bevidstgøres til at leve et liv i overensstemmelse
med de overordnede værdier og leveregler, som omtales i Koranen."
Aminah Tønnsen (Kristeligt Dagblad Religionsdebatten Okt. 2002)
Fundamentalist per definition
"Islam er en universel religion, og derfor betyder den nationale identitet
ikke noget. Man kan ikke være moderne eller traditionel muslim. En muslim
defineres ud fra, om han eller hun tror på og søger at efterleve de fem
søjler. Man er pr. definition fundamentalist."
Mona Sheikh (Dagbladet Information 4/3-00)
--
Diskussionen fortsætter, og det gør angrebene på Hirsi Ali også. En
rapsang, der spilles på nogle af de hollandske radiostationer, kræver, at
hun skal dø. Der fremsættes også dødstrusler mod hende i chatrum og på e-
mail. Politiet i Rotterdam har anholdt en ung marokkansk mand for at have
sendt en dødstrussel til Hirsi Ali.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=338736
http://www.jp.dk/login?url=indland/artikel:aid=2660950
Debatten BT 2004-10-01
Lagt på www.berlingske.dk den 13. juli 2002 kl. 22:30.
Islams Martin Luther?
Kronik: Mens de danske forventninger er store forud for
euro-islamisten Tariq Ramadans besøg i København, er begejstringen så
småt ved at aftage i Frankrig.
Af Helle Merete Brix
Journalist og forfatter
og Lars Hedegaard
Historiker og journalist
Det er næppe nogen overdrivelse at hævde, at det meste af Europas
optimisme på islams vegne beror på en enkelt mand, nemlig den
schweizisk-egyptiske filosofiprofessor Tariq Ramadan.
Hans »euro-islamistiske« projekt har i Danmark inspireret kredsen
af »Kritiske Muslimer« omkring Sherin Khankan (se gårsdagens kronik).
I pressen har han fået næsten enstemmigt positiv omtale, så der er
lagt op til en festlig modtagelse, når Ramadan kommer til Danmark til
august. Sammen med dr.theol. Lissi Rasmussen skal han undervise på et
kursus om »Islam og religionsmødet i Europa i dag« arrangeret af bl.a.
Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet.
Den eneste mislyd hidtil skyldes Ralf Pittelkow, der i sin bog »Efter
11. september« spekulerer på, hvad Tariq Ramadan kan mene med sin
støtte til politisk pluralisme og parlamentarisme, når han samtidig
understreger, at dette ikke må betyde nogen form for underkastelse
under den vestlige model. Hvilken form for ikke-vestlig
parlamentarisme kan man tænke sig? spørger Pittelkow. Andre steder i
Europa er man også begyndt at undre sig.
Tariq Ramadan fremtræder gerne som islams Martin Luther, der har
påtaget sig opgaven at gennemføre en reformation, der kan modernisere
islam, men den ramadanske modernitet har sine begrænsninger. Ramadan
vil nok drøfte, hvorledes Allahs befalinger skal opfattes i en nutidig
og vestlig sammenhæng, men selve Koranen står ikke til diskussion.
Den schweiziske filosof og islamolog vil ikke have, at islams værdier
baseres på »anderledeshed«. Det må ikke blive et spørgsmål om »os mod
dem«, for det nytter ikke, at muslimer trækker sig ind i sig selv for
at ruge over distinktionerne mellem halal (tilladt) og haram
(forbudt).
Men netop her begynder billedet af den modige reformator at krakelere.
For hvis man sammenholder Tariq Ramadans fagre ord med en del mindre
pyntelige handlinger, opstår der forklaringsproblemer. Allerede i 1993
var Tariq Ramadan og hans bror Hani meget aktive i deres støtte til en
række franske demonstrationer til fordel for muslimske pigers »ret«
til at bære tørklæde i skolen. Sakina Bakha, en muslimsk kvinde med
rødder i Nordafrika og tidligere regionalråd i Rhone Alpes valgt af De
Grønne, var til stede, da Tariq Ramadan i en fransk moské udtalte
følgende: »Hver gang, I lader en af jeres søstre, en af jeres venner,
en kvinde fra jeres familie gifte sig med en ikke-muslim, så forlader
hun vores samfund«. Det lyder ikke moderne, og Sakhina Bahka beskylder
ham da også for at være en antirepublikansk ulv i fåreklæder.
Heller ikke den katolske præst Christian Delorme er begejstret. Pater
Delorme er omtrent det modsatte af islamfjendtlig. Siden begyndelsen
af 1980erne har han kæmpet for den nordafrikanske ungdom i Lyons
trøstesløse forstæder. Han er ansvarlig for kirkens forbindelser med
muslimerne i Lyons stift og medlem af det nationale integrationsråd.
Da Tariq Ramadan i 1995 fik indrejseforbud i Frankrig, protesterede
Delorme sammen med andre kirkefolk. Det fortryder han ikke. Til
gengæld er han begyndt at betragte den schweiziske filosofs tanker og
handlinger som farlige. Hvad målene angår, mener Delorme ikke, at
Ramadan væsentligt adskiller sig fra de militante islamiske
ekstremister, der ligesom han motiveres af et »dybt had til Vesten«.
'
Tariq Ramadan fremtræder gerne som islams Martin Luther, der har
påtaget sig opgaven at gennemføre en reformation, der kan modernisere
islam, men den ramadanske modernitet har sine begræns-
ninger
,
Også blandt akademiske islam-eksperter er der begyndt at opstå tvivl
om hvilket projekt, Ramadan egentlig står for. Gilles Kepel,
forfatteren til bl.a. den meget omtalte bog »Jihad: Expansion et
Déclin de l'Islamisme« (Jihad: Islamismens udbredelse og fald) fra
2000, siger til tidsskriftet Le Point (5.10.2001), at Ramadan er »mere
militant, end han er universitetsmand«. Kepel
undrer sig over, at en universitets_lærer, der som Ramadan hævder at
have et godt forhold til rationaliteten, kan afvise enhver historisk
kritik af Koranen.
Til grund for indenrigsministeriets beslutning om at nægte Tariq
Ramadan indrejse lå ifølge oplysninger i tidsskriftet Lyon Mag'
(oktober 2001) en rapport fra den franske efterretningstjeneste
Renseignements Généraux, som slog fast, at det af Ramadan-brødrene
kontrollerede islamiske center i Geneve (Centre Islamique de Genève,
CIG), havde udviklet sig til de europæiske islamisters vigtigste
mødested. Altså ikke et mødested for folk, der kæmpede for euro-islam.
CIG blev i 1961 oprettet af Ramadan-brødrenes far Saïd Ramadan, efter
at denne i 1954 var blevet jaget ud af Egypten. Her havde han prøvet
at løfte arven efter sin svigerfar Hassan al-Banna, der sammen med
Sayyid Qutb var ideologisk bagmand bag Det Muslimske Broderskab. Det
bliver almindeligvis betragtet som rollemodel for de fleste senere
ekstremistisk-islamiske bevægelser såsom al-Qaeda, Hamas, Hizbollah og
Algeriets Væbnede Islamiske Bevægelse, GIA. Hassan al-Banna blev
myrdet af agenter for det egyptiske monarki i 1948, mens Sayyid Qutb
blev hængt af den senere diktator Gamal Abdel Nasser i 1966.
Flere iagttagere hæfter sig ved en række misliebige personer og
organisationer i Tariq Ramadans umiddelbare periferi. Ikke mindst
broderen Hani Ramadan, der er direktør for Centret i Geneve, og som
ikke lægger skjul på sine rabiate anskuelser. I modsætning til Tariq
understreger Hani Ramadan gerne, at de to brødre er to alen af samme
stykke. Denne vurdering bekræftes af flere iagttagere, bl.a. af den
ansete islam-ekspert Antoine Sfeir, der slet og ret kalder Tariq
Ramadan fundamentalist. På et møde i 1995 udtrykte Hani Ramadan sin
støtte til de algeriske terrorister i GIA.
Hani Ramadan synes også at have berøring med den 74-årige schweizer og
nazistiske islam-
konvertit, der indtil 1962 hed Albert Friedrich Armand Huber, men som
nu kalder sig Ahmed Huber. Hans omvendelse fandt sted i Saïd Ramadans
center i Geneve. Huber er en kendt holocaust-benægter og betragtes af
flere efterretningfolk, forskere og journalister som det centrale
europæiske bindeled mellem en lang række islamiske terrornetværker, så
som al-Qaeda og det yderste højre. I Libanon indrømmer han at have
mødtes med udsendinge fra Osama bin Laden, ligesom han vedligeholder
sine intensive kontakter med ultrahøjre kredse inden for bl.a.
Tysklands Nationaldemokratiske Parti.
Han er også ven med den franske højreleder Jean-Marie Le Pen. Huber
har adgang til betydelige pengemidler, idet han blev indvalgt i styret
for den berygtede Al-Taqwa bank, hvis hovedsæde ligger i Schweiz, og
som af den amerikanske, italienske, franske og jordanske
efterretningstjeneste anses for at være hovedcentral for islamiske
terrorgruppers internationale pengetransaktioner. Banken er nu nedlagt
efter at være kommet i amerikanernes søgelys efter 11. september.
Islamisten Hani Ramadan og nazi-muslimen Ahmed Huber optræder side om
side i kataloget for et foretagende, der kalder
sig »Barmhjertigheden«, og som bl.a. har specialiseret sig i salg af
opbyggelige kassetter med islamiske foredrag. Her kan man købe
kassetter med Ahmed Hubers betragtninger om mennskerettighederne i
islam, mens Hani Ramadan taler om den islamiske stat.
Og hvad Tariq Ramadan angår, så udtaler han sin påskønnelse af det
arbejde, der udføres af Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning - en
samling af lærde, flere med tilknytning til ekstremistiske kredse, der
afgiver teologiske responsa om stort og småt inden for islam. Er det
f.eks. farligt at onanere? Ja, hvis man gør det for tit, mener Rådet,
og kvinder skal i hvert fald ikke prøve. En anden højtidelig fatwa fra
den seneste tid berører spørgsmålet, om mennesker faktisk kan blive
bortført af »djinner«, dvs. onde ånder. Det er muligt, svarer Rådet,
men det sker meget sjældent.
Af Helle Merete Brix, journalist og forfatter
Der knyttes stadig forhåbninger til euro-islam, en særlig europæisk
udgave af islam, som skulle kunne indgå smidigt i de europæiske
demokratier. Som foregangsmand for denne udgave af islam nævnes stadig
Tariq Ramadan, egyptisk-schweizisk islamolog og universitetslærer i
filosofi.
Den efterhånden verdensberømte Tariq Ramadan tiltræder nu en stilling
som Henry Luke professor ved Center for Internationale Fredsstudier ved
det velrennommerede katolske Notre Dame Universitet i Indiana i USA.
Tariq Ramadan har hidtil undervist i Freiburg og Geneve. Han er gift med
en fransk konvertit, far til fire og barnebarn af Det Muslimske
Broderskabs stifter Hassan al-Bannah. Det Muslimske Broderskab er den
rigeste og formentlig mest indflydelsesrige islamiske organisation i
verden i dag. Uanset at broderskabet i perioder af strategiske grunde
profilerer sig som fredelige folk, anser de vold for et legitimt politisk
middel. Målet er islam udbredt overalt som altomfattende, totalitært
system. Det Muslimske Broderskab har fungeret som model for militante
islamiske grupper verden over, og bl.a. Osama bin Ladens højre hånd,
lægen al-Zawahiri er udgået fra broderskabet.
I årevis har Ramadan rejst Vesten og særligt Europa tyndt med sin bog
"At være europæisk muslim" og sit budskab om fredelig sameksistens med
europæerne. Han har nær forbindelse til Islamisk-Kristent Studiecenter,
han roses af politikeren Naser Khader, og han er rådgiver for EU i
spørgsmål om islam og ofte oplægsholder på seminarer i Europa, USA og
Canada.
Nærlæser man Tariq Ramadans bog synes det dog at fremgå, at formålet
er at arbejde hen imod en islamisering af den europæiske kultur. Men mere
vigtigt er det egentlig, hvem der oprindeligt udgav bogen. Udgiveren af
den engelske udgave er Islamic Foundation of Leicester. Tariq Ramadan
tilbragte sammen med sin bror Hani et år med at studere på centret.
Leicester-centret fungerer som europæisk central og forlag for den
ekstremistiske organisation Jamaat-e-Islami, grundlagt af en af
islamisternes "helte", pakistaneren Abu al-A´La Mawdudi. I forordet til
den engelske udgave takker Tariq Ramadan da også to af Mawdudis mest
trofaste proselytter, Khursid Ahmad og den senere afdøde Khurram Murad.
I den tyske udgave af bogen Muslimsein retter Tariq Ramadan i forordet
en varm tak til Ibrahim El-Zayat uden hvem bogen "ikke havde været
mulig". Den prisbelønnede tyske journalist og terrorekspert Udo Ulfkotte
skriver i sin bog "Der Krieg in unseren Städten", der udkom sidste år, om
El-Zayat klanen, en af de mest indflydelsesrige, muslimske familier i det
islamistiske landskab i dagens Tyskland. Den unge, mediefeterede Ibrahim
El-Zayat er således bl.a. siden 2002 ny formand for et af Det Muslimske
Broderskabs knudepunkter, "Islamische Gemeinschaft in Deutschland".
Organisationen er forbundet med den tyrkisk-funderede Milli Görüs
organisation. Milli Görüs er Tysklands største islamiske organisation og
klassificeres af efterretningstjenesten som ekstremistisk.
Tidligere formand for "Islamische Gemeinschaft in Deutschland" er et
fremtrædende medlem af Det Muslimske Broderskab Ghaleb Himmat, der sammen
med en anden muslimbroder Yossef Nada, en styrtende rig egypter, der i
dag har italiensk statsborgerskab, indgår i kredsen omkring Ramadan-
familiens bastion, Centre Islamique i Geneve. Her er broderen Hani
formand, Tariq sidder i bestyrelsen og moderen Wafa, der er Hassan al-
Bannahs datter, spiller ifølge kilder en central rolle. Centret er
oprettet med saudiske penge af Ramadan-brødrenes far Said Ramadan, der in
absentia blev idømt tvangsarbejde på livstid for sammen med andre
muslimbrødre at have planlagt et kup mod den egyptiske stat.
Geneve-centret betegnes af terroreksperter som en bastion for militant
islam. Den franske avis Le Monde publicerede i maj 2002 en ubehagelig
artikel om Ramadan-familiens eventuelle forbindelser til den nu nedlagte
Al-Taqwa bank, der er under mistanke for at have fungeret som bank for Al
Qaeda. Både Yossef Nada og Ghaleb Himmat har været ledende kræfter i Al-
Taqwa. Ikke overraskende benægter Tariq Ramadan og familien alt.
Den unge Ibrahim El-Zayat er gennem sit ægteskab giftet ind i Erbakan-
klanen. Denne klan har i årevis har været en væsentlig drivkraft bag
Milli Görüs. Som Tariq Ramadan har Ibrahim El-Zayat gennemslagskraft ikke
mindst hos katolikkerne. Således var Ibrahim El-Zayat inviteret til at
holde foredrag i Det Katolske Akademi i Berlin i 2002, under
overskriften "Den islamiske forståelse af religion og stat og den
sekulære stat".
Ibrahim El-Zayats svoger, Mehmet Erbakan, der er formand for Milli
Görüs i Tyskland, talte ved en islamisk konference i Haag i foråret
2001. Den tyske efterretningstjeneste lyttede med. Mehmet Erbakan sagde
bl.a., at "europæerne tror, at muslimerne kun er kommet til Europa for at
tjene penge. Men Allah har en anden plan". Mehmet Erbakan udtrykte på
mødet sine tanker om, at muslimerne gennem befolkningstilvækst i de
arabiske lande, sammenholdt med det faldende befolkningstal i den
vestlige verden, vil vokse til at blive en væsentlig magtfaktor i Europa.
Muslimerne skal opnå statsborgerskab i de vestlige lande og blive aktive
medlemmer af de politiske partier. På denne måde, mener Mehmet Erbakan,
vil muslimerne fremover blive i Vesten, hvad han mener jøderne er i dag:
Kontrolinstans med økonomi og stat.
Denne form for dobbelt tale er et af islamisterne og Det Muslimske
Broderskabs specialer. Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning
anbefales således af Tariq Ramadan, men rådets formand er Det Muslimske
Broderskabs åndelige vejleder, Yussuf al-Qaradawi, der vil have Vesten
islamiseret og ønsker dødsstraf for homoseksuelle. En anden af Det
Muslimske Broderskabs vestlige institutioner er det private universitet
nær den franske landsby Chateau-Chinon. Universitetet har forskellige
brochurer, alt afhængigt af om man henvender sig til ikke-muslimer eller
muslimer. Til førstnævnte gruppe tales der om et europæisk institut for
humanvidenskab, om assimilitation og multikultur. Til sidstnævnte gruppe
taler man om "engagement i den islamiske sag", om "arabisering" og
"reislamisering".
Tariq Ramadan kan ved møder i større franske byer let samle 2-3000
tilhørere. Det er overvejende unge muslimer, der er tiltrukket af den
stiligt klædte, veltalende Ramadan, der jonglerer med Descartes og
vestlig filosofi, men som mener mænd og kvinder skal holdes adskilt i det
offentlige rum og at muslimske kvinder skal dække sig til og ikke bør
gifte sig uden for den muslimske umma. Ramadan mødte også op til en debat
på fransk tv sidste år med otte bodyguards, muligvis bevæbnede.
Den katolske præst Christian Delorme, der er ansvarlig for kirkens
forbindelse med muslimerne i Lyons stift er en af Ramadans tidligere
støtter. I dag mener Christian Delorme, at Tariq Ramadan og hans folk
forsøger at fremelske "en kolonisering af sjælene med én eneste muslimsk
identitet". Christian Delorme anklager Ramadan for at opmuntre unge
muslimer til at hade Vesten og for at ønske "et autonomt samfund i
republikken".
Historien om Tariq Ramadan er historien om Det Muslimske Broderskabs
infiltration i Vesten. I hundredevis af promintente muslimbrødre har
siden midten af 50erne forladt Egypten for at slå sig ned i Vesten for
bl.a. at præge det muslimske mindretal i fundamentalistisk retning. I
Vesten har muslimbrødrene også haft mulighed for at holde gamle nazi-
forbindelser vedlige. Tariq Ramadans bedstefar Hassan al-Bannah var en
varm beundrer af nazismen. Tariq Ramadan deltog selv i januar i år i en
islamisk konference i Canada. Her var en af de øvrige deltagere den
kristne amerikaner dr. William W. Baker, hvis forbindelser med
amerikanske nynazister pressen tidligere har kortlagt. Hvem sagde euro-
islam?
Offentliggjort 26. november 2004 22:30 Tip en ven Print-version
Nye toner fra imam
Af LAURITS NANSEN
Han har været kritiseret for udtalelser om, at kvinder, som ikke bærer
tørklæder, selv har en del af skylden, hvis de bliver voldtaget. Fredag
ledte imam Shahid Mehdi bønnen i Det Islamiske Trossamfund. Kvinder har ret
til at klæde sig, som de vil, fastslog han.
JP extra
Imam Shahid Mehdi ledte for første gang fredagsbønnen. Foto: Lars Krabbe
--------------------------------------------------------------------------------
Links
Regeringens svar på kritikken (22/09)
Gil-Robles rapport om Danmark
--------------------------------------------------------------------------------
Relaterede artikler
Forskere: Vi ved for lidt om islam i Danmark
Fogh: Nu gælder det praktisk integration
Fogh vil fryse ekstreme muslimer ud
Omstridt imam tager til genmæle
Imam: Sharia hører ikke hjemme her
Toppolitikere: Integrationen er slået fejl
Haarder ønsker islam moderniseret
Århus sikker på ghettostøtte
Moderate muslimer bange for at ytre sig
Pakistanske unge siger fra
[Se alle]
--------------------------------------------------------------------------------
De godt 300 bedende lå på knæene i snorlige rækker med ansigterne vendt mod
Mekka. På en ophøjet talerstol ved bagvæggen stod imamen Shahid Mehdi og
prædikede vers fra Koranen på et miks af arabisk og dansk. Ordene flød ud
fra et par overstyrede højtalere.
»Allah siger, at man skal holde sig fra at undertrykke kvinder med vold
eller ord. En kvinde har stor respekt og høj status i Koranen. Derfor har
tvangsægteskaber heller ikke noget med islam at gøre,« sagde imamen og lod
øjnene glide hen over forsamlingen af ældre mænd og små drenge, der sad i
strømpesokker spredt rundt på de blåblomstrede tæpper.
Kvinderne fulgte fredagsbønnen, der blev transmitteret på en tv-skærm fra
mindre lokaler i den tilstødende bygning.
»Er det ikke ham, der har været i tv med nogle udtalelser om kvinder med
tørklæder. Han har aldrig været her før,« sagde en ung mand ved navn Hassan.
Første fredagsbøn
Læs hele artiklen ved login eller køb af adgang
3 danskboende imamers synspunkter indsamlet af Rolf Slot-Henriksen:
Ahmad Abulaban: Ledende imam i Danmark. Leder for 15.000 muslimske familier
og konvertitter i Danmark.
Udpeget som forhandler med kirkeministeriet og justitsministeriet.
Er kendt for opslag til fordel for hellig krig i Algeriet og støtte til GIA,
terrorbevægelsen, som står for op mod 80.000 mord i Algeriet, hvor man
bruger den islamiske metode at fjerne modstandere ved at skære halsen over
på dem fra øre til øre jævnfør koranens sura 47.5: "Når I (muslimer) da
møder de vantro, så hug deres halse over, og når I så har fået magt over dem
så bind dem fast i bånd" og jævnfør Sura 8.13: "Jeg vil kaste rædsel i
hjerterne på dem, der er vantro, og troende skær deres halse over og hug
deres fingerspidser af. Sådan skal det gå dem, der modsætter sig Allah og
hans profet (Muhammad)". Abulabans moske er netop opkaldt efter 8. Sura!
På spørgsmålet om han fordømmer mordene på udlændinge i Algeriet (munke,
journalister, europæere etc.) svarer han: "De kan ikke forvente et kort svar
på et så indviklet spørgsmål". På spørgsmålet, om det da er godt eller
dårligt at dræbe, svarer han: Måske spreder udlændingene AIDS i Algeriet,
ligesom jøderne spreder AIDS i Egypten" (Jyllands-Posten 21.08.1994)
Abulaban har haft "den blinde sheik" Omar abdel Rahman til at tale i sin
moske og modtog denne med åbne arme og stor ærbødighed. Omar Abdel Rahma,
som nu er dømt til livsvarigt fængsel i USA for mord og sprængning af "World
trade Center", er kendt for sine klare udtalelser: "Slå til og dræb Guds
fjender overalt for at få fjernet efterkommere af aber og svin fodret ved
zionismens, kommunismens og imperialismens bord" (citat E. Ettrup.
"Islamiske ekstremister". Kbh. 1996). Abdel Rahman blev også modtaget med
åbne arme i flere århusianske moskeer.
Per Hagemann
"Per Hagemann" <per...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:41ab4ded$0$199$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> uddybende dokumentation bringes i et svarindlæg, som dog kun er beregnet
> til at søge i, ikke til at læse fra ende til anden, da det ville
> tidsforbruge mange timer.
>
B.T. 25. november 2004, 1. sektion, side 6
B.T. afslører V-folketingskandidat Tariq Sundoo i dobbeltspil.
Integrationsminister Bertel Haarders yndlings-indvandrer opfordrer i
skjul muslimer til arrangerede ægteskaber
Af THOMAS NØRMARK KROG
Troværdighed
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=232847
Dansk muslim tilfreds med filmskabers død
Omar Shah mødes af skarp kritik efter at have udtrykt sin glæde over, at
den myrdede filmskaber, Theo Van Gogh, ikke længere kan "nyde sit
perverse kunst-værk"
Af Bente Clausen
http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=20041111166120.txt:
Pia Kjærsgaards ugebrev
- mandag den 22. november 2004
De muslimske demokrater
"Det var en pigeaften, så stemningen var enormt fjantet. En af os havde
ligefrem klædt sig ud som heks med pukkelryg og lang næse, så det virkede
helt malplaceret at diskutere noget så alvorligt som mordet på Theo van
Gogh".
Sådan lyder det nu forhenværende socialdemokratiske byrådsmedlem i Herlev,
Fatima Shahs forklaring på, at hun for åbent tv kom for skade at blåstemple
mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh. Hovsa, den smuttede;
men det var den gode stemnings skyld...
Fatima Shah var på vej ind i en bus, da hun blev ringet op af forfatteren
Mohammed Rafiq og spurgt om sit syn på stening af kvinder og ægteskaber
mellem danskere og muslimer. Det var selvfølgelig heller ikke nemt for
byrådsmedlemmet sådan at skulle overskue den komplekse situation at sidde i
en bus og at tale med en journalist samtidig. Så, hovsa - den smuttede
desværre igen, og Fatima Shah fik vist sagt, at hun ikke brød sig om
blandede ægteskaber og at stening, da var udmærket.. men det var jo fordi
hun var så stresset..
Da det gik op for Fatima Shah, at hun havde trådt i spinaten, forsøgte hun
så at bortforklare. Først handlede det om, at steningen skulle forstås i
metaforisk - billedlig - forstand og så var anliggendet om ægteskaber "bare"
hendes egen personlige holdning, som om det var fuldkommen ligegyldigt, at
kvinden rent personligt gik ind for, at danske kristne mænd og kvinder ikke
var gode nok til at blive gift med muslimer. Et synspunkt som nok hvis det
var kommet med omvendt fortegn fra en dansk mand havde givet venstrefløjen
anledning til at spy galde i flere dage.
Til slut landede Fatima Shahs argument, der hvor det tilsyneladende altid
lander, når muslimske fundamentalister bliver gået på klingen for deres
holdninger: Årsagen til Fatima Shahs afskyelige synspunkter er.. hendes
religion - og den kan hun jo ikke afsværge...
Som om at blot fordi nogle fuldkommen tossede synspunkter bliver pakket ind
i en religiøs sammenhæng, så bliver disse synspunkter legitime. Vel gør de
ej, de synspunkter, som Fatima Shah forfægter er afskyelige. Punktum.
Hvis det da så bare kun var Fatima Shah, det handlede om. Men flere
politikere med muslimsk baggrund har vist sig at have samme synspunkter. Den
blåøjede stifter af foreningen "Kritiske Muslimer", den radikale Sherin
Khankan, nægtede således at skrive under på en resolution, der fordømte
sharia-lovgivningen. Det kunne den "kritiske" muslimske kvinde ikke, fordi
hun så ville have taget afstand fra sin religion.
Minhaj ul-Quran-folkene Mona Sheikh, Babar Baig og Tanwir Ahmed mente heller
ikke, der var noget til hinder for, at de opretholdt medlemskab af Minhaj
ul-Quran, der går ind for håndsafhugning, stening og dødsstraf samtidig med,
at de var medlemmer af Det Radikale Venstre.
Tanwir Ahmed sidder i dag i borgerrepræsentationen for De Radikale og
spreder sine mullah-inspirerede holdninger ved enhver lejlighed. Mona Sheikh
og Sherin Khankan er belønnet for deres menneskesyn med et medlemskab af den
radikale hovedbestyrelse.
Jeg har tit undret mig over konstant at blive kritiseret for mit
Af: Johannes Sørensen
Dansen om imamerne
Gyseligt sharia-sludder
Af Glen Winzor
Det rene vrøvl
Sharia er irrelevant
Politiken - 12.05.2001
Venlig hilsen
Naser Khader
Mona Sheikh
Stud.mag
> Jyllands-Posten.
>
> ----------------------------------------------------------------------
>
> islamisk stat !
>
Kære Christian!
I begyndelsen af april måned år 2000, gjorde Wallait Khan det samme - blot
til
fordel for Venstre. ... Om Wallait Khan's gæld - til SF (og andre). ...
www.sfkbh.dk/old/debatter/debatter_2000_04.html
Minoritetspartiet anbefaler Tanveer Sharif
Lars Hutters
Tanveer Sharif
MINORITETSPARTIET
Fra:/arcana (marsi...@kangoroo.gov)
Emne:SF-valgkamp... :-)
View: Complete Thread (5 artikler)
Original Format
Nyhedsgruppe:dk.politik
Dato:2001-11-08 00:47:55 PST
Der er opstået mystik om en historie, som SFs kandidat til Folketinget,
Kamal Qureshi, søndag aften fortalte til to TV-kanaler.
Qureshi fortalte, hvordan hans ven blev udsat for vold, mens han natten til
lørdag hjalp Qureshi og en anden ven med at hænge valgplakater op på
Københavns Rådhusplads.
Men flere kilder har over for B.T. efterfølgende sået tvivl om, hvorvidt
episoden overhovedet har fundet sted.
http://www.bt.dk/Tema.pl?aid=75452&fid=100034141
Nyhedsbrev fra Den Danske Forening
28. februar 2003
Overvågningsindustrien
Flere og flere danskere ytrer efterhånden deres mening om især
Den islamiske forbindelse
Ligesom Osama bin Ladens al-Qaeda støttede det pakistanske Minhaj
M. Kasler
PRESSEMEDDELELSE:
København den 23. April
Vedrørende artikel i BT den 22. April skrevet af Birgit Eskholm
RE: Fanatiske muslimer infiltrerer det Radikale Venstre
Indledningsvis må vi understrege at vi i foreningen Idara Minhaj Ul Quran
er forundret og uforstående overfor den omtale vores forening har fået i BT
I igår, siden ingen af de karakteristika der er nævnt i artiklen indgår i
foreningens formål, tværtom!
Argumenter for at vi er en fundamentalistisk bevægelse ses ikke at være det
der fylder spalteplads i artiklen, hvor har avisen disse fejlagtige
oplysninger fra??
Det er injurierende at stemple vores demokratiske forening for
fundamentalistisk og foretaler for idealer der går imod demokratiet, når
netop demokrati og menneskerettigheder er det der ligger øverst på vores
prioritetsliste.
Aritklen er baseret på et usagligt grundlag, man har ikke undersøgt hvad
23 april.
Med venlig hilsen
"De udspekulerede konspiratoriske aktivister"!
Næstformand Idara minhaj Ul Quran ( "Koranens vej")
Babar Baig TLF 23209988, Email. Babar...@hotmail.com www.myldk.com
Politiken juni 2001
Lighed for alle!
Af Sameena Basharat, forkvinde for VISION - den om lighed
Mange medlemmer af Folketinget tilhører kristne organisationer og enkelte
Ahmadiyya-muslimer er et forfulgt religiøst mindretal i
Unge muslimer, der ønsker at repræsentere andre borgere i
De fejlciterede?
Sekularisering
Uklar stening
Tanwir Ahmad (Urban 26/10-02)
Islamisk stat nedefra
Fundamentalist per definition
--
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=338736
http://www.jp.dk/login?url=indland/artikel:aid=2660950
Per Hagemann
"Per Hagemann" <per...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:41ab4ded$0$199$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> uddybende dokumentation bringes i et svarindlæg, som dog kun er beregnet
> til at søge i, ikke til at læse fra ende til anden, da det ville
> tidsforbruge mange timer.
>
B.T. 25. november 2004, 1. sektion, side 6
B.T. afslører V-folketingskandidat Tariq Sundoo i dobbeltspil.
Integrationsminister Bertel Haarders yndlings-indvandrer opfordrer i
skjul muslimer til arrangerede ægteskaber
Af THOMAS NØRMARK KROG
Troværdighed
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=232847
Dansk muslim tilfreds med filmskabers død
Omar Shah mødes af skarp kritik efter at have udtrykt sin glæde over, at
den myrdede filmskaber, Theo Van Gogh, ikke længere kan "nyde sit
perverse kunst-værk"
Af Bente Clausen
http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=20041111166120.txt:
Pia Kjærsgaards ugebrev
- mandag den 22. november 2004
De muslimske demokrater
"Det var en pigeaften, så stemningen var enormt fjantet. En af os havde
ligefrem klædt sig ud som heks med pukkelryg og lang næse, så det virkede
helt malplaceret at diskutere noget så alvorligt som mordet på Theo van
Gogh".
Sådan lyder det nu forhenværende socialdemokratiske byrådsmedlem i Herlev,
Fatima Shahs forklaring på, at hun for åbent tv kom for skade at blåstemple
mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh. Hovsa, den smuttede;
men det var den gode stemnings skyld...
Fatima Shah var på vej ind i en bus, da hun blev ringet op af forfatteren
Mohammed Rafiq og spurgt om sit syn på stening af kvinder og ægteskaber
mellem danskere og muslimer. Det var selvfølgelig heller ikke nemt for
byrådsmedlemmet sådan at skulle overskue den komplekse situation at sidde i
en bus og at tale med en journalist samtidig. Så, hovsa - den smuttede
desværre igen, og Fatima Shah fik vist sagt, at hun ikke brød sig om
blandede ægteskaber og at stening, da var udmærket.. men det var jo fordi
hun var så stresset..
Da det gik op for Fatima Shah, at hun havde trådt i spinaten, forsøgte hun
så at bortforklare. Først handlede det om, at steningen skulle forstås i
metaforisk - billedlig - forstand og så var anliggendet om ægteskaber "bare"
hendes egen personlige holdning, som om det var fuldkommen ligegyldigt, at
kvinden rent personligt gik ind for, at danske kristne mænd og kvinder ikke
var gode nok til at blive gift med muslimer. Et synspunkt som nok hvis det
var kommet med omvendt fortegn fra en dansk mand havde givet venstrefløjen
anledning til at spy galde i flere dage.
Til slut landede Fatima Shahs argument, der hvor det tilsyneladende altid
lander, når muslimske fundamentalister bliver gået på klingen for deres
holdninger: Årsagen til Fatima Shahs afskyelige synspunkter er.. hendes
religion - og den kan hun jo ikke afsværge...
Som om at blot fordi nogle fuldkommen tossede synspunkter bliver pakket ind
i en religiøs sammenhæng, så bliver disse synspunkter legitime. Vel gør de
ej, de synspunkter, som Fatima Shah forfægter er afskyelige. Punktum.
Hvis det da så bare kun var Fatima Shah, det handlede om. Men flere
politikere med muslimsk baggrund har vist sig at have samme synspunkter. Den
blåøjede stifter af foreningen "Kritiske Muslimer", den radikale Sherin
Khankan, nægtede således at skrive under på en resolution, der fordømte
sharia-lovgivningen. Det kunne den "kritiske" muslimske kvinde ikke, fordi
hun så ville have taget afstand fra sin religion.
Minhaj ul-Quran-folkene Mona Sheikh, Babar Baig og Tanwir Ahmed mente heller
ikke, der var noget til hinder for, at de opretholdt medlemskab af Minhaj
ul-Quran, der går ind for håndsafhugning, stening og dødsstraf samtidig med,
at de var medlemmer af Det Radikale Venstre.
Tanwir Ahmed sidder i dag i borgerrepræsentationen for De Radikale og
spreder sine mullah-inspirerede holdninger ved enhver lejlighed. Mona Sheikh
og Sherin Khankan er belønnet for deres menneskesyn med et medlemskab af den
radikale hovedbestyrelse.
Jeg har tit undret mig over konstant at blive kritiseret for mit
Per Hagemann
>
> "Per Hagemann" <per...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:41ab4ded$0$199$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>> uddybende dokumentation bringes i et svarindlæg, som dog kun er beregnet
>> til at søge i, ikke til at læse fra ende til anden, da det ville
>> tidsforbruge mange timer.
> >
Debatten BT 2004-10-01
Islams Martin Luther?
'
ninger
,
Offentliggjort 26. november 2004 22:30 Tip en ven Print-version
Nye toner fra imam
Af LAURITS NANSEN
Han har været kritiseret for udtalelser om, at kvinder, som ikke bærer
tørklæder, selv har en del af skylden, hvis de bliver voldtaget. Fredag
ledte imam Shahid Mehdi bønnen i Det Islamiske Trossamfund. Kvinder har ret
til at klæde sig, som de vil, fastslog han.
JP extra
Imam Shahid Mehdi ledte for første gang fredagsbønnen. Foto: Lars Krabbe
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Første fredagsbøn
Læs hele artiklen ved login eller køb af adgang
3 danskboende imamers synspunkter indsamlet af Rolf Slot-Henriksen:
Ahmad Abulaban: Ledende imam i Danmark. Leder for 15.000 muslimske familier
og konvertitter i Danmark.
Udpeget som forhandler med kirkeministeriet og justitsministeriet.
Er kendt for opslag til fordel for hellig krig i Algeriet og støtte til GIA,
terrorbevægelsen, som står for op mod 80.000 mord i Algeriet, hvor man
bruger den islamiske metode at fjerne modstandere ved at skære halsen over
på dem fra øre til øre jævnfør koranens sura 47.5: "Når I (muslimer) da
møder de vantro, så hug deres halse over, og når I så har fået magt over dem
så bind dem fast i bånd" og jævnfør Sura 8.13: "Jeg vil kaste rædsel i
hjerterne på dem, der er vantro, og troende skær deres halse over og hug
deres fingerspidser af. Sådan skal det gå dem, der modsætter sig Allah og
hans profet (Muhammad)". Abulabans moske er netop opkaldt efter 8. Sura!
På spørgsmålet om han fordømmer mordene på udlændinge i Algeriet (munke,
journalister, europæere etc.) svarer han: "De kan ikke forvente et kort svar
på et så indviklet spørgsmål". På spørgsmålet, om det da er godt eller
dårligt at dræbe, svarer han: Måske spreder udlændingene AIDS i Algeriet,
ligesom jøderne spreder AIDS i Egypten" (Jyllands-Posten 21.08.1994)
Abulaban har haft "den blinde sheik" Omar abdel Rahman til at tale i sin
moske og modtog denne med åbne arme og stor ærbødighed. Omar Abdel Rahma,
som nu er dømt til livsvarigt fængsel i USA for mord og sprængning af "World
trade Center", er kendt for sine klare udtalelser: "Slå til og dræb Guds
fjender overalt for at få fjernet efterkommere af aber og svin fodret ved
zionismens, kommunismens og imperialismens bord" (citat E. Ettrup.
"Islamiske ekstremister". Kbh. 1996). Abdel Rahman blev også modtaget med
åbne arme i flere århusianske moskeer.
Asmat Gilani, som er pakistansk imam ved Minhaj-ul-Qurán moskeen (Koranens
vej) i Valby:
Til Ekstra Bladet 06-04-1997:
Author Topic Page: 1 2 3 of 3
Mehaq
Desi Star
Status: Offline
Posted - 13 Feb 2003 : 18:22:30
--------------------------------------------------------------------------------
Har nogen herinde egentlig least hans bog "Aere og skam" (er det den
hedder?)?
Hvad synes man om den eller hvad lyder anmeldelserne paa?
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Denmark | Posts: 1674
n/a
deleted
Status: Offline
Posted - 13 Feb 2003 : 18:26:56
--------------------------------------------------------------------------------
HMM DEN TUMPE...
HAHAHA JEG SKAL SKRIVE NOGET TIL DIG SENERE..
SÅ KAN DU SELV FINDE UD AF HVORDAN HAN ER.. HAN VED INTET OM ISLAM..
HAN ER HELT FORVIRRET I BOGEN.. NOGEN GANGE SIGER HAN NOGET, OG NOGEN GANGE
NOGET.. DEN IDIOT..
*~ Let there be among you a group that invites to the good, orders what is
right and forbids what is evil, and they are those who are successful ~*
(tmq 3:104)
*** Mohabbat gi rahoun mei, hum saath hote, sagar milte, phir phi nehi rote,
kash aap hamareh hote***
--------------------------------------------------------------------------------
Country: | Posts: 1563
IK
Starting Member
Status: Offline
Posted - 13 Feb 2003 : 20:57:35
--------------------------------------------------------------------------------
Ja jeg har engang læst den. Synes ikke at den var noget særligt- siger intet
nyt eller informativt..og er ret indskrænket i forhold til beskrivelse af
islam.
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Denmark | Posts: 45
I Am The Best
Desi Star
Status: Offline
Posted - 13 Feb 2003 : 21:15:21
--------------------------------------------------------------------------------
Han er fortabt! Var på vores skole en gang og *uck hvor er han skod!
I Wanna Act Right But Can't Play My Cards Right
Don't Let Me Go Astray Show Me The Right Path
So I Can Be Amongst The Righteous And Not Those Who Catch Your Wrath!
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Denmark | Posts: 1168
n/a
deleted
Status: Offline
Posted - 13 Feb 2003 : 22:04:35
--------------------------------------------------------------------------------
Mehaq du skal læse en lille bog af Aminah Tøn.. tøn.. et ellers andet
hun har lavet en fortlking af hans bog..
hun kommer VIRKELIG med gode synspunkter..
*~ Let there be among you a group that invites to the good, orders what is
right and forbids what is evil, and they are those who are successful ~*
(tmq 3:104)
*** Mohabbat gi rahoun mei, hum saath hote, sagar milte, phir phi nehi rote,
kash aap hamareh hote***
--------------------------------------------------------------------------------
Country: | Posts: 1563
Mehaq
Desi Star
Status: Offline
Posted - 16 Feb 2003 : 21:12:10
--------------------------------------------------------------------------------
Ok tak
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Denmark | Posts: 1674
Roshni
Forum Admin
Status: Offline
Posted - 18 Feb 2003 : 18:01:53
--------------------------------------------------------------------------------
Salam Mehaq,
jeg læste også Khaders "guldkorn" () engang for længe siden.
Jeg ville absolut ikke anbefale hans bog "ære og skam". Jeg synes det er i
orden, at Khader skriver om den arabiske kultur osv... men at man ligefrem
citerer Koranvers forkert... dét kalder jeg skamfuldt.
Nu husker jeg ikke engang særlig meget af bogen. Husker bare, at jeg dengang
syntes, at der var skrevet en del vrøvl. Han kunne ikke engang selv
diffentiere mellem kultur og religion og derfor fandt jeg det hylende skægt,
at denne selverklærede "ekspert", havde fået lov til at udgive en bog.
Vi holder ikke op med at lege, bare fordi vi bliver ældre;
Vi bliver ældre, hvis vi stopper med at lege.
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Denmark | Posts: 2647
n/a
deleted
Status: Offline
Posted - 18 Feb 2003 : 20:43:35
--------------------------------------------------------------------------------
Hej alle sammen..
jeg har tideligere haft diskution om denne bog.. og fandt en gammel mail jeg
havde sendt til en veninde..
I får lige noget om hans bog... nogen af de smår ting han har fortolket
forkert..
S.104: (citat) "Blandt muslimske kvinders helligste pligter er fuldstændig
lydighed mod manden. Hun må ikke være uenig med ham, stille spørgsmål ved
hans dispositioner eller diskutere med ham, og slet ikke i andres påhør.
Sker det, kan manden (if. Koranen 4,34) irettesætte sin hustru. (Der står
dog intet om, hvordan, men det er slået fast i overleveringerne, at manden
ikke må slå hende)."
Det er IKKE korrekt, at en hustru ikke må være uenig med sin mand, sætte
spørgsmålstegn ved hans dispositioner eller diskutere med ham. Koranen
påbyder tværtimod de troende at rådføre sig med hinanden i alle anliggender
(42:38) - og selv de mest forstokkede lærde er enige om, at lydighed over
for Gud står over lydighed over for manden! Man skal naturligvis ikke adlyde
et andet menneske, dersom det beordrer en til at handle i strid med islam.
Der er sågar et meget kendt eksempel i den islamiske historie, hvor en
kvinde i fuld offentlighed modsiger kaliffen Omar, og han erkender, at han
tog fejl - og at hun havde ret. Så når en kvinde i fuld offentlighed kan
irettesætte landets leder, kan en hustru også irettesætte sin egen mand. Det
vil dog nok være naturligt for ægtefæller, som nærer kærlighed til hinanden,
at man forsøger at holde eventuelle uoverensstemmelser inden for hjemmets
fire vægge.
Sløret og tørklædet
S.111: (citat) "Koranen beskæftiger sig egentlig ikke med "hidjab" (slør) -
hidjab betyder bogstaveligt at skjule."
Det er IKKE rigtigt, at Koranen ikke beskæftiger sig med "hidjab". Ordet
forekommer hele otte gange - MEN dog intetsteds i forbindelse med hverken
kønsadskillelse eller klædedragt!(4)
>
S.111: (citat) "Koranen forlanger ikke, at kvinder skal dække hele kroppen
fra top til tå, men at de klæder sig anstændigt på og ikke udstiller sig for
andre end deres mænd. I Koranen (24,31-32) tales der kun om anstændig
påklædning (dvs. tildækning af kropsformer og kønsdele) - både for mænd og
kvinder. I Koranen (24,31) hedder det: "Sig til de troende mænd, at de skal
sænke deres blikke (når de møder andres kvinder) og bevare deres dyd. tte er
renere for dem." Og i (24,32) hedder det: "Og sig til de troende kvinder, at
de (på samme vis) skal sænke deres blikke (når de ser fremmede mænd) og
bevare deres dyd og ikke åbenbare deres (naturlige og kunstige) skønhed...""
Forfatteren har øjensynligt været i et dilemma, hvad angår sløret/tørklædet.
Han vil gerne argumentere IMOD - men kan ikke se nogen anden udvej end at
stoppe sit citat lige FØR det springende punkt. Koranen 24,32 fortsætter
nemlig således: "... undtagen hvad
>der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om
>deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen over for deres
>ægtemænd eller ..." !(5)
>S.111-112: (citat) "Profeten overførte dette højstatussymbol fra kvinderne
>i den kristne kultur til sine egne døtre og hustruer. ... I Koranen (33,60)
>hedder det: "O du Profet, sig til dine hustruer og døtre og til de troendes
>kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når
>de går ud)..." ... Der er intet, der tyder på, at Muhammad nogensinde
>krævede, at alle islamiske kvinder skulle bære slør, dvs. tilsløre sig fra
>top til tå. Koranen kræver det som tidligere nævnt heller ikke."
>Forfatteren hævder her, at Profeten påbød "sine egne døtre og hustruer" at
>tilsløre sig - hvorefter han citerer et koranvers, der ganske utvetydigt
>påbyder Profeten at sørge for, at hans "hustruer og døtre og de troendes
>kvinder" tager deres "ydre kåber tæt sammen om og over sig" - for derefter
>at hævde, at Muhammad aldrig nogensinde krævede, "at alle islamiske kvinder
>skulle bære slør"! Mener forfatteren virkelig, at Profeten handlede i
>modstrid med Koranen, eftersom han angiveligt undlod at påbyde "de troendes
>kvinder" at "tilsløre sig fra top til tå", som det citerede koranvers
>ellers påbyder ham at gøre?
Til støtte for sin argumentation skriver forfatteren, at "...fremtrædende
muslimske feminister som Fatima Mernissi og Nawal Saadawi hævder, at man
hverken i Mekka eller Medina kendte noget til
>hidjab, før Muhammad indførte det for sine egne hustruer." (s.111)
I sin litteraturliste nævner forfatteren tre bøger af den marokkanske
sociolog Fatima Mernissi, bl.a. "The veil and the male elite" og "Women and
Islam" (der er i øvrigt tale om én og samme bog i nøjagtig samme
oversættelse, men udgivet i USA og England - derfor med forskellig titel).
Jeg bruger selv den originale franske udgave "Le harem politique", og ikke
på noget tidspunkt hævder Fatima Mernissi, at Profeten skulle have indført
hidjab/tilsløring udelukkende for sine egne hustruer. Og jeg mindes ikke, at
hun i nogen af sine andre bøger, artikler eller mange interview skulle have
hævdet noget sådant. Det, Fatima Mernissi (og andre) derimod fremfører - med
henvisning til Koranen 33:30-34, der ganske klart og utvetydigt henvender
sig udelukkende til Profetens hustruer - er, at Profeten på intet tidspunkt
har påbudt de troende kvinder at afsondre sig fysisk og ikke forlade
hjemmets fire vægge - og det er jo noget ganske andet.
S.192: (citat) " Er kvinden gravid, træder skilsmissen først i kraft ved
fødslen, og barnet tilfalder (if. islamisk ret) teoretisk set manden. Men i
praksis vil det dog oftest være sådan, at kvinden beholder sit barn og evt.
andre mindreårige børn, der ammes. Hvis manden forlanger forældremyndigheden
over barnet (børnene) på et senere tidspunkt..."
Forfatteren taler om teori og praksis, men er øjensynlig ikke klar over, at
klassisk "islamisk ret", som han henviser til, skelner mellem
omsorgsmyndighed (hadâna) og juridisk forældremyndighed eller værgemål
(wilaya). En mor har - uanset om hun er gift med barnets far eller ej -
omsorgsmyndighed over sine mindre børn (hvis hun da ellers opfylder de
gængse kriterier om bl.a. at føre et ulasteligt liv og ikke hindre faderen i
at se sine børn). Det er derimod altid faderen, der - iflg. klassisk
"islamisk ret" - har den juridiske forældremyndighed og er den eneste, der
kan træffe større beslutninger f.eks. med hensyn til barnets skolegang eller
rejser - selvom barnet bor hos hans fraskilte hustru og hun har
omsorgsmyndigheden.
Det er først i de senere år, at det - i nogle få lande - overhovedet er
blevet muligt for en kvinde at få juridisk forældremyndighed over sine børn.
Eksempelvis kan en mand ved testamente overdrage den juridiske
forældremyndighed til sin hustru i tilfælde af sin egen død. Før i tiden
overgik det juridiske værgemål automatisk til faderens nærmeste mandlige
slægtning - selvom moderen havde den daglige omsorgs-myndighed (hadâna).
*~ Let there be among you a group that invites to the good, orders what is
right and forbids what is evil, and they are those who are successful ~*
(tmq 3:104)
*** Mohabbat gi rahoun mei, hum saath hote, sagar milte, phir phi nehi rote,
kash aap hamareh hote***
--------------------------------------------------------------------------------
Country: | Posts: 1563
Nabila_87
Starting Member
Status: Offline
Posted - 18 Feb 2003 : 20:51:46
--------------------------------------------------------------------------------
Det staves vist Naser Khader... Men nope jeg har ikke læst bogen...
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Denmark | Posts: 19
Mehaq
Desi Star
Status: Offline
Posted - 19 Feb 2003 : 15:20:14
--------------------------------------------------------------------------------
Han maa vel overleve at hans navn staves forkert hvis han kan faa lov til a
citere en hel religion forkert;o)
Tak alle. Ok saa dvs. ikke laese den? Jeg har nu aldrig set ham som islam
ekspert men medierne har udpeget ham. Han er jo heller ikke muslim og har
sagt dette ret aabent. Men ok han har sin mening og vi andre vores. Andre
boger om islam man kan anbefale saa?
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Denmark | Posts: 1674
Julius Cæsar
Emperor of OPSA
Status: Offline
Posted - 19 Feb 2003 : 17:11:32
--------------------------------------------------------------------------------
Mehaq hvornår har Naser Khader sagt at han ikke er muslim??????????
Jeg sidder inde med alt opsa-insider viden og derfor. Så hvis du..... hvis
du er i tvivl eller bare nysgerrig om noget så spørg løs!
PS! kom i besiddelse af det, ved en fejl d. 13. maj 2003 klokken 14:32!
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Azores | Posts: 3692
Mehaq
Desi Star
Status: Offline
Posted - 19 Feb 2003 : 17:53:57
--------------------------------------------------------------------------------
Faisal, Hmm jeg laeste et interview af ham for ca. 11/2 aar siden. Deri
berettede han hvordan hele hans familie havde det svaert med at ville bo med
sin danske kaereste som ikke vil konvertere til Islam, hvordan de har to
born idag, hvordan han vil opfordre sine piger til prove ting og sager inkl.
sex og hvordan han ja ikke var praktiserende muslim. Det kan saa vaere han
muligvist har aendret sig mellemtiden? Hvorfor mener du da anderledes?
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Denmark | Posts: 1674
n/a
deleted
Status: Offline
Posted - 19 Feb 2003 : 18:43:37
--------------------------------------------------------------------------------
Mehaq du kan jo godt læse bogen.. det er der jo ikke noget galt i..
så finder du bare ud af at han ikke kan finde ud af det med islam.. hihihi
*~ Let there be among you a group that invites to the good, orders what is
right and forbids what is evil, and they are those who are successful ~*
(tmq 3:104)
*** Mohabbat gi rahoun mei, hum saath hote, sagar milte, phir phi nehi rote,
kash aap hamareh hote***
--------------------------------------------------------------------------------
Country: | Posts: 1563
Julius Cæsar
Emperor of OPSA
Status: Offline
Posted - 19 Feb 2003 : 23:02:37
--------------------------------------------------------------------------------
quote:
--------------------------------------------------------------------------------
Originally posted by Mehaq
Faisal, Hmm jeg laeste et interview af ham for ca. 11/2 aar siden. Deri
berettede han hvordan hele hans familie havde det svaert med at ville bo med
sin danske kaereste som ikke vil konvertere til Islam, hvordan de har to
born idag, hvordan han vil opfordre sine piger til prove ting og sager inkl.
sex og hvordan han ja ikke var praktiserende muslim. Det kan saa vaere han
muligvist har aendret sig mellemtiden? Hvorfor mener du da anderledes?
--------------------------------------------------------------------------------
Såvidt jeg ved så siger manden at han er kulturmuslim! Og jeg har endnu ikke
hørt nogle religiøse autoriteter erklære ham kafir. Så jeg ved ik rigtig:
Han er vel bare en kulturmuslim?
Jeg sidder inde med alt opsa-insider viden og derfor. Så hvis du..... hvis
du er i tvivl eller bare nysgerrig om noget så spørg løs!
PS! kom i besiddelse af det, ved en fejl d. 13. maj 2003 klokken 14:32!
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Azores | Posts: 3692
Fatih
Junior Member
Status: Offline
Posted - 20 Feb 2003 : 08:10:44
--------------------------------------------------------------------------------
Assalamu aleikum.
I sin bog "Ære og skam" fører Naser Khader "bevis" for at Koranen er et
produkt af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, samt at ældre
mesopotamiske traditioner har haft indflydelse på den måde Profeten Muhammad
(saw) "opfandt" Islam på. Spørgsmålet er: Er man muslim, hvis man ikke tror
på at Koranen er Allahs ord, og i stedet skriver som Khader gør?
Når han siger at han er kulturel muslim, er det jo fordi han er vokset op i
en muslimsk kultur (også det er nok ret tvivlsomt, det er jo snarere
mellemøstlig kultur der er tale om), men han har ikke underkastet sig Islam
(og ordet muslim betyder én der har underkastet sig Allahs vilje). Hvis man
ikke bekender sig til Allahs enhed OG Profeten Muhammads (saw) risâlah (at
han er Allahs Sendebud, og at Koranen er Allahs ord), så er man ifølge
Koranen selv blandt kâfirîn (de Gudsfornægtende).
Har vi andre referencer end Koranen, når vi skal måle om vi er muslimer
eller ej? Nå nej, vi må jo ikke dømme. Fy fy skamme, Koranen dømmer jo
mennesker som stakkels Naser Khader!
Vi må hellere tage afstand fra Koranen, for at vi ikke kommer til at kalde
folk for ikke-muslimer! :-)
Fi amânillah
Fatih
PS: Læs om Khaders "bevisførelse" på Islam.dk på
http://www.islam.dk/content.asp?art_id=93
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Denmark | Posts: 121
Shizaa
Senior Member
Status: Offline
Posted - 20 Feb 2003 : 08:57:31
--------------------------------------------------------------------------------
Aoa
Mehaq, jeg har læst bogen, men ser den ikke som en opslagsbog om Islam, men
snare som en opslagsbog om hvad nasser ghaddaar mener om Islam, og det er
ikke særligt interessant.
Enhver der får udgivet et stykke tekstmateriale kan jo bryste sig med titlen
" forfatter " Barbara Cartland er jo også en..... så...
Shizaa
Handling=Konsekvens=Ansvar
--------------------------------------------------------------------------------
Country: Denmark | Posts: 168
Bøger:
POLITIKEN 9. oktober 2003 (citat):
"Den radikale politiker Naser Khader skriver i den nye udgave af sin ellers
roste bestseller 'Ære og skam' af fra to af sine kritikere, stiftspræst,
dr.theol. Lissi Rasmussen og den danske muslimske forfatter Aminah Tønnsen.
De to får ingen kredit for deres 'hjælp' til den udvidede og reviderede
udgave af 'Ære og skam'. De tos bøger nævnes end ikke i litteraturlisten,
der ellers tæller 138 titler."
ÆRE og SKAM - fup og fidus ...
I slutningen af september blev jeg kontaktet at journalist Henrik Kaufholz
fra Politiken, der spurgte, om jeg var klar over, at Naser Khader i sin
reviderede udgave af bogen "Ære og skam - det islamiske familiemønster fra
undfangelse til grav" (2002) havde skrevet af efter min bog "Ære og skam -
fup eller fakta? En analyse af Naser Khaders bog om islam og det islamiske
familie- og livsmønster" (2001).
Politiken var nogen tid forinden blevet kontaktet af en person, der
havde gjort dem opmærksom på, at Naser Khader har skrevet af efter både
Lissi Rasmussen og undertegnede - uden at angive, at der var tale om citat
efter andre forfattere. Vi var begge klar over forholdet, men havde ikke i
sinde at gøre det store nummer ud af det. Fusk og løgn kommer som regel for
dages lys på et eller andet tidspunkt...
Journalisten var opsat på at gå videre med sagen, skrev en artikel og
kontaktede Naser Khader for at få hans kommentar til sagen, før artiklen
blev trykt:
(citat) Han siger, at han ikke mener at have skrevet af efter Aminah
Tønnsen: "Hendes kritik ligner den, jeg fik om de samme ting fra mange
andre. Jeg har kassevis af henvendelser, og på nogle punkter er hendes
kritik, som jeg godt kender, rent flueknepperi."
Anderledes forholder det sig med Lissi Rasmussen, som han i en anden bog,
'khader.dk' kalder 'halalhippie', fordi hun efter hans mening er for
ukritisk over for fundamentalistiske tendenser i islam. "Jeg kan godt se,
det ordret svarer til det, hun har skrevet. Jeg ved ikke, hvordan det er
gået til. Jeg har talt med dem, der har hjulpet mig med det kapitel, og de
kan heller ikke forklare det. Jeg har fået en masse henvendelser, også fra
præster, og de henvendelser har jeg brugt ved revideringen af bogen."
Naser Khaders ordvalg "flueknepperi" fik mig til foretage en nærmere
sammenligning af min bog "Ære og skam - fup eller fakta?" og Naser Khaders
reviderede udgave af "Ære og skam", idet jeg dog lige ville se, hvor meget
han i grunden havde skrevet af. Det viser sig rent faktisk, at han flittigt
både har skrevet af efter mig og rettet sig efter min kritik - som altså
ikke var mere "flueknepperi", end at den godt kunne bruges i
revideringsprocessen af hans egen bog ...
Resultatet af min gennemgang har jeg overført på internet udgaven af
"Ære og skam - fup eller fakta?", så enhver kan få syn for sagn:
www.islamstudie.dk/boeger_aereogskam.indhold.htm
Jeg skal lige for en god ordens skyld tilføje, at jeg sendte et eksemplar af
"Ære og skam - fup eller fakta? En analyse af Naser Khaders bog om islam og
det islamiske familie- og livsmønster" til både Naser Khader selv, til
Borgens Forlag, der har udgivet Naser Khaders bog i indtil flere oplag samt
til Gyldendals Bogklub, der står for bogklub-udgaven - uden at få nogen som
helst reaktion.
Bogen blev også sendt til et antal politikere (også fra Naser Khaders
eget parti) samt til de store dagblade - uden at der blev reageret. Måske
vil afsløringen af afskrift uden kildeangivelse være anledning til, at man
vil være mere kritisk over for manden i fremtiden.
© Aminah Tønnsen, november 2003
--------------------------------------------------------------------------------
Litteratur:
Kaufholz, Henrik:
* Naser Khader skriver af fra sine kritikere
Politiken Bøger den 9. oktober 2003
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=289503
* Kritik af Khader efter afskrift i bog
Politiken Bøger den 10. oktober 2003
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=289693
Ritzau:
Khader retter i succesbog / URBAN den 9. oktober 2003
Politiken / At tænke sig, den 12. oktober 2003:
UGENS BOG
Naser Khader: "Ære og skam - De hellige afskrifter"
(udgivet på Citatsamlerens forlag)
Fra:Fatih Alev (Fatih...@online.pol.dk)
Emne:Re: Bosnisk-muslimske krigsforbrydere
View: Complete Thread (32 artikler)
Original Format
Nyhedsgruppe:dk.politik
Dato:1998/11/26
xer...@diku.edu.dk,usenet writes:
>Lige som han andetsteds i denne tråd forsøger at bortforklare de
>tyrkiske folkemord på Tyrkiets kristne befolkningsgruppe i de første
>årtier af dette århundrede. Et folkemord som endelig fik gjort Tyrkiet
>til et stort set rent muslimsk land - vel 99% af befolkningen er i dag
>muslimsk.
Den osmanniske deportation. Ikke de tyrkiske folkemord. Tyrkiet blev
grundlagt i 1923. Deportationen skete i 1915, da det stadig var
Osmannerriget. Osmannerne havde ingen grund til at myrde løs på disse
mennesker. Jeg vedlægger en kapitel fra et tyrkisk historieværk oversat
af undertegnet.
Deportationen af armenerne i 1915
Antallet af de osmanniske armenere (ortodokse, katolikker og få
protestanter) i Istanbul, Anatolien og de arabiske lande var i 1915
omkring 1.300.000. De udgjorde ca. 5% af befolkningen i Østanatolien.
Den største del af 3. kompagni, der forsvarede de østanatoliske og
kaukasiske fronter mod russerne under Sarikamis-offensiven i slutningen
af 1914 (29.12.1914-2.1.1915), frøs ihjel. Fronten var næsten uden
forsvar. Russerne sendte våben til armenerne i Østanatolien. Armenerne
dannede partisangrupper og angreb muslimske landsbyer, og senere
forstæder og byer, som ikke længere var beskyttet af osmanniske
soldater. De massakrerede i stor stil uden at skåne børn og kvinder. De
skød ikke civilbefolkningen ihjel, men udøvede tortur på dem bl.a. ved
at skære deres lemmer af og dernæst brænde dem og lade dem dø. De
voldtog de muslimske piger og kvinder i stort omfang. Deres formål var
at jage muslimerne ud af Østanatolien og lade en stor del af dette
område høre under Rusland. Byen Van var et vigtigt center for muslimer.
De armenske partisaner angreb også Van og myrdede samtlige muslimer
(20.4.1915). Da den russiske hær ankom til Van (19.5.1915), blev de
overrasket over, at der ikke var en eneste muslim tilbage. De armenske
rædsler overgik selv russernes planer. I adskillige officielle
dokumenter og erklæringer af russiske officerer, nævnes det armenske
massakre mod muslimerne og det henstilles til armenerne, at de
øjeblikkeligt skal afstå fra det. Russerne blev nødt til at trække sig
tilbage og overlod Van til armenerne (3.8.1915). Men 2 dage senere
ankom de tyrkiske styrker, og blev vidner til titusindvis af muslimers
lig og de nedbrændte og -revne moskeer.
Armenerne var et beskyttet mindretal under seldjukerne og senere
osmannerne, mens de tidligere under det byzantinske herredømme blev
betragtet som andenrangsborgere og var undertrykt. Det vigtige armenske
samfund i Istanbul er ikke oprindeligt fra Istanbul. De fik tilbud om
at bosætte sig i Istanbul af Mehmed II (Konstantinopels erobrer),
dengang de levede i Anatolien. Deres frihed til religion og kirke, og
besiddelse af formuer blev respekteret. Selvom de osmanniske
myndigheder i 1850'erne ikke brød sig om, at de ortodoks-kristne
armenere lod sig omvende til katolicismen efter europæisk opfordring,
gjorde de intet fysisk for at forhindre omvendelsen udover at anbefale
armenerne at fortsætte i deres forfædres kirke og tillod endda de nu
katolske armenere at stifte et Patriarkat. Både de ortodokse og
katolske armenere har efter 1856 kunnet besidde statslige embeder som
medlem af Statsrådet, amtsborgmester, ambassadør, hofmester ved
Sultanens palads og minister (én udenrigsminister). 90% af disse har
oprigtigt tjent Osmannerriget og er ikke blevet diskrimineret i forhold
til de muslimske ministre. Udover officer i Infermeriet har de ikke
kunnet blive officerer i den osmanniske hær, men det har de heller ikke
ønsket. Bortset fra det, levede de under gunstige forhold, de ingen
steder i verden kunne opnå. De har deres musik-, digt-, køkken- og
tøjkultur, vaner og en stor del af deres traditioner fra tyrkerne, og
er det folk blandt kristne, som bedst har kunnet identificeret sig med
den osmannisk-tyrkiske kultur og har kunnet føle sig som en del af den.
Nogle af de mest berømte komponister indenfor tyrkisk musik har været
armenere. Samtidig med at de havde adgang til de mest eksklusive
tyrkiske gymnasiale og universitetsuddannelser, tilrettelagde de også
deres egne uddannelser på eget sprog på folkeskole og gymnasieniveau,
og de af dem, der har ønsket det, har kunnet tage en videregående
uddannelse i Europa. Det er ikke muligt at observere selv et lille had
imod armenerne eller en opfattelse af armenerne som andenrangsborgere
hos Sultan Abdulhamid II eller Tal'at Pasha, som påstås at have næret
had mod dem. Sultanen og Tal'at Pasha har samarbejdet med mange
armenere, og placeret nogle af dem på topposter. De armenske
parlamentsmedlemmer i Meclis-i Meb'usan (De Udvalgtes Forsamling) har
kunnet ytre sig endnu modigere end de tyrkiske medlemmer.
Men Bab-i Ali (Osmannerrigets centraladministration i Istanbul) har
ikke vist nogen tolerance imod de armenere, der tog imod instrukser
fra udlandet, bevæbnede og organiserede sig i partisangrupper for at
drage ud på jagt efter muslimer og massakrere dem. De østanatolske
armenere var ubehøvlede, og havde ikke draget fordel af den osmanniske
kultur, sådan som Istanbul-armenerne havde det. De østanatoliske
armeneres gerninger klæder kun vilde og uciviliserede samfund, og
dokumentationen på alle disse gerninger er blevet udgivet. Tidligere
armenske oprør som nød støtte fra England, Frankrig og Rusland var
blevet forhindret i at udvikle sig. Men for ikke at skade de uskyldige
sammen med de skyldige har man været meget påpasselig med ikke at røre
armenere uden våben i hånd. De østanatolske armenere modarbejdede
Sultan Abdulhamid II, fordi han ikke gik med til at etablere et
autonomt fyrstendømme indenfor grænserne af 6 østanatoliske provinser.
De holdt med "Ittihad ve Terakki" (tyrkisk opposition mod Sultanen)
indtil Abdulhamid II blev fjernet fra magten; senere modarbejdede de
også "Ittihad ve Terakki".
Det tvang Bab-i Ali (Istanbul) til at tage hårdere og mere radikale
modforholdsregler, da armenerne begyndte at massakrere på den civile
muslimske befolkning (tilmed i en tid, hvor Osmannerriget kæmpede for
sin eksistens) for at bane vejen for de russiske styrker, der
forberedte sig på lidt efter lidt at besætte de østanatolske provinser
efter 3. kompagnis definitive nederlag ved Sarikamis-slaget. Omkring en
halv million armenere i Øst- og Midtanatolien blev beordret deporteret
væk af Indenrigsminister Tal'at Bey og Rigsminister Said Halim Pasha,
fra områder som de russiske styrker var forberedt på at indtage, til de
sydlige områder af riget. De områder de blev deporteret til, dagens
Syrien, Libanon, Jordan og Irak, var i mange henseender bedre og
velfærdspræget i forhold til Østanatolien. Disse områder var en del af
Osmannerriget. Deportatationen blev gennemført i april 1915. På det
tidspunkt er det stadigvæk vinter i Østanatolien, hvis vejnet var meget
primitivt. Befolkningen og de tyrkiske soldater var ramt af sygdom.
Soldaterne fik ikke deres løn og kost regelmæssigt. Under disse forhold
og under beskyttelse af soldaterne begyndte deportationen af henimod en
halv million armenere fra Østanatolien til Mesopotamien, Syrien og
Libanon. Nogle af dem, også tyrkiske soldater, døde undervejs.
Østanatolske muslimer, hvis familier mistede livet under de armenske
massakrer, ønskede at hævne sig på armenerne, så de sneg sig ind
konvojen og skød på armenerne. De tyrkiske soldater gjorde gengæld og
forsvarede armenerne. Men den største del af armenerne blev i løbet af
et par måneder bragt i sikkerhed til de arabiske provinser. Da de er et
flittigt folk og med støtte fra den osmanniske administration, opnåede
de på kort tid meget bedre forhold end i Øst- og Midtanatolien. Efter
krigens afslutning emigrerede en stor del af dem til Frankrig, USA og
andre lande. Armenerne i Europa og USA er efterkommere af disse
anatolske armenere. Hvis påstanden om at deportationen i 1915 i
virkeligheden var et folkemord på armenere skulle passe, burde der i
dag ikke eksistere nogen armenere i Europa og USA.
På næsten samme tidspunkt som deportationen var Osmannerriget i færd
med at forsvare sig ved Dardanellerne og Topkapi-paladsets rigsskat
blev overført til Konya som en forholdsregel pga. faren for at Istanbul
skulle blive besat. Men Sultanen nægtede selv at flytte til Konya.
Sidst men ikke mindst skal man huske, at deportationen blev gennemført
under de væbnede armenske partisaners krigsførsel og forfølgelse.
Det er godt nok ikke "pænt" at tvinge folk ud af områder, som har været
deres hjem i århundreder. Men regeringer har i krigstilfælde været
nødsaget til uden at skelne mellem nationaliteter at skærpe
forholdsreglerne for hele befolkningen. En stat som Rusland skal ikke
nævnes i denne sammenhæng. Men den behandling irerne fik af englænderne
under 1. verdenskrig og de japanske indvandrere af amerikanerne under
2. verdenskrig er kendt og flere eksempler kan gives herpå. I januar
1942 blev alle amerikanske statsborgere af japansk oprindelse samlet i
fangelejre i Arizona omringet af pigtråde og maskingeværer og blev ikke
løsladt indtil krigens afslutning. Disse japanere havde ikke som de
osmanniske armenere gjort oprør med våben. Man har blot været
mistænksom omkring deres loyalitet, og det er forkert. Disse var født i
USA, blevet kristne, talte engelsk og kunne ikke japansk. Det
amerikanske justitsministerium satte sig imod denne deportation, men
præsident Roosevelt beordrede den alligevel gennemført efter ønske fra
militærlederne.
Endnu imens Milli Mucadele (Tyrkiets befrielseskrig) fortsatte
anerkendte både Den Armenske Republik i Rusland og Sovjetunionen,
Tyrkiets grænser med Armenien og Georgien ved at undertegne en pagt med
Ankara-regeringen. Samme forpligtelser indgik også i fredsaftalen
undertegnet i Lausanne i 1923. Den Armenien som var indeholdt i
Sevres-fredsaftalen, som hverken af Sultanen eller Ankara blev
accepteret, men som åbenbart blev opfattet som en mulighed for at tage
hævn over tyrkerne og muslimerne af de imperialistiske stater, blev
afslået i Lausanne.
Som bekendt besatte armenske partisaner og den dengang selvstændige Den
Armenske Republik i Kaukasien endnu engang dele af Østanatolien og
udøvede igen terror på lokalbefolkningerne. De blev senere jaget
tilbage til de nuværende grænser af Kazim Karabekir Pashas 15.
armekorps, hvorefter fredsaftaler med de nuværende grænser blev
undertegnet af Den Armenske Republik og dens "chef" Sovjetunionen.
************************************************************************
**
Side 659-662, bind 1, Osmanli Devleti Tarihi (Osmannerrigets historie),
Faisal Finans Kurumu Yayini, Istanbul, 1986.
Oversat af Fatih Alev
Fra Mogens Glistrup: De Fremmede i Landet, 1994:
Det står muslimer frit at afbryde en hvilkensomhelst aftale indgået med
ikke-muslimer.« (D. Konzelman: »Den
islamiske udfordring«, Gad, 1981, side 35).
En hvilkensomhelst falsk bekendelse er også tilladt. Blot man ikke mener den
(Tranholm side 85).
Hundredtusindvis af variationer over disse hovedbudskaber forefindes.
Eksempelvis:
»Islam er religionen for agitation, revolution, blod, befrielse og
martyrium« (Shaikh Morteza Motahari).
»Vi må afvise demokratiet til fordel for Islam, som det enestående og
perfekte system, skabt af Den almægtige. Vores
march er netop begyndt, og Islam vil i den sidste ende besejre Europa og
USA« (Shaikh Saeed Shaaban, Trip).
»Folk siger, »Lyv ikke«. Men dette gælder ikke, når vi tjener Allahs vilje.
Han lærte mennesket at lyve, så vi kan
redde os i vanskelige øjeblikke og forvirre vore fjender« (Muhammed
Navab-Safavi).
Den øverste retslærde udtalte på det Islamiske Forskningsakademis
1968-kongres:
»At afstå fra hellig krig er kun tilladeligt i svaghedsperioder for atter at
samle kræfter til kommende konflikter«
De seneste 1360 år har gjort muhamedanerangribere til eksperter i ikke at gå
forhastet frem, men målbevidst - ofte i det skjulte - at påvirke det
pågældende område til at blive modent til at blive magterobret
Når muhamedanerne kommer til et ikke-muslimsk land og i begyndelsen er få og
svage, dækker de deres slette spil under forholdsvis gode miner
Indædt, vedholdende, uden at trættes og ofte med generationers afventende
tålmodighed, har de med vold søgt dominans, når mulighed herfor var opstået.
Til trods for vidtforskellige påvirkninger. Indsmigringsattituden aftager
nemlig efterhånden, som de bliver stærkere til at tilrane sig magt
V.S. Naipaul har skrevet bogen »Blandt de rettroende - en islamisk rejse«.
Heri hævdes, at bag meget af den pakistanske udvandring ligger noget af en
planlægning udført af sagkyndige: Man undersøgte, hvilke lande det var
nemmest at komme ind i, hvordan man kan tage myndighederne ved næsen, få
arbejdstilladelse osv. Ankommet til et fremmed land skal man søge kontakt
med borgerrettighedskredse. Man skal appellere til følelser, »trykke på de
rette knapper«: I Vesteuropa tales om lighed, socialret, broderskab, fred,
uværdighed ved racediskrimination osv. Man skal danne pressionsgrupper.
Naipaul mere end antyder, at mange muslimer har den opfattelse, at de ikke i
forhold til fremmede behøver at holde samme regler som over for deres egne.
Imam Ahmal Abu-Laban ved Vesterbrogades´ Al-Sauhu Moske sagde til Ekstra
Bladet 10. januar 1990, at danskerne nu er modne til Islam. Et år senere
erklærede han hellig-krig støtte til Saddam Hussein ved fredagsbøn i
København (Jyllands-Posten 27. januar 1991). December 1992 bekender han til
Exil: »Vi kan finde svar på alle vore spørgsmål i Koranen. Der er aldrig
noget at være i tvivl om. Der er kun det evige liv, og vi må alle stå til
ansvar på dommens dag.«
Under devisen »Jeg er dansk statsborger, bor i Danmark« fylder folk som
Bashi Quraishy fra Pakistan danske aviser med
forhånelser mod dansk mentalitet og dansk adfærd. Men langt farligere er de
danskhedsfjender, som i det skjulte bekæmper
det Danmark, hvis folketing, ved at være dummere end det burde tillades, på
må og få strør om sig med danske
statsborgerskaber.
Strategien i flere og flere gammelpartier går ud på at skovle de fremmedes
stemmer hjem ved at have en eller to indvandrere placeret i
byrådsgruppen eller i al fald på kandidatlisten.
Den pakistanske forenings formand Wallait Khan (født 1954) sidder i
Københavns Borgerrepræsentation på en af de rene ulændingelister, som er
uden andet
formål end at malke danske skatteydere til fordel for egen gruppe. Krævere
og Klynkere. Intet andet.
----------------------------------------------------------------
Fra Mogens Glistrup og Peter Neerup Buhl: Retssagen mod Islamlobbyen, 1999:
Den herskende danske debat om koranen bliver ikke bedre af, at der som regel
udelukkende henvises til A.S. Madsens danske oversættelse, der imidlertid er
udtryk for den lille Ahmadiya-sekts fortolkning, som regnes for stærkt
kættersk af alle andre muhamedanere. Den tæller mindre end én procent af
verdens muhamedanere. I Danmark er der nu færre end 200. Alligevel
opretholdes vareforfalskningen, selv i Jørgen Bæk Simonsens
Islam-leksikon, hvor det i forordet endog påstås, at Madsens oversættelse er
den eneste danske - på trods af Frants Buhls fra 1921.
Koranen. Et Udvalg i kronologisk Rækkefølge. Oversat af Frants Buhl.
København: Gyldendal, 1954 (1921).
Koranen i udvalg. Udg. af Finn O. Hvidberg-Hansen. København: Spektrum,
1997.
Samtidig
appellerer Bæk Simonsen til danskerne om at udvise tolerance over for
indvandrere og flygtninge: "Der er andre måder at være danske på, end vi har
vænnet os til gennem århundreder", hævder han og påstår videre, at
muslimerne ikke udgør en trussel mod det danske samfund: "Alle de muslimske
grupper i Danmark er tværtimod fortalere for dialog med det omgivende
samfund."
En sådan kategorisk udtalelse er en altfor åbenlys løgn, der tydeligvis
kun kan udspringe af ønsketænkning og/eller forsøg på at tækkes kolleger og
arbejdsgivere i Overdanmark. "Vi skal have en klar grænse mellem, hvad vi
kan kræve ude i det offentlige rum, og hvad der er folks egen sag at gøre
hjemme i privaten", fabler den håbløse teoretiker Simonsen videre, åbenbart
uden bevidsthed om forskellen mellem hans egen kristne kulturbaggrund, der
gør nævnte skelnen mulig, og den totalitære muhamedanisme, hvis autoritet i
skikkelse af bønneledere, præster m.v. uden smålige hensyn vil dominere
enhver detalje i livet. Al tale om tolerance må indstilles, indtil den
kristne respekt for individets og samfundets frihed for påståede
guddommelige autoriteter accepteres af alle parter. Og da dette
grundlæggende er umuligt for selv en nok så "moderat" muhamedaner, må et
forsigtighedsprincip føre til, at vi sender muhamedanerne ud af landet, og
så kan de jo nyde deres glæder ved deres hjemlands kultur langt bedre
derhjemme. Så vil nogle indvende, at der da også er flinke og fredelige
og ufarlige muhamedanere - som endda ofte er dem, der flygter hertil. Rent
bortset fra, at det er almindeligt anerkendt, at udvandrere overalt
tilslutter sig deres hjemlands kampe og sager med større ildhu og
helhjertethed, end man gør det i hjemlandet selv, og rent bortset fra, at
den store andel af vest-fjendtlige indvandrere i Europa tilfulde er
dokumenteret, er det da ganske sandt, at ingen forklaringsmodel dækker alt
og alle 100%. Men uden simplificeringer er det, som Samuel Huntington
skriver, umuligt at dannet sig et andet end kaotisk billede af
verdenssituationen - og umuligt at handle effektivt. For at være bedre end
sine konkurrenter må et videnskabeligt paradigme ifølge Thomas Kuhns
klassiske The Structure of Scientific Revolutions blot kunne forklare flere
fænomener end de mere mangelfulde forklaringsmodeller, som så bør kasseres -
ingen teori hverken kan eller skal forklare alle fænomener, den konfronteres
med. Enhver model er en abstraktion, der kun er nyttig til visse formål. Et
verdenssyn baseret på den trods alt mest virkelighedsnære teori, formuleret
simpelt og på en måde, alle forstår, er imidlertid en uundværlig guide i
international politik. "En statsmands største opgave er at tilbyde sit folk
gode myter og redde det fra skadelige", fastslog Enoch Powell. De gode myter
er altid en simplificeret udgave af virkeligheden, de slette en simpel
udgave af et fundamentalt forkert verdensbillede. De myter, danskerne for
tiden fordres med af de toneangivende, vender alt på hovedet - og forsøg på
at formulere et mere nøgternt billede udråbes som markskrigeri og
strafbelægges. For os, der anbefaler forsigtighedsreglen i omgangen med
muhamedanismen, er opgaven ikke at gribe fat i alskens halmstrå, der påstås
at være udslag af muhamedansk fortræffelighed, men derimod at præsentere den
overvældende dokumentation for det modsatte.
Vi har før i historien kun alt for tydeligt set, at synspunkter og trusler
fremsat af totalitære systemer ikke blev taget alvorligt, "for det kunne de
da ikke mene". Det samme er nu ved at ske for Vesten over for muhamedanismen
pga. flygtningelobbyens med velberåd hu konsekvent udglattende tolkninger.
Denne skævhed forstørres yderligere af det princip, som Muhamed lærte sine
disciple: at i kampen for islams verdensherredømme må de gerne bruge løgn og
bedrag. For at fuppe fjenden, så han får tillid til muhamedanerne, har de
ligefrem et specielt ord, nemlig khud'a. Som Tranholm-Mikkelsen anfører (s.
85), er en hvilkensomhelst falsk bekendelse tilladt - blot man ikke mener
den.
Rolf Stolz kalder det i Kommt der Islam? direkte islams måske farligste
taktik, at enhver muhamedaner har den traditionelle religiøse dispensation
til at fornægte sin tro og spille under fordækt maske, når det er opportunt.
Som Stolz kommenterer, har en sådan religiøs tilladelse - ja direkte
fordring - katastrofale konsekvenser for muligheden af at anse muhamedanere
for ærlige og beregnelige partnere. Så er mistro ikke kun forståelig, men
uundgåelig.
Konzelmann supplerer (s. 35): "Det står muslimer frit at afbryde en
hvilkensomhelst aftale indgået med ikke-muslimer."
Særlig forstår de endnu ikke konsoliderede muhamedaner-minoriteter
selvsagt at holde tand for tunge. En sjælden gang får en ærlig sjæl blandt
muhamedanerne dog mæle, således Odense-advokaten Adnan N. Wahab i
Jyllands-Posten 15. september 1991:
"I øjeblikket er muslimerne ikke tilstrækkeligt stærke, så den hellige
krig føres taktisk på to måder: Der bygges nye moskeer i Europa og det
udviklede Vesten invaderes af flygtninge og gæstearbejdere. Der skal bygges
flere og flere moskeer. Muslimerne skal øges og atter øges i antal. Når
tiden er inde, indledes den blodige krig Djihad."
Den muhamedanske djihad eller hellige krig er en enestående eller unik
krigstype. Som Bat Ye'or pointerer, at det den eneste form for krig, som
bygger på en evig og universel offensiv, og som er hovedpunkt i det totalt
regulerede system. Uanede mængder af mennesker har rigtignok ført krige af
ideologiske årsager, men de var altid begrænset af de særegne omstændigheder
i tid og sted.
Ifølge Bæk Simonsens Islamleksikon skulle muhamedanernes pligt til djihad
alene betyde, at de er gode mennesker, en primært indre "anstengelse" til
fordel for troen. Djihad "sigter derfor ikke mod med tvang at gøre en given
befolkning til muslimer, men derimod at islam etableres og at øvrigheden kan
indrettes efter de anvisninger, Koranens og profetens sunna opstiller."
Med denne uddybende beskrivelse af Simonsen er dog i virkeligheden alt
afsløret; forud for, at "islam etableres" og øvrigheden "indrettes" må jo
netop i hidtil ikke-muhamedanske lande gå en veritabel krig. Som Rudolph
Peters (1979 s. 10) forklarer, betyder djihad ifølge de muhamedanske
standardværker rigtignok at "anstrenge sig selv så meget, man kan", men
konkret juridisk betyder dette at "bekæmpe de vantro ved at slå dem, tage
deres ejendom, ødelægge deres hellige steder, smadre deres afguder og
lignende." Peters noterer desuden (s. 118), at skønt profetens udtalelse om
"den mindre jihad og den større djihad", hvor den større er kampen mod én
selv, er ganske berømt, er den karakteristisk ikke inkluderet i nogen at de
autoritative hadith-samlinger.
Hos Jes P. Asmussen hedder det da også (1989 s. 269): "Fred med ikke
muslimske stater kan kun være provisorisk, da djihad skal vare ved, indtil
Islam hersker overalt." Og stifteren af Det muslimske Broderskab Hassan
al-Banna uddyber: "Det er Islams natur at dominere, ikke at blive domineret.
At påtvinge alle nationer Islams regler og udvide sin magt til den hele
planet." Hans arvtager, chefideologen for de moderne fundamentalister Sayyid
Qutb (1906-1966), hvis skrifter nyder større udbredelse end koranen selv,
citeres i bogen "Islams hus" for at fremstille djihad som en
frigørelseskamp: "...et forsvar for mennesket mod alt som hindrer dets
frihed og blokerer dets frigørelse - helt til hele menneskeheden lyder den
hellige lov (sharia)." Koranens forbud mod tvang i religion betyder ifølge
Qutb blot forbud mod tvang, når islam har vundet overherredømmet. Han kaldte
til krig mod de "hedenske regeringer", hvormed vel at mærke ikke
nødvendigvis i første omgang menes vold - men denne kan og skal anvendes,
når tiden engang er moden. Som Majumdar anfører (s. 27), er djihad den
primære måde at sprede islam på. Fredelige midler er sekundære.
Den ledende pakistanske muslimbroder Mawdudi markedsfører også det
velkendte budskab, at muhamedanismen har hele menneskeheden som mål, og han
fortsætter: "Hvem som helst, der tror på dette kald og accepterer det på en
ordentlig måde, bliver medlem af det 'Islamiske Parti'... Så snart dette
parti er blevet oprettet, starter det på djihad med det formål, det er
blevet grundlagt for. For ved selve naturen af dets eksistens vil det ikke
vige tilbage fra nogen anstrengelse for at eliminere og udslette regimerne,
der ikke er grundlagt på basis af Islam, og for at erstatte dem med en
moderat kultur og social orden." (!) Islam går ifølge Mawdudi imod en
hvilken som helst regering, der ikke tilslutter sig dens program, med det
mål at udslette andre styreformer totalt.
Dette er vel at mærke ikke blot enkelte ekstremisters program: De
Islamiske Staters Samråd består af 42 muhamedanerlande. Dets øverste organ
er "Islamiske Staters Kongers, Overhoveders og Regeringschefers Konference".
Hertil har de 42 overdraget suverænitet i alle spørgsmål vedrørende islams
erobring af verdensmagten. Finanaforvaltningens navn er ganske betegnende:
Djihad-Fonden. En udenrigsministerkonference i Samrådet udpegede i vinteren
1980 Sheik Hassan Muhamed el-Tubani til generalsekretær. Som sådan er han
forfatter til en regeringserklærng, der fastslår, at det er islams
ubetingede mål at indtage den dominerende plads i verden, som ifølge
historien tilkommer den. Islam må tilkæmpe sig den betydning (Konzelmann s.
12).
Efter et livs erfaring som missionær blandt muhamedanerne konkluderede
Jens Christensen: "Islam er ikke, hvad den skulle være, før ethvert land
bøjer knæ for et islamisk overherredømme. Først da er Guds rige kommet på
jord." Når den tid kommer, hvor der opstår en mand, der kan føre dem i
hellig krig med håb om at opnå verdens overherredømme, fortsætter
Christensen, så vil 90% af verdens muhamedanere "med et jubelråb kæmpe og dø
på Allahs vej." Tranholm-Mikkelsens formulering (s. 95) er: "Enten hersker
Islam i et område, eller også er det den islamiske fyrstes pligt at søge det
underlagt."
Ifølge den autoritative The Encyclopaedia of Islam (bd. 2 s. 538f) er
djihads formål endog at erobre "hele universet" for islam. Nævnte værk
fastslår, at djihad ifølge alle kilder udgør en pligt, som "muslimen
helliger sig på samme måde, som munken i kristendommen helliger sig
tjenesten for Gud". Det hedder videre, at den generelle muhamedanske mening
er, at også de vantro minoriteter har pligt til at støtte deres rettroende
herrers helligkrig, som primært er af offensiv karakter. Hvad dette sidste
angår, fastslås det i The Encyclopaedia of Islam, at de udbredte moderne
forsøg på at fremstille djihad som udelukkende beregnet på selvforsvar, idet
islam angiveligt udelukkende ekspanderer ved fredelige midler, "er af helt
igennem apologetisk karakter". Alle tekster fra koranen og fremefter
bekræfter djihads aggressive karakter.
Omvendt søger Aminah Tønnsen Echammari i sin muhamedaner-propagandabog
"Islam i europæisk klædedragt" at bilde os ind, at djihad er en ren og skær
forsvarskrig, "der kun må udkæmpes med våben i hånd, dersom også angriberne
bruger våben!" Hele Nordafrika, den iberiske halvø m.m. blev som bekendt
vundet af muhamedanere med sværdets hjælp. Men Echammari føres for tiden
frem i dansk presse, på møder, i skolebøger osv. som den autentiske tolker
af "religionen" hos vore hastigt voksende muhamdanerskarer...
Videre skriver Echammari da rigtignok også med afslørende sympati for
muhamedanismens historie: "Nationer, der ikke har vist respekt for det
enkelte individ, men har undertrykt og udnyttet mennesker og ladet hånt om
Guds lov, er blevet udryddet på grund af deres opsætsighed." Uha dog! Ikke
tilfældigt er Echammaris store forbillede pakistaneren Muhammad Iqbal
(1876-1938), der prædikede, at "Islam som åndelig magt en dag vil dominere
verden" (The Cambridge History of Islam bd. 2 s. 94). Iqbal håbede ifølge
Hodgson (bd. 3 s. 430) på, at Vesten ville ødelægge sig selv, så
muhamedanerne kunne tage Vestens plads i ledelsen af verden og således
opfylde den mission, som koranen har udpeget dem til.
Den i de danske medier så feterede og dialogorienterede Echammari, der med
sin muhamedanisme altså vil bidrage til ødelæggelsen af Vesten, siger jo
heller ikke andet end as-Sufis mere direkte tale i "Jihad - en grundplan"
(1980): "'Jihad er obligatorisk til den sidste dag.' Under trykket fra
kristne intellektuelle, hvor mål er at uskadeliggøre islam, omdefineres
termen til blot at betyde kamp, mens dens virkelige konsekvens er kamp på
alle niveauer, af hvilke det højeste, ifølge Koranen, er afhugningen af
hovederne."
Her tænkes måske på sura 47 vers 4: Når I møder dem, som er vantro, så
halshug dem, indtil I har anrettet et blodbad blandt dem! Læg dem i lænker!
Frigiv dem siden ved nåde eller løsen, indtil krigen har nedlagt sine
våben!" Hvilken fordel der er ved at lægge folk uden hoved i lænker, og
hvilken glæde de vil have ved at blive frigivet, uddyber profeten ikke.
Majumdar gør (s. 98f) opmærksom på, at koranen i djihad-sammenhæng ikke
nøjes med øje-for-øje princippet, dvs. at besvare et angreb med nogenlunde
samme hårdhed som angriberen. Koranen prædiker tifold eller hundredefold
gengældelse. Majumdar tilføjer, at koranens djihad-vers modsiger enhver
ikke-aggressiv tolkning. Den hævngerrige og angrebslystne mentalitet er slet
skjult bag forsøg på retfærdiggørelse. "Teorien om djihad som forsvarskrig
må under sådanne omstændigheder afvises som moderne apologeters
hjernespind."
Også Bernard Lewis skriver (1998 s. 289), at selv om nogle muhamedanske
teologer har fortolket pligten til djihad som at "stræbe på guds vej" i
åndelig og moralsk betydning, diskuterer det "altovervejende flertal" fra de
tidlige autoritative kilder djihad i militær betydning, og støtter sig
herved på citater af relevante uddrag af koranen.
Af bl.a. 2. sura vers 192 og 4. sura vers 90 fremgår, at det er
muhamedanernes pligt at bekæmpe de vantro, dvs. de, der ikke er
muhamedanere. De vantro skal dræbes og slagtes, indtil al vanhellighed
(ikke-muhamedanisme) er udryddet.
I 9. sura hedder det: "Kæmp mod dem, som ikke tror på Allah og den yderste
dag, og mod dem, der ikke holder det forbudt, som Allah og hans sendebud
(Muhamed) har forbudt, og som ikke følger sandhedens religion (Islam),
indtil de betaler tribut (skat til muhamedanerne) med egen hånd og
underkaster sig."
Det falske udglattende billede af muhamedanismen får imidlertid
flygtningelobbyen til at tale om "fjendebilleder", når et syn på denne
guds-ideologi grundlagt på den virkelige verdens hændelser kommer til
udtryk. "Efter kommunismens fald har vestlige politikere og medier påny
opdaget markedsværdien af islam som fjendebillede", hedder det således
typisk i den svenske diplomat Karlssons bog fra 1994, hvor han ligesom
professor Uffe Østergård herhjemme taler lidenskabeligt for at gøre
muhamedanismen til et fremtrædende element i Europa.
Med rette advarede en af Vestens dybeste tænkere Jacques Ellul i 1985 mod
mange europæiske kristnes og intellektuelles ukritiske holdning til
muhamedanismen, der ifølge Ellul viser sig på to måder: "På det
intellektuelle niveau er der først af alt et stigende antal værker af en
tilsyneladende videnskabelig natur, hvis erklærede formål er at udslette
fordomme og falske forudfattede meninger om islam (...). Således 'viser'
disse værker, at det er usandt at araberne var grusomme erobrere og at de
spredte terror og massakrerede de folk, der ikke underkastede sig deres
styre. Det er forkert at islam er intolerant; tværtimod hævdes den at være
tolerancen selv. Det er forkert, at kvinder havde en underlegen status og at
de blev udelukket fra samfundslivet." Osv. osv. Kort sagt blev alt det, der
hidtil blev betragtet som historisk uomtvisteligt angående islam betragtet
som propaganda, og det stik modsatte blev hævdet som sandheden. Men dette er
ikke alt, fortsætter Ellul: Islam udøver desuden en speciel fascination over
mange vestlige intellektuelle, hvoraf flere endog har omvendt sig til den
rette tro. Islam præsenteres som kristendommen langt overlegen. (Ellul i
forordet til Ye'or 1985).
Det er ganske rigtigt generelt helt utroligt, hvilken begejstring gamle
ateistiske socialister pludselig kan mønstre til fordel for det angiveligt
mere åndelige og religiøse livssyn i muhamedanismen i kontrast til Vestens
"sekulariserede og kommercialiserede" samfund. Muhamedanismen synes her
snarest at blive opfattet som blot en ny kile til nedbrydelse af den altid
foragtede kapitalisme og "forbrugerisme". Den tyske dramatiker Botho Strauss
udtrykte holdningen meget præcist i et forkætret essay fra 1993, hvori det
hed, at Vestens intellektuelle er åbne over for fremmede, ikke af kærlighed
til disse, men fordi de hader deres eget samfund og støtter alt, der fremmer
dets sammenbrud.
Indien har smertelige erfaringer med en stor muhamedansk minoritet indenfor
grænserne. Fra dette land advarer Majumdar (1994) Vesten, at vort forfald
intetsteds viser sig tydeligere end i vor manglende evne til intellektuelt
at sige fra over for islams djihad-ideologi. "Takket være de olierige
arabiske landes økonomiske magt har islam spredt sine tentakler til klodens
fjerneste egne, og den erklærer ligefremt sin hensigt om at dominere verden.
Vestens intellektuelle ser udviklingen, lammede og fascinerede. Af og til
kommer de med larmende bifald til islams ære. Andre gange mumler de
usammenhængende protester over dens 'fundamentalisme'." Denne valenhed har
ifølge Majumdar (s. 75) gjort de vestlige lande hjælpeløse og famlende over
for deres muhamedanske indvandrer-befolkningers oprørske adfærd. "De
vestlige medier kalder det etniske uroligheder - en dum beskrivelse, der
afslører afgrundsdyb uvidenhed om islams natur." Vedrørende disse stadige
djihad-uroligheder konkluderer Majumdar: "Hvis et land med en betragtelig
muhamedansk befolkning negligerer deres hyppighed, sker det for dets egen
regning og risiko."
Jacques Ellul fremhæver i forordet til Ye'or (1996), at ideen om djihad
adskiller sig fra alle andre krigsformer, idet krig traditionelt opfattes
som en undtagelsestilstand, der har til formål at opnå et bestemt afgrænset
mål, hvorpå der atter skal herske fred. Stik herimod opfattes djihad som
normaltilstanden - krigen er her blevet en "institution" i stedet for en
"begivenhed". Over for den herskende opfattelse, at muhamedanismen
fundamentalt er en "fredelig" og "tolerant" religion, finder Ellul det
afgørende at fastslå, at den fundamentalt er krigerisk. Verden opdeles
fundamentalt i de vantros og de troendes verden med evig krig imellem dem.
Kun en tilbundsgående "selvkritik af den islamiske imperialisme" (som der
ikke er noget tegn på) vil ifølge Ellul kunne ændre dette.
Også Maddy-Weitzman & Inbar understreger (s. 248), at muhamedanismen er så
forskellig fra andre former for fundamentalisme - og mere populær end nogen
anden form -, at der ikke findes paralleller. Dens aktiviteter er også
anderledes, "mere intense". Ye'or (1996) fremhæver, at systematiseringen af
ødelæggelserne, som er kodificeret af den muhamedanske teologi, adskiller
djihad fra alle andre krigsformer. Mens andre ideologier - i hvert fald
principielt - kun i nødstilfælde benytter væbnet kamp, er denne til enhver
tid gjort til en direkte pligt i muhamedanismen: Den voldelige metode er den
normale for islams ekspansion. Dette genspejles da også klart i historien.
Behandlingen af djihad har i europæisk litteratur været meget ensidig; siden
1974 er der - bortset fra oversættelser - kun kommet 4 bøger på engelsk om
djihad, derimod 247 om korstogene. Den herskende politiske korrekthed har
ikke villet ændre billedet af Vesten som eneskyldig i det konfliktfyldte
forhold mellem muhamedanismen og kristendommen. En skelsættende begivenhed
blev imidlertid i 1998 publiceringen af historikeren Paul Fregosis bog Jihad
in the West, som sigende blev afvist 17 gange af britiske forlag pga. frygt
for muslimernes reaktioner. Et af forlagene betegnede vel at mærke bogen som
en potentiel salgssucces men tilføjede, at man var blevet advaret mod at
udgive den; "vi var alt for nervøse pga. det, de muslimske fundamentalister
har gjort. Forlagene vil ikke have problemer. En god og kontroversiel bog om
islam ville i dag få meget svært ved at udkomme i Storbritannien."
Nu er bogen i stedet udkommet hos Prometheus Books i New York. Der er tale
om en nøgtern og afvejet 442-siders skildring af islams erobringstogter i
Europa fra Muhamed til i dag. Det er dog netop det virkelighedsnære og
nuancerede, der er anstødsstenen for den herskende politiske korrekthed.
Som Fregosi påpeger, er hans bog den første samlede historie om
muhamedanernes krige i Europa, der nogensinde er blevet trykt, på trods af,
at djihad har været et faktum i Europa, Asien, Afrika og Mellemøsten i cirka
1300 år. Derimod er der blevet publiceret hundreder af bøger om djihads
kristne modstykke, korstogene, skønt disse kun varede mindre end 200 år og
var begrænsede til Det hellige Land. Desuden har korstogene været overstået
i mere end 700 år, mens djihad stadig er i gang.
Udover denne vægtning af korstog/djihad har Fregosi et noget andet syn på
skyldsspørgsmålet end det gængse: "Muhameds tro tilhængere mener, at
korstogene er ansvarlige for konfrontationen mellem kristenheden og islam.
De mener, at det var korsfarerne, som tvang islam til at skabe djihad som
selvforsvar. I realiteten har de vendt fakta på hovedet. Da korstogene blev
igangsat i 1096, havde djihad allerede været engageret mod kristenheden i
næsten 500 år. Det var djihads nylige succeser i Spanien, der så at sige
inspirerede paven til at skabe korstogene og beordre korsfarerne til at
marchere til Det hellige Land." Pave Urban den Anden var meget imponeret
over de marokkanske muhamedaneres sejre i Spanien, så i 1095 opfordrede han
til korstog mod Det hellige Land. Hellig krig virkede tydeligvis godt for
muslimerne, ræsonnerede paven. Derfor efterlignede han tuareg-krigeren
Yusuf, som netop havde sejret over kristendommen i Spanien. Den
konkrete første årsag til korstogene var vel at mærke seljuktyrkernes
erobring af Jerusalem i 1072. De overfaldt pilgrimmene og afskar derved de
kristne fra deres hellige steder. Som Geoffrey Cain påpeger i sin oplysende
artikel i "Tidehverv" marts 1999, svarer dette omtrent til, at en fremmed
besættelsesmagt erobrer Mekka og derefter sætter en stopper for, at
muhamedanerne kan bede ved Ka'ba-helligdommen. Allerede i år 846 havde en
kristen synode i Frankrig sammen med pave Leo den Fjerde dog besluttet at
opfordre kristne herskere til at etablere en fælles hær mod muhamedanerne. I
anledning af, at en arabisk flåde netop havde erobret Rom.
Og mens korsfarerne blot ønskede at forsvare og erobre truede eller tabte
kristne landområder samt at slå sig ned i (det af muslimerne erobrede)
Hellige Land, var islams planer, via djihad, langt større. Muhamedanerne
ønskede at overtage Europa og islamisere det, ja hele verden skulle
underlægges islamisk styre. Store dele af Europa blev da også taget, besat i
århundreder, ofte ødelagt, og til dels islamiseret. Fregosi støttes i hele
denne tolkning af Bernard Lewis (1998 s. 290).
Ifølge den autoritative Encyclopedia of Islam (1913), må islam "totalt må
laves om", førend djihad kan elimineres. Fregosi kommenterer, at
elimineringen af djihad intetsteds er i sigte. "Tværtimod er den sikkert
dybere rodfæstet i det muslimske sind end på noget andet tidspunkt i de to
sidste århundreder, og dens forsvinden synes virkelig meget fjern." Djihad
forekommer uudslettelig, en permanent årsag til fjendskab og mistro mellem
islam og kristendom. Som det hedder i Ende & Steinbach (s. 23): "Via
Muhameds krige blev kampen med sværdet i hånden indført som et vigtigt
element i islam."
Djihad er i sin bestandighed blevet sammenlignet med Halleys komet: Den
viser sig på himlen og forsvinder så. Men den er der alligevel altid. Den
kommer tilbage, sætter sit spor på himlen, forsvinder så igen. Fregosi må
dog bemærke, at sammenligningen ikke er helt sand: Halleys komet viser sig
meget sjældent og gør ingen skade. Djihad kommer ofte og skader uhyre -
senest i sin moderne terrorist-version.
På Den Fjerde Konference for Akademiet for Islamisk Forskning i Kairo 1970
bekræftede Sheikh Abdullah Goshah djihads stadige tilbagevenden, idet han
udtalte: "Det strider mod loven at opgive djihad og vælge fred og svaghed,
medmindre hensigten er en senere djihad."
Senest ifølge en rapport
fra det tyske erhvervsforskningsinstitut (DIW) fra sommeren 1998 går
integrationen på arbejdsmarkedet for udlændinge i Tyskland dårligere og
dårligere. "Tidligere havde udenlandske børn og unge i Forbundsrepublikken
kontinuerligt forbedret deres deltagelse og succes i skolen samt deres
erhvervsmæssige uddannelse. Denne udvikling svækkedes i den første halvdel
af 90'erne. Der skete endog tilbageskridt, især i erhvervsuddannelsen af
unge udenlandske mænd", hedder det i rapporten.
Stadigt flere udenlandske unge går i specialklasser. Derimod er andelen,
som når realskolen og gymnasiet, faldet til nu henhv. 8,5 og 9,4%. Næsten
10% holder op med grundskolen før dens afslutning, hvilket er langt flere
end blandt tyske børn - også denne tendens er voksende. Desuden bliver
stadigt flere tyskere og stadigt færre udlændinge lærlinge. Blandt unge i
Berlin-bydelen Kreuzberg er bl.a. derfor halvdelen af udlændingene nu
arbejdsløse, hertil bidrager i høj grad også manglende sprogkundskaber. I
Køln er 88% af de arbejdsløse udlændinge uden nogen erhvervsuddannelse
(blandt tyskere er tallet 22%). Rapportens konklusion er klar: Integrationen
er slået fejl - selv 3. generation har imod alle de politisk korrekte
forudsigelser ikke ladet sig integrere. Men det er blot endnu en afkræftelse
af vestlige politikers illusion om, at man overhovedet kan omplante en masse
mennesker fra én kultur til en radikalt anderledes. De muhamedanske
kulturtræk er ikke noget overfladisk, men ganske dybtliggende. Som det
hedder i en irakisk skolebog, er islam "en ånd, der gennemsyrer muslimen,
det er en tro, der angiver hjertets rytme" (Simonsen 1983 s. 70). Denne ånd
og tro vil selvfølgelig for enhver pris holdes i live af de tilrejsende, der
lige så lidt som andre mennesker vil miste essensen af sig selv.
Ved § 9 i udlændingelov nr. 226 af 8. juni 1983 fik dansk lovgivning for
første gang retskravsregler om, at udlændinge boende i Danmark kan få deres
nærmeste familie op til sig.
I Bernhard Baunsgaard/Gammeltoft-Hansens naive humanitetsvås i 1983
indgik, at den regel ikke rummede eksplosiv-miner. Det er jo så let gennem
vielses- og dåbsattester at fastslå alle familieforhold.
For de fremmedes helt anderledes baggrund viste det sig at være et
eldorado i lettelse af, at Danmark i ekstra stort omfang ligger åbent for
invaderende, uintegrable muhamedaner-masser. Glistrup (1994) beskriver i
kapitel 18 nogle af de forskellige smuthulstricks.
Siden har især somalisk opfindsomhed øget dette hul i Danmarks hegn.
Baggrunden er, dels at attestsystemet og dets pålidelighed er ringe i
landet, som er i opløsning, dels at Somalias storfamilier ikke passer med
kernefamilieinstitutionens placering i det nudanske offerland. Hos dem er
man fx i familie med sine naboer og hvad vi opfatter som fjerne slægtninge.
Der er efterhånden mange oprørende beskrivelser af, at dette sejrer ad
helvede til for denne folkevandringskilde til Danmark. En af de nyeste
frontberetninger er s. 19 i juni 1998-nummeret af det fornemme tidsskrift
"Samspil" (som er et af de klassiske eksempler på, hvordan penge fosser ud
af statskassen, når vi betaler fremskyndelsen af vort eget fædrelands død).
Med ind i ulyksalighederne indgår, at er en fremmed først kommet ind i
landet, kan han være nogenlunde ligeglad med de danske myndigheders
efterfølgende afgørelser. Blot han bider sig fast i bordet. (Se fx Glistrup
1991 s. 201f og 1994 s. 114 og 150-163). Eventuelt i godt samarbejde med
J.J. Bolvigs m.fl.s danskerbekæmpelses-organisationer "Flygtninge under
Jorden" (se fx Glistrup 1994 s. 149-158).
Somalieren Mohammed Gelle (p.t. boende i Albertslund) var Jyllands-Postens
kronikør 22. juli 1998. Han angav her sit ærinde til at eliminere "nutidens
gensidige mistro og skepsis" mellem herboende somaliere og danske.
Hele sin barndom hørte han beretninger om sin tipoldefar, der havde
tusinder af kameler, og om sin oldefar, som var en stor kriger. Det giver
ham stolthed. Den udlægger de danske nu som arrogance. Det er danskernes
fejl således at dømme Gelle og hans landsmænd fra "et nomadisk samfund".
Fordi de har et andet værdisæt end det danske. Danskerne skal i stedet
"ulejlige sig med at sætte sig i anderledes tænkende menneskers sted" og se
samfundet "med deres øjne fra deres vinkel". Somalieres tilhørsforhold
baserer sig nemlig på, at de er "en del af en slægt, en del af en klan", som
baserer sig på "social ære". "Det er den, man vurderer på. Også selv om vi
bor i Danmark."
Incitament til at forlade denne mentalitet giver danskerne dem ikke. I
stedet virker "danskernes afvisende attitude selvfølgelig sårende, men
samtidig sekundær". I deres situation "tænker somalierne bare på at holde
fast i rødderne, i religionen og i det at være somalier".
Gelle klager videre over, at 1998-integrationsloven giver flygtninge færre
penge mellem hænderne end danskerne. "De kan ikke selv bestemme, hvor de vil
bo. De bliver frataget deres ret til at bestemme over deres eget liv. De
bliver tvunget til integration, men motivation gennem tvang er en
selvmodsigelse." Gelle vil have, at flygtningene særlig i de første års
ophold "skal prøve sig selv af, møde danskere på lige vilkår og skabe
ligeværdige relationer. Det er lige præcis i den periode, man ikke skal føle
sig som et umyndiggjort andenrangsmenneske." Paradoksalt nok skal der altså
som modgift hertil gives større integrationsydelser, der netop umyndiggør!
Det bedste, det danske samfund kan gøre for somaliernes - og andre
flygtninges - integration, er ifølge Gelle at "respektere deres kulturelle
arv". Hvis danskerne ikke bruger meget af deres tid på at imødekomme
somalierne (og vel også de andre muhamedanere), forudser Gelle, at de om 50
år er "mørke danskere, der er ballade med og som er kriminelle". Altså en
parallel til pakistanerindens trussel i TV3-udsendelsen 25. februar 1997 om
at indsætte dem fra Odense Banegård, hvis danskerne ikke makker ret for at
føje muhamedanerne i Danmark.
Af og til får danskerne ved en tilfældighed indblik i den latter, der må
stortrives bag deres rygge. For fire år siden fik således en 38-årig kvinde
fra Somalia asyl. Et års tid senere fik hun familiesammenføring med sin mand
og parrets otte børn. I marts 1998 opdagede politiet ved en samtale i en
helt anden anledning, at parrets 19-årige søn ifølge eget udsagn er 25 år.
Derfor gennemgik man ifølge B.T. 6. marts 1998 de syv andre "børn" og
opdagede, at to af dem er gift med hinanden og altså næppe søskende; dette
par har et barn, som ifølge registret også har den 38-årige som mor. Desuden
viste det sig, at kun ét af de angivelige børn opholder sig på kvindens
adresse, resten er spredt ud over Sjælland.
Ved ransagningen af den 38-åriges lejlighed fandt politiet et manuskript,
der nøje opremsede, hvad man skulle fortælle myndighederne for at få
overensstemmelse mellem sine historier, så "familie"-sammenføringen kunne
realiseres.
Kvinden blev ved opdagelsen af svindlen fængslet - men mon ikke både hun
og "familien" får lov at blive her af "humanitære" årsager pga. flere års
ophold? Vel med påfølgende ret til at få deres ægte (?) familier herop...
Fra overflødighedshornet af forargelighedssager kan desuden nævnes, at en
gruppe somaliere med opholdstilladelse her i landet ifølge Ekstra Bladet 1.,
2. og 10. marts 1998 i løbet af ni måneder i 1997-98 sendte 58 millioner kr.
ud af Danmark. Om disse penge kom fra fx menneske- og narkosmugling eller
fra den omfattende svindel med bistandshjælp, revalidering, børnechecks,
boligsikring osv. osv. står ikke klart.
Umiddelbart lyder det som et for utroligt beløb, men virkeligheden overgår
ofte fantasien. De 10.000 somaliere i Danmark bliver af sagsbehandlerne i
Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors på få uger sat bedre ind i dansk
bistandslovgivning, end danskerne er blevet i løbet af en generation.
Således har mange mænd opdaget, at de kan meddele folkeregistret, at de
flytter fra deres kone og børn, hvorved en familie kan få 80.000 kr. mere
pr. år i sociale ydelser. Det drejer sig om ekstra børnetilskud, ekstra
børnecheck, og konerne skal have børnepenge, som det offentlige betaler.
Dertil kommer ekstra boligtilskud, penge til enkeltudgifter m.v. Den tomme
lejlighed, som mange somaliske mænd er fælles om at være "flyttet" ind i,
kan så bibringe yderligere indkomst ved at udlejes til landsmænd, der som
"flygtninge" endnu ikke er i position til fuldt ud at snylte på "die dummen
Dänen".
Ophold i Danmark med det eneste formål at malke det danske system for mest
muligt er selvsagt ikke et somalisk monopol. Om de talrige kurdiske
indvandrere leverer Hjarnø (1991) meget materiale til underbyggelse af, at
overordentlig mange af dem reelt er sendt af sted som led i bevidst tyrkisk
politik om at eksportere arbejdskraft, som dels kan sende valuta hjem
(emigrantarbejdere hjemsender værdier svarende til 75% af Tyrkiets eksport)
og dels holdes i snor som Tyrkiets agenter. Den enkelte, der således er en
af spillets mangfoldige brikker, kommer hertil med letfærdige påstande om
politisk forfølgelse eller via proformaægteskaber. De hader Danmark, men har
ikke råd til at forlade os. Endsige ønske om at svigte muhamedanismens ordre
om at undertvinge sig alverden.
Hvor stærkt ønsket om at kæmpe mod Vesten er, viste sig bl.a. under
Golfkrigen. Ekstra Bladet 13. januar 1991 undersøgte holdningen hos en række
muhamedanere i Danmark. Som med én mund erklærede de, at Saddam Hussein er
en helt, der kan sætte Vesten på plads og demonstrere islams overlegenhed.
Det mente bl.a. en irakisk asylansøger(!), der samtidigt oplyste, at denne
vidunderlige statsmand har dræbt flere af hans familiemedlemmer som
politiske modstandere. Samfundet af rettroende prioriteres åbenlyst højere
end nogen anden loyalitet.
Det er uhyre vigtigt at gøre sig klart, hvor uindpasselige muhamedanerne
er i en dansk sammenhæng. Perspektiverne trækkes op af Kirsten Damgaard 10.
maj 1998 i Politiken:
"Cand. polit. Naser Khader anslår, at 80% af de muslimske familier i
Danmark har en traditionel baggrund. De opdrager deres børn traditionelt,
behandler deres døtre og hustruer traditionelt og er traditionelt troende.
Hovedforskellene på socialiseringen i den muslimske kulturkreds og den
vestlige kan kort siges at ligge i, at der socialiseres til køn, hierarki og
autoritetstro i muslimske familier, hvor dansk opdragelse sigter mod
ligestilling, frisind og rationalitet. Straf er sammen med udskamning - og
af og til belønning - de foretrukne midler i den adfærdsdirigerende
muslimske opdragelse. Med til forståelsen af det islamiske, hierarkiske
menneskesyn hører, at der differentieres mellem kvinder og mænd i rang,
funktion og kompetence, og at islam ses som det endegyldige, sande og
naturlige altomfattende system, som derfor ikke kan kritiseres, og som har
regler for alle sider af tilværelsen."
Det hedder videre i Politiken, at moderne, islamisk psykologi og
samfundsteori er udviklet som antitese over for vestlig livsforståelse
eksemplificeret i vort videnskabssyn, den moderne livsførelse og de
humanistiske idealer. Personer socialiseret ind i en modkultur reagerer på
vore forventninger og krav om tilpasning med modvilje og afstandtagen. Af og
til med aggression. Dette fremgår ikke mindst af indvandrer-drengenes
opførsel, bl.a. i gadebander (detaljebelyst i Glistrup 1994 s. 254-255 og
419-421).
Bosniens muhamedanske præsident Izetbegovic skriver i sin "Islamiske
Deklaration" (1970): "Først og vigtigst: Der kan aldrig råde fred eller
sameksistens mellem den islamiske tro og ikke-islamiske sociale og politiske
institutioner. En islamisk bevægelse bør og kan gribe magten, så snart den i
moralsk og talmæssig henseende er så stærk, at den formår ikke blot at
styrte det ikke-islamiske styre, men også at oprette et nyt islamisk. Islam
nægter entydigt enhver fremmed ideologi ret og lejlighed til at virke inden
for sine områder. Presse, TV og film må kontrolleres af personer, hvis
islamiske moral og intellektuelle autoritet er indiskutabel."
Dette program af den ifølge vore medier "moderate" Izetbegovic må altid
holdes for øje, når det i Danmark bliver skæbneafgørende at fuldende den
frihedskamp her, som Radovan Karadzic blev afbrudt i hjemme hos sig af det
"internationale samfund". Den bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic
skitserede i 1993 meget klart det problem, som både hans eget folk og hele
Europa står over for: "Den islamiske verden har ikke atombomben, men den har
en demografisk bombe. Atombomber er under en form for kontrol. Deres enorme
formering er ikke under nogen form for kontrol." Hvor som helst muslimer
tager hen, påpegede Mladic, "skaber fem eller seks mænd meget hurtigt en by.
Derefter bygger de en moské, og dér har vi det! Gorazde er ikke Istanbul,
ikke Izmir, ikke Ankara. Muslimerne, som lever der, tilhører ikke den jord.
De var ikke opvokset der."
Få år efter profetens død opstod der splittelse over spørgsmålet om, hvem
der skulle være leder (kalif). En fraktion ville se profetens fætter og
svigersøn Ali som leder. De blev efterhånden kaldt "shi'at Ali" (Alis
fraktion) - heraf shia-muslimerne. Ali blev imidlertid myrdet efter fem år
ved magten (i år 661) uden at have opnået kontrol over hele det muhamedanske
område. Derpå fulgte det såkaldte umayyadiske kalifat, hvor splittelse
mellem Alis tilhængere og resten af muhamedanerne skærpedes. Striden nåede
et højdepunkt ved en massakre på Alis søn Husain og dennes familie i år 680.
Disse begivenheder er hovedtemaet i et lidenskabeligt drama, der hvert år
opføres i shiitiske områder i begyndelsen af det muhamedanske måneårs første
måned, Muharram. År 1978 efter europæiske tid faldt Muharram i december, og
i Iran blev sørgeprocessionen forvandlet til voldsomme demonstrationer mod
shahen, førende til Khomeinis magtovertagelse. Blot ét eksempel på, hvordan
før-middelalderlige hændelser stadigvæk direkte former politikken under
muhamedanismen. Og desuden et eksempel på, hvor hurtigt begivenhederne kan
udvikle sig: Da Khomeini i slutningen af 1960'erne som landflygtig i Irak
holdt sine forelæsninger om lovene for en "islamisk republik", forudså han
generationers kamp for at forberede et sådant styre i Iran. Hverken han selv
eller nogen af tilhørerne kunne ane, at han ti år senere skulle blive hilst
velkommen af en folkemasse på millioner af mennesker i Teheran og blive
opfordret til at virkeliggøre sine ideer om den islamiske republik.
En anden direkte følge af shia-islams historie er dyrkelsen af taqiya; en
laden som om, at man tilslutter sig den herskende religion. Dette blev
fremtrædende i shia-islam pga. dens minoritetsstilling under muhamedanismen,
og det fik ikke mindst praktiske politiske konsekvenser, da ayatollah
Khomeini i 1978 fortiede sit sande politiske program. I stedet serverede han
sukkerbetrukne budskaber, som de demonstrerende menneskemasser i Irans byer
gerne ville høre: At en islamisk revolution ville medføre respekt for
demokratiske rettigheder, kvindefrigørelse, arbejdernes ret til at danne
fagforeninger osv. Da Khomeini senere havde overtaget magten, indrømmede han
ifølge Hansen 1989 (s. 176), at propagandaen var dækningsløs, og at han
havde løjet med det formål at vælte shahen. Han forsvarede sig netop med den
nævnte shiitiske tradition, der vel at mærke blot er et enkelt eksempel på
muhamedanismens tilladelse til løgn og bedrag, blot det er til Allahs
fordel - i stærk kontrast til fx kristendommen, hvis martyrer hellere ville
dø end afsværge deres tro. Således fastslog en algerisk skriftklog i 1504,
at det, når man ellers blev forfulgt, var tilladt både at blive døbt, gå til
messe, spise svin og drikke vin, tage renter af lån samt lade sin datter
blive gift med en kristen, "blot man i sit hjerte holdt fast ved Islam."
(Gaudeul bd. 1 s. 202).
Denne forstillelses-mentalitet har i den grad spredt sig til alle
livsforhold i Muhamedanien, så en pakistaner, som Naipaul (s. 106) mødte på
sin rejse blandt de rettroende, kunne udbryde: "Muslimer er slette
mennesker. De lyver for meget. Alt for mange løgne fra muslimer."
Opportunismen i det ydre gør det selvfølgelig også uhyre vanskeligt at stole
på "integrerede" muhamedanere i Vesten.
De "frugtbare" muhamedanske perioder er stort set opspind. Hele tiden har
det af koranen legitimerede tyranni stukket en kæp i hjulet på de mange
begavede forskere og tænkere. Allerede den 2. kalif, Umar, satte ifølge
traditionen tonen an ved at tilintetgøre det 700.000-bind store bibliotek i
Alexandria. Denne ødelæggelse var en direkte konsekvens af muhamedanismen.
Som Umars ordre til emir Amron ibn al-Ass angiveligt lød: "Hvad angår de
bøger du nævnte, her er mit svar. Hvis deres indhold er i overensstemmelse
med Allahs bog, kan vi undvære dem, for i det tilfælde er Allahs bog mere
end nok. Hvis de på den anden side rummer materiale, der ikke er i
overensstemmelse med Allahs bog, kan der ikke være noget behov for at bevare
dem. Fortsæt derfor og ødelæg dem." Det tog ifølge Burns (1994) seks måneder
at brænde alle de uerstattelige skrifter.
Dernæst må nævnes kaliffen al-Hadi, som i 700-tallet lod 5.000 filosoffer
dræbe i Bagdad med det formål at ødelægge videnskaberne i de muhamedanske
lande "helt ned til rødderne". Selv i den muhamedanske civilisations
"guldalder" var det værdifulde hovedsageligt oversættelsen og opbevarelsen
af oldtidens klassikere - og i vid udtrækning stod kristne og jødiske
undersåtter for dette arbejde (Esposito 1992, s. 33; Gaudeul bd. 1 s. 23).
Ye'or (1996) supplerer, at de kulturelle arnesteder, som viderebragte den
præislamiske kultur til det opvågnende Europa, fandtes på kristen grund - i
Spanien, Italien og Provence -, hvortil eliter fra de muhamedanske lande var
flygtet pga. de rettroendes undertrykkelse og barbari.
Om muhamedanernes egen litterære "guldalder" skriver G.E. von Grunebaum i
sin Islam, Essays in the Nature and Growth of a Cultural Tradition (1955),
at ligesom Sandheden ifølge muhamedanismen allerede er fastslået, hvorfor
det ikke er ønskværdigt at finde nye sandheder, således afvises også
litterær originalitet, idet koranen er modellen for alt. "Gennem den
arabiske litteraturs store epoke", bemærker Grunebaum, "værdsatte kritikerne
udtryksmæssig perfektion over poetisk originalitet, og læserne var fuldt ud
tilfredse med at opleve de velkendte motiver igen og igen, hvis blot de var
affattet i et udsøgt og omhyggeligt valgt sprog." Koranen havde skabt et
permanent åndeligt fængsel, uden nyskabelser og originalitet. Som Hodgson
(bd. 2 s. 503) anfører, fordømmer den eksplicit sådanne "frivoliteter" som
digtekunst.
En lang række berømte bygninger i Indien, bl.a. Taj Mahal, påstås ofte at
være udtryk for muhamedansk arkitektur, men i virkeligheden er den
hinduistisk, ligesom "arabisk" matematik og astronomi. (Burns 1994). Selv
vore "arabiske" tal kom fra Indien (The Cambridge History of Islam bd. 2 s.
742). I det 10. og 11. århundrede var et kulturelt kraftcenter Qairouan i
Tunesien, der brillerede i lægevidenskab, grammatik, filosofi og filologi.
Det skyldtes jødiske immigranter. Det første videnskabelige værk på arabisk
(om lægevidenskab) blev skrevet i 683 af Masarjawayh, en jødisk læge fra
Basra. De andre pionerer i arabisk lægevidenskab var den nestorianske Ibn
Bakhtishu og den jakobitiske Yuhanna b. Masawayh (777-857). Muhamedanere
brillerer mest af alt med deres fravær. Ye'or (1996) understreger, at det
muhamedanske imperiums økonomi og militær, ja samfund i det hele taget, blev
opbygget af kristne og jødiske slaver hentet i Middelhavsområdet og
Armenien. De var langt mere fremmelige i både lægevidenskab, navigation,
arkitektur, vejbygning, håndværk og landbrug end de herskende arabiske og
tyrkiske klaner. Ye'or må konkludere, at uden de foragtede vantros arbejde
kunne den muhamedanske stat ikke have været opretholdt; det var deres hårdt
beskattede indsats, som trods alt gjorde det muligt at opbygge rigdom i
Egypten, Syrien, Palæstina, Mesopotamien, Iran og andre provinser. Hvor
muhamedanerne havde skabt ørken og ruiner, kunne de vantro igen skabe
frugtbarhed og byer.
Det var udelukkende muhamedanernes bevidsthed om deres totale afhængighed
af deres vantro undersåtter, der hindrede disses udslettelse. De rettroende
indskrænkede sig til at administrere og undertrykke. Den selvsamme
"religion", der havde forårsaget deres goldhed, kunne dog bekræfte dem om,
at de var på rette vej: "Kontrasten mellem nomadernes usselhed og deres
kulturs fattigdom, og de enorme materielle og kulturelle rigdomme,
kunstarter, videnskaber og litteratur i de mere prestigefyldte
civilisationer - den jødisk-kristne og den persiske - blev kompenseret af
følelsen af racemæssig overlegenhed og den guddommelige udvælgelse af den
arabske umma. Modsætningen mellem overbevisningen og realiteterne førte
imidlertid til nogle fjendtlige reaktioner og en hadefuld foragt, som fandt
udtryk i institutionelle bestemmelser." (Ye'or 1996).
Den jødiske filosof og fysiker Maimonides, hvis videnskabelige værker på
arabisk hører til den islamiske kulturs højdepunkter, var et af ofrene for
den muhamedanske intolerance. I et brev til Yemens jøder fra 1172 skrev han
om deres fælles oplevelser af tvangsomvendelserne under muhamedanismen: "I
ved, mine brødre, at på grund af vore synder har Gud sat os midt blandt
dette folk, Ishmaels nation (muhamedanerne), som forfølger os groft, og som
udtænker måder at skade os og fornedre os på... Ingen nation har nogensinde
skadet Israel så meget. Ingen har på samme måde fornedret og ydmyget os.
Ingen har været i stand til at degradere os, som de har." Og Maimonides,
ansat ved hoffet i Kairo, betragtes nu som en perle for den islamiske
civilisation, han afskyede!
Under anvendelse af trusler, afpresning og forfølgelser søgte
muhamedanerne at omvende særligt de mest fremragende vantro til
muhamedanismen for at styrke deres "religions" prestige og bekræfte dens
overlegenhed. Blandt disse omvendte kan fx nævnes den jødiske astronom Sind
b. Ali, de zoroastriske digtere Ibn al-Muqaffa og Bushr b. Burd, den
jakobitiske læge, astronom og filosof Ali al-Tabari, den nestorianske læge
Hunayn b. Ishaq og jøden Ya'qub Ibn Killis, der lagde grunden til det
muhamedanske Egyptens blomstrende økonomi. Perseren Ibrahim al-Mawsili, der
komponerede den klassiske "arabiske" musik, var som barn af vantro blevet
fanget i den tyrkiske by Mosul. Selv Jawhar, der grundlagde den berømte
al-Azhar-moské, var købt som kristen slave i Qairouan. (Yderligere eksempler
nævnes i The Cambridge History of Islam bd. 2 s. 852f). Den højt priste
såkaldte "islamiske kunst", dens paladser og billedhuggeri, er vantros
værker - eller rettere var der mange steder kun ringe forbindelse mellem
religion og kultur. En arabisk filosof udtalte således, at der fandtes tre
religioner: kristendommen, jødedommen og islam. Den første var umulig, den
anden for børn, og den tredje for svin. De største geniers værker - fx
Avicennas og Averroës' - blev da også brændt af det muhamedanske præsteskab.
(Tibi 1998 s. 203). Ernest Renan fastslog i sin Sorbonne-forelæsning fra
1882 korrekt, at der intet arabisk var ved den såkaldte islamiske
middelaldercivilisation: Den middelalderlige kultursyntese, de muhamedanske
lærde betragtede som deres, var i virkeligheden et resultat af grækernes og
persernes kreative evner. Den europæiske genopvågnen og renæssance blev da
heller ikke til som et udtryk for positiv inspiration fra, men som direkte
reaktion imod den muhamedanske verden. Henri Pirennes klassiske tese, ifølge
hvilken "Aftenlandets fødsel" går tilbage til udfordringen fra
muhamedanismen, bekræftes af den nyeste forskning (Tibi 1998, s. 63). Denne
afvisning må fortsætte, hvis Vesten skal bestå.
Erkendelsen af muhamedanismens ringe kulturbidrag belægges også af Bernard
Lewis (1984, s. 6). Han indleder sin bog om jøderne under islam med at
fastslå, at en stor del af den såkaldte islamiske kunst var jøders og
kristnes værk. Jean-Claude Barreau supplerer i sin 1991-bog, at overalt,
hvor muhamedanerne har taget magten, har de i deres foragt for "vantro"
udraderet højkulturer for at erstatte dem med deres egne beduin-telte og
stammesamfund. I den påståede "islamiske guldalder" var det i virkeligheden
ikke araberne, men det østromerske rige, Byzans, som udviklede fx
matematikken og bevarede den klassiske kultur frem til renæssancen. Ejheller
var middelalderkulturerne i Cordoba, Granada, Damaskus og Bagdad
muhamedanernes værk. De blev til på trods af arabernes erobring og varede
kun ved, så længe den skabende del af befolkningen ikke var islamiseret. Om
muhamedanismen generelt fastslår Hodgson (bd. 2 s. 335) rammende, at selv
hvor den er mest sofistikeret, har den beholdt "en mængde af kulturelt
primitive træk i sin kult og i sine myter."
----------------------------------------------------------------
Et par Glistrup-udsagn om moderate/fundamentalister:
"... vi må simpelthen gå ud fra at de er fundamentalister alle til
hobe. Der er ikke noget som helst grundlag for at frikende en eneste
af dem der er der og sige: Nej, han er det nok ikke, for næh, hr.
Khader er sådant et pænt menneske eller hvem det er man nu har med at
gøre.
Det sagde man også da de tyske handelsrejsende i slutningen af marts
1940 drog ud på D'Angleterre, og så den 9 april om morgenen kom ud i
generalsuniformer med maskingeværer, og alle de københavnske
grossererfruer der havde set, her har vi vel nok en vidunderlig
svigersøn i denne handelsrejsende nede fra Berlin til at gifte vor
datter til. De fik sig nogle lange næser.
Og på præcis samme måde så bliver altså danskerne taget ved næsen i
meget meget stort tal i øjeblikket, og det er på den måde det
fungerer."
"Hvis der kommer en til mig og siger: Glistrup, du har fødselsdag i
morgen, så vi vil fra den danske stat forære dig at du kan finde en
eneste muhamedaner som du kan blive af med i Danmark, hvem vil du så
udvise?
Så vil jeg sige: Naser Khader. For han har alle forudsætninger for at
blive Gau-leiter i Gau-Dänemark. Han er så fyldt med ambitioner og
selvglæde. Du kan også kalde det mindreværdskomplekser eller hvad du
vil kalde det. Så han så ganske klart vil sælge sin gamle bedstemor
for at få et elefantridderkors."
(udtalelser ved møde om Muhamedanerfrit Danmark i Odense 2 okt. 2001)
----------------------------------------------------------------
Her en kortlægning af sufierne i Danmark, som er mest kendt for den
løbeseddel, som fik Moses Hansen og Faderhuset til at foranstalte en
korsfærd på Nørrebro i august 2002. Næsten ingen i medier og på internet
ville tro på at løbesedlen var ægte:
Sufierne i Danmark
Hvor svært, det er for Dijanet at dæmme op for islamismen, er tydeligt ikke
blot gennem det faktum, at det er de unge, som søger til den radikale
konkurrent Mille Görüs, men også gennem en udvikling i retning af
radikalisering af grene af sufibevægelsen. Sufibroderskaberne kaldes tariqa
(arabisk) eller tarikat (tyrkisk), hvilket betyder "vej". I spidsen af en
sufiorden står en sheik eller pir. Broderskaberne er strengt hirarkisk
opbyggede. Under sheiken står dervisch'erne, der som inderkredsen er den
hårde kerne og aflægger en troskabsed til sheiken. Uden om den hårde kerne
er yderkredsen, som underkaster sig lydighed og har et elevforhold til deres
åndelige lærere.
Ordet sufi er en fordansket gengivelse af det arabiske ord tasawwuf, som er
navnet på den uldklædning, som sufierne tidligere bar. De religiøse
sammenkomster (dhikr) kan være en rytmisk gentagelse af Allahs 99 "skønne
navne". Sufismen tilstræber, at tilhængerne bliver al-insan al-kamil, dvs.
fuldkomne, hvorfor afgrænsning fra andre og kultisk renhed spiller en stor
rolle.
En af de militante sufiordener er Naksibendiye, som er militant og udpræget
antikristen.
En anden af de radikale ordener er Süleymanci, som er opstået i Tyrkiet i
1930erne. Bevægelsen er kendt for sin radikale brug af taqija, d.v.s. at
snyde de vantro og lyve overfor de vantro med Allahs velsignelse ved at sige
noget andet, end det man mener. Denne metode blev videreudviklet for at
snyde og bekæmpe Kemal Atatyrk. Bevægelsen, som også kalder sig "Süleyman
Efendis elever" hører til de mest aggressive. Grundlæggeren af bevægelsen er
Süleyman Hilmi Tunahan, som opbyggede bevægelsen i Atatyrks regeringstid.
Bevægelsen har udgivet bladet Anadolu, som i dag er gået på internettet: "En
ikke-muslim har ingen ydre renhed, fordi han drikker vin, snaps og øl og
spiser svinekød. Indre renhed besidder han på forhånd ikke", de har
"jødetjeneres beskidte ansigter".
Herudover er der Nurcu ("Lysets sammenslutning") og Fethullahi - begge
islamisk konservative bevægelser, som står stærkt i Tyskland og er
"dialogorienterede".
Den danske sufibevægelse er repræsenteret gennem deres danske hjemmeside:
www.islamidag.dk. Åndelig leder er sheik Abdalqadir as-Sufi. Deres teologi
er især aggressiv overfor den danske lovgivning, grundloven, kvindesynet,
bankvæsen og samfundsopbygning , som kaldes "det beslavende demokrati", men
aggressionen er ligeså voldsom overfor kristendommen og jøderne. Det drejer
sig om at ødelægge og nedbryde det, som as-Sufi kalder "det judeosekulare
samfund". Tariqah Jihad kæmper for at genindføre kalifatet og sharia
(islamisk lov) ved at "nedbryde hedensk romersk lov, korrumperet af kristne
præster" (underforstået den danske grundlov):
"I Allahs sunna (lov) er der intet at forandre."
"Muslimerne er de eneste, der danner et fællesskab. Der er ikke noget
'internationalt fællesskab'. International lov er en illusion.
Internationale institutioner er blottet for indhold og realitet.
Konstitutioner (grundlove) har ingen retfærdighed eller styrke. Styrke
tilhører udelukkende Allah. Konstitutioner, som skabt af mennesker, har
ingen autoritet og ingen sandhed. Ved deres ikke-eksisterende natur, må de
have den modsatte effekt af det, de står for."
".Allah har sågar advaret om, at de (de vantro) ikke vil være
tilfredsstillet, før de får os til at følge deres livsmønster, som er kuf,
bedrag og hykleri."
"Derfor er der en vital forskel mellem en muslim og en kafir (vantro)."
"Vi må undgå at blive trælbundet, ydmyget, hånet og tilsidst slagtet af
disse folk, der er blottet for retfærdighed, fordi de er blottet for lov og
har opfundet deres egne love (humanismen), som vi har set resultere i det
omvendte af deres påstande."
"De påstår frihed og gør så millioner til slaver i forbedrings- og
koncentrations lejre."
".Derfor er det en pligt at have en emir i ethvert fællesskab og en sultan
over alle folkeslag. Dette medfører også en forpligtelse til jihad (hellig
krig)."
"Dette medfører en acceptering af det grundliggende faktum, at muslimerne
selv er en hær imod kuffar (de vantro). Fra dette følger muslimernes jihad,
kombineret med den uundgåelige grumme skæbne, der allerede falder på kuffar
(de vantro)."
"Og til sidst, at Allah's islam vil overgå alle andre religioner, som Han
lovede i sin Bog, der nu styrer verden til dens sidste time."
Fatwa
22-10-01
--------------------------------------------------------------------------------
Dette var sidste del af en artikelserie om islamiske bevægelser i Danmark på
fire dele af Rolf Slot-Henriksen. Artiklen i sidste nummer var fejlagtigt
angivet som 2. del. Den rigtige rækkefølge er:
1. Den islamiske vækkelse (DND 88)
2. Saudi-arabisk statsmission (DND 88)
3. Den ægyptiske vækkelse (DND 89)
4. Den tyrkiske vækkelse (DND 90)
[Læs kommentarer (0)]
Den tyrkiske vækkelse af Rolf Slot-Henriksen
Den Nye Dialog nr. 90 (november 2002)
2. Saudi-arabisk statsmission (DND 88)
Ligaen udgiver det Sunni-muslimske blad "The Muslim World League Journal".
Det udgives af Saudi-Arabien og er et flot månedligt tidsskrift på 50 sider
udgivet af "Rabitat al-Alam al-Islami". Udgives i to store udgaver: arabisk
og engelsk. Distribueres fra Jeddah, Saudi Arabia. Generalsekretær: Dr.
Abdullah Saleh al-Obeid.
Sunnimuslimernes største verdensomspændende blad, læst i alle lande, hvor
Saudi-Arabien er involveret med penge i den islamiske statsmission, bygning
af islamiske kulturcentre (moskeer) og koran-skoler.
Man støder i bladet på meget specielle artikler f.eks. en artikel, som
hævder, at England retsligt er et muslimsk land, fordi (påstår ligaen), at
den engelske kong Offa konverterede til islam, men blev myrdet inden han
kunne nå at omdanne England til en muslimsk stat. Begrundelsen finder de i
en række muslimske mønter, som Ligaen påstår er præget af ham. Historien er
ren opdigt. Offas liv beskrives i det berømte oldengelske skrift
"Angelsaksernes Historie" af Beda, hvor Offa fremhæves som from kristen.
Muligheder for islamisk mission:
Besøg
... Du skal tale med et køligt sind og altid med et smilende ansigt... Din
rolle er at bryde isolationen og fjerne frygten og fordommene mod islam og
muslimer. Du skal bygge en bro af kommunikation...Du skal åbne en dør for
nye møder. Ikke-muslimen skal se frem til nye møder i fremtiden ("The
non-muslim should be exited").
Ud over dette opfordrer mange blade til at lægge vægt på, at alle muslimer
er ét og ikke består af forskellige retninger eller forskellige udgaver, som
de fire evangelier, men muslimer er en helhed (en verdens-umma) modsat
kristne eller buddhister eller hinduer. Derfor skal man lægge vægt på
muslimers enhed og ikke dette "at islamisk fornyelse og fundamentalisme er
plaget af en myriade af forskellige ideer."
[Læs kommentarer (0)]
Saudi-arabisk statsmission af Rolf Slot-Henriksen
Den Nye Dialog nr. 88 (juni 2002)
Desi Debat
Home | Profile | Register | Active Topics | Members | Search | FAQ
Username:
Password:
Save Password
Forgot your Password?
All Forums
Religion
Enkelte falske hadith New Topic Reply to Topic
Printer Friendly
Author Topic
Ishfaq
Senior Member
Denmark
54 Posts Posted - 01/03/2001 : 22:10:38
--------------------------------------------------------------------------------
As salaam alaikum wa rahmatullah wa barakatuh
"We have returned from the Lesser Jihaad, to the Greater Jihaad (i.e. the
Jihaad against oneself)"
Denne hadith udtales i dag som: "Den største jihad, er jihad mod selvet
(jihad un nafs)."
Denne hadeeth er kommenteret af sheik-ul Islam ibn Tamiya i mujmua fatawa
bind 11 side 197, han skriver:
"Denne hadeeth har ingen afstamning og ingen af dem som har kendskab til
profetens (saw) udtalelser og handlinger kender denne hadith. At føre hellig
krig (jihad) mod kuffar er en af de største handlinger, faktisk er det det
bedste man kan bidrage med."
Ibn Tammiyya har derefter i sin majmua fatawa bind 11, henvist til nogle
ayahts og hadeeth, som beviser at jihad mod kuffar er det bedste man kan
gøre.
Derudover er den berettet af al-Bayaqi med en svag ifølge al-Iraaqee. Ibn
Hajr sagde at denne udtalelse (hadithen) var af Ibraheem bin Abee Ablah, en
tabiee (tabiee = en som så sahabah) og ikke af Proften (saw) (Kashf
al-Khafaa nr. 1362)
Derudover har en af vor tids største muhaddith (Hadith sheikh), anerkendt
denne hadith for mawdu (falsk). I kan læse det i hans bog "Silsila'a hadeeth
dhaeefa" nr. 2460. Der vil man kunne finde mere information om emnet.
Der blev sagt af Isaad at denne hadith er en Bukhari hadith. Dette er ikke
en bukhari hadith og heller ikke en Muslim Hadith. Jeg vil meget gerne be om
nummeret på denne såkaldte Bukhari hadith af dem som påstår at det er en
Bukhari hadith. De old arabiske samlinger af Bukhari findes i 11 bind, og
den engelske version af Bukhari findes i 9 bind. Jeg vil meget gerne have
nummeret på hadithen, enten den engelske version, eller også den arabiske.
At gøre "jihad" mod selvet er der intet galt i, personligt synes jeg det er
godt. Men at kalde det for den største jihad har vi ikke lov til, medmindre
Allah eller Profeten (saw) har fortalt det.
Wa'salaam.
Desi Debat
Home | Profile | Register | Active Topics | Personal Page | Members | Search
| User Pager | FAQ
Username:
Password:
Save Password
Problems?
Forgot your Password?
All Forums
Line of Control
Hjælp - hvem ejer www.intertime.dk? New Topic Reply to Topic
Printer Friendly
Author Topic
Faraz
Starting Member
Western Sahara
45 Posts Posted - 22/01/2002 : 11:10:31
--------------------------------------------------------------------------------
Er der nogen der kan hjælpe mig med hvem der står bag siden intertime.dk?
Jeg har selv prøvet at finde ud af det men jeg kan ikke.
Kan du?
Den er jo fuldstændig langt ude den side!
Faraz
Cyrus
Senior Member
Denmark
427 Posts Posted - 22/01/2002 : 11:23:12
--------------------------------------------------------------------------------
quote:
--------------------------------------------------------------------------------
Er der nogen der kan hjælpe mig med hvem der står bag siden intertime.dk?
Jeg har selv prøvet at finde ud af det men jeg kan ikke.
Kan du?
Den er jo fuldstændig langt ude den side!
Faraz
--------------------------------------------------------------------------------
hvad er det du vil vide?
Faraz Butt
Faraz
Starting Member
Western Sahara
45 Posts Posted - 22/01/2002 : 11:33:41
--------------------------------------------------------------------------------
Ja, jeg vil gerne vide om det er DF, nazifolk, et tilfældig sindsyg med for
mange penge eller måske en radikal fra Frederiksberg.
Det mener jeg ikke at de skal have lov til at gøre i smug.
Faraz
Saheli
Junior Member
Denmark
65 Posts Posted - 22/01/2002 : 11:36:09
--------------------------------------------------------------------------------
Uhhhh dada den side er da ret creepy...
Puhaa jeg har da bare dårlig smag i munden af bare at se den
hjemmeside...sikke engang amatører!
Tænk at folk har lov til at skrive sådan en gang pjat!!!
Sommetider undre jeg mig over, hvorfor Osama uncle bombede USA, hvorfor
bomber han ikke disse slags fjolser eller for den sags skyld humara "dost"
India...arhgg heller disse nazister først!
Take care
Saheli
living786
Senior Member
Denmark
373 Posts Posted - 22/01/2002 : 11:46:06
--------------------------------------------------------------------------------
hvorfor han ikke bombede andre lande først?? Han burde slet ikke havde bombe
nogen som helst lande Saheli jee...
Aur India... Ved godt indian og pakistan ik har det så godt med hinanden..
Men krig er ikke svaret på alt....
Hvorfor de får lov til at skrive sådan noget?? Well var har ytringsfrihed i
Danmark.. Magar selvfølgelig er der nogle love der skal overholdes.. Ved
ikke om de har gjort det her.. Men hvis man f.eks. begynder at sige at
"nazister ikke på have hjemmesider" så kan det næste sagents blive
"Muslimske organisationer på ikke have hjemmesider.." Where is the limit??
Det er det samme som Rocker-loven.. Danmark er -mener jeg nok- også det
eneste land, der har en lov der hedder "udlændinge-loven"..ellers var det
integrations-loven!?!??!
Mht. Rocker-loven.. så var der engang en jurist der sagde.. at en gang i
fremtiden..hvor historiker vil sidde og analysere danmarks gamle love.. Vil
de slå ordet "rock" op.. og vil derefter tro at der var en lov imod musikken
rock....(point being.. man kan ik lave love mod bestemte typer af mennesker)
Hmmm... sort??? Well thats just the way I am..
The confused living786
_________________________
***Kingdom gains kingdom
and nation gains nation,
time we are living it's
called revelation***
Faraz
Starting Member
Western Sahara
45 Posts Posted - 22/01/2002 : 12:14:16
--------------------------------------------------------------------------------
living 786 - det her er da ikke et spørgsmål om ytringsfrihed.
Du kan da ikke lave et =-tegn mellem at hvis nazister ikke må have
hjemmesider så må muslimske organisationer heller ikke.
Hvis muslimske hjemmesider respekterer andre så er der jo intet problem.
Problemet er jo at nazister ikke respektere alle.
Jeg tror nu heller ikke at det er nazister der står bag. De kan ikke
beherske sig nok til at lave et så forfinet utryk som den hjemmeside der.
Mange vil nok se den sige som enhver anden internetside og ikke være
opmærksom på den skjulte dagsorden.
Det er derfor jeg gerne vil vide hvem det er der laver den side!
Faraz
Cyrus
Senior Member
Denmark
427 Posts Posted - 22/01/2002 : 12:26:16
--------------------------------------------------------------------------------
jeg er igang med at undersøge sagen.
nederst til højere har de en link der hedder islaminfo.dk
har du læst der. den side varer ikke online længe..
men jeg er på arb nu, kan ik gøre så meget her fra :(
but not to worry... hihih.. jeg føler somom jeg er i gymnasiet nu... fuld of
energy and full og life. ahh this feels great. hihi
Faraz Butt
Edited by - cyrus on 22/01/2002 12:27:47
Fatih
Starting Member
Denmark
45 Posts Posted - 22/01/2002 : 12:29:08
--------------------------------------------------------------------------------
Assalamu aleikum.
Det er ikke muligt at fastslå, hvem der står bag sitet. Ifølge
DK-Hostmasters nye regler kan man godt eje et domænenavn uden dog at ens
navn behøver være tilgængelig på "DK Whois"-databasen.
Det fortæller jo alt om folkene bag intertime.dk, når de tyr til
anonymiteten. De risikerer dog, at sitet kan blive tvunget til at lukke,
hvis der rejses en eller flere injuriesager mod ophavsmændene til de
adskillige påstande.
Fi amaanillah
Fatih
Cyrus
Senior Member
Denmark
427 Posts Posted - 22/01/2002 : 12:33:52
--------------------------------------------------------------------------------
quote:
--------------------------------------------------------------------------------
Assalamu aleikum.
Det er ikke muligt at fastslå, hvem der står bag sitet. Ifølge
DK-Hostmasters nye regler kan man godt eje et domænenavn uden dog at ens
navn behøver være tilgængelig på "DK Whois"-databasen.
Det fortæller jo alt om folkene bag intertime.dk, når de tyr til
anonymiteten. De risikerer dog, at sitet kan blive tvunget til at lukke,
hvis der rejses en eller flere injuriesager mod ophavsmændene til de
adskillige påstande.
Fi amaanillah
Fatih
--------------------------------------------------------------------------------
Broder Fatih, salam,
ja.. men der er også alternative metoder
hvordan går det ellers, synes ikke at jeg hører så meget fra jer igen.
fik en lidt kedelig mail fra dfc igår, med de palistinænsern der var blevet
opereret og hvor de havde taget hans organer ud og sendt tilbage til
familierne, very sad
Faraz Butt
Faraz
Starting Member
Western Sahara
45 Posts Posted - 22/01/2002 : 12:37:45
--------------------------------------------------------------------------------
Jeg blev lige så glad da du skrev at islaminfo.dk ikke mere er online - men
det er den jo!
Faraz Butt, jeg håber virkelig at du kan finde ud af noget!
ISSN 0907-1636
Udgivet af DEN DANSKE FORENING 15. ÅRGANG NR. 6 DECEMBER 2001
der betragtes som stående over alle andre, hvorfor disse enten
bør blive muslimer, om nødvendigt ved sværdets hjælp,
eller også kun bør kunne leve på islams nåde og til dens nytte.
Adskillige steder i både koranen og i
islamiske lederes læresætninger gør
disse grundforhold aldeles klare. Og
man skal ikke lade sig narre af benægtende
eller beroligende ytringer fra ledende
muslimer i samfund, hvor islam
endnu ikke har magten. I kraft af det
islamiske taqija-begreb har muslimer
nemlig lov til, ja måske pligt til at forstille
sig eller rent ud sagt lyve over for
vantro, når det fremmer islams sag. Vi
kan roligt regne med, at meget af det,
der fremkommer fra muhamedansk
side, falder ind under dette taqija-begreb.
Jævnlig fristes man til at tro, at
også en del af vore meningskorrekte
politikere og medieherskere gør brug
af det.
Om man vil betegne islam som en
verdensforbrydelse, må nok være op til
ens temperament og skelen til straffelovens
diskriminerende ytringsundertrykkelsesparagraf
266 b, men den aktuelle
næsten skingre gentagelse af påstanden om, at islam og
terrorisme mod Vestens tro, kultur og civilisation absolut
ikke har det mindste med hinanden at gøre, må siges at repræsentere
enten en selvmorderisk naivitet eller en bortforklaring
og benægtelse af soleklare kendsgerninger, der kan
tage konkurrencen op med islams taqija.
Læs videre side 2, 3, 5 og 29.
Lige siden terrorfesten i USA begyndte 11. september, har vi
fra alle korrekte medier og politikere, også USAs, i tide og
utide måttet lægge ører til evindelige påstande om, at terroren
skam ikke har noget med islam at
gøre, men at det kun er et lille mindretal
af fanatiske, fundamentalistiske
muhamedanere omkring hr. bin Laden
og hans al-Qaeda-netværk, der er
skyldige, og at alt nok bliver godt og
normalt igen, når blot man får ham og
hans djævelskab rykket op med rode.
Man kan spørge, hvor naive vi
egentlig anses for at være. Men når
man tænker på, hvor naive det store
flertal i Vesten og her i Danmark hidtil
har været, bør man dog vist ikke
undre sig over den nuværende snak
selv efter anskuelsesundervisningen i
USA.
Virkeligheden er jo, at det, vi har
set, har sin dybeste rod i selve muhamedanismen,
som den kommer til
orde i den koran, som for enhver troende
muslim er det urokkelige grundlag
for livet på jorden, og i de udbygninger
i hadith og sharia, som skal
fuldende troens fuldstændige beherskelse af muslimens hele
liv og færden.
Sandheden er, at islam er en undertrykkende og aggressiv
ideologi af en totalitær støbning, der ikke står tilbage for
hverken kommunisme, nazisme eller nogen anden ideologi,
der vil beherske ethvert menneskes hele liv, dets tænkemåde
og handlinger i alle henseender. Og at islam hviler på en fuldstændig
værdiforagt over for alle andre end sine tilhængere,
Jo, det e r i s l a m
Go´dag mand økseskaft!
Den Danske Fo renings ko rre s p o ndance
med det nye "Akademi fo r
M i grationsstudier" og med Dansk
Kvindesamfund dokumenterer upåv
i rkelig bl i n d h e d.
Side 8.
Island for islændinge
Hidtil har Island været en torn i øjet
på dem, der har prædiket "udviklingens
uundgåelighed" og de små
landes overflødighed. Men nu trues
øen af muhamedanerbyrde.
Side 13.
Kors og bånd og stjern e r
Fremover vil hvert nummer af Danskeren
bringe et portræt af en magthavende
fra vor 68´er elite. Vi går
bag om facaden. Første offer er
Bjørn Erichsen.
Side 17.
2 DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2001
udgives af Den Danske Forening, hvis formål
er på folkestyrets grund, uafhængigt af
økonomiske og politiske interesser, at sikre
dansk kultur, sprog og levevis i en verden,
der trues af kaos, overbefolkning, vold og
fanatisme. Foreningens medlemmer modtager
bladet for deres medlemskontingent.
Ikke-medlemmer kan abonnere på bladet
for 250 kr. om året. Indmeldelses- og bestillingskupon
se side 32. Eftertryk tilladt
med tydelig kildeangivelse. Bladet (evt.
kopier af det) og foreningens andre tryksager
må ikke omdeles privat sammen med
trykmateriale fra anden kilde eller med
påført tekst, logo el.lign.
Foreningens adresse:
Postboks 411, 8100 Århus C.
Telefonsekretariat:
Tlf. 86 13 24 01
Fax 70 25 24 01
Giro: 454-7551
E-mail:
Dans...@Danskeren.dk
Internet:
http:\\www.dendanskeforening.dk
Redaktion:
Dr. phil. Sune Dalgård (ansvarshavende)
Cand. mag. Peter Neerup Buhl
Styrelsen:
Bibliotekar Harry Vinter (formand),
tlf. og fax. 46 36 66 66
e-mail: vin...@worldonline.dk
Murer Poul Vinther Jensen (næstformand),
tlf. 23 23 27 12
e-mail: poul_v...@hotmail.com
Dr. phil. Sune Dalgård (ansv. red.),
tlf. og fax. 32 55 18 02
Cand. mag. Peter Neerup Buhl (red.),
tlf. 47 74 95 50
e-mail: pnb...@hotmail.com
Prof., jur. dr. Ole Hasselbalch,
tlf. 49 19 15 54, fax. 49 19 18 54
Sekretær Keld Rasmussen,
tlf. 36 75 18 41
e-mail: ot...@get2net.dk
Assistent Louise Friis Jensen,
tlf. 26 56 54 69
Suppleanter:
Afdelingsforstander P. H. Bering,
tlf. 98 14 71 12
Sygeplejerske Kirsten Fogt,
tlf. 97 42 91 31
Lærer Verner Holm,
tlf. 55 73 19 13
Den nødvendige identifikation
af fjenden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
Danskens vej til ror og magt . . . . . . . . . . 17
Danmark Rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
Ve rden Rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19
Bøger og tidsskrifter . . . . . . . . . . . . . . . . .22
Foreningsnyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29
Indhold
Begrebet Taqija i islam . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Intolerance, løgn og uduelighed . . . . . . . . . 5
B rev k a s s e n . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Set på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Hvem besætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Dyreværnsforeninger og halal-slagtning . . 12
Island fyrir islendingar! . . . . . . . . . . . . . . 13
Herboende muslimer ønsker Danmark
omdannet til en muslimsk stat med det 7.
århunderedes Arabien som forbillede.
Ønsket viser de pågældendes irrationelle
tankegang og illustrerer således på
udmærket vis, hvorfor det står så elendigt
til i alle muslimske samfund.
De pågældende eller deres forældre er
jo netop kommet til Danmark for at slippe
væk fra de forfærdelige forhold, som hersker
i alle samfund, hvor muslimer er i
flertal.
For de allerfleste er tilværelsen i de
muslimske lande glædes- og trøstesløs,
og unge mennesker har intet højere ønske
i livet end at slippe bort fra elendigheden
og komme til at bo i et land, hvor flittige
og kreative kristne og andre ikke-muslimer
sørger for, at der er velordnede og leveværdige
forhold.
Ingen ønsker med deres gode vilje at
rejse den modsatte vej!
Ingen steder i verden har muslimer det
så godt, som når de lever som mindretal i
kristne eller andre ikke-muslimske samfund.
Der bliver sørget for dem i alle ender
og kanter. De har tag over hovedet,
mad på bordet, uddannelse til børnene,
hospitaler til de syge, osv. Altsammen
stilles til rådighed uden det mindste krav
om modydelse.
Hvordan herboende muslimer kan ønske
disse forhold ombyttet med den elendighed,
som de rejste fra i deres hjemlande,
er en gåde for de fleste danskere.
Forklaringen skal søges i muslimsk
tankegangs manglende dynamik. Muslimerne
tror, at velstanden i Danmark og
andre ikke-muslimske samfund er noget
naturgivet, som altid vil være her, selvom
man ændrer samfundets indretning.
Derfor forstår de heller ikke, at den
manglende velstand i muslimske samfund
er en konsekvens af, at al tankegang baseres
på Koranens ord, hvorfor den må være
blottet for fleksibilitet, nytænkning og opfindsomhed.
Når man mener, at svarene
på alle tilværelsens spørgsmål skal findes
i en gammel bog kaldet Koranen, er der jo
ingen grund til at tænke selv. Man må faktisk
ikke tænke selv. Derfor forstener
både hjerner og hjerter.
Og derfor kan muslimer i Danmark
finde på at ønske sig en muslimsk stat.
Det ville være synd for dem selv, hvis de
fik den. Danmark ville bl ive fo rvandlet til et
h e l vede af ove r b e fo l k n i n g, ufrihed og fattigdom;
og det er jo ikke særlig morsomt -
heller ikke for mu s l i m e r.
Men de kunne selvfølgelig ge nu dva nd
re - til et sted, hvor ikke - muslimer sørge r
for ordnede og menneskev æ rd i ge fo r h o l d.
Og sådan kan det jo fortsætte, indtil
hele Jorden er forvandlet til en overbefolket
ørken, hvor alle lever i sult og elendighed.
Til glæde for ingen.
Det er dog stadig muligt at undgå, at
det går så galt. Men muslimernes høje fertilitetsrate
gør, at det haster.
Vi må for det første se i øjnene, at islam
ikke blot er en religion, men i lige så høj
grad er en totalitær politisk ideologi.
Vi må derfor standse enhver indvandring
af personer, som bekender sig til
denne ideologi, ligesom USA forbyder
indvandring af kommunister.
Dernæst må alle muslimer hjemsendes,
hvis deres ophold ikke er begrundet med
opretholdelse af diplomatiske forbindelser
eller lignende, eller de i særlig grad er
indlevet i det danske samfund og beviser
deres loyalitet mod dette. Mange års uansvarlig
udlændingepolitik, har gjort disse
foranstaltninger nødvendige.
At undlade at udføre dem, vil være en
forbrydelse mod vore efterkommere.
Enhver tvivl bør komme vore børn til
gode!
Ondskabens Imperium
DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2001 3
Forhandlingssituationer med overbeviste
muslimer kan give problemer. Man oplever
ofte, at muslimer ikke accepterer et
"nej" eller en begrundelse med henvisning
til de gældende regler. De tror, at blot
de bliver ved med at presse på, vil modparten
give efter. Når denne naturligt nok
afslår erkendtligheder og psykisk pres,
kan samtalen helt løbe af sporet: Vrede,
krænket æresfølelse og opbragte familiemedlemmer.
Betragter en muslim forhandlingspartneren
som modstander eller
del af et såkaldt "vantro system", kan han
lovligt lyve: specielt for at opnå en fordel
for muslimsk religion, islamiske love,
skikke og forordninger, eller hvis han føler,
at han befinder sig i en kampsituation.
Da kan han forvirre "fjenden".
Godt nok er løgne syndige, "men ikke,
h vor de udtales til en muslims bedste eller
for at re dde ham fra en kat a s t ro fe "
( " The 4. Confe rence of the Academy of
Islamic Research", Kairo 1970).
Teologisk rækker ideen om taqija tilbage
i tiden. "Islams bevis", den store teolog
Al Ghazali (1056-1111) udtrykte det
sådan: "Af og til er det din pligt at
lyve.... vi må lyve, dersom sandheden
fører til ubehagelige resultater, men
sige sandheden, når den fører til gode
resultater".
Muhammad lærte os at lyve (taqija i
shia-islam)
"Folk siger, ´Lyv ikke´. Men dette gælder
ikke, når vi tjener Allah. Han lærte mennesket
at lyve, således at vi kan redde os i
vanskelige øjeblikke og forvirre vore
fjender. Skulle vi holde os til sandheden
med den konsekvens, at troen udsættes
for fare eller nederlag? Nej. Folk siger:
`Slå ikke ihjel`. Men den Almægtige lærte
os, hvordan man slår ihjel. Hvorfor skulle
vi ikke slå ihjel, når det er nødvendigt for
at sikre troens sejr?...Bedrag, svindel,
konspiration, snyd, tyveri og mord er ikke
andet end midler. I sig selv er det hverken
godt eller dårligt, uden de hensigter, der lå
bag. Se på en køkkenkniv. Er den god eller
dårlig? En husmor kan skære kød med
den. Og en af islams soldater kan gennembore
hjertet på et skadedyr" (Teologen
M. Navab-Safavi i A. Taheri:"Holy
Terror").
En af islams doktriner er læren om
"taqija", den religiøse dispensation, som
muslimer har til midlertidig at fornægte
troen for eks. i en forhandlingssituation,
således at denne kan spille et fordækt spil,
når det et gavnligt for sagen og for at forvirre
en modpart af anden religiøs observans.
Det kan gå så vidt, at en muslim,
hvis det kræves af situationen, kan sværge
falsk med hånden på Koranen. (Et kendt
eksempel findes i dokumentarromanen:
"Ikke uden min datter"). Dette kan endog
gøres overfor en ikke-muslimsk ægtefælle.
Denne dispensation har alvorlige
følger, når man skal vurdere værdien af
aftaler, samtaler og forlig, da "taqija" har
en direkte nedbrydende virkning for troværdigheden.
Den bruges desværre i
mange sammenhænge: asylansøgninger,
tilladelser, skat, ansøgninger, og især i
forhandlingssituationer med "vantro systemer"
eller såkaldte "illegitime systemer"
(offentlige myndigheder).
Kun sjældent indrømmes brugen af
taqija, som i et indlæg af formanden for
muslimske studerende i Danmark
("Islamic Student Organisation") Jahamir
F. Abdallah i et indlæg i Ekstra Bladet
6.4.97: "..vi er stolte af at være muslimer
og finder os ikke i at blive hundset med af
ikke-troende. Vi er ingens kulier
mere...den tid er forbi.. At muslimer får
flere børn end danskerne, at det sociale
system bliver udnyttet, osv. kan I kun
takke jer selv for. Den kloge narrer den
mindre kloge". At indrømme brugen af
taqija er egentlig imod selve metoden, da
det netop er den narrede parts manglende
viden om brugen af taqija, som forvirrer.
Den tyske muslimske forfatter og filosof
M.A. Rassoul anbefaler i sin bog "Allahs
letzte Botschaft, Argumente für den Dialog
mit Christen", at forvirre dialogpartneren
ved at føre ham bag lyset. Argumentet
henter han i Sura 4,142: "Sandelig,
hyklerne forsøger at overliste Allah,
men han vil overliste dem".
U n d e rtiden møder man bl. sunnimu s l imer
den påstand, at taqija kun findes i
Shia-islam (f.eks. imam Leon Soudari i
" Kommentar", Kristl. Dag blad juli 98).
Fo rs kellen mellem shia- og sunnimu s l i m e r
er i denne sammenhæng, at taqija er udb
redt blandt sunnimu s l i m e r, men påbu d t
blandt shiamu s l i m e r. Især når en mu s l i m
b e finder sig i en uheldig eller umulig situation,
hvor det gælder om at opnå fo rd e l e
for islam eller sig selv. Taqija er et strat egisk
middel for at fo rv i rre omgive l s e rn e.
Taqija kan også ove rsættes og tolkes med
o rdet "fo rsigtighed", hvilket betyder, at
den sande muslim i va n s ke l i ge situat i o n e r
bør skjule sine ege n t l i ge hensigter. Dette at
"skjule sandheden" har "fo rstillelsen" som
ko n s e k ve n s .
Den lov l i ge løgn:
Begrebet Taqija i islam
Informationsfolder udgivet af foreningen Dansk Kultur om islams brug af
lovlig
løgn. Taqija er islams lovlige dispensation til at lyve overfor "vantro",
dvs. ikke-muslimer
og myndigheder, kontore r, politi og domstole. Ideen er at skabe forvirring,
s l ø re sandheden og få modstandere til at argumentere imod hinanden,
således at
islams sag fremmes og personens ære reddes.
4 DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2001
Dette gælder f. eks. Korantolkningen,
hvor man overfor den uvidende vantro
fremhæver de blide Koranvers fra Muhammads
tidlige år. Men disse vers er i
modstrid med de senere Koranvers, hvor
profeten fremhæver, hvordan den fromme
muslim med hårdhed skal underkaste de
vantro og udrydde dem, hvis de nægter
underkastelse. (Sura 4.92 Islams fuldmagt
over de vantro: Sura 47.4, Sura 8 og
9. Overfor de vantro skal muslimen henvise
til et korancitat, som er sat ud af kraft
(abrogeret): "Der er ikke tvang i religionen"
og således snyde den vantro og
vække hans interesse).
B egrundelsen for taqija er, at Allah snød
sine fjender. Han snød dem ved ikke at
lade Jesus dø. Islam nægter derfo r, at Je s u s
bl ev ko rsfæstet ("det så kun sådan ud, det
fo re kom dem sådan"). Denne lære ove rt og
p ro feten fra sekten "doke t i s t e rne".
Muhammed praktiserede taqija, han
snød sine modstandere, siger islamiske
teologer som begrundelse for metoden.
Her henvises til "Freden ved Al-Hudabija",
hvor Muhammad narrede sine modstandere.
Overenskomsten ved Hudabija
havde kun som formål ved forstillelse at
få modstanderne til at tro, at han havde
gode hensigter. Fredsaftalen var dog kun
beregnet på at samle kræfter til den endelige
underkastelse af modstanderne i
Mekka, hvilket lykkedes. Med aftalen fik
han adgang til byens hjerte, hvor han boede
til han og hans tilhænger kunne tage
magten indefra.
Sunnimuslimer i Vesten fornægter
overfor ikke-muslimer eksistensen af
taqija. Den konsekvente fornægtelse af,
at man anvender forstillelse overfor enkeltpersoner
og "vantro" myndigheder er
en del af selve metoden i taqija. Ofte medfører
det grænseløs forvirring hos modstanderen
eller de forhandlende myndigheder,
når de ofte langt senere opdager
det. Det har endog medført, at enkelte
bøger og leksika om islam fejlagtig anfører
at taqija kun bruges af shiamuslimer.
Anbefalingen af løgn i form af taqija, som
fandt sted på "The 4. Conference of
Islamic Research" som en god og brugbar
metode blandt sunnimuslimer, er yderst
betydningsfuld, idet sådanne udtalelser
fra Kairos Al Azar universitet må anses
som normgivende for sunnimuslimer.
Et kendt eksempel på aktiv anvendelse af
taqija, for at fo rv i rre modstanderen ve d
løgn, kendes fra det ove rvejende sunnimu sl
i m s ke land Ty rkiet, hvor Erbakan, politisk
leder for den tredjedel af vælge rn e, der
stemmer fundamentalistisk i Ty rkiet, aldri g
har fo rtiet bru gen af taqija. (Søsterbev æ ge lsen
i Danmark er Milli Görüs, DMGT).
Assia Harwazinski (tysk islamfo rs ke r )
h e nviser til, at bru gen af taqija er så almindelig
for mange mu s l i m e r, at det er en
" s l ags ove rl evelseskunst", en måde at leve
på, både på det pers o n l i ge plan, men og s å
i islamiske bev æ ge l s e r, der både har en
skjult dag s o rden og en åben dag s o rden.
De mest yderliggående er undertiden de
mest ærlige, da de ofte af lutter iver ikke
kan holde sig tilbage. Pudsigt nok bruges
taqija ofte mere bevidst blandt personer,
som man i Vesten anser som moderate.
Evnen til at bruge taqija ved at udnytte
den "vantros" naivitet forplumrer samtalen
og forståelsen i den grad, at det undertiden
kan være yderst svært at se, hvem
der har ret. Metoden har som et vigtigt
mål at få ikkemuslimer til indbyrdes at
blive uenige! Derfor indledes ofte med en
af følgende påstande:
1.a) "Taqija findes ikke", b) "det bruges
kun af shiamuslimer", c) "Det bruges
kun af yderliggående".
2. "Ikke-muslimer har det godt, hvor
muslimer har flertallet".
3. Jihad skal kun forstås som anstrengelse
for freden og troen.
4. Islam er et eksempel på verdens mest
tolerante religion.
5. Ordet "islam" skal oversættes med
fred, hvilket viser islams sande indhold
(slm= salama= fred ). Problemet
er blot, at ordet "islam" faktisk
betyder "underkastelse".
Tager en muslim udgangspunkt i en af disse
sætninger ved man, at der bru ges "fo rstillelse",
for at fo rv i rre eller skabe interesse
hos modparten. Deru d over kan ofte
fo rventes taqija, hvis en muslim gør et stort
nummer ud af de ab roge rede (ophæve d e )
Ko ra nve rs, for eks. ve rset: "Der er inge n
t vang i re l i gi o n e n " .
Taqija overfor vantro indledes gennemgående
med Koranverset: "Tvang findes
ikke i Koranen", og påstanden: "islam er
en tolerant religion", "andre religioner
har det godt, hvor islams system hersker".
At Koranverset er ugyldigt for ortodokse
muslimer forties. I de muslimske lande
bruges i stedet de voldsomt diskriminerende
vers, der forvandler islamiske lande
til gennemførte apartheid-systemer. Prof.
Spuler Stegeman giver eksempler på,
hvordan taqija i Tyskland bruges overfor
tyske myndigheder, offentlige kontorer
også af sunnier. Kilder for sunniislams
brug af taqija er A. Harwazinski, Gibb og
Kramer og "Zentrum für Türkeistudien".
Taqija anvendes især overfor såkaldte
vantro myndigheder, dvs. politi, domstole
og myndigheder af enhver art, som ikke
accepterer eller underordner sig islamisk
lov. Nogle gange kan myndigheder forbløffes
over de utrolige og helt usandsynlige
historier, som bruges blot med det
formål at forvirre. Da flertallet aldrig har
hørt om taqija, tolkes det som sygelig tilbøjelighed
til løgn, da det sjældent forbindes
med noget religiøst. Reaktionen er
derfor undren og opgiven. Netop det sidste,
at myndigheden eller personen opgiver,
er et tilsigtet mål for taqija. Accepterer
myndigheden islamisk dominans og
underordner sig alle krav, dæmpes brugen
af taqija.
"Folk siger, ´Lyv ikke´. Men dette gælder
ikke, når vi tjener Allah." (Muhammad
Navab-Safavi).
Amir Taheri, tidligere redaktør i Teheran,
peger i sin bog "Holy Terror" på "Skridt
for skridt-metoden" i taqija:
"Hvis den rettroende ikke har tilstrækkelig
magt til at gennemføre islam her og
nu, må han gå gennem flere stadier. Han
må starte med at fremme islam gennem
propaganda. Men midlerne kan i øvrigt
omfatte alt lige fra etableringen af koranskoler
og til snigmord (Det engelske ord
for snigmorder "assassin" er direkte overtaget
fra arabisk). Løgn er acceptabel, når
det er nødvendigt for at beskytte troens
højere interesser....Midlertidige tilbagetog
i taktisk øjemed for at vildlede fjenden
eller som forberedelse til næste slag
("negira") er tilladelige."
Iman Abu Laban, der med typisk taqijaadfærd
grinede de danske medier op i ansigtet,
da han benægtede sin støtte til terror.
www.danskkultur.dk
DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2001 5
Af Peter Neerup Buhl
Hvordan kan det mon være, at den kulturelle
"berigelse" af vort samfund er særlig
synlig i fængslerne, på diverse behandlings-
og krisehjem, på fødegangene og i
køerne til socialsektorens ydelser? Mon
filosoffen Thomas Sowell skulle have ret,
når han (se Danskeren 2001 nr. 1) hævder,
at der virkelig findes kultur-hierarkier, at
altså nogle kulturer er bedre end andre til
at nå de mål, som individer fra alle kulturer
attrår? Hvorved medlemmer af den
kultur, der er handicappet mht. at nå målene,
uundgåeligt bliver snyltere hos vinderkulturen,
der samtidig hades og kritiseres
netop for sine fortrin. Og hades i
særlig grad af de misundelige men uduelige
kulturfremmede, som dog mest af
alle ensidigt nyder godt af den objektivt
bedste kulturs frugter.
I sin fortræffelige Politiken-kronik
"Den islamiske intolerance" 7. september
2001 skrev Peter Desmond Green: "At
det ikke er lykkedes for de liberale demokratiske
ideer at slå rødder i muslimske
lande, har sin forklaring i den islamiske
kulturs ugæstfri natur og intolerance. Det
er den iboende intolerance, der har forsinket
fremskridtet i den islamiske kultur og
forlænget tortur, intern strid og lukkethed."
Green uddyber med eksempler og
konkluderer: "Intolerance i den islamiske
kultur er ikke noget nyt. Det skyldes, at
det altid har påhvilet enhver muslim at
følge profeten, efterfølge hans handlinger
og vise foragt for alle afvigelser og alt,
der ikke er islamisk." Islams notorisk
dårlige forhold til menneskerettigheder
underbyggedes i en Politiken-kronik 26.
september 2001.
Kronikkernes oplysninger bekræftedes
til fulde af udtalelserne på Islam-konferencen
i København i september: "Koranen
byder os ikke at søge strid og diskussion
- bortset fra med dem, som overtræder
Koranens love!", udtalte således sheik
Salin Bin Abdul Aziz Bin Muhammad
Al-Shaikh, Saudiarabiens minister for
islamiske anliggender.
Denne taktik minder om kommunismens
fremfærd under den kolde krig, beskrevet
af KGB-obersten Oleg Gordievskij:
"I levede i et åbent demokrati, hvor I
tog det for givet, at en mand talte sandt, i
hvert fald indtil det modsatte var bevist.
Men vi i KGB var ansat til at sprede
løgne. Vi levede på en løgn, vi levede af at
udbrede Kremls løgne, og vi gjorde vort
bedste for, at I danskere skulle tro, at løgn
var sandt, at sort var hvidt. KBG søgte
ikke blot at udspionere jeres regering og
samfundsinstitutioner - KGB søgte også
at voldtage jeres offentlige mening. - Vi
KGB-officerer var pr. profession uærlige,
og vi havde ikke venlige hensigter, når vi
optrådte som smilende og ræsonnable diplomater
over for jeres politikere og journalister."
De muhamedanske imamer og
deres disciple er også pr. profession
uærlige og fortæller os det stik modsatte
af, hvad de siger til hinanden. Men mens
østblokken under den kolde krig trods alt
havde udgangspunkt i lande med kristen
civilisation, hvorfor vi trods uenighed
kunne forhandle indenfor en vis rationel
forståelsesramme, står islam for noget
grundlæggende anderledes: Sovjet opgav
under Krushchev at starte en verdenskrig,
fordi den også ville betyde kommunisternes
død. For islams helligkrigere vil en
global selvmordskrig mod de vantro åbne
direkte adgang til Paradis og derfor være
særlig attråværdig.
Intolerance, løgn og uduelighed
En virkelighedsnær dom over den islamiske verdens aktuelle udtryk må
målt med en vestlig alen nødvendigvis blive hård. Men al seriøs
dokumentation
underbygger den. Muhamedanernes standard vil ikke "berige"
os, men bringe os ned på et lavere civilisationsniveau.
6 DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2001
Indsigtsfulde med førstehåndserfaring
var allerede før terrorkatastrofen kommet
til samme resultat. På den glimrende danske
oplysnings-hjemmeside om islam
h t t p : / / fa q t s . h o m e s t e a d. c o m / i s l a m . h t m l
gengives således et interview, hvor
Dansk Center for Holocaust-studier udspørger
forfatteren Henrik Nordbrandt
om konsekvensen af indvandringen til
Europa og om muligheden for en dialog
med islam. Antallet af indvandrere er vigtigt,
mener Henrik Nordbrandt, som
fortsætter, at det også er afhængigt af,
hvilke indvandrere det er:
"Jeg læste i El Pais, at i løbet af de
næste fem år vil der være flere praktiserende
muslimer i Europa end praktiserende
kristne. Og så kommer det jo an på,
hvordan de praktiserer islam. Hvis det er
fundamentalister, er den ikke god. Så vil
der opstå nogle konflikter, der vil være så
stærke, at jeg ikke rigtigt kan se, hvad
man skal stille op med dem. Så bliver det
alvorligt. Så kan muslimerne tale nok så
godt dansk, de vil ikke kunne blive integreret
i den danske kultur. Ikke hvis de tager
Koranens regler bogstaveligt."
Nordbrandts frygt bekræftes til fulde af
Politiken, da dette dagblad 9/9 2001 berettede
om, hvordan fanatiske unge muhamedanere
fra partiet Hizb-ut-tahrir (Khilafah)
på få år har fået fat i masser af kriminelle
etniske drenge på Nørrebro. I partiet
lærer de at argumentere mod integration,
mod dialog og imod menneskerettigheder.
De unge skal engagere sig i islam
og kampen mod Vesten.
Der er ikke megen kritik mod Khilafahfolkene
fra de mere kendte, "moderate"
muhamedanere. Som næstformanden i
Islamisk-Kristent Studiecenter, Abdul
Wahid Pedersen udtrykker det, så er de fanatiske
unge "nogle særdeles velmenende
og fornuftige mennesker". Og fra Minhajul-
quran lyder det fra talsmanden Babar
Baig: "Jeg vil ikke kalde dem ekstremistiske,
men mere ortodokse. De er sådan
meget lige på og hårdt. Men de er ikke
farlige for det danske samfund, tværtimod."
Men Minhaj-ul-quran (med Mona
Sheikh m.fl. radikale) har selvfølgelig
også selv agiteret for at sammenkæde religion
og politik - og ligesom både imam
Abulaban og Khilafah for al mulig støtte
til det afghanske Taliban-styre, så det kan
forsvare sig mod de vantros aggressioner...
At muhamedanernes foragtelige fremfærd
blandt vantro længe har været et
fænomen overalt i Vesten, bekræftes jo i
øvrigt ikke kun at terrorismen, men også
af rapporter om muhamedanske massevoldtægter
både fra Europa, Australien og
USA. Fra sidstnævnte land berettede Sacramento
Bee 29/6 2001 om en retssag:
Elleve unge indvandrede muhamedanere i
alderen 16-24 år beskyldes for voldtægt
mod ialt 79 ofre. Pga. USAs mere fremskredne
retssystem kan forbryderne dér i
modsætning til i Danmark risikere
livstidsfængsel.
Generelle muhamedanske
skavanker
Hvordan muhamedanere i alt
væsentligt er en homogen
blok på trods af uoverensstemmelser
- hvor ufatteligt
meget Muhameds lære betyder
for enhver af dem - fremgår
af, at selv det algeriske
kommunistparti indleder sine
møder med en muhamedansk
bøn. Dette beretter Ernest
Gellner i sit værk Muslim society
(Cambridge University
Press 1981), hvor han også
(s. 69) understreger, at trods
al intern rivaliseren står de
"rettroende" sammen mod
omverdenen. Som han noget
længere fremme formulerer
det: "Konflikt på et lavere niveau
udelukker på ingen måde sammenhæng
og samarbejde på et højere niveau.
Men andre ord kan to klaner være fjendtlige
mod hinanden og alligevel samarbejde
som en stamme mod andre stammer."
Og selvfølgelig mod de vantro.
Gellner undrer sig (s. 80) over den forbavsende
lighed, som såvel by- og landkulturen
udviser overalt i den islamiske
verden, trods store geografiske afstande
og fravær af bevidste forsøg på ensartethed.
Desuden påpeger han kontinuiteten i
det arabiske samfund over lange tidsperioder.
I alle dimensioner har koranen og
Muhameds levevis altså fastfrosset menneskene
under hans magt i en bestemt
form i et "evigt nu"; en uhyggelig fortryllelse
som kun de færreste har kunnet frigøre
sig fra - og endnu færre med livet i
behold. Homogeniteten i den islamiske
Mønstereksempel på "integration". 16-årige Osama bin Laden (nr. 2
fra højre) sammen med en del af familien i Falun i Sverige.
DANSKEREN - NR.6 -DECEMBER 2001 7
civilisation er for Gellner en af de største
gåder for den antropologiske forskning,
og han kritiserer de toneangivende moderne
forskere for at have spredt myten
om "mangfoldigheden" i den muhamedanske
verden. Folkene under islam har
med hans ord kun fået ganske få "kort på
hånden", som har et meget begrænset antal
kombinationsmuligheder. Dette, må
man sige, ligner en alvorlig kæp i hjulet
for dem, der tror på muligheden af en
"Euro-islam", der kan passe ind i vore sekulariserede
og dynamiske samfund.
Når man iagttager den notoriske stagnation
og konflikterne i den islamiske
verden, fristes man til at reagere som den
forkætrede franske forfatter Michel Houellebecq.
"Hvis det morer dem at flænge
tarmene ud på hinanden, de stakkels idioter,
så lad dem dog gøre det", udtalte han
i år til det litterære tidsskift Lire, hvori
han også kaldte islam for den mest åndssvage
religion i verden.
Det er et simpelt men forkætret faktum,
at i forhold til de goder, som både vi og
muhamedanerne ønsker, er den islamiske
civilisation Vesten dybt underlegen. Hvis
de i stort tal kommer herop for at stjæle
vore ejendele, ender de ikke på vort niveau,
men vi alle ender i deres aktuelle
sociale skraldespand. Vi må så vist endelig
ikke ryste på hånden og belønne dem
for deres terror mod os ved som Lykketoft
& Co. at ville "bekæmpe" terroren og hadet
med en generel fordobling af ulandshjælpen.
Det vil selvfølgelig kun opfordre
den islamiske verden til yderligere pression.
Muhamedanernes terror har intet
med fattigdom at gøre, men med kampen
om verdensherredømmet. Pga. olien er de
fleste muhamedanere faktisk ufortjent relativt
velstående. Som Tøger Seidenfaden
rigtigt påpegede i Politiken 30/9 2001, er
terrorens rødder "religiøse", dvs. islamideologiske.
Terrorisme fra verdens virkeligt
fattige lande er markant fraværende.
Terroren skal så vist ikke føre til vestkritik
og selvransagelse; brodden skal
udelukkende rettes mod indgroede træk i
terroristernes hjemegne og grobund: De
muhamedanske landes ulykke skyldes i
altovervejende grad endogene (indre) faktorer,
men på klassisk vis søger de at
styrke sammenholdet ved at udpege ydre
fjender. Men de vil forblive tilbagestående,
så længe de fastholder kulturmønstre,
som ikke kan forenes med moderne
samfund. Jævnfør biolog Jørgen J.
Leisners kronik i Jyllands-Posten 5. oktober
2001, betitlet Islam, en fjende af naturvidenskab?
Spørgsmålstegnet er udelukkende
en redaktionel moderation; kronikørens
konklusion er, at det er tydeligt,
at "størstedelen af den islamiske verden,
som den ser ud i dag, ikke evner at udvikle
et rationelt naturvidenskabeligt/teknologisk
respons til de globale problemer
med hensyn til miljø, overbefolkning og
deraf følgende forurening og knaphed på
ressourcer." En parallel til succes-økonomierne
i fx Sydkorea, Hong Kong og Singapore
findes ikke noget sted i den islamiske
verden, som stadig helt er fanget i
"religionens" åndelige fængsel. Yderligere
dokumentation herfor gives i en storreportage
i Junge Freiheit 28/9 2001, hvor
"talibaniseringen" af flere muhamedanske
lande beskrives: I en stor del af skolerne
undervises der slet ikke i naturvidenskab
og matematik, kun i koranens
lære. Som det desuden beskrives af Tine
Eiby i Weekendavisen 5/10 2001, havde
den muhamedanske verden en form for
storhedstid for over 1000 år siden, men nu
er den kritisk rationelle tradition inden for
islam "gået helt i glemmebogen". Årsagen
til stagnationen antydes sigende af, at
ordet qur'an (koran) simpelthen betyder
recitation eller oplæsning - den dominerende
undervisningsform i den islamiske
verden, hvilket selvsagt fastholder underudviklingen.
På sigt kan man kort sagt ikke både
bede til Allah og have mad i munden. Leder
af FNs Befolkningsfond i Kina, Sven
Burmester, har da også i bogen En dollar
om dagen fremhævet islam som en hovedskyldig
i muhamedanske landes tilbageståenhed.
Denne sammenhæng blev i
øvrigt også påpeget af Silvio Berlusconi i
september. Med de typisk politiske korrekte
reaktioner til følge, hvorved ikke
sandheden, men den gode tone sejrede.
Ligesom da Pia Kjærsgaard kort efter Folketingets
åbning fastslog, at det er islam
som sådan og ikke blot nogle få terrorister,
der er problemet. Sådanne præcise
analytikere beskyldes typisk for "arrogance"
til fordel for den vestlige civilisation,
skønt arrogancen er tusindfold større
- endog guddommeligt retfærdiggjort - i
den islamiske verden, som altså faktuelt
har langt mindre grund til at føle sig overlegen.
Men som det alligevel hedder i koranens
sura 3 vers 111: "I er den bedste
menighed, som er frembragt for menneskehedens
vel: I påbyder det rette og forbyder
det onde og tror på Allah."
De nye nyttige idioter
Sovjetiske agenter citeres i Ole Hasselbalchs
nye bog Den stille krig for følgende
erfaring: "Det var uhyre nemt at
sprede disinformation i Danmark. Alting
kan pakkes pænt ind der. Alt kan dresses
op som bløde pakker i Danmark... I vidste
aldrig, hvad I var oppe imod."
Med endnu større ret gælder disse ord
om islam, der nu søger at smigre sig ind
hos os - med krumsablen gemt på ryggen.
Og igen er vore opinionsdannere villige
medløbere for den infiltrerende totalitære
ideologi, hvis soldater vel at mærke allerede
er overalt i landet og langt sværere at
forsvare sig imod end en række militære
divisioner på vej fra Østtyskland.
Et fremtrædende typisk eksempel på de
ny t t i ge idioter i re l ation til den nye totalit
æ re trussel er den såkaldte islam-ekspert
ved Københavns Unive rsitet, Jørgen Bæk
Simonsen. Han fik i oktober udgivet boge n
Det re t f æ rd i ge samfund. Om islam, mu s l imer
og etik ( S a m l e rens Fo rl ag, 196 sider).
Simonsen lægger megen vægt på, at
m a n ge i den islamiske ve rden "fe j l fo rt o lker"
islam - som om, at det afgørende er en
vestlig akademike rs opfattelse af den "ri gt
i ge" tolkning af islam og ikke mu h a m e d an
e rnes egen! Urigtigheden af Simonsens
o p fattelse afsløres pinligt af, at han udel
u k kende bru ger A.S. Madsens ko ra n -
ove rs æ t t e l s e, der regnes for uko rrekt af det
a l t ove rvældende fl e rtal af mu h a m e d a n e re.
Simonsen hævder, at islam er et fænomen
med mange udtryk, og at den "største
fejl et menneske kan begå er at gøre gældende,
at det han eller hun mener og/eller
tror er givet i én bestemt form én gang for
alle." Men det er dog netop dette, islam pr.
definition gør. Som Simonsen selv skriver,
er det almindeligt i den aktuelle politiske
debat ved begyndelsen af 2000-tallet
at referere til den praksis, profeten lagde
for dagen i begyndelsen af 600-tallet. Det
gode liv for den enkelte og det retfærdige
samfund for helheden er for muhamedanere
stadig kun muligt, hvis det funderes
på Guds forordninger og anvisninger, således
som de findes i koranen.
Typisk beskylder Simonsen dog primært
os danskhedsforsvarere for at begå
den nævnte "største fejl" ved at holde
islam ude. Han sidestiller islams aktuelle
indflydelse i Danmark med de ideologiske
impulser, som den Franske Revolu-
Jørgen Bæk Simonsen:
Nyttig idiot - eller bevidst agent?
8 DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2001
tion og Europatanken har udøvet på vort
land - og med kristendommen, der "historisk
set er en mellemøstlig religion, der
kun blev en del af danskheden, fordi
nogle ville, at det skulle være sådan". Nu
er der jo bare det ved kristendommen, at
den ikke koloniserer og omformer en kultur
på lovreligiøst grundlag, som islam
gør det. Tværtimod lader kristendommen
samfundsorden være samfundsorden og
tager i stedet ydre form efter den nationale
kultur. Men Simonsen kan ikke
skelne mellem det vildtfremmede og det
tilpasningsmulige, skønt han nævner, at
kristendommen har gennemlevet en udvikling,
"der på alle områder adskiller sig
fra den udvikling, der blev islam til del".
L i gesom de ny t t i ge idioter under den
kolde krig kun så fredsvilje hos USSR, aggressioner
hos USA, er Simonsens følsomhed
stor over for mu h a m e d a n e rn e, mege t
lille over for danske rne: "Hvis det danske,
h vad det så end måtte være, ikke evner og s å
i fremtiden at udtry k ke sig i takt med nye
o m s t æ n d i g h e d e r, vil det at være dansk stille
og roligt afgå ved døden." Bro dden er i hans
b og altove rvejende rettet mod Danmark på
t rods af, at han har beskrevet, at de fl e s t e
mu h a m e d a n e re her i landet anser ko ra n e n
for "Guds" (Allahs) endelige og defi n i t ive
å b e n b a ri n g, og at Muhameds sædvane udt
ry k ker et evigt gældende forbillede for det
l iv, den enkelte muhamedaner skal leve, og
at de er enige om, at islam har betydning fo r
alle sider af tilværelsen. Han re d egør desuden
ve l d o k u m e n t e ret fo r, at islam blandt de
u n ge mu h a m e d a n e re i Danmark siden begyndelsen
af 1990'erne fo rt o l kes offe n s ivt i
stedet for som hos den ældre ge n e ration defe
n s ivt, og "tendensen er bl evet fastholdt og
u dvidet". Han påpeger også, at Den Islamis
ke Samarbejdsorga n i s ations såkaldte "Cai
ro Deklaration om Islam og Menneske re ttigheder"
fra 1990 har et re t t i g h e d s b egreb,
der "fundamentalt adskiller sig fra det, der
bl ev lanceret af FN i 1948".
Alligevel beskriver han ekstremist-organisationer
som Hizb ut-Tahrir (Khilafah)
og Det Muslimske Broderskab i forsonende
vendinger. Om deres aktiviteter
siger han blot, at de udbreder "deres fortolkning
af, hvorledes de mange uretfærdigheder
i den islamiske verden bedst kan
afhjælpes", og mere af samme skuffe. Ligesom
kommunismens medløbere under
den kolde krig uden analyse eller kritisk
distance blot ekkoede videre, hvad Østblokken
proklamerede i sin propaganda.
Truende totalitært mørke
L i gesom det tidlige re ly k kedes "fre d s b ev
æ gelsen", har indva n d ri n g s t i l h æ n ge rn e
nu under ledelse af "eksperter" som Bæk
Simonsen, mediefolk og den øvri ge
I s l a m l o bby fo rmået at lulle danske rne i
søvn, så vor "elite" med Hasselbalchs ord
i Den stille kri g i de seneste årtier "massiv t
gled ind i et valg af en a n d e n s a m f u n d smodel
end den, de sådan set hævdede at
fo rs va re, uden at gøre sig klart, hvad va lget
dybest set drejede sig om, ja, tilsyneladende
endog meget langt uden at fo rstå, at
der ove r h ovedet fo relå en va l g s i t u at i o n ."
Disse ord er møntet på den kommunistiske
infiltration. Men den gælder i dag i
endnu højere grad den islamiske, hvis
grundlag fundamentalt modsiger vort. Et
"multikulturelt samfund" er overalt kun
en relativt kort ustabil overgangsfase til
den stabile fiksering i det islamiske
"ideal"-samfund, fastfrosset i en evig pine
af koranens guddommeliggjorte program.
Hasselbalch har samlet stærke indicier
for, at indvandringspropagandaen og hetzen
mod "racister" i Vesten oprindelig er
plantet af KGB: På samme tid dukkede
der slogan-agtige "antiracistiske" argumenter
op, som helt ud på det sproglige
plan var identiske i de fleste vestlige
lande. I stedet for at fremlægge fakta om
denne udvikling fremfører vore medier
selvmodsigende enkeltsager med populær
appel og hyggesnakker kun med vore
indvandringsforsvarere i stedet for at afsløre
dem. Fx Jytte Hilden mente, at det
var lige meget, om det under den kolde
krig var russerne eller amerikanerne, der
tog os. Ligesom det for hende nu er ét
fedt, om muslimerne kommer og tager os.
Vi er jo alle mennesker... Dét er netop frasen,
som kerneangrebet skal sættes ind
imod: Menneskene på denne klode er delt
op i særegne religiøse eller ideologiske
grupperinger, hvis grundlag modsiger
hinanden, hvorfor de må eksistere hver
for sig - i hvert fald indtil de bedste modeller
er trængt igennem overalt via en
"naturlig udvælgelse".
Lad det ikke blive Vestens grundlag,
som pga. vor egen "elites" svig og pjaltethed
fravælges i denne ubønhørlige, altid
pågående (og sunde) konkurrence. Det vil
sænke hele planeten ned i et nyt middelalderligt
mørke, hvorfra den næppe vil opstige
i de næste tusinde år.
I Politiken 11. juni berettedes, at et nyt
Akademi for Migrationsstudier på Aalborg
Universitet vil skabe en bedre og
mere nuanceret indvandrerdebat, anført af
centerleder, professor Ulf Hedetoft - og
finansieret med 20 mio. kroner over
Forskningsministeriet. Med store forhåbninger
blev følgende brev derfor snart
efter afsendt:
Kære professor Hedetoft
Med interesse har Den Danske Forenings
styrelse bemærket, at Akademiet for Migrationsstudier
i Danmark varsler en
mere nuanceret indvandrerdebat. Hidtil
har "forskningen" og ekspertisen i dette
spørgsmål da også svaret til, at fx udelukkende
kemiindustrien stod for forskningen
og ekspert-meningsdannelsen i miljøspørgsmål.
Praktisk talt alle eksperter i indvandringsdebatten
har jo som implicit forudsætning
støttet immigrationen, nedbrydningen
af nationalstaten, overgangen til
et multikulturelt samfund etc.
Forskning i mulighed for repatriering,
hvert folks ret til at bestemme egen udvikling,
de veldokumenterede farer ved
"blandede" samfund, det demografisk
meningsløse i at afhjælpe ældrebyrden
via indvandring, den aktuelle "multikulturelle"
skævvridning af opinionsdannelsen/
demokratiet, den økonomiske byrde
ved tredjeverdensindvandring, islams
uindpasselighed hos os m.m.m. er derimod
aspekter, som Den Danske Forening
gennem de sidste femten år har detaljedokumenteret,
helt uden offentlig støtte og
anerkendelse. Nøgternt betragtet står vi
vel som den eneste seriøse organisation
for hele den hidtil ustøttede side i debatten.
Så vi glæder os ove r, at man nu endelig vil
i n d byde alle holdninger til deltagelse i fo rs kn
i n g, deb at og publ i c e ring i AMIDs regi.
Konkret vil jeg derfor til en indledning
høre, hvilke projekter der foreløbig er mulighed
for, at vi kan deltage i. Vort ekspertpanel
kan tilbyde bidrag til både juridiske,
demografiske, sociologiske, histori-
B r e v k a s s e n
DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2001 9
ske, økonomiske og kulturelle redegørelser.
Hvis det ønskes kan jeg umiddelbart
fremsende vore publikationer (blade,
bøger og pjecer) fra 15 års virke, se desuden
vor hjemmeside www.dendanskeforening.
dk
Med håb om et frugtbart samarbejde til
gensidig inspiration,
med venlig hilsen
Peter Neerup Buhl, cand. mag.
Styrelsesmedlem og redaktør i DDF
Et par dage efter indløb følgende svar:
Kære Peter Neerup Buhl,
Tak for henvendelsen og interessen for
AMID (du kan læse mere på vores
hjemmeside: www.humsamf.auc.dk/amid)
Som du vil kunne aflæse af hjemmesiden,
har vi en lang række interessante projekter
inden for migrationsfeltet-nogle er
gået igang, andre er ved at blive igangsat.
Fælles for dem alle er at der er tale
om grundige forskningsprojekter, der i
sagens natur strækker sig over en vis tid
og som ikke er baseret på bestemte politiske
holdninger eller forudgående stillingtagen.
Vi vil forsøge at nuancere og kvalificere
debatten netop gennem de resultater
som vi kommer frem til i forskningsprojekterne.
Omvendt er det vel ikke forkert
at sige at din organisation, på linje
med en række andre der gør sig gældende
på indvandrerområdet, i udgangspunktet
er holdningsbaseret. Vi er naturligvis interesserede
i at opretholde gode kontakter
både til jer og andre-herunder også analysere
jeres rolle i og bidrag til debatten,
som en del af vores forskningsmæssige
opdrag. I den forbindelse medtager vi jer
gerne på vores mailinglister, så I modtager
alle relevante informationer om vores
aktiviteter. Omvendt har jeg i lyset af vores
organisationers forskellige udgangspunkt
og formål svært ved at se muligheder
for egentligt samarbejde på nuværende
tidspunkt.
Bedste hilsner
Ulf Hedetoft
Altså den velkendte mundfuld varme luft
og øregas uden at komme en millimeter
videre. Af den nævnte hjemmeside fremgår
da også, at Centrets åbningskonference
i august havde titlen "Multikulturelt
statsborgerskab og integration af etniske
minoriteter", med deltagelse af de velkendte
Tordenskjolds soldater (Bashy
Quraishy, Hans Kornø Rasmussen og andre
"eksperter", hvis aktiviteter hidtil entydigt
er gået ud på at konsolidere multietniceringen).
Et forskningsprojekt handler
om den "radikale højrefløj" (Dansk
Folkeparti), et andet om indvandrere udsat
for "nyracisme", osv. osv.
Pointen i DDFs brev er åbenbart gået
helt hen over hovedet på Hedetoft, hvis
projekter øjensynligt netop er eksempler
på den ensidighed og partiskhed i udgangspunktet,
der blev anket over. Forskning
i migration kan kun udføres på
grundlag af en helt fundamental stillingtagen:
Skal der forskes i følgerne af, at
indvandrerne skal modtages og forblive,
eller i alternativerne? Centret i Aalborg
tror - eller hævder - at drive neutral
forskning, men blåstempler ganske bevidstløst
det aktuelle magthaverprojekt,
mens de, der er uenige heri, diskvalificeres
som partnere, fordi de er "holdningsbaserede"!
Et medlem fra Hadsten har sendt re d a ktionen
en længe re analyse af begive n h ed
e rne efter terro ra n grebet 11. sep t e mb
e r, hvo raf det følgende er udd rag :
" N ogen mener at det er en kamp mellem
ri ge og fat t i ge, bl.a. Søren Sønderga
a rd har luftet det synspunkt og en ko ns
e rvat iv, jeg tror det var Bendt Bendtsen,
tilsluttede sig. Hermed mener de samtidig,
at det er Vestens pligt at beri ge dem, hvis
vi vil undgå terro ra k t i o n e r. Et mærke l i g t
og ikke særlig re t f æ rdigt synspunkt synes
j eg.
Hvis det var dét, det drejede sig om,
h vo r for gør de så ikke først og fre m m e s t
op med deres egne despotiske feudale eneh
e rs ke re? Alene ko n gen af Maro k ko råder
over 23 paladser, der udgør mindre mu ro
m k ransede bye r, så jeg lige i tv. Ove ra l t
h vor de hers ke r, svømmer de i ufat t e l i g
rigdom og luksus, og de kunne aldri g
drømme om at gøre en samfundsmæssig
i n d s ats for at skabe bedre kår for befo l kn
i n gen. Skulle det virkelig være nogen fra
de fat t i ge befo l k n i n ge r, der har udført de
t e rro r h a n d l i n ger i desperation over dere s
kår? I så fald synes jeg adressen er fo rke
rt, men det er der da heller intet der tyder
på, og jeg tror ikke på den. Jeg er
b a n ge fo r, at det er en kamp om mag t e n ."
Medlemmet fra Hadsten må desuden
undre sig over, hvordan det har været muligt
at holde en så omfattende aktion så
hermetisk hemmelig:
"Havde det været autonome, nazister
ell. lign., havde det næppe kunnet undgås,
at en eller anden havde talt over sig og givet
anledning til mistanke.
Der er et fortilfælde, som vi mærkeligt
nok intet har hørt om i den her forbindelse,
eller måske er det med vilje. Men
da ayatollah Khomeini gennemførte sin
såkaldte islamiske revolution i Iran i
1979, var der heller ikke én udenforstående,
der havde nogen som helst anelse
om hvad der var gang i, og de havde formået
at holde det hemmeligt i 25 år!"
Når den aktion kunne gennemføres i så
dyb hemmelighed, hvad kan de så ikke
have gang i nu?, må vor mand i Hadsten
spørge: "Flygtninge står allerede på
spring, og i samme øjeblik krigen starter
vrimler det til med flygtninge og blandt
dem agenter, klar til at tage kampen op?
Det er ikke de braldrehoveder med palæstinensiske
flag, der er de farligste.
Selvmordspiloterne og deres støtter levede
netop som flinke og dadelfrie borgere."
Dansk Kvindesamfund ove rt ager DDFs
s y n s p u n k t e r
- men vil ikke indrømme det!
I Jyllands-Posten 26. oktober udtalte formand
for Dansk Kvindesamfund, Karen
Hallberg:
"Det er på tide at droppe berøri n g s a n gsten
og melde klart ud: I Danmark er kønnene
ligev æ rd i ge, og det er helt uaccep t abelt,
at mænd og kvinder ikke selv kan bes
t e m m e, hvor de vil sidde til et offe n t l i g t
m ø d e. Vi er i Danmark, og her i landet har
kvinder samme rettigheder i livet og
samme værd som mændene, det må vi
melde klart ud - også i forhold til de fund
a m e n t a l i s t i s ke mu s l i m s ke strømninge r. I
f rygt for at bl ive kaldt racister og bl ive
slået i hart ko rn med Dansk Fo l kep a rti har
vi hidtil været for langmodige... Den klare
udmelding i forhold til kvinders re t t i g h eder
og ligev æ rd bør også gælde f. eks. re tten
til at vælge ægtefælle. . . Vi skal ikke acc
ep t e re, at der her i landet er kvinder, som
i k ke frit kan vælge deres part n e r. . ."
Denne tiltrængte erklæring førte fra Den
Danske Forenings side selv samme dag til
afsendelse af et brev med følgende ordlyd:
Kære Kvindesamfund
I marts 1990 rettede Den Danske Forening
henvendelse til Dansk Kvindesamfund,
idet vi finder, at vore foreninger har
fælles synspunkter og interesser. Vor henvendelse
blev afvist. Øjensynlig mente I
ikke, at vore foreninger havde noget til
fælles.
Nu ser jeg imidlertid i dagens aviser, at
10 DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2001
gentage Den Danske Forenings tilbud om
et samarbejde vore foreninger imellem.
Jeg fremsender derfor til orientering
nogle eksemplarer af Den Danske Forenings
seneste folder. Det skulle glæde mig
at høre, om der er noget i disse foldere,
Dansk Kvindesamfund er uenig i.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Harry Vinter
Formand
"Rædsel for at befinde sig i dårligt selskab
er ikke udtryk for politisk renhed:
det er udtryk for manglende selvtillid.
Hvis man er sikker på sig selv, politisk og
ideologisk, er man ikke længere bange for
at sige, at to gange to er fire, selv om en
reaktionær siger det samme".
Arthur Koestler
Dette brev medførte blot følgende sigende
reaktion pr. email:
Som svar på jeres skrivelse kan jeg meddele,
at Dansk Kvindesamfund ikke ser
noget grundlag for et samarbejde med
Den Danske Forening.
Med venlig hilsen
Karen Hallberg
landsforkvinde
Dansk Kvindesamfund har fortrudt det
hidtidige standpunkt og har indset, at det
var udtryk for berøringsangst.
Lad mig udtrykke min anerkendelse for
denne selvovervindelse. Det må gøre ondt
at se i øjnene, at man i kraft af sin passivitet
har pådraget sig et medansvar for
blandt andet flere tusinde voldtægter.
Fornylig fortalte en skoleinspektør i
Odense til TV-2, at hun havde kendskab
til flere hundrede voldtægter begået af
indvandrede muhamedanere alene i hendes
skoledistrikt.
Da Dansk Kvindesamfund nu tilsyneladende
har overtaget Den Danske Forenings
synspunkter, vil jeg tillade mig at
" Vi dokumenterer Danmarks ødelægge l -
se", re k l a m e rer denne hjemmeside på sit
l ogo, og det er så sandt, som det er sag t .
Der er tale om en enestående ny h e d s c e nt
ral om fre m m e d p o l i t i k ken. Man kan få
ny h e d s b reve fra den ved at sende en mail -
blot tryk på henv i s n i n gen nederst på siden.
I øverste højre hjørne er der en tæller, som
viser hvor mange "nye danskere", der
er kommet i løbet af nærværende
døgn og indtil dags dato i løbet af
året. Klikker man på denne oplysning,
får man i hovedrammen
tal på, hvad de fremmede i
landet har kostet os i år indtil dette
øjeblik. Det tocifrede milliardbeløb
vokser med forrygende hast for den
"vantro" beskuers øjne!
Hjemmesiden er primært et nyhedsarkiv
med links til tusinder af
nyhedsartikler fra aviser og andre
hjemmesider. Desuden rummer den
et mindre antal tankevækkende originale
artikler.
I en af disse ko n k l u d e rer web re d a k t ø re n
Kim Pe t e rsen rammende: "Hvis man efter
m e re end 1300 år stadig ikke har opdage t ,
at muhamedanismen er en fjende og ikke
b a re en sød lille re l i gion, er man måske
i k ke bere t t i get til ove rl eve l s e." I et par and
re artikler fo re t ager han nogle demogra fis
ke udreg n i n ge r. Danmarks dødsår fo ru ds
i ges her at bl ive år 2062; da vil der nemlig
v æ re 50,39 % indva n d re re og 49,61 %
d a n s ke re her i landet, og således vil de
f remmede på demokratisk vis kunne ove rt
age magten. I en lille gy s e r h i s t o rie ge n gives
en tænkt ra d i o avis fra dette dødsår:
"Folketingsvalget er overstået, skønt
de mange gadekampe har det været muligt
at opnå et resultat. Det Islamiske
Parti har sammen med Islamisk Forum nu
flertal, og forventes at danne regering i
løbet af næste uge.
I et interview har Imam Jihad Olsen
tidligere på dagen udtalt, at pressen må
begynde at lægge den kritiske stil om, ellers
vil det være naturligt at en Muslimsk
regering selv begynder at styre formidlingen
af nyhederne i samfundet.
Tidligere statsminister Frank Jensen
w w w. i n t e r t i m e . d k
Set på nettet udtaler, jeg vidste det ville ske - jeg gjorde
intet - vi gjorde intet. Det fortryder jeg nu.
Vores tidligere regent udtaler fra sit eksil
i Norge: 'Den danske nation er stærk,
engang vil dannebrog igen stolt blafre på
Amalienborg'.
'Min mor tog fejl omkring de dumsmarte
bemærkninger - vi skulle have
kæmpet.'"
Fortsætter den nuværende udvikling,
vil der år 2090 være 23,1 mio. fremmede
og 5,3 mio. danskere i Danmark. Hvilket
får Kim Petersen til at tænkte på en SF'er,
der gik frem i pressen og udtalte, at der
sagtens kunne bo 25 millioner mennesker
i Danmark om nogle år...
Andre artikler handler om bl.a. projektet
Stormoské på Amager og sagen om
præsten Leif Bork Hansen.
Udover det allerede nævnte rummer
intertime.dk en oversigt over
"kulturel berigelse", dvs. en beskrivelse
af årets kriminelle gerninger
udøvet af fremmede, i stil med Danskerens
"Dagligdag under Besættelsen"
- men selvfølgelig kun med de
hændelser, hvor medierne udtrykkeligt
har nævnt, at en fremmed stod
bag.
Desuden et humoristisk afsnit med
en "Ordbog i politisk korrekthed", og
en samling nyttige links til "Godhedsindustri"
(fremmedvenlige organisationer
og partier), "DK-modstand"
(os andre), "invasionstropperne"
(de fremmedes egne hjemmesider) samt
til nyhedsmedier.
Med intertime.dk har indvandringskritikere
kort sagt fået et fremragende - og
brugervenligt - redskab lige ved hånden,
når man sidder og mangler dokumentation
til en hvilken som helst sag inden for
vor emnekreds. Danmark til lykke!
Peter Neerup Buhl
Per Hagemann
"Per Hagemann" <per...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:41ab5b30$0$33582$edfa...@dread15.news.tele.dk...
>
>
> indlæg. Hvis nogen ønsker det, kan jeg enten dele teksten op i mindre
> bidder eller bringe kun udvalgte dele.
>
Beklager de ekstra indlæg. Her følger uddybning 2 (uddybning 1 var indlægget
sendt 17.50)
Hizb-ut-Tahrir, Det islamiske Befrielsespartis, belæring om Djihad klippet
fra deres hjemmeside
http://www.omar.subnet.dk/ , som de selv lukkede (for at skjule deres
politik?), da den danske presses hetzkampagne mod dem blev indledt i 2002:
Forord
I denne website vil der med Allahs hjælp blive givet en kort forklaring på
det velkendte begreb jihad, som både nogle muslimer og ikkemuslimer
fortolker fejlagtigt, hvilket enten gøres med vilje eller også er det en
misforståelse fra deres side, men det sidstnævnte er næppe tilfældet da
jihad i Islams tekster er klargjort og defineret på en klar og tydelig måde.
Jihad; en trussel mod det kapitalistiske vesten
Jihad bliver af vesten fremstillet som barbarisk, ekstremistisk og
terroristisk med henblik på at skabe en opinion og had imod Islam. vesten
har indset at Islam er et livssystem, der ophøjer og behandler mennesket i
alle dets aspekter, og at en stor del af deres befolkning konverterer til
Islam. Alt dette kan true deres kolonisatoriske interesser, udnyttelse af
samt indflydelse på de svage lande, idet Islams politik omfatter hele
menneskeheden og ikke anerkender menneske-fastsatte grænser som
kapitalismen. Islam er ejheller udelukkende åndelig såsom jødedommen og
kristendommen.
Korrupte 'ulama
De såkaldte 'ulama (retslærde indenfor Islam) som tjener de korrupte
vestlige stater og deres korrupte regenter i de muslimske lande, fortolker
også jihad ifølge kufr-staternes interesser og lyster, ved at kalde og
tilføje jihad fænomener, som Islam overhovedet ikke anerkender.
Mange af de islamiske tekster som omhandler jihad er entydige. Derfor er
jihad-emnet noget hvori der ikke findes den mindste uenighed.
Jihad; ej helligkrig
Hellig krig som udelukkende er et kristent fænomen og som Islam overhovedet
ikke kender til og som overhovedet ikke kan refereres til i de Islamiske
lovgivningskilder, er blandt vestens forsøg på at skabe forvræninger og
generaliseringer over Islam. Historien er et stærk bevis på at Hellig krig
blot er et Kristent udtryk som forstås således; - Dræb alle dem som er
kættere- i denne sammenhæng: ikke-kristne - og tving dem til at tro på
kristendommen, for at beholde livet i gode.
Islam tvinger ikke og har heller aldrig nogensinde tvunget folk til at
tilslutte sig Islam. Historien er også et bevis på at Islam aldrig har brugt
dette anti islamiske udtryk.
FN,menneskerettigheder, verdensbank = Hellig krig
Altså har hellig krig intet med Islam at gøre. Derimod fortæller historien
os hvordan de kristne udførte hellig krig mod muslimerne da der eksisterede
en islamisk stat. Faktisk så helt op til idag udfører vesten hellig krig mod
muslimerne, dog med lumske og snedige metoder såsom FN, menneskerettigheder,
Verdensbanken, internationale love osv. Alle disse ting er intet andet end
midler og metoder hvorpå vesten koloniserer andre nationer og tvinger dem
til at underkaste sig vesten livssyns.
Jihads ihenhold til Islamisk terminologi
Jihad er et arabisk ord som sprogligt betyder at stræbe, dvs. at anstrenge
sig. I den islamiske terminologi betyder det at kæmpe militært for at Allahs
ord bliver det suveræne (dvs. at det islamiske livssystem bliver det
herskende verden over), være initivtagerne militært, yde penge, ideer,
øgende menneskehjælp eller ligende for den offensive militære kamp eller for
bevogtelsen af muslimerne og deres jord, ejendom osv. Allah siger:
"Sig (Muhammad): O menneskehed, jeg er et Sendebud til jer alle (hele
verden) fra Allah".
[Al-A'raf:158]
Et andet vers siger:
"Og således har Vi gjort jer til det bedste folk, for at i skal bevidne over
hele menneskeheden, og sendebuddet skal bevidne over jer"
[Al-Baqara:143]
Et tredje vers siger:
"I er den bedste nation, der er frembragt til menneskeheden. I påbyder det
legale og forbyder det illegale og tror på Allah.
[Al-Imran:110]
Allahs Sendebud (saws) siger:
"Allah plejede at sende sendebudde specielt til deres eget folk. Jeg er
sendt til hele menneskeheden generelt".
En anden Hadeeth siger Allah Sendebud:
"Jeg er blevet sendt til både de røde og de sorte (dvs. alle racer)".
Islam til hele verden
Disse tekster som blot er et udpluk af utallige andre tekster, beviser uden
tvivl at Muhammah (saws) er sendt til hele verden, hvilket betyder at Islam
skal bæres til hele verden og implementeres verden over under en
Khilafah-stat og en Khaleefah (Islamisk stats Præsident overhoved), som får
muslimernes bay'ah og implementerer Islam.
Ovenstående eksempler beviser også at Allah har beæret os Muslimer i sin
beskrivelse af os som værende den bedste nation, og gjort os ansvarlig for
at hele verden får det islamiske budskab, hvilket er: "Der er ingen som skal
tilbedes foruden Allah og Muhammad er Allah Sendebud". Og vi (Muslimer) er
også forpligtet til at redde verden fra de korrupte kapitalistiske stater.
Allah siger:
"Denne dag har jeg fuldkommengjort jeres deen for jer"
[Al-Maidah:158]
Islam; en perfekt ideologi
De ovenstående vers betyder at Islam er den fuldomne, omfattende og
universelle ideologi, som behandler mennesket i alle dets aspekter, både
åndeligt og verdsligt under dets system, der består af straffe, økonomi,
militær, social, udenrigs, indenrigssystemer osv. til behandlinger af
menneskelige problemer. Det er den eneste ideologi, der stemmer overens med
menneskets natur og som ophøjer mennesket på den korrekte og sande måde.
Islam er den eneste ideologi der unikt og korrekt organiserer mennesketets
forhold til Skaberen, menneskets forhold til sig selv, menneskets forhold
til andre mennesker, kort sagt: til alt. Denne perfekte og smukke
organisering giver mennesket en overbevisning og fylder dets hjerte med ro.
Islam skal spredes til hele verden
Rent intellektuelt og Sharia mæssigt er en ideologi mangelfuld og kan ikke
føre til elevering/ophøjnelse af mennesket, hvis den ikke har en metode til
at sprede sig selv og elevere menneskeheden på, da en ideologi skal kunne
binde hele menneskeheden sammen, uanset race, religion, livsanskuelse, tid
og sted. Opfylder en retning ikke disse krav, er den ikke en ideologi, men
derimod en utopisk (urealistisk) forestilling, som har sin plads i bøger og
på hylderne og ikke ude i det praktiske og materielle liv.
Den kapitalistiske metode for at sprede dets idealer, er via kolonisering
der førhen var militært, men som nu er mere populært og velkendt som
politisk, økonomisk og kulturelt. Men kapitalismen kan sagtens gå tilbage
til militær kolonisering, hvis dets livsvigtige interesser er truet og
underlagt risiko for tab. Kapitalismen har nemlig et meget beskidt ideal og
livssyn som går på at: -Målet helliger Midlet-.
Islams måde at udsprede sig selv
Islams smukke, unikke og universelle metode hvorpå den udspreder sig, er
defineret og fastsat i de islamiske lovgivningskilder: Koranen og Sunnah.
Disse to udgør muslimernes eneste referencer i hele livet og alle dets
aspekter.
Allah siger:
"Kæmp imod dem, der ikke tror på Allah og Dommedagen"
[Al-Tauba:29]
"Kamp (Jihad) er obligatorisk for jer"
[Al-Baqara:216]
"Og kæmp imod polyteisterne som en helhed, som de kæmper imod jer som en
helhed" Sig (Muhammad): O menneskehed, jeg er et Sendebud til jer alle (hele
verden) fra Allah".
[Al-Tauba-36]
"Dem der er virkelig troende, kæmper for Allahs sag"
[Al-Nisa:76]
"Og kæmp dem indtil der ikke er fitnah (kufr) og indtil hele Deen'en er for
Allah" (dvs. at Allahs deen (Islam)er suveræn over hele kloden)
[Al-Anfal:39]
Ovenstående er den Islamiske metode "Jihad" at udsprede sig selv på. Altså
har Allah påskrevet os jihad som metoden til islams udspredelse, og hvilket
Allahs Sendebud også anvendte i sin tid sammen med sine Sahabah. Jihad er
også den eneste metode som den islamiske nation altid har udøvet for islams
udspredelse, helt indtil dene beærede islamiske nation af vesten fik
udryddet sin Khilafah stat i 1924.
Ingen tvang i Islam
Angående jihad siger vores profet Muhammad (saws).
"Jeg er blevet beordret til at kæmpe folk, til de siger der er ingen, der
skal tilbedes foruden Allah og Muhammad er Allahs Sendebud, hvis de siger
dette, er deres blod og ejendom beskyttet af mig"
Ovenstående hadeeth skal ikke forstås således at Muhammah (saws) blev
beordret til at kæmpe folk indtil de troede på Islam, fordi Allah siger:
"Der er ingen tvang i troen"
Dette vers skal forstås således: Profeten plejede at sende breve til
fremmede regioner og derpå inviterede dem til Islam "Tro på Islam, og i vil
leve i fred, og få dobbelt belønning, men hvis i benægter vil i stå til
ansvar for jeres folks synder". Efter dette ville Allahs Sendebud kræve
gebyr (jizyah) fra dem, derefter indtage landet, Men hvis de afviste disse
tilbud erklærede han (saws) dem jihad.
Jihad: at fjerne materiel hindring
Følgelig er Jihad kamp for at Allahs ord og system bliver implementeret,
jihad er til for at afskaffe alle materielle forhindringer (hære og
menneskabte kufr styrer) der står som hindring mellem det islamiske
livssystem og menneskeheden dvs. mellem sandheden og falskheden, mellem
retledningen og vildledningen (dvs. menneskeskabte systemer).
Målet med jihad er ikke at dræbe ikke-muslimer, ødelægge synagoger eller
ligende, hvilket også klart fremgår at de profetiske udtalelser "Lad vær med
at dræbe kvinder, børn, ældre, præster og munke" der blot tror at de
tilbeder Allah. Dette har Islam illegaliseret at gøre, Medmindre det
ovenstående bliver udøvet mod muslimer. Således er det entydigt og absolut
opklaret at jihad udelukkende udøves for islams dominans og udbredelse til
hele menneskeheden. Alle muslimske retslærde er enige om ovenstående, ikke
så meget som en enkel retslærd er uenig i dette. Sendebuddet siger også
"Jihad vil vare ved til Dommedagen".
Misfortolninger og løgne om jihad
Der er utallige af vers og hadeeths, som viser at jihad er en offensiv
forpligtelse og et invaderende og erobrende angreb.
Jihad er et entydigt aqeeda emne, der er entydige vers der klargører jihads
betydning og indhold i Islam. Derfor er benægtelse af jihad eller i det
mindste tvivl om det som obligatorisk eller offensiv, kufr, og gør den
pågældende, som benægter dette, til kafir.
At påstå at jihad kun er til forsvar, er uden tvilv kufr, hvis tilfældet er
sådan at personen eller gruppen har en generel viden om Islam. En udtalelse
som denne kommer oftest fra folk med dybe mindreværdskomplekser,
efterlignere af vesten, forvrængere (skjulere) af Islam, folk som er
bestukket, stats 'ulama (som er ansat til at forvrænge Islam), uvidenhed og
ligende uacceptable undskyldninger. Den slags mennesker som forvrænger jihad
enten pga. ovenstående undskyldninger eller noget helt andet må hellere
frygte Allah, bede om tilgivelse og lægge mærke til følgende vers:
"Sandelig, de som skjuler (forvrænger), hvad Allah har nedsendt i bogen (af
entydige og klare vers) og sælger det for en ringe interesse (pris) sådanne
fylder kun deres maver med ild, og Allah vil hverken tale til dem på
Dommendagen eller rense dem (for synd) og for dem er der visselig en
smertelig straf"
[OQM2:174]
Ovenstående er en alvorlig trussel fra alverdens Skaber imod dem der
forvrænger og skjuler det som Allahs Sendebud (saw) kom med, pga. frygt,
mindreværdskomplekser eller andet.
3 faser
Den Islamiske Stat erklærer først jihad til det fremmede land, når de har
fulgt et bestem ordre. Følgende viser hvad Khilafah (Den Islamiske Stat)
skal gøre inden jihad.
Det første krav: kald dem til Islam, som betyder at kalde hele landet til at
tro på Islam og hvis de accepterer bliver de en del af staten, uanset om
landets indbyggere er muslimer eller vantro.
Andet krav: Kald til Jizyah: Hvis landet er vantro og nægter at tage imod
Islam er de Ahl-al-Gital (kampens folk). Her skal de betale Jizyah (et meget
lille beløb ).
Tredje krav: Kald til jihad: Hvis de ikke vil gå med til at krigsgebyr som
er en bestemt sum som de skal betale, hvis de er i stand til det, hvorefter
de bliver indlemmet under Den Islamiske Stat uden kamp, så søges der
tilflugt hos Allah og erklæres jihad (krig) imod dem.
Islam skal være suveræn
Jihad drejer sig om at Allahs system skal være det suveræne, og drejer sig
derimod ikke om at tvinge andre til at tro på Islam. Det er heller ej
krigsskat det drejer sig om, for var det tilfældet ville det ikke være
obligatorisk at erobere landet og praktisere Islam efter betalingen. Det
drejer sig heller ej om at dræbe folk eller masseødelæggelse, men
udelukkende ophævelse af de materielle hindringer (såsom en hær, et regime)
der står i vejen for islams suverænitet og forhindrer lysets og
barmhjertigheden (Islams) herredømme fremfor mørkets og pestens (menneske
opfundne systemer) herredømme. Såsom må kvinder, børn, og præster ikke
dræbes. Kirker, synagoger, træer marker og huse må ikke brændes, Medmindre
at det samme gøres mod muslimerne eller deres ejendom.
Det er Islam, som giver både muslimer og ikke-muslimer rettigheder og
systemer der stemmer overens med menneskets natur.
Det er jihad alene, der vil redde menneskeheden fra:
Tilbedelse af mennesker (gennem lovgivning), denne beskidte vestlige
AIDSkultur, hvori gennem kvinden er intet andet et sexobjekt, regenterne
immune for den lovgivning som bliver anvendt, hvor kvinde og børne
prostitution er den største handelsvare, hvor voldtægter, selvmord og
massakrer er hverdagskost.
Politikens netavis
----------------------------------------------------------------------------
----
-------------------------------------------------------------
TAQIYYA
- selvbeskyttelse
Begrebet "taqiyya" eksisterer kun inden for shi'a-islam, hvis tilhængere
skønnes at udgøre godt og vel 10% af det samlede antal muslimer.
Shi'a-muslimer (el. shiiter) er fortrinsvis bosat i Iran, Irak og på
Bahrain. Begrebet giver mulighed for i yderste nødstilfælde at dække over
sit religiøse tilhørsforhold eller frasige sig islam - f.eks. for at undgå
henrettelse - alt imens man i sit inderste fortsat tror på Gud.
Shi'a-muslimer finder belæg for begrebet i Koranen 16:106, der blev
åbenbaret kort før muslimernes udvandring til Medina i år 622, dvs. i den
periode, hvor de hedenske mekkanere udsatte muslimerne for boykot,
forfølgelse og tortur:
Enhver, der efter at have antaget troen, ytrer vantro (k-f-r) - undtagen
hvis det sker under tvang, og de i hjertet forbliver troende - men sådanne,
der virkelig åbner sig for vantro (k-f-r), vil påkalde sig Guds vrede. En
smertelig straf venter dem. (16:106)
Der er som sagt tale om yderste nødstilfælde, og flere eksegeter slår fast,
at det bedste naturligvis er at udholde de pinsler, man måtte blive udsat
for.
Under alle omstændigheder, så berettiger muslimers situation i Vesten på
ingen måde, at taqiyya-princippet tages i brug. Da bør man holde sig til de
utallige passager, der maner til sandfærdighed, retsindighed og oprigtighed
og fordømmer løgn, falskhed og mened:
Kun de, der ikke tror på Guds tegn (ayât), opfinder løgne; de er gemene
løgnere. (16:105)
Oh I troende! Vær standhaftige og retsindige som vidner for Gud - selvom det
skulle være til skade for jer selv, for jeres forældre eller jeres slægt,
eller for rig eller fattig, for Gud er bedre til at varetage deres
interesser. Følg ikke jeres egne begær på bekostning af retfærdigheden. Hvis
I fraviger eller omgår sandheden, er Gud visselig vel bekendt med alt, hvad
I gør. (4:135)
De tilslører deres hjerte og tror, at de kan lyve i det skjulte. Men selvom
de tildækker sig med klæder, ved Gud, hvad de skjuler, og hvad de åbenbarer,
for Han kender hjertets inderste hemmeligheder. (11:5)
Det må nødvendigvis vække til eftertanke, at begrebet "taqiyya" stort set
ikke forekommer i skrifter forfattet af muslimer, men derimod ofte omtales
af ikke-muslimer, der af en eller anden årsag føler trang til at
mistænkeliggøre deres medmennesker og så tvivl om deres hensigter og
troværdighed.
I den danske debat bruges begrebet af visse ikke-muslimer på den
religiøse og politiske højrefløj for at "bevise", at alle muslimer er ulve i
fåreklæder, der - selvom de udgiver sig for at være nok så moderate - i
virkeligheden kun pønser på at tage magten i det fredelige Danmark for at
omdanne landet til en diktatorisk, teokratisk islamisk stat. Og for at
"skabe forvirring blandt modstanderne og vise, at islam er en "tolerant"
religion".
Bare det faktum, at man oversætter "taqiyya" med "forstillelse" i stedet
for "selvbeskyttelse" og som regel bruger betegnelsen "muhamedaner" i stedet
for "muslim", og "muhamedanisme" i stedet for "islam" viser ikke så lidt om
skrivernes hensigter og vidensniveau.
Det her viste eksempel er uddrag af en tekst, der i de senere år har
floreret i danske debatfora på internettet (jeg har dog tilladt mig at rette
diverse stavefejl):
"Udtrykket TAQIJA betyder at forstille sig - og bruges, når det tjener
udbredelsen af muhamedanismen eller gavner en muhamedaner i forhold til de
vantro. DENNE PRAKSIS MÅ IKKE FORTIES. At bruge løgn over for de vantro er
officielt tilladt. Og dette bedrageri er religiøst motiveret.
Taqija drejer sig om, at en muhamedaner i en vanskelig situation bør
skjule sine hensigter. Det gælder f.eks. korantolkningen, hvor man over for
de uvidende fremhæver de blide vers - og skjuler de mere barske vers ...
Aktive muhamedanere i Vesten nægter, at de bruger taqija. Denne
fornægtelse at, at de bruger taqija over for os og myndighederne er en del
af selve metoden i taqija. Ofte medfører det forvirring hos og og hos de
forhandlende myndigheder f.eks. i indenrigsministeriet ...
Løgn og bedrageri er religiøst tilladte midler. en forhandlingsløsning
eller en aftale med muhamedanismen er aldrig en endelig aftale."
Og i bogen "ISLAM integration eller ?" skrevet under pseudonymet Chris
Hinrichsen af en håndfuld personer tilknyttet Foreningen DANSK KULTUR og DEN
DANSKE FORENING, hedder det bl.a. om undertegnede på side 66:
"De mest ærlige er undertiden de mest yderliggående, da de ofte af lutter
iver ikke kan holde sig tilbage. Pudsigt nok bruges taqija ofte i højere
grad blandt personer, som man i Vesten anser som moderate. enkelte (også
konvertitter) har en formidabel evne til at dreje argumentationen ved at
udnytte den "vantros" naivitet. Dette forplumrer samtalen og forståelsen i
den grad, at det undertiden kan være yderst svært at se, hvem der egentlig
kan betegnes som moderat. Metoden har som et vigtigt mål at få ikkemuslimer
til indbyrdes at blive uenige! Derfor indledes ofte med et af følgende
påstande:
1.a) "Taqija findes ikke", b) "det bruges kun af shiamuslimer", c) "det
bruges kun af yderliggående".
2. "Ikke muslimer har det godt, hvor muslimer har flertallet".
3. Jihad skal kun forstås som anstrengelse for freden og troen.
4. Islam er et eksempel på verdens mest tolerante religion.
5. Ordet "islam" skal oversættes med fred, hvilket viser islams sande
indhold (slm = salama = fred). Problemet er blot, at ordet "islam" faktisk
betyder "underkastelse".
Tager en muslim udgangspunkt i et af disse fem sætninger ved man på forhånd,
at der bruges taqija, "forstillelse", for at forvirre eller skabe interesse
hos modparten. Derudover kan ofte forventes taqija, hvis en muslim gør et
stort nummer ud af de abrogerede (ophævelse) Koranvers, for f.eks. verset:
"Der er ingen tvang i religionen", etc.
Et eksempel er den moderate Aminah Echammaris artikel i Kristeligt Dagblad
23.7.98. Kronikøren skriver samtidig med, at hun fornægter brugen af taqija,
at Koranen ikke omtaler hellig krig mod ikkemuslimer og islam tager afstand
fra jihad (hellig krig)."
Bogen er i øvrigt fyldt med billedmanipulationer, forkerte
personoplysninger, ufuldstændige og decideret ukorrekte kildehenvisninger,
fejlcitater, umarkerede citater og et syndigt virvar af citater og
forfatterens egne holdninger uden angivelse af, hvad der er hvad - og kan
derfor ikke bruges til andet end som studie i danske "mørkemænds"
argumentationsteknik.
Se i øvrigt en gennemgang af bogens "fortræffeligheder" HER.
© Aminah Tønnsen, maj 2002
Timsah - igen!
Man bør bekende kulør og sige, at man arbejder for at indføre sharia og er
100% muslim.
Som jeg, fx.
Måske skulle jeg gå ind i politik?
"Per Hagemann" <per...@tdcadsl.dk> wrote in message
news:41ab4ded$0$199$edfa...@dread11.news.tele.dk...
Per Hagemann
> Her nogle kortfattede eksempler på tvetungethed i indvandrerdebatten. Den
> uddybende dokumentation bringes i et svarindlæg, som dog kun er beregnet
> til at søge i, ikke til at læse fra ende til anden, da det ville
> tidsforbruge mange timer.
>
Det lader til at uddybningen fylder for meget til at det kan bringes i et
Knud Larsen
"Timsah - igen!" <Musli...@styrer.dk.for.vildt> wrote in message
news:WiJqd.2542$7O7...@news.get2net.dk...
> Enig!
> Man bør bekende kulør og sige, at man arbejder for at indføre sharia og er
> 100% muslim.
> Som jeg, fx.
> Måske skulle jeg gå ind i politik?
Måske skulle du først lige få konverteret til islam, - men du ER måske
ligefrem ved at overbevise dig selv om det fine i den gamle
krigsgudsreligion? Du kunne så more dig med at gå rundt og skræmme de små
børn med kalot, profetskæg og lang kjortel, som salafierne jo ynder.
Hvordan kan et menneske med sprogøre- og øje skrive "inchallah", når ordet
"inshallah kommer fra
The expression "inshallah" consists of three words, not one:
IN: "if" SHA'A: "to will" ALLAH: "God"
Det er ét indicium på, at du ikke er muslim, ellers ville du have set
arabiske ord fem millioner gange.
Timsah - igen!
udtryk; i hvert fald ikke udtrykket inchallah.
Rigtig, at SHAA betyder at ville, men at hive hinanden i skægget over at
have ret i om man skriver det på dansk med CHA eller SHA´A er vel det, man
kalder at kværulere...
Jeg kender to mænd, den ene hedder på sygesikringskortet Rachid, den anden
Rashid. Begge hedder de det samme på arabisk; det er bare en personlig
vanesag hvordan det skrives med danske bogstaver.
Hvorfor kan du i øvrigt ikke forlige dig med den tanke, at jeg er muslim?
"Knud Larsen" <larse...@hotmail.com> wrote in message
news:cog0pm$28lr$1...@news.cybercity.dk...
Knud Larsen
"Timsah - igen!" <Musli...@styrer.dk.for.vildt> wrote in message
> Den gamle traver igen....der ER ingen faste regler for stavning af
> arabiske udtryk; i hvert fald ikke udtrykket inchallah.
>
> Rigtig, at SHAA betyder at ville, men at hive hinanden i skægget over at
> have ret i om man skriver det på dansk med CHA eller SHA´A er vel det, man
> kalder at kværulere...
> Jeg kender to mænd, den ene hedder på sygesikringskortet Rachid, den anden
> Rashid. Begge hedder de det samme på arabisk; det er bare en personlig
> vanesag hvordan det skrives med danske bogstaver.
Lige præcis de helt faste udtryk skriver man jo hovedsagelig på samme måde,
man skriver fx ikke Allah på mange forskellige måder, selv om man 'kunne'
bruge u i stedet for a eller to a'er eller intet h osv. Du ser heller ikke
folk skrive "charia" i stedet for "sharia", du ser derimod varianten
"syaria"
Men selvfølgelig er det kun et indicium, måske har du bare valgt den
atypiske bogstavering.
>
> Hvorfor kan du i øvrigt ikke forlige dig med den tanke, at jeg er muslim?
Jeg synes, det er noget, der er vokset frem efterhånden, som om du har læst
på lektien over hvad islam står for, - desuden er du jo et begavet menneske,
og de er ikke ofte ortodokse muslimer, medmindre de er opdraget i lande,
hvor de ikke har noget valg. Ingen ved sine fulde fem kan arbejde for at
indføre sharia, og du er da, så vidt jeg kan skønne, ved DINE fulde fem.
Sharia fuldt implementeret, med religiøst politi og en autoritær leder, og
rædselsfulde straffe for tanke- og moralforbrydelser, er jo ren fascisme, og
man må være gået fra forstanden for at foretrække en sådan styreform, -
efter min mening.
Men nogle voksne kan jo lide at trække i ble og sut, og lege små babyer (som
man kunne se i et TV-program), så jeg ved da godt, at det kan være et ønske
at være helt lille og undertrykt af "farmand" og få smæk i den bare, når man
er ulydig (ikke underkaster sig), i stedet for at blive voksen, og bestemme
over sit eget liv. Hver sin smag, bare jeg kan have min, så må I lege
religiøspoliti og syndere, bare også I er enige om hvem der er med i legen,
og man holder sig fra at "police" andre fredelige muslimer, fordi deres skæg
ikke er langt nok, eller sløret ikke sidder helt som det skal.
Knud Larsen
>
> "Knud Larsen" <larse...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:cogea0$2oi9$1...@news.cybercity.dk...
>>
>> "Timsah - igen!" <Musli...@styrer.dk.for.vildt> wrote in message
> >> at
>>> have ret i om man skriver det på dansk med CHA eller SHA´A er vel det,
>>> man kalder at kværulere...
>>> Jeg kender to mænd, den ene hedder på sygesikringskortet Rachid, den
>>> anden Rashid. Begge hedder de det samme på arabisk; det er bare en
>>> personlig vanesag hvordan det skrives med danske bogstaver.
>>
>> Lige præcis de helt faste udtryk skriver man jo hovedsagelig på samme
>> måde, man skriver fx ikke Allah på mange forskellige måder, selv om man
>> 'kunne' bruge u i stedet for a eller to a'er eller intet h osv. Du ser
>> heller ikke folk skrive "charia" i stedet for "sharia", du ser derimod
>> varianten "syaria"
>>
>
> tidligere fransk koloni eller maqndatområde. I sin 1994-bog skrev Glistrup
> charia, men har senere skrevet sharia.
Ja, jeg ser at nogle i fx Marokko skriver inchallah. Er ikke stødt på
charia, men det kan være fordi jeg ikke har været opmærksom.
>
> Insj'Allah kan nok også staves på flere måder. h'et sidst i Allah er nok
> for at markere at det sidste a skal udtales langtrukkent.
Det udtales da ikke normalt langtrukket, men netop kort. Et så kendt
egennavn bliver hovedsagelig skrevet på kun én måde, uanset om det indgår i
en sætning, hvor slutningen udtales langt eller kort.
Per Hagemann
"Knud Larsen" <larse...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cogea0$2oi9$1...@news.cybercity.dk...
>
>> have ret i om man skriver det på dansk med CHA eller SHA´A er vel det,
>> man kalder at kværulere...
>> Jeg kender to mænd, den ene hedder på sygesikringskortet Rachid, den
>> anden Rashid. Begge hedder de det samme på arabisk; det er bare en
>> personlig vanesag hvordan det skrives med danske bogstaver.
>
> Lige præcis de helt faste udtryk skriver man jo hovedsagelig på samme
> måde, man skriver fx ikke Allah på mange forskellige måder, selv om man
> 'kunne' bruge u i stedet for a eller to a'er eller intet h osv. Du ser
> heller ikke folk skrive "charia" i stedet for "sharia", du ser derimod
> varianten "syaria"
>
Ch er vel den franske transskriberinger, så muligvis kommer Timsah fra en
tidligere fransk koloni eller maqndatområde. I sin 1994-bog skrev Glistrup
charia, men har senere skrevet sharia.
Insj'Allah kan nok også staves på flere måder. h'et sidst i Allah er nok for
at markere at det sidste a skal udtales langtrukkent.
--
De har skabt ny medgang for sig selv i miljøhysteri, flygtningeindustri og
tredie verdensbistand. Samt iøvrigt underlødighedsgørelse af næsten alt,
hvad de befatter sig med.
(Glistrup-citat)
Per Hagemann
>
> Ja, jeg ser at nogle i fx Marokko skriver inchallah. Er ikke stødt på
> charia, men det kan være fordi jeg ikke har været opmærksom.
>
Det staves charia på fransk, så vidt jeg kan se ved søgning.
>>
>> Insj'Allah kan nok også staves på flere måder. h'et sidst i Allah er nok
>> for at markere at det sidste a skal udtales langtrukkent.
>
> Det udtales da ikke normalt langtrukket, men netop kort. Et så kendt
> egennavn bliver hovedsagelig skrevet på kun én måde, uanset om det indgår
> i en sætning, hvor slutningen udtales langt eller kort.
>
Jeg troede to a'er angav lang udtale. Men det handler måske mere om ordene
Kuraan og Islaam.
Knud Larsen
>
> "Knud Larsen" <larse...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:copfc0$2hu3$1...@news.cybercity.dk...
>>
> > Ja, jeg ser at nogle i fx Marokko skriver inchallah. Er ikke stødt på
>> charia, men det kan være fordi jeg ikke har været opmærksom.
>>
>
> Det staves charia på fransk, så vidt jeg kan se ved søgning.
OK, jeg ser normalt ikke på franske sider.
>
>>>
>>> Insj'Allah kan nok også staves på flere måder. h'et sidst i Allah er nok
>>> for at markere at det sidste a skal udtales langtrukkent.
>>
>> Det udtales da ikke normalt langtrukket, men netop kort. Et så kendt
>> egennavn bliver hovedsagelig skrevet på kun én måde, uanset om det indgår
>> i en sætning, hvor slutningen udtales langt eller kort.
>>
>
> Jeg troede to a'er angav lang udtale. Men det handler måske mere om ordene
> Kuraan og Islaam.
Nej, det er rigtigt nok, men talte du ikke om "h" i Allah?
G.B.
news:copfc0$2hu3$1...@news.cybercity.dk:
> Ja, jeg ser at nogle i fx Marokko skriver inchallah.
Inch-Allah? Det lyder som en med et indskrumpet kønsorgan...
(sorry, kunne ikke dy mig)
--
"We all have private ails. The troublemakers are they
who need public cures for their private ails." Eric Hoffer
Med venlig hilsen
Georg
Timsah - igen!
>>
>
> Ch er vel den franske transskriberinger, så muligvis kommer Timsah fra en
> tidligere fransk koloni eller maqndatområde. I sin 1994-bog skrev Glistrup
> charia, men har senere skrevet sharia.
jeg er bestemt ikke fra Marokko. Desuden: islam er imod nationalitet. Vi er
alle muslimer, uanset national baggrund, som jo er en verdslig opfindelse.
>
> Insj'Allah kan nok også staves på flere måder. h'et sidst i Allah er nok
> for at markere at det sidste a skal udtales langtrukkent.
>
På arabisk ender ordet (Allah) på h.
Knud Larsen
"Timsah - igen!" <Musli...@styrer.dk.for.vildt> wrote in message
>
>
>>>
>>
>> Ch er vel den franske transskriberinger, så muligvis kommer Timsah fra en
>> tidligere fransk koloni eller maqndatområde. I sin 1994-bog skrev
>> Glistrup charia, men har senere skrevet sharia.
>
> jeg er bestemt ikke fra Marokko. Desuden: islam er imod nationalitet. Vi
> er alle muslimer, uanset national baggrund, som jo er en verdslig
> opfindelse.
Der er jo også Tunis og Algeriet.
99% af alt hvad du bruger og foretager dig er verdslige opfindelser.
Ikke engang araberne kan enes indbyrdes, så at alle muslimer skulle kunne
det, er jo latterligt. Se hvordan sudaneserne slagter andre muslimer i
Darfur, eller hvordan shiaer og sunnier mange steder er i struben på
hinanden. Også under islams allerførste tid var der jo iøvrigt
landeinddelinger, fx Egypten - Misr - blev jo ved med at være Egypten,
ellers ville landet jo også være forsvundet i Arabien for mange herrens år
siden.
NB: Jeg ved godt du skriver det for at prøve at provokere lidt, og det er da
også udmærket. Hvad mener du iøvrigt om amadiyya-muslimerne, bør de have lov
at komme på pilgrimsfærd?
Bo Warming
Det er gode eksempler på DEMAGOGI_folkeforførelse du giver.
Cicero var den store klargører af hvordan man ved begrebsflydning kan
overbevise et uintelligent (senats)publikum.
Retorisk snilde bestod i at man brugte visse ord i een betydning i starten
af talen og lagde vægt på andre associationer til ordet hen ad vejen.Så kan
ingen sætte fingeren på hvor filmen knækker i din logik, og du kan som
jesuitterne gøre sort til hvidt.
Vesterlændinge har dårlig samvittighed ved at bruge dette trick.Målet
helliger midlet.
Muhamedanere er uden skam - -
- de har ikke påfundet en ny bedragemåde , men ved deres taquia-rutiner, som
de har raffineret i over tusind år, har de sat bedraget i system, og når
medierne stiller ukritiske mikrofonholdere til deres rådighed, er de måske
uovervindelige. Gid usenet læstes af så mange som ser DR og TV2.
Hitlers oratoriske begavelse er om emotionel massesuggestion - det er
muslimerne slet ikke kommet til endnu. De er røvkedelige når de holder
fredagsbøn, men slavementalitet får tilhørerne til at koncentrere sig.
Hollywood har lært meget af Hitlers fornyelser som også er farlige, men dine
eksempler er hvad vi bør koncentrere os om her og nu
Bo Warming
news:4q%rd.1916$xV1...@news.get2net.dk...
> > Insj'Allah kan nok også staves på flere måder. h'et sidst i Allah er nok
> > for at markere at det sidste a skal udtales langtrukkent.
>
> På arabisk ender ordet (Allah) på h.
Udtales det altid "alaaaae" med tryk på sidste stavelse?
Bo Warming
> "Timsah - igen!" <Musli...@styrer.dk.for.vildt> wrote in message
> det, er jo latterligt. Se hvordan sudaneserne slagter andre muslimer i
> Darfur, eller hvordan shiaer og sunnier mange steder er i struben på
lov
> at komme på pilgrimsfærd?
Men når muslimerne har trænet blodig olympiadesport på hinanden og går i
struben på armenere, koptere, serbere , kristne, jøder og lignende naboer,
er de ganske anderledes effektive dræbermaskiner, beskattere og
undertrykkere.
At der kan lyves om "Den spanske guldalder 711-1492" skyldes at muslimske
undertrykkere og deres jødiske hjælpere i Spanien og Portugal var så
relativt få, at de ikke turde blodsudgydelse, men var nødt til at begrænse
sig til særbeskatning og berufsverbot.
På Balkan blev førstefødte søn i alle familier gjort helligkrigere, som en
del af beskatningen, og holocaust-trusler realiseredes igen og igen.
Folkemord skete i fredstid og ikke kun som "retsopgør" efter slag som
Solsorteslettens
Sådan ville sunnier og shiiter ikke behandle hinanden, for de er knyttet
sammen af troens bånd og umma'ens fællesskab
Timsah - igen!
"Bo Warming" <bw...@bwng.dk> wrote in message
news:Arhsd.616$Pd....@fe04.usenetserver.com...
Som sagt, ordet "Allah" ender på arabisk med bogstavet H.
Frit "oversat" til dansk ville det staves ALLH. Og ja, trykket ligger på
sidste stavelse.
Det er dejligt at se folk herinde være interesseret i at lære det arabiske
sprog korrekt. Sådan plejer det nemlig at starte med de danske konvertitter;
først er de agressive og trodsige, så lærer de arabisk, så kommer de til
moskeerne og en-tro-tre føler de sig pludselig en del af den muslimske ummah
og vil konvertere.
Også du, Bo, er velkommen. Lad os mødes i Heimdalsgades moske på Nørrebro
for at du kan arbejde videre mod dit endelige mål: konvertering til islam.
Timsah - igen!
> fredagsbøn, men slavementalitet får tilhørerne til at koncentrere sig.
Har du været til andagt i en dansk folkekirke?
Her finder begrebet "røvkedeligt" virkelig sit inderste udtryk!
Jeg ved ikke, hvilken fredagsbøn, du har været med til (er kun glad for din
interesse), men prøv at tage ind til fredagsbøn på Heimdalsgades moske og se
Imam Abu Ali i aktion...
Anyway, der er snart fredagsbøn på Rådhuspladsen i København (og dennegang
også Århus og Odense) igen, så skal der nok blive sat fut under sagerne
igen. Hvem ved, måske har Bo Warming skiftet navn til Bilal Warming og bøjer
sig i bøn den dag, også. Akkurat som tusinde danske muslimer gør det hver
dag.
Knud Larsen
"Timsah - igen!" <Musli...@styrer.dk.for.vildt> wrote in message
> De er røvkedelige når de holder
>> fredagsbøn, men slavementalitet får tilhørerne til at koncentrere sig.
>
> Har du været til andagt i en dansk folkekirke?
> Her finder begrebet "røvkedeligt" virkelig sit inderste udtryk!
Ja, så er det ulige sjovere at ligge med røven i vejret ;-)
Selvfølgelig kan en andagt ikke hamle op med en politisk brandtale, og en
sang om vantros sikre gang til helvede. Vi havde som bekendt også
helvedesprædikanter i DK indtil for godt 100 år siden, men folk fandt det
for ensformigt i længden. Hvis prædikanten havde kunne opfinde nye helveder
til hver søndag, så havde sagen måske stillet sig anderledes,- og her har
islam jo ubetinget et forspring: de mange måder som Allah vil torturere, dem
han selv har bestemt skal være vantro, de er opfindsomme og farverige for
troende såvel som for vantroende: glødende metal ned i halsen, huden brændt
af igen og igen, bankning med jernkroge osv, osv, det er sandelig en kærlig
gud. Men hans torturforslag giver materiale til fredagsbønnerne, det må man
lade ham. Når man så tilføjer hans ideer om krydsamputeringer,
korsfæstelser, steninger, piskninger, hovedafskæringer og fingerspids ditto,
så er det jo virkelig noget, der giver stof til eftertanke, man kan blive
helt i julehumør, islam er sådan en glad religion.
Men bortset fra det, så har jeg også altid fundet en gudstjeneste gabende
kedsommelig, og historien om Jesus er lige så mærkværdig som historien om
Muhammed, selv om førstnævnte dog hovedsagelig var humanist, mens
sidstnævnte var regeringschef og krigsgeneral med deraf følgende mentale
indstilling.
Knud Larsen
"Timsah - igen!" <Musli...@styrer.dk.for.vildt> wrote in message
>
> "Bo Warming" <bw...@bwng.dk> wrote in message
> news:Arhsd.616$Pd....@fe04.usenetserver.com...
>> "Timsah - igen!" <Musli...@styrer.dk.for.vildt> skrev i en meddelelse
>> news:4q%rd.1916$xV1...@news.get2net.dk...
> Det er dejligt at se folk herinde være interesseret i at lære det arabiske
> sprog korrekt. Sådan plejer det nemlig at starte med de danske
> konvertitter; først er de agressive og trodsige, så lærer de arabisk, så
> kommer de til moskeerne og en-tro-tre føler de sig pludselig en del af den
> muslimske ummah og vil konvertere.
>
> Også du, Bo, er velkommen. Lad os mødes i Heimdalsgades moske på Nørrebro
> for at du kan arbejde videre mod dit endelige mål: konvertering til islam.
Ja, mig ville det ikke forbavse, hvis det virkelig blev samfundsmodsigende
at være muslim, mon så ikke BW ville føle sig tiltrukket, - der ville være
mere power og sjov i dét, end at gå med ham der med korset på hjul?
Jeg ser forresten, at der er flere muslimer, der omvender sig til kristendom
end omvendt, men de går stille med dørene for ikke at komme til skade. Bl.a
skulle Jehovas Vidner have held med at missionere, fx blandt studerende på
Carsten Niebuhr instituttet. Hos Vidnerne kan man få næsten samme stramme
regler som inden for alm. islam, og man har også disse "silverbacks", (ældre
= sheikh'er) som man så godt kan lide at underkaste sig, når man kommer fra
den 3. verdens klan-samfund med kæft trit og retning.
Her kunne Timsah fortælle os en masse, hvis han turde lette sit hjerte om
sin trang til at ældre mænd - og gamle myter - skal bestemme over hans liv.
Hver sin smag, - som Profeten lader Allah sige i et af Mekka-versene i
Koranen.
I Medina kom der jo andre boller på suppen, og nu skal man pludselig adlyde
de truende vers, som Profeten nu pludselig mener at Allah har ombestemt sig
til. De milde vers er blevet "abrogeret" og erstattet af de vilde vers, -
som Allah selv skriver i Koranen. Han er ikke nem at blive klog på, denne
universbygger, hvis man tog ham for alvor. Men det er en fascinerende tanke
at 3,5 mia mennesker tror på Det Gamle Testamente, og jo altså Koranen som
er bygget over de samme historier, - plus noget personligt om en vis hr
Muhammed og hans familie. Især kan jeg lide det vers, der siger at man skal
skruppe af, når man har spist middag hos Profeten, ikke noget med at blive
hængende længe efter, - og verset som fortæller at man skal lade være med at
lave larm uden for Profetens hjem. Tænk hvis man kunne bruge sådanne vers
mod det evindelige støjende nytårsfyrværkeri, vi har virkelig brug for en ny
profet. Godt dog at Gud har kunnet koncentrere sig om det væsentlige her i
universet, fx hans omsorg for at en profet godt kan gifte sig med sin
adopterede søns kone, hvis han får smag for hende, - det manglede bare!
NB, til dem der kunne være interesserede i det, så har man historisk ment
fra de lærdes side at fra 5 til 500 vers i Koranen er "abrogerede", dvs
afløst af nogle andre med en ny betydning. Det er genialt, at man har
"abrogerings-værktøjet", som kan bruges hver gang man finder en alvorlig
modsigelse i Koranen, og den ikke kan bortforklares på almindelig vis.
Knud Larsen
>
> "Timsah - igen!" <Musli...@styrer.dk.for.vildt> wrote in message
> news:LPhsd.354$j72...@news.get2net.dk...
>>
>> "Bo Warming" <bw...@bwng.dk> wrote in message
>> news:Arhsd.616$Pd....@fe04.usenetserver.com...
>>> "Timsah - igen!" <Musli...@styrer.dk.for.vildt> skrev i en meddelelse
>>> news:4q%rd.1916$xV1...@news.get2net.dk...
Her er der måske en religion vi kan blive enige om at ryste på hovedet af:
"En af religionens konkurrenter er som bekendt kristendommen og biskop Erik
Norman Svendsen giver ikke meget for Scientology:
»Hele deres mytologi er så fantastisk, at selv en biskop må stå af,« siger
han til Jyllands-Posten."
"Selv en biskop" ja, det siger noget om deres hellige skrifters absurditet.
Jeg har læst deres allerhelligste, som man normalt skal betale op mod en
million kr for at få adgang til. Og der må jeg sige, at det slår alt hvad
man tidligere har set som rekorder inden for religions-industrien, selv
inderne med deres abe, rotte, ko, og elefant-guder, og dertil hørende
historier, må give fortabt.
Thomas K. Jeppesen
Sålænge de ikke bruger arbejdstiden på det, så er det iorden med mig.
Bo Warming
Jeg kan vise dig papir-dokumentation for at jeg både er medlem af Den
Katolske Kirke og Den Danske Folkekirke
Kan du vise mig dokumentation for din påståede Islam-tilhørsforhold?
Min interesse i Allah-udtale består udelukkende i, at der virker søgt og
krukket, at man har fået to diametralt modstående udtaler af Gud-ordet
indarbejdet, med tryk på første halvdel og med tryk på sidste halvdel.
Hvordan kan man være så inkonsekvent og fjollet? Hader man skolebørn, der
skal lære een ting der er korrekt?