On Fri, 20 May 2016 01:03:22 GMT, Tom Lallede:
>Så starter du virkelig på bar bund.
Det er du slet, slet ikke kvalificeret til at udtale dig om. Du ville
ikke kunne genkende ydmyghed om den så faldt ned i hovdet på dig :)
BEVIDSTHED
Forståelse af bevidsthed som et metafysisk fænomen.
(foredrag, udsendt fra Radio Krishna, 87.6MHz, februar 1992)
Vi byder Radio Krishna's lyttere velkommen til den anden udsendelse i
rækken om Krishnabevidsthed og den moderne videnskab. Vi skal denne
gang behandle fænomenet BEVIDSTHED, hvilke mulige forklaringer der er
på dets opståen, og hvilke logiske argumenter der kan fremføres for
bevidsthed som et metafysisk fænomen.
Grundlæggeren af Det Internationale Selskab for Krishnabevidsthed,
Srimad Prabhupada, startede et videnskabeligt institut, The
Bhaktivedanta Institute, som har nogle af verdens mest fremragende
videnskabsmænd til at arbejde for sig. Disse videnskabsmænd, som
samtidig er Krishna-hengivne, giver derved den Krisnabevidste filosofi
et moderne naturvidenskabeligt grundlag. De udgiver f.eks. et
tidsskrift der hedder ORIGINS, som omhandler mange forskellige emner,
bl.a. en artikel som omhandler dagens emne: "The mystery of
consciousness" - bevidsthedens mysterium.
Hvad er bevidsthed?
Her må det være relevant at citere den verdensberømte fysiker og
Nobelprimodtager Eugene Wigner fra Canada, som sagde: "Der er to slags
virkelighed eller eksistens, nemlig eksistensen af min bevidsthed og
eksistensen af alt andet. Den sidstnævnte virkelighed er ikke absolut,
men kun relativ."
Det som Wigner siger er, at for det første er vi bevidste om os selv,
og for det andet er vi bevidste om tingene omkring os. Det er disse to
slags bevidsthed eller virkelighed, som Wigner påpeger eksistensen af.
Men hvordan forklarer vi det?
Der er to måder at forklare bevidsthed på, nemlig den rent
materialistiske måde og den metafysiske eller åndelige, som vi her i
Krishnabevægelsen bekender os til.
Den rent materialistiske opfattelse af bevidsthed vil sige, at man
forklarer fænomenet som et resultat af vekselvirkninger mellem
forskellige kemikalier og nerveimpulser som foregår i vore hjerner.
Når disse vekselvirkninger bliver tilstrækkelig komplicerede, kalder
man det bevidsthed. Vi kan i denne forbindelse citere et par
videnskabsmænd, f.eks. den franske fysiker de La Mettrie, som allerede
i 1750 skrev: "Lad os da frejdigt konkludere at mennesket er en
maskine." Eller i vor egen tid, hvor vi har Oxford-zoologen Richard
Dawkins, som sagde: "Vi er overlevelsesmaskiner. Robotkøretøjer som
blindt er programmeret til at bevare de selviske molekyler, der kendes
som gener."
Indenfor psykologien er det ligeledes et udpræget fænomen, at man vil
reducere bevidsthed - og dermed mennesket - til blot at være et
spørgsmål om organiske forbindelser. Det går i virkeligheden tilbage
til selveste Sigmund Freud, som havde det ønske at demonstrere at
bevidsthed, og de dermed forbundne psykologiske fænomener, ikke var
andet end forskellige biologiske mekanismer. Det lykkedes ham dog ikke
at føre beviset og han sagde på et tidspunkt: "Jeg har ikke noget
ønske om at efterlade psykologien hængende i luften, uden noget
organisk grundlag, men udover at jeg er overbevist om dette, har jeg
intet - hverken teoretisk eller terapeutisk - hvorpå jeg kan arbejde
videre. Derfor må jeg handle som om jeg konfronteres med psykologiske
faktorer alene. Jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke kan få det til at
hænge sammen endnu."
Men under alle omstændigheder var det Freuds ønske at reducere
psykologiske fænomener til udelukkende at være et spørgsmål om
materialisme.
En anden psykologiprofessor fra begyndelsen af dette århundrede, John
B. Watson fra Johns Hopkins University, sagde om bevidsthed: "Den er
aldrig blevet set, rørt, lugtet eller smagt. Det er en ren antagelse,
der er ligeså ubeviselig som det gamle begreb sjæl".
I nutidig forlængelse af denne opfattelse, har vi de moderne
computerteknologer, hvis bedrifter har slået menneskeheden med
forbløffelse og beundring i de senere år. Mange af disse
computerteknologer tror, at hvis vi blot fortsætter med at udvikle, så
vil vi på et tidspunkt opleve at maskinerne bliver levende og lige så
bevidste og intelligente som mennesker.
En af dem, Marvin Minsky fra MIT (Massachusetts Institute of
Technology), skriver: "Snart vil en maskine blive skabt, der har en
intelligens som et gennemsnitsmenneske. Maskinen vil være i stand til
at uddanne sig selv. På nogle få måneder vil den have geni-niveau og
et par måneder senere vil dens evner og kræfter være fuldstændig
ufattelige og umålelige. Hvis vi er heldige, vil maskinen beslutte sig
til at holde os som kæledyr."
En anden professor, Arthur Harkins fra University of Minnesota,
skriver: "Ved år 2000 vil menneskeheden sandsynligvis begynde at undre
sig over, hvordan man definerer et menneske. På det tidspunkt vil
maskiner nemlig være lige så langt fremme."
Disse højt uddannede mennesker giver m.a.o. udtryk for, at bevidsthed
udelukkende er et materialistisk fænomen. Spørgsmålet er derfor: kan
bevidsthed forklares som et materialistisk fænomen? Er det blevet
bevist at bevidsthed udelukkende er et spørgsmål om materielle
elementers vekselvirkning? Eller, hvis det ikke er blevet bevist: er
det sandsynligt at det vil blive bevist? Og videre: er det en
principiel umulighed at bevidsthed kan opstå som et produkt af
materielle elementer? Grunden til disse spørgsmål er, at vi står
overfor en masse teorier, som tilsyneladende virker vældig logiske og
velunderbyggede, men som ved nærmere eftertanke viser sig at være
løsthængende påstande.
Som det måske vil være lytterne bekendt, behandlede vi i sidste
udsendelse påstanden om, at liv blot skulle være en kombination af
molekyler og kemikalier. De fleste mennesker er i dag overbeviste om,
at liv opstod ved en tilfældighed - eller at, hvis Gud stod bag, så
har han skabt det som en kombination af molekyler og kemikalier. Og
dette til trods for at det aldrig er lykkedes for videnskaben at skabe
selv det mindste liv på kunstig vis. Vi har blot i mange år måttet
høre på at, "en skønne dag vil videnskaben være i stand til at skabe
liv i laboratoriet" eller "det er lige før - vi er meget tæt på!".
Som vi også demonstrerede sidste gang, er den slags udtalelser ikke
rationelle og videnskabelige. At underbygge en teori, ved at påstå at
den vil blive bevist i fremtiden, bygger ikke på rationel tænkning,
men derimod på ønsketænkning - drømmerier. Vi står til en vis grad
overfor det samme problem med fænomenet bevidsthed.
Der er ingen som på nuværende tidspunkt har været i stand til at
demonstrere hvad bevidsthed - rent fysisk - er. Der er heller ingen
som har været i stand til at skabe en bevidst maskine; sommetider ser
man en computer som udviser forbløffende evner, men hvor dygtig den
end måtte være til at svare på snedige spørgsmål, er ingen af disse
maskiner i stand til at opleve bevidsthed.
For at anskueliggøre fænomenet, kan vi tage et eksempel: hvad forstås
der ved at føle smerte? Vi ved selvfølgelig allesammen hvordan det
føles, når man rammer ved siden af sømmet og hamrer sig selv over
fingeren - det gør forbandet ondt! Vi kan ikke beskrive det med tal
eller med en matematisk formel - eller på anden måde måle eller veje
den - men ikke desto mindre er følelsen af smerte fuldstændig
virkelig. Man kan ganske vist registrere det med forskellige
målemetoder: der sker ændringer i hjernebølgerne og der udsendes
nerveimpulser, men disse beskrivelser kan ikke beskrive oplevelsen af
at føle smerte.
Man kunne sikkert få en maskine til at reagere på tilsvarende måde,
hvis man udsatte den for en tilsvarende påvirkning, men derfra og så
til at påstå at den har en personlig oplevelse af smerte, er der et
stort - uoverstigeligt - skridt. Ingen har været i stand til at
frembringe en maskine som føler smerte, glæde, lykke - eller udviser
vilje. Maskinen kan i bedste fald efterligne forskellige ydre
symptomer fra levende væsener, men ingen maskine kan udvise fænomenet
bevidsthed: at være bevidst om påvirkning, verden - eller sig selv. Vi
har god grund til at tro at det heller ikke i fremtiden vil kunne lade
sig gøre at fremstille en sådan maskine, ejheller at bevise at
bevidsthed er en vekselvirkning mellem forskellige materielle fysiske
kræfter.
Hvorfor?
Der er flere argumenter og fænomener som strider imod, at dette skulle
kunne være tilfældet.Thomas Huxley, som var en af Darwins store
tilhængere og en rendyrket materialist, udtalte engang: "Der er en
tredie ting i universet, nemlig at være vidende, at være bevidst. Og
jeg kan ikke se dette fænomen som værende hverken materie eller
kræfter - eller en kombination af disse."
Eller citatet fra begyndelsen af udsendelsen af Nobelprismodtageren,
fysikeren Eugene Wigner: "Der er to slags virkelighed, nemlig at jeg
er bevidst og ting jeg er bevidst om."
Man kan så stille spørgsmålet, siden man har så travlt med at forklare
bevidsthed som et produkt af fysiske elementer (kemikalier, molekyler,
stof, elektriske impulser etc.): hvad er materielle elementer
egentlig? Hvis man gennemtænker spørgsmålet tilstrækkelig intenst,
kommer man sikkert frem til noget i retning af, at "det er noget som
vi er bevidste om".
At vi er bevidste om de materielle elementer, er selve grunden til at
vi er i stand til at beskrive dem! Al vores viden om de materielle
elementer bygger m.a.o. på, at vi er bevidste om dem. Sagt på en anden
måde: Vores bevidsthed går forud for vor viden om de materielle
elementer! Og vores bevidsthed er en betingelse for vor viden om de
materielle elementer. Når man arbejder med logisk bevisførelse, har
man nogle grundlæggende forudsætninger, som ikke nødvendigvis kan
bevises ("sådan er det bare"), og hvorpå alle følgeslutninger hviler -
er afhængige af.
Eks.: Den grundlæggende forudsætning er, at påstand A er sand.
Hvis påstand A er sand, må påstand B også være sand.
Hvis påstand B er sand, må påstand C også være sand.
Dette kaldes en "logisk kædeslutning".
Man kan derimod ikke konkludere at fordi påstand C er sand, så må
påstand A også være sand:
det er jo på påstand A at hele konklusionen hviler. Man kan ikke
bevise sine forudsætninger ved hjælp af sine konklusioner.
At bevise sine forudsætninger ved hjælp af sine konklusioner kaldes
"cirkulær logik". Hvis man derfor vil bevise at bevidsthed er et
produkt af materielle elementer, er det et eksempel på cirkulær logik:
Først tager man den grundlæggende forudsætning, nemlig at jeg er
bevidst (påstand A).
Derefter konkluderer man at der er noget jeg er bevidst om (påstand
B). Og endelig vil man som følge af at der er noget som jeg er bevidst
om (påstand B), forklare selve bevidstheden (påstand A). Hermed har vi
en klar og logisk indvending imod påstanden om, at bevidsthed skulle
kunne være et produkt af materielle elementer!
Denne følgeslutning er en naturlig konklusion af Eugene Wigner's
udtalelse om, at der er to slags virkelighed:
1. Jeg er bevidst (dette, at jeg er bevidst, er et absolut, som ikke
afhænger af nogensomhelst anden erfaring eller oplevelser iøvrigt).
2. Jeg er bevidst om ting omkring mig (de ting jeg er bevidst om, er
kun relative; relative i forhold/relation til min bevidsthed).
Det er som sagt aldrig blevet bevist eller demonstreret, at bevidsthed
skulle kunne opstå som et produkt af materielle elementers
vekselvirkninger. Ligeledes er der heller aldrig opstillet en
teoretisk model som viser, hvordan bevidsthed skulle kunne opstå som
et produkt af materielle elementers vekselvirkninger. Vi konkluderer
derfor:
BEVIDSTHED ER DEN ABSOLUTTE VIRKELIGHED og DEN MATERIELLE VIRKELIGHED
ER KUN EN RELATIV VIRKELIGHED
(relativ i forhold/relation til vores bevidsthed).
Vi går nu et skridt videre og kommer med nogle empiriske eksempler,
som viser at bevidsthed er et metafysisk fænomen. Vi vil demonstrere
at bevidsthed kan eksistere uafhængig af materielle omstændigheder og
bringe nogle eksempler som umuliggør at bevidsthed blot skulle være et
spørgsmål om materielle elementers vekselvirkning. Det vi skal
beskæftige os med, er de såkaldte ud-af-kroppen oplevelser (fremover
benævnt NDE, fra engelsk: Near Death Experience).
Masser af mennesker har haft denne oplevelse. Det sker normalt i
forbindelse med en ulykke, et hjertetilfælde; altså en situation hvor
en person befinder sig i total bevidstløshed og endda i visse tilfælde
er skindød (d.v.s. erklæret død, men senere genoplivet). Mange har
haft oplevelsen af at være fuldt bevidste, at svæve over det sted hvor
kroppen ligger og kunne iattage alt hvad der sker, ligeså klart -
eller klarere - end ved normal bevidsthed.
Senerehen bliver man nærmest "suget" tilbage i kroppen igen, vågner op
og er i stand til at give en nøjagtig beskrivelse af hændelsesforløbet
mens man var uden for bevidsthed. Det er et fænomen som har været
kendt til alle tider, men særlig interessant for os er det, at en del
læger er begyndt at tage det seriøst og derfor har startet
forskningsprojekter desangående.
En af disse er en amerikansk hjertespecialist - Michael B. Sabom
(herefter kaldt MBS) - som til at begynde med var ret skeptisk overfor
fænomenet, men ikke desto mindre lavede et forsøg, hvor han opdelte
sine patienter i to grupper på hhv. 32 og 25 patienter. I gruppen på
32 påstod alle at have været uden for kroppen, i gruppen på 25 påstod
ingen at have været uden for kroppen under operationen. MBS er
specialist i en speciel genoplivningsoperation (eller rettere:
-aktion) for hjertepatienter. MBS bad personerne i de to grupper om at
beskrive hvad der var sket under genoplivningsaktionen. I gruppen på
25 lavede 20 en væsentlig og afgørende fejl i bekrivelsen af deres
genoplivning, som viser at de ikke kan have set hvad der var sket. 5
af dem gav en korrekt, men begrænset beskrivelse af aktionen. I
gruppen på 32 afgav de 26 patienter en generel visuel beskrivelse af
hændelsesforløbet, 6 beskrev forløbet forbløffende akkurat ned til
mindste detalje. En af disse - en kvinde som havde været blind i tyve
år - var i stand til at beskrive de enkelte apparater (incl. farver)
og teknikker, hvoraf en del var blevet opfundet efter hun var blevet
blind. Dette og lignende studier fik MBS til at acceptere
NDE-fænomenet som en kendsgerning.
Nogle har indvendt, at de personer som deltog i forsøget, i
virkeligheden blot har været halvvejs bevidstløse, men MBS forklarer
at det ganske vist sommetider sker at folk kun er halvt bevidstløse,
men at deres beskrivelser af det skete i så fald ikke er nøjagtige og
ofte mareridt-agtige i deres natur, i fuldstændig kontrast til de
meget klare, livagtige - og behagelige! - oplevelser som
NDE-personerne har haft.
Andre har indvendt imod NDE oplevelser at disse kun finder sted hos
folk som er disponeret for det, f.eks. religiøse mennesker o.l., som
får dem til at tro at det kan lade sig gøre. MBS undersøgte derfor en
stor gruppe personer som påstod at have haft NDE-oplevelser, men fandt
ingen fællestræk hos disse vedr. alder, køn, race, geografisk
tilknytning, uddannelse, arbejde, religiøs baggrund, kendskab/ikke
kendskab til NDE-oplevelser m.m.
Andre igen har påstået at en NDE-oplevelse er en overlevelsesreaktion
hos mennesker som befinder sig i dyb krise eller livsfare - en slags
hallucination. Til dette svarer MBS med at berette om et tilfælde,
hvor en mand går over en parkeringsplads, hen mod sin bil. Henne ved
bilen besvimer han, uden dog at nå at registrere hvad der sker. Det
næste han oplever, er at han svæver over jorden og ser sin egen krop
ligge nede på parkeringspladsen, mens 4-5 personer kommer løbende hen
imod ham. Han hører alt hvad de siger og forstår alt, selvom han rent
fysisk er fuldstændig bevidstløs.
Det næste vi vil gennemgå, er tidligere liv og folk der husker deres
tidligere liv. De fleste af os har hørt om folk der husker deres
tidligere liv og måske læst om det i forskellige blade. En del af det
er afgjort af tvivlsom værdi, mens andet er korrekt - og ihvertfald
ikke kan afvises. Desuden findes der i dag en reinkarnationsforskning,
der er så gennemgribende at den ikke kan afvises.
DEN BEVIDSTE PERSON - SJÆLEN - VANDRER FRA DET ENE LIV TIL DET NÆSTE
Et af de forskningsarbejder som understøtter denne påstand, er udført
af professor i psykiatri ved Virginia's universitet i USA, Ian
Stevenson (fremover benævnt IS). Han har arbejdet med reinkarnation i
mange år, bl.a. har han undersøgt hundredevis af børn som har spontane
minder fra deres tidligere liv. I adskillige tilfælde har han været i
stand til at understøtte børnenes beretninger som værende sande. Ved
at interviewe børnene og bagefter bringe dem til de lokaliteter, hvor
de påstår at have levet i et tidligere liv, har han kunnet bekræfte at
tingene forholdt sig som børnene havde fortalt - også selvom børnene
aldrig har været på det pågældende sted (i deres nuværende liv).
Et sådant eksempel er tilfældet med Sukla som var datter af en
bengalsk jernbanearbejder. Da hun var lille, ville hun vugge en dukke
i sine arme og kalde den Minu. Hun talte til Minu som var det hendes
datter og hun talte om Minus far og hans to brødre. Ifølge Sukla boede
de i alle Bhatpara og hun insisterede på, at hendes (nuværende)
forældre skulle bringe hende derhen. Efter et stykke tids forløb blev
Suklas far overbevist om, at Sukla måtte have været en kvinde i
Bhatpara tidligere. Han indvilgede derfor i at bringe hende derhen.
Efter at have undersøgt byen Bhatpara, som lå langt fra deres bopæl,
og fundet ud af at der havde boet en kvinde der nogle år tidligere ved
navn Mana, som havde haft en datter der hed Minu, men som var død.
Suklas far var nu overbevist om, at hans datter tidligere måtte have
levet som Mana, og han bragte hende rent faktisk til Bhatpara, hvor
Sukla ved ankomsten omgående bragte dem igennem de forskellige huse
til det sted, hvor Mana havde levet. Derefter udpegede hun Mana's
mand, svigermor og svoger fra en gruppe på 30 personer - samt pigen
Minu (Manas datter) som nu var ældre end Sukla. Disse detaljer er
blevet gennemforsket af IS, som har udgivet flere bøger om dette emne
(det nævnte tilfælde er hentet fra bogen "Tyve tilfælde som tyder på
reinkarnation").
IS er en smule skeptisk overfor anvendelse af hypnose i forbindelse
med reinkarnation, fordi det under visse omstændigheder kan fremkalde
illusioner, som kan forveksles med oplevelser fra tidligere liv (disse
"tilbagefald" kaldes også regressioner). Alligevel er der tilfælde,
hvor der faktisk ikke kan herske tvivl om, at det drejer sig om
inkarnation. Et af disse er en amerikansk kvinde fra Philadelphia, som
af IS blev bragt tilbage til et tidligere liv under hypnose. Pludselig
var hun ikke længere amerikaner, men svensk bonde fra 1800-tallet og
talte flydende svensk, selvom hun på dette tidspunkt aldrig havde
kendt noget til svensk eller Sverige.
Hun udtalte endda specielle svenske lyde, som ikke findes i det
engelske ordforråd eller alfabet. Tilfældet nævnes i værket "A case of
xenoglossy". IS stoppede eksperimenterne med kvinden efter et par
gange, fordi hun til sidst ikke kunne finde ud af, hvem hun virkelig
var. Under det sidste eksperiment slog hun spontant (uopfordret)
tilbage til den svenske bonde, hvorefter IS ikke turde fortsætte
forsøgene med hende længere.
IS's studier giver overbevisende belæg for, at det bevidste selv kan
vandre fra n fysisk krop til den næste. Det modbeviser samtidig ideen
om at bevidsthed og personlighed blot er et resultat af forskellige
materielle vekselvirkninger.
Der kan ikke være tvivl om, at den dag vi dør, går kroppen til grunde
og intet af denne forbliver i sin nuværende skikkelse, så hvis noget
skal overleve, må det være et ikke-fysisk element. Den enkleste
forklaring er så afgjort, at det er det vi kalder "sjælen" som
vandrer. Hvis nogen har en bedre forklaring, er vi villige til at købe
den her på Radio Krishna. Indtil da tillader vi os at konkludere at:
Sjælen vandrer fre det ene liv til det næste, samt at Bevidstheden
(sjælen) intet har at gøre med de materielle elementer.
Sjælen/bevidstheden/livssymptomet har intet at gøre med de materielle
elementer.
Som afslutning på dagens emne - BEVIDSTHED - har jeg tænkt mig at læse
en artikel om en kanadisk hjertekirurg, som ønsker at vide hvad sjælen
er - og Hare Krishna bevægelsens grundlægger Srila Prabhupada's svar
på dette indlæg.
Allerede i 1968 udfordrede Srila Prabhupada de fysiske videnskabsmænd
på et stort møde som blev afholdt på MIT (Massachusetts Institute of
Technology) ved at sige: "Selv om dette store akademi for kundskab har
så mange afdelinger til udvikling af kundskab, er der ikke en eneste
der forsker i at finde forskellen mellem en levende krop og en død
krop." Det fortælles at på det tidspunkt var der noget nær total
tavshed blandt det 200 mand store publikum, selvom MIT var kendt for
at være det mest udfordrende publikum man kunne stå overfor. Srila
Prabhupada påpegede, at selvom de forsker og forsker og har utrolig
stor viden på mange områder, har de dog ingen viden om det mest
centrale i livet, nemlig hvad liv i det hele taget er, og hvad
forskellen mellem liv og død er. Det er der ingen der har tænkt over,
ingen har forsket i det og alle har fuldstændig overset det.
Artiklen i Montreal Gazette lød som følger: Hjertekirurg ønsker at
vide, hvad en sjæl er.
En verdenskendt kanadisk hjertekirurg siger, at han tror at kroppen
har en sjæl som forlader den efter døden, samt at teologer burde
forsøge at finde ud af mere om dette. Dr. Wilfort G. Biggalow, leder
af kirurgisk hjertekar afdeling i Toronto General Hospital, sagde at
som en person der tror at der findes en sjæl, mente han at tiden var
inde til at fjerne mysteriet omkring den og finde ud af, hvad den er.
Biggalow var medlem af et panel der stod frem for The Essex County
Medical Legal Society, for at diskutere problemerne med et forsøg på
at definere det eksakte dødstidspunkt. Spørgsmålet er blevet vigtigt i
en tidsalder med transplantationer af hjerte og andre organer i
tilfælde, hvor donorerne uundgåeligt dør. Canadian Medical Association
har fremsat en bredt accepteret definition af døden, som tidspunktet
hvor patienten, der er i coma, ikke reagerer på stimuli af nogen art,
og hjernebølgerne, optaget på en maskine, er udjævnet. De andre
medlemmer af panelet var mr. Justice Edson L. Haynes (Ontario Supreme
Court), J. Francis Liddy (president for University of Windsor).
Biggalow, der omhyggeligt gennemarbejdede de punkter han rejste i
løbet af diskussionen, sagde senere i et interview at hans 32 år som
kirurg havde efterladt ham uden tvivl om, at der findes en sjæl.
Der er bestemte tilfælde, hvor man er tilstede på det tidspunkt, hvor
folk passerer fra den levende tilstand til den døde, og nogle mystiske
ændringer finder sted. Et af de mest påfaldende er den pludselige
mangel på liv eller styrke i øjnene, der bliver dunkle og livløse. Det
er svært at dokumentere hvad man observerer. I virkeligheden tror jeg
ikke at det kan dokumenteres særlig godt.
Biggalow, der blev verdenskendt for sit pionerarbejde i
dybfrostkirurgisk teknik, også kaldet hypotermia, og for sin
hjerteklapkirurgi, udtalte at sjæleefterforskning burde underlægges
teologi og beslægtede fag ved universitetet. I løbet af diskussionen
udtalte Liddy: "Hvis der findes en sjæl, vil man ikke komme til at se
den. Man vil aldrig finde den. Hvis der findes et princip for
vitalitet eller liv, hvad er da dette? Problemet var at sjælen ikke
eksisterede i noget specielt geografisk sted, den findes over det hele
og alligevel ingen steder. Det ville være rart at begynde at
eksperimentere, men jeg ved ikke hvordan man kan nå frem til
nogensomhelst af disse ting." Han udtalte endvidere at diskussionen
mindede ham om den sovjettiske kosmonaut der kom tilbage fra rummet og
rapporterede at der ingen Gud var, fordi han ikke havde set ham
deroppe. "Måske ja" svarede Biggalow, "men når den moderne medicin
møder noget som ikke kan forklares, er parolen: find svaret, bring det
til laboratoriet, så vi kan finde frem til sandheden.
Og det centrale spørgsmål er: hvor findes sjælen? Hvor kommer den
fra?"
Som svar på denne artikel sendte Srimad Prabhupada følgende svar:
Min kære doktor Biggalow! Modtag venligst mine hilsener! Fornylig
læste jeg en artikel i Gazette af Ray Corelli med overskriften:
Hjertekirurg ønsker at vide hvad en sjæl er. Det var meget
interessant. Deres kommentar viser stor indsigt, så jeg tænkte at jeg
ville skrive til Dem om dette emne.
De ved måske at jeg er grundlægger af Det Internationale Samfund for
Krishnabevidsthed. Jeg har flere templer i Canada: Montreal, Toronto,
Vancouver og Hamilton. Denne Krishnabevidsthedsbevægelse er specielt
beregnet til oplæring af enhver sjæl om hans oprindelige åndelige
position. Sjælen er så afgjort tilstede i hjertet på det levende væsen
og den er kilden til alle nødvendige energier til opretholdelse af
kroppen. Energien fra sjælen spredes ud over hele kroppen og kaldes
bevidsthed. Eftersom denne bevidsthed udbreder energien fra sjælen ud
over hele kroppen, kan man føle smerte og glæde i alle dele af
kroppen. Sjælen er individuel og den vandrer fra den ene krop til den
næste, på samme måde som en person der vandrer fra spæd til barn, fra
barn til ung og videre til ældre og ældre kroppe. Derefter sker
forandringen, kaldet døden, hvor vi skifter til en ny krop, ligesom vi
skifter vort gamle tøj ud med noget nyt.
Dette kaldes sjælevandring. Når en sjæl ønsker at nyde denne
materielle verden, idet den glemmer sit virkelige hjem i den åndelige
verden, antager den dette liv med hårdt slid for tilværelsen. Dette
unaturlige liv med gentagen fødsel og død, sygdom og alderdom kan
undgås, hvis menneskets bevidsthed sammenlægges med Guds højeste
bevidsthed. Dette er det grundlæggende princip i vor Krishnabevægelse.
Vedr. hjertetransplantationer er der intet håb om succes, medmindre
sjælen er tilstede i hjertet, så tilstedeværelsen af sjælen må
nødvendigvis accepteres. Hvis sjælen ikke er med i et seksuelt
samleje, bliver der ingen undfangelse - ingen graviditet.
Kontraception forringer livmoderen, så den ikke længere er et godt
sted for sjælen. Dette er imod Guds forskrifter. Efter Guds ordre
sendes en sjæl til et bestemt moderliv, men p.g.a. denne kontraception
nægtes den adgang til moderliv og må derfor finde plads i et andet.
Dette er ulydighed imod Den Højeste.
Lad os tage et eksempel med en mand der bor i en bestemt stor
lejlighed. Hvis forholdene der bliver så generende at han ikke kan
komme ind i sin lejlighed, sættes han i stor forlegenhed.Det er
ulovlig indblanding og er strafbart.
Optagelse af sjæleefterforskning ville så afgjort markere et
videnskabeligt fremskridt. Men fremskridt i videnskaben vil ikke sætte
Dem i stand til at finde sjælen. Sjælens tilstedeværelse kan kun
konstateres ved forståelse af symptomerne. De vil i den vediske
litteratur finde at sjælens størrelse - eller dimension - er omkring
en titusindedel af et punkt. Den materielle videnskab kan ikke engang
måle længden og bredden af et punkt.
Derfor er det ikke muligt for den materielle videnskabsmand at fange
sjælen. De kan kun acceptere sjælens eksistens ved at acceptere det
fra autoriteter. Hvad den største videnskabsmand er ved at opdage, har
vi forklaret for længe siden. Så snart man forstår eksistensen af
sjælen, kan man med det samme forstå eksistensen af Gud. Forskellen
mellem Gud og sjælen er, at Gud er en meget stor sjæl, mens det
levende væsen er en meget lille sjæl. Men kvalitativt er de en og
samme. Derfor er Gud altgennemtrængende og det levende væsen er
begrænset, men arten og kvaliteten er den samme. Det centrale
spørgsmål er, siger De, hvor findes sjælen og hvor kommer den fra?
Det er ikke svært at forstå. Vi har allerede slået fast at sjælen bor
i hjertet på det levende væsen og at den tager tilflugt i en ny krop
efter døden. Oprindelig kommer sjælen fra Gud. På samme måde som når
en gnist der falder fra ilden, ser ud til at slukkes, kommer sjælens
gnist oprindelig fra den åndelige verden til den materielle verden. I
den materielle verden falder den ned i tre forskellige tilstande, som
kaldes "naturens kvaliteter". Når en gnist falder fra ilden på tørt
græs, fortsætter dens brændende kvalitet. Når gnisten falder på
jorden, kan den ikke fremvise sin brændende manifestation, medmindre
jordbunden er favorabelt lokaliseret.
Og når gnisten falder på vand, slukkes den.
På samme måde finder vi tre slags livstilstande. -t levende væsen har
fuldstændig glemt sin åndelige natur, et andet har næsten glemt den,
men har stadig et stænk af åndelig natur, og et tredie er fuldstændig
i sin søgen efter åndelig fuldkommenhed. Der findes en ægte metode til
at opnå åndelig fuldkommenhed for den åndelige gnist og, hvis man
vejledes tilstrækkeligt, bliver man i stand til at vende hjem, tilbage
til den guddommelige tilstand, hvorfra man oprindelig faldt. Det ville
være en stor gave for det menneskelige samfund, hvis denne
autoriserede information fra den vediske litteratur præsenteredes i
den moderne verden, på basis af moderne videnskabelig forståelse.
Kendsgerningerne findes allerede, de behøver blot at blive
præsenteret.
Med venlig hilsen, Deres hengivne A.C. Bhaktivedanta Swami
Prabhupuda