Denne gang drejer det sig om en test af brandalarmen som skulle ske i næste
måned, men hvor der nu står at den er "blevet af lyst". En brandøvelse af
lyst? Det lyder da mere underholdende en de sædvanlige brandøvelser!
Forresten havde de også skrevet "OPS" i stedet for "OBS", men det er knapt
så underholdende.
--
Med Venlig Hilsen,
Nikitta, som altså fik lyst til at skrive om det her.
> Ja ja - flere morsomme skilte på min arbejdsplads. Jeg mindes ikke at have
> set et eneste skilt uden stave- eller slåfejl.
Man fristes til at spørge om du arbejder i Favrskov Kommune, hvor vi
griner af denne postkasse:
http://trinekc.dk/blog/2009/01/27/dagens-citat-11/
Mvh Trine
--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde
http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg
For nogle år siden kørte der i fjernsynet en del udsendelser, der hed OBS =
Oplysninger til Borgerne om Samfundet.
Nogle indvandrere lavede så en konkurrrerende, der hed OPS = Oplysning til
Perkerne om Samfundet, eller var det: Oplysning om Perkerne til Samfundet? -
Ganske vittigt!
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Ja ja, det er nemt at gøre grin med fejlstavede skilte, så
jeg vil heller ikke holde mig tilbage. Jeg faldt forleden
over denne side hos Dell, det bæst:
http://www1.euro.dell.com/content/products/features.aspx/4x_vostro_1710?c=dk&cs=dkbsdt1?l=da&s=bsd
Samme link i kort form:
http://tinyurl.com/bu6mxj
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Én ting er at stave korrekt, en anden at forstå ordenes
korrekte betydning:
http://ordforklaring.dk
Borgerservise - fint.
Det minder mig om hin herostratisk berømte pjece på tysk som Langå Kommune i
sin tid lavede.
Man satte yngste kontorelev til at oversætte den. Han slog flittigt op i den
røde, og da han kom til sætningen "Kommunen yder god service til borgerne"
blev service oversat med Essgeschirr.
"Jammen det stod da i ordbogen!"
Det var nu "Tischgeräte" - se http://rpiil.dk/langaa/
Mikkel
--
"At first just a rustle of canvas
And the gentlest breath on my face"
Sting, "The Wild Wild Sea"
>> Man satte yngste kontorelev til at oversætte den. Han slog flittigt op i
>> den røde, og da han kom til sætningen "Kommunen yder god service til
>> borgerne" blev service oversat med Essgeschirr.
>
> Det var nu "Tischgeräte" - se http://rpiil.dk/langaa/
Hihi, den brochure var ganske fornøjelig læsning. Men det kan undre mig at
den ligefrem har været i TvAvisen, for nok er den danske tekst dårligt
oversat både til engelsk og tysk, men det er ikke noget særsyn i
turistbrochurer. Efter min mening burde engelske og tyske tekster i
turistbrochurer altid læses igennem af en indfødt før de bliver trykt i
farver på glittet papir. Ikke desto mindre hører det vist til undtagelsen.
På døren til Turistkontoret i Århus står f.eks. "Willkommen zu Århus".
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Det var godt at Mikkel Z. Herold huskede den rette ordlyd.
Jeg skrev engang til brugsforeningen i Fjerritslev, der til de tyske
turister uddelte en brochure af samme karat, med rettelsesforslag.
Jeg fik nu aldrig svar.
> Godt at Mikkel Z. Herold huskede den rette ordlyd.
> Jeg skrev engang til brugsforeningen i Fjerritslev, der til de tyske
> turister uddelte en brochure af samme karat, med rettelsesforslag.
> Jeg fik nu aldrig svar.
Jeg har haft en tysk kæreste, som i egenskab af tysker skrev til flere
forskellige danske turistbureauer og tilbød at rette deres brochurer. Vist
endda gratis. Hun fik afslag, for de angiveligt allerede havde indfødte
korrekturlæsere. Det kunne man godt nok ikke se i deres markedsføring, men
det måtte jo være deres problem.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
> På døren til Turistkontoret i Århus står
> f.eks. "Willkommen zu Århus".
Jeg er - for at sige det mildt - ingen ørn til tysk, så forklar mig
venligst hvori fejlen(e) består. Derefter vil jeg fluks bevæge mig hen
til bemeldte sted for at tage et billede til min webside om byens skøre
skilte og fatale facader:
http://www.grandts.dk/Aarhus/skilte.htm
--
Mvh.: Jørgen Grandt
> Man satte yngste kontorelev til at oversætte den.
Næ, man satte en kvindelig medarbejder til at lave den, og hun
satte en 8.-klasse til at lave oversættelsen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> turistbrochurer. Efter min mening burde engelske og tyske tekster i
> turistbrochurer altid læses igennem af en indfødt før de bliver trykt i
> farver på glittet papir.
Måske. Langå blev kendt i hele den vestlige verden på grund af
den brochure. I Skotland var de ærgerlige over at den flække var
mere berømt end Loch Ness-uhyret.
Man ville sige "in" i stedet for "zu".
/Johansen
Tillykke med avisomtalen i øvrigt.
/Johansen
På min arbejdsplads afholdes alle brandøvelser om sommeren,
når det er varmt
og dejligt solskinsvejr.
Og så får vi en is hver, når vi er kommet ud på græsplænen
(hvor havestolene er stillet op
i dagens anledning).
/Bo.
Nu er det her jo et grelt eksempel. Men det kan ind imellem undre mig
hvorfor man ser tekster hvor skribenten tydeligvis blot har gættet sig til
hvilke kendeord han har valgt. Det ene sted står der "die", det næste "den",
det næste "der" osv. Jeg anerkender fuldt ud at det er svært at hitte rede i
kendeordsvarianterne. Men det er mig en gåde hvorfor man ikke stopper op og
tænker: Hey, hvorfor skriver jeg egentlig "den" her - kunne jeg ikke lige så
godt have skrevet "der"? Tror de virkelig at det ene er lige så rigtigt som
det andet?
/Johansen
Oplysning til Perlerne om Sproget?
/Bo.
> Oplysning til Perlerne om Sproget?
Jeg fik en sms i dag.
indvandrerkvinder = perlehøns
invandrerbande = perlevenner
luder af anden etnisk oprindelse = knaldperle
> Man ville sige "in" i stedet for "zu".
Jeg spørger dumt igen: Betyder "in" og "zu" ikke hhv. "i" og "til"? Og i
så fald kan man vel forsvare zu/til-udgaven, al den stund Visit
Århus-butikken nærmest ligger klos op ad banegården? Jeg ved det ikke
...
--
Mvh.: Jørgen Grandt
> Tillykke med avisomtalen i øvrigt.
Tak for det.
--
Mvh.: Jørgen Grandt
Fin historie og sjove billeder. Og her kan man så læse, at du i Aarhus
finder bogstaver, der ikke skal være med stort ;-).
--
Venlig hilsen
Birgitte
>> Man ville sige "in" i stedet for "zu".
>
> Jeg spørger dumt igen: Betyder "in" og "zu" ikke hhv. "i" og "til"?
Jo, men man siger altså 'velkommen i Århus' på tysk. Det andet er forkert.
Også selv om turistkontoret ligger i Banegården. Man kan finde den fejl hos
turistkontorer over hele landet. Det er gerne det første en tysk turist ser,
det er en rimelig enkel sag at skrive det rigtigt og alligevel er der så
mange der gør det forkert. Det ville ikke ske hvis turistkontorerne faktisk
allierede sig med nogle tyskere.
Jeg ved ikke om det stadig står forkert på døren nede i Banegårdsbygningen.
Jeg håber det sådan set ikke, for det er fem-seks år siden jeg så på døren
sidst.
mvh
Anders Søe Plougsgaard
> Fin historie og sjove billeder. Og her kan man så læse, at du i Aarhus
> finder bogstaver, der ikke skal være med stort ;-).
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener. Står der virkelig i artiklen af
jeg "i Aarhus [som staves Århus] finder bogstaver, der ikke skal være
med stort"?
--
Mvh.: Jørgen Grandt
> Ja ja - flere morsomme skilte på min arbejdsplads. Jeg mindes ikke at
> have set et eneste skilt uden stave- eller slåfejl.
>
> Denne gang drejer det sig om en test af brandalarmen som skulle ske i
> næste måned, men hvor der nu står at den er "blevet af lyst". En
> brandøvelse af lyst? Det lyder da mere underholdende en de sædvanlige
> brandøvelser!
På barselavdelinga på sjukehuset henger denne branninstruksen på hvert rom:
+----------------------------------------------------------------------+
| |
| Når brannalarmen går på avdelingen,bli hvor du er til annen |
| beskjed blir gitt av personalet. |
| |
| Er barnet ditt på barnestuen bli hvor du er. Personalet tar seg av |
| barnet. |
| |
| Brannteknisk data |
| |
| Hvert rom er egen branncelle med sprinkleranlegg. |
| |
| Når dørene er lukket vil ikke brannen utvikle seg videre før |
| brannvesnet overtar. |
| |
+----------------------------------------------------------------------+
(Det er noen skrivefeil og underlige formuleringer underveis, men det er
siste punkt som er viktig.)
--
Trond Engen
Jeg citerer: " ... Jeg gør opmærksom på, at der altså ikke skal være
en
apostrof der, og at dette bogstav ikke skal være med stort" :-)
--
Venlig hilsen
Birgitte
> Ja ja, det er nemt at gøre grin med fejlstavede skilte, så jeg vil heller
> ikke holde mig tilbage. Jeg faldt forleden over denne side hos Dell, det
> bæst:
> http://www1.euro.dell.com/content/products/features.aspx/4x_vostro_1710?c=dk&cs=dkbsdt1?l=da&s=bsd
> Samme link i kort form:
> http://tinyurl.com/bu6mxj
>
Kan ikke lige se, hvad du mener. Har du et hint?
mvh
Henning
> Jeg spørger dumt igen: Betyder "in" og "zu" ikke hhv. "i" og "til"? Og i
> så fald kan man vel forsvare zu/til-udgaven, al den stund Visit
> Århus-butikken nærmest ligger klos op ad banegården?
Man kan ikke bare udskifte forholds ord i faste vendinger selv om
man ved opslag i sin ordbog får den opfattelse at det betyder det
samme. Det er ikke et spørgsmål om hvad man kan forsvare. Det er
et spørgsmål om hvad tysktalende faktisk siger.
Prøv at udskifte forholdsordet i et fast dansk udtryk. Det bliver
sært.
En anden grund til at skiltet er forkert er, at "zu", når det skal betyde
"til", betyder "hen til" (en person, en butik o.l.). Fx "sie fuhr zu ihrem
Onkel": hun tog hen til sin onkel. Men "velkommen hen til Århus" går lissom
ikk'.
En anden brug af "zu":
Hvis man googler efter "willkommen zu" plus stednavn, finder man ikke
velkomst til en by, men til noget andet, fx en hjemmeside:
Willkommen zu München 4D = velkommen på en computersimulation af byen
München (i 4d).
Willkommen zu Hamburg Leichtathletik & mehr = velkommen på en
atletik-hjemmeside.
Herzlich Willkommen zu Berlin im Bild: velkommen på en hjemmeside der hedder
Berlin im Bild, etc.
>> Ja ja, det er nemt at gøre grin med fejlstavede skilte, så
>> jeg vil heller ikke holde mig tilbage. Jeg faldt forleden
>> over denne side hos Dell, det bæst:
> Kan ikke lige se, hvad du mener. Har du et hint?
Det står i det lille orange banner: » Bæste køb «
--
Herluf :·)
> Kan ikke lige se, hvad du mener. Har du et hint?
"Bæste køb" på orange baggrund.
Hintet var i ovenstående. Som andre har skrevet, hentydede
jeg til banneret "Bæste køb". Måske man skulle nominere Dell
til "Bæst på nettet"?
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Øg sikkerheden på bæstet:
http://pc-sikkerhed.dk
> En anden grund til at skiltet er forkert er, at "zu", når det skal
> betyde "til", betyder "hen til" (en person, en butik o.l.). Fx "sie
> fuhr zu ihrem Onkel": hun tog hen til sin onkel. Men "velkommen hen
> til Århus" går lissom ikk'.
Og så lige én gang til for Prins Undertegnede: Vil det sige at både
"vekommen /til/ Århus" og "velkommen /i/ Århus" på tysk *altid* hedder
"... in ..." og *aldrig* "... zu ..."?
--
Mvh.: Undertegnede
> Jeg citerer: " ... Jeg gør opmærksom på, at der altså ikke skal være
> en apostrof der, og at dette bogstav ikke skal være med stort" :-)
Ha! Ja, det står der sgu. Du er rigtignok vågen, må jeg noks børge.
--
Jørgen Grandt
- Er det ikke morsomt der findes mennesker som
ikke finder det morsomt jeg finder morsomt. Nej?
> Jeg citerer: " ... Jeg gør opmærksom på, at der altså ikke skal være
> en apostrof der, og at dette bogstav ikke skal være med stort" :-)
Ha! Ja, det står der sgu. Du er rigtignok vågen, må man noks børge.
> | Når dørene er lukket vil ikke brannen utvikle seg videre før |
> | brannvesnet overtar. |
Det er vel derfor det hedder "brandmænd".
> Og så lige én gang til for Prins Undertegnede: Vil det sige at både
> "vekommen /til/ Århus" og "velkommen /i/ Århus" på tysk *altid* hedder
> "... in ..." og *aldrig* "... zu ..."?
Kort svar: Ja.
Langt svar:
Man kan ikke sige "Velkommen i Århus" på dansk. Derfor kan man
heller ikke sige at "Willkommen in Århus" er en oversættelse
deraf.
Netop. Du har vel læst "Fahrenheit 451"?
--
Med Venlig Hilsen,
Nikitta, som synes at det var en brandgod bog ;)
> Netop. Du har vel læst "Fahrenheit 451"?
Nej, men jeg kender den godt.
>>>> Når dørene er lukket vil ikke brannen utvikle seg
>>>> videre før brannvesnet overtar.
>> Det er vel derfor det hedder "brandmænd".
> Netop. Du har vel læst "Fahrenheit 451"?
Brandmænd med flammekastere. Ja det må være dem
man ringer efter, hvis man har problemer med sin
"créme brulée".
--
Herluf :·)
>"créme brulée".
Fransk: crème brûlée. Jeg havde engang en geocache ved det navn.
--
(indlægget slutter her)
Jammmen sådan er det på tysk. Det ene øjeblik skriver de "die", det andet
"der".
Men tyskerne er også ligeglade med alt det, skulle jeg hilse og sige. Jeg
havde engang en køn pige i en klasse, som belærende fortalte mig, at når hun
var i Tyskland, sagde fyrene altid til hende, at det gjorde SLET ikke spor,
at hun brugte der-die-das forkert.
Hvorfor skabte jeg mig så sådan i timerne over en lille fejl?
>> "créme brulée".
> Fransk: crème brûlée. Jeg havde engang en geocache
ved det navn.
Øv! Skulle have tjekket accenterne. Jeg kopierede det
ukritisk fra dk.kultur.mad+drikke, hvor der lige nu
pågår en lang tråd om kvalerne med at få denne dessert
til at blive vellykket.
--
Herluf :·)
PS: Fandt du ud af, om den der geocache bag
kirken i Silkeborg (i september) var lavet om
til en "mini", eller om den bare var flyttet?
> Man kan ikke sige "Velkommen i Århus" på dansk.
Nårh, det mener jeg nu nok, man kan; men det er muligt det er 'dårligt'
sprog. Er talemåden "Velkommen i klubben!" også gal?
--
Mvh.: Jørgen Grandt
Nej, det er korrekt. Men derfor er "Velkommen i Århus", "Velkommen i
Nordpolen", "Velkommen i universitetet" ikke nødvendigvis også korrekt.
> "Velkommen i Nordpolen",
Det siger vel ingen? Her må det hedde 'på' - i modsætning til i Grønland
...
--
Mvh.: Jørgen Grandt
> Det siger vel ingen? Her må det hedde 'på' - i modsætning til i Grønland
'I' eller 'på' Grønland er der vist mange diskussioner om.
I daglig tale siger jeg 'på', men i nogle sammenhænge skriver jeg 'i' for at
signalere at jeg respekterer det som et land og ikke bare en ø i Danmark.
Men det er også mulig at jeg lige på det punkt overdriver den politiske
korrekthed mere end grønlænderne selv (altså når de taler dansk).
>> "Velkommen i Nordpolen",
> Det siger vel ingen? Her må det hedde 'på' - ...
Ja, jeg har engang været *i* Nordpolen. Det var med
rutebåden til Swinoujscie.
--
Herluf :·)
Velkommen i klubben og velkommen til klubben betyder ikke helt det samme.
Per V
--
Forbyd telefonspam!
> Velkommen i klubben og velkommen til klubben betyder ikke helt det
> samme.
Klart!
--
Jørgen Grandt
> Ja, jeg har engang været *i* Nordpolen. Det var med
> rutebåden til Swinoujscie.
Hører du, jeg klasker mig på mine fede lår af grin?
--
Jørgen Grandt
Det er netop min pointe!
Men det væsentlige har du slettet i svaret.
> PS: Fandt du ud af, om den der geocache bag
> kirken i Silkeborg (i september) var lavet om
> til en "mini", eller om den bare var flyttet?
Det vrimler jo med geocachere her i gruppen. :)
Mvh Trine
--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med fuldt sortiment i de søde Gjøltrolde
http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg
> Velkommen i klubben og velkommen til klubben betyder ikke helt det
> samme.
Tv-værter siger meget ofte 'velkommen til', hvor man før i tiden blot sagde
'velkommen'.
Hilsen Tom
>"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> writes:
>
>> PS: Fandt du ud af, om den der geocache bag
>> kirken i Silkeborg (i september) var lavet om
>> til en "mini", eller om den bare var flyttet?
>
>Det vrimler jo med geocachere her i gruppen. :)
Vi har haft geocaching som et lille sidetema på to af obeserne,
herunder den seneste i Silkeborg. Hele obeseholdet gik faktisk rundt
og ledte efter denne her:
Vi fandt den ikke. Som følge af min logning blev koordinaterne
præciseret, og cachen havde tydeligvis hele tiden været der, men lige
i udkanten af det område vi afsøgte.
For dog at se en cache gik vi senere på obesen hen og beså en cache
som jeg havde fundet inden obesen:
http://tinyurl.com/cns8p4
--
(indlægget slutter her)
> Vi har haft geocaching som et lille sidetema på to af obeserne,
Nu måtte jeg lige ind på Google og Wikipedia for at finde ud af hvad
geocache var for noget.
Jeg tror at jeg fandt svaret.
>>> "Velkommen i Nordpolen",
>>
>> Det siger vel ingen? Her må det hedde 'på' -
>
> Det er netop min pointe!
> Men det væsentlige har du slettet i svaret.
Beklager. Her får du alle dine ord igen:
Nej, det er korrekt. Men derfor er "Velkommen i Århus",
"Velkommen i Nordpolen", "Velkommen i universitetet"
ikke nødvendigvis også korrekt."
Og hvad er så 'det væsentlige'?
--
Jørgen Grandt
> "Jens Brix Christiansen" <jen...@alesia.dk> skrev
>
>> Vi har haft geocaching som et lille sidetema på to af obeserne,
>
> Nu måtte jeg lige ind på Google og Wikipedia for at finde ud af hvad
> geocache var for noget.
Velkommen i subsidiært til klubben!
--
Jørgen Grandt
[klippet ud]
Pardon! Jeg glemte begyndelsesgåseøjnene. De kommer her:
"
--
Jørgen Grandt
>>> Dell, det bæst:
>>>
>> Kan ikke lige se, hvad du mener. Har du et hint?
>
> Hintet var i ovenstående. Som andre har skrevet, hentydede jeg til
> banneret "Bæste køb". Måske man skulle nominere Dell til "Bæst på nettet"?
>
Tak til alle, for at I gidder at hjælpe med noget så indlysene.
mvh
Henning
Ja, de er mærkelige, de tyskere. ;)
> Men tyskerne er også ligeglade med alt det, skulle jeg hilse og sige.
> Jeg havde engang en køn pige i en klasse, som belærende fortalte mig,
> at når hun var i Tyskland, sagde fyrene altid til hende, at det
> gjorde SLET ikke spor, at hun brugte der-die-das forkert.
> Hvorfor skabte jeg mig så sådan i timerne over en lille fejl?
Jeg tror faktisk du har nævnt den episode en gang før - hvilket den ikke
bliver ringere af.
Reelt er kendeordsfejl vel også mere acceptable i mundtligt tysk, især fordi
det vil lyde underligt ikke at have nogen kendeord overhovedet.
På skrift har man muligheden for at tjekke efter.
Men hvis man virkelig tror at tyskerne selv bruger et tilfældighedsprincip,
så er der selvfølgelig ingen grund til at være selvkritisk...
/Johansen
> Reelt er kendeordsfejl vel også mere acceptable i mundtligt tysk, især fordi
> det vil lyde underligt ikke at have nogen kendeord overhovedet.
Mere acceptable end hvad? Jeg har ikke en tysktalendes
fornemmelse for sproget, men hvis jeg kender kønnet for et ord,
studser jeg hvis andre bruger et forkert kendeord.
Sprogfejl fra ikke-modersmålstalende er pr. definition [1]
acceptable både på skrift og i tale. I den tyske sproggruppe er
de f.eks. ret tålmodige med mine fejl.
[1] Det er dog en holdning som en del danskere kun lægger for
dagen når de selv taler et fremmedsprog, mens de er mindre
tolerante når andre taler dansk som fremmedsprog.
> > Reelt er kendeordsfejl vel også mere acceptable i mundtligt tysk, især fordi
> > det vil lyde underligt ikke at have nogen kendeord overhovedet.
> Mere acceptable end hvad? Jeg har ikke en tysktalendes
> fornemmelse for sproget, men hvis jeg kender kønnet for et ord,
> studser jeg hvis andre bruger et forkert kendeord.
Mediernes professionelle er ligeglade. I dag i tv2, efter hukommelsen: "et
skadet tå". Dem er der rigtig mange af.
> Sprogfejl fra ikke-modersmålstalende er pr. definition [1]
> acceptable [...]
> [1] Det er dog en holdning som en del danskere kun lægger for
> dagen når de selv taler et fremmedsprog, mens de er mindre
> tolerante når andre taler dansk som fremmedsprog.
For passende værdi af "en del danskere" er jeg enig. Alle samfund rummer
nogle få snævertsynede og intolerante individer. Jeg er sikker på du ikke
regner dig selv til det segment. Det gør jeg heller ikke.
Jeg hører tit påstanden om danskere generelt eller som flest. Jeg har
aldrig set nogen dokumentation, og den svarer ikke til min personlig
erfaring som måske ikke er repræsentativ. Da jeg for nogle år siden i et
par vintersæsoner var ulønnet lektiehjælper for udlændige hørte jeg ikke
sådanne klager. Min udenlandske (og mørklødede) kone taler et rimeligt
dansk, men med en græsselig accent. Det er heller ikke hendes erfaring.
I går blev jeg passet op af en udlændig der efter nogle tøvende brokker
undskydte sit dårlige dansk. Jeg sagde det gik fint, og skønt jeg havde
travlt gav jeg mig tid til at høre hans spørgsmål. Han endte med at give op
sprogligt og åbnede sin vadsæk med snavsetøj. Jeg fortalte ham at han søgte
et vaskeri hvor han selv kunne vaske hvilket han bekræftede, og viste ham
vej.
Jeg er sikker på at du, og mine venner og bekendte, havde gjort ca. det
samme. Jeg er sikker på at vi her ikke adskiller os fra danskere som flest.
Af mangel på dokumentation fremsættes jævnligt spekulative begrundelser: At
Danmark ikke er et koloniland og at danskerne kun har haft kort tid til at
vænne sig til udlændinge. Det er forkert.
Så er der den beskidte grund: Danskerne er en samling provinsielle
bonderøve, snævertsynede, intolerante, racistiske. Det gælder dog ikke mig,
dig eller vores omgangskreds. Jeg er så træt af den slags anklager, som du
måske også er ude med her, at jeg i mørke stunder overveje at flytte fra
landet.
Tilbage til det sproglige: Hvornår er sprogfejl "acceptable"? Forkert køn
er acceptabelt fra udlændinge, men somme tider fungerer kommunikationen
ikke.
--
hilsen pl
Også jeg.
> Tilbage til det sproglige: Hvornår er sprogfejl "acceptable"? Forkert
> køn er acceptabelt fra udlændinge, men somme tider fungerer
> kommunikationen ikke.
Når jeg oprindeligt brugte ordet "acceptabel", var det set fra min
synsvinkel. Altså om jeg synes det er okay at gætte sig til kendeordene i
hhv. skrevet og talt tysk.
/Johansen
> Tilbage til det sproglige: Hvornår er sprogfejl "acceptable"? Forkert køn
> er acceptabelt fra udlændinge, men somme tider fungerer kommunikationen
> ikke.
"Acceptabel" skulle forstås som at det ikke er noget at tage sig
af af formelle årsager. Det er klart at de kan være
meningsforstyrrende, men så må man følge op med spørgsmål.
Det kan dog ikke undgås at man kommer til at le af sprogfejl som
f.eks. da en herboende eksungarer (flygtet i 1956) sagde til at
os at vi skulle spise øjne når hun mente at vi skulle spidse
ører.