Bøjning af ord
Aage Andersen
med jeg er, du er ... . Er der tale om ren konvention eller er der ekstra
information i det engelske sprog?
Ligeledes har tysk tre køn, dansk to køn og engelsk et køn. Er det ogsaa
bare konvention eller er der en ekstra information ved sprog med flere køn?
Aage
Bertel Lund Hansen
> Paa engelsk siger man I am, you are, he is ..., mens vi paa dansk kan nøjes
> med jeg er, du er ... . Er der tale om ren konvention eller er der ekstra
> information i det engelske sprog?
Der er ikke mere information i den engelske form.
På spansk bruger man normalt slet ikke personlige stedord. Da er
den i bøjningen indeholdte information vigtig:
soy jeg er
eres du er
osv.
> Ligeledes har tysk tre køn, dansk to køn og engelsk et køn. Er det ogsaa
> bare konvention eller er der en ekstra information ved sprog med flere køn?
Man kan godt sige at der er lidt ekstra information. Man kunne
tænke sig to ord på tysk der staves ens, men har forskelligt køn
og betydning. De ville altså ikke kunne forveksles. Men det er
ikke et reelt problem.
Dansk har tidligere haft bøjning af verber og tre køn. Men sådan
noget gider vi ikke.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Lisbet Laursen
Efter min mening er hverken tale om ren konvention eller ekstra information,
men om sproghistorisk arv.
Lisbet
Helge S
Selvfølgelig er det konvention, men formerne am, are, is giver også en
ekstra information. Jeg vil påstå at man noget forsimplet kan man sige at
med tilstrækkelig baggrundsstøj, ville der være større chance for at høre
rigtigt med de tre former for "is" end hvis man bare havde én form for alle
person-bøjninger. Altså hvis man fx blot sagde I are, you are, he are osv,
og sådan er nogle engelske dialekter faktisk indretter.
På den anden side hører det til et af sprogenes mysterier at nogle sprog har
mange bøjninger og andre ingen, nogle bøjnings-sprog har mange
bøjnings-uregelmæssigheder, og andre ingen, og alligevel fungerer de
allesammen.
L
ę kuon hinne mand
ę barn si hund
ę hund hans hahl
Men mere information - ikke rigtig.
Wilstrup
"Lisbet Laursen" <lisb...@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:47bf22ca$0$90264$1472...@news.sunsite.dk...
jeg finder det interessant at man også kan ændre formerne på
engelsk således at man fx godt kan sige I were - hele vejen
igennem. Hvad der gør at man kan "låne" formen fra 2.person
singularis eller fra 1.,2 og 3. person pluralis er mærkværdig
blot for at udtrykke en engelsk form, er mig ubekendt.
Ulvir
"Wilstrup" <n...@invalid.com> skrev i meddelelsen
news:47bf6b5e$0$15901$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> jeg finder det interessant at man også kan ændre formerne på engelsk
> således at man fx godt kan sige I were - hele vejen igennem.
Man kan ikke sige 'I were'. Det hedder 'I was'.
Helge S
I wish I were the Creator of the Universe. If I were a rich man ... .
Ulvir
"Helge S" <hel...@solo.dk> skrev i meddelelsen
news:47bf6eff$0$90269$1472...@news.sunsite.dk...
Selvfølgelig. My thoughts were somewhere else..
Ib Baagøe
>> Man kan ikke sige 'I were'. Det hedder 'I was'.
>
> I wish I were the Creator of the Universe. If I were a rich man ... .
Jaah-mææn: Dette er jo konjunktiv, 'ønskemåde'.
V.h. -- Ib
Wilstrup
"Ulvir" <augu...@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:47bf6e03$0$15887$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Vås- for nu at sige det lidt bramfrit - det hedder I were i
konjunktiv.
"If you were the only girl in the world and I were the only
boy" hedder sangen.
Eller; "If I were a rich man"- i Fiddler on the Roof.
Måske du skulle have undersøgt disse ting førend du skrev
noget så bastant.
>
Wilstrup
Netop - og det er det jeg kommenterede i et tidligere indlæg.
Man benytter det i konjunktiv på engelsk. Vel er det faktum at
jeg er jeg engelsklærer og engelskstuderende på KUA ikke nogen
garanti for at jeg har ret - det har jeg faktisk ikke så tit
;-) - men det er jo ikke det samme som at jeg konstant udtaler
mig om ting jeg intet ved om.
Jeg kommenterede det pudsige fænomen "I were" fordi jeg fandt
det besynderligt at man kunne sige noget sådant, og det burde
indikere at jeg i det mindste havde undersøgt sagen.
For mig var det ikke det at man kunne sige "I were" som var
interessant, for det var jeg godt klar over, men hvorfra det
stammede - og det er der måske nogen der kan redegøre for -
på den ene eller anden måde.
Lad mig straks understrege at det ikke er noget personligt, da
du jo ofte giver udmærkede svar, men i denne sag burde du
måske have tænkt dig om - ;-)
>
Wilstrup
"Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i meddelelsen
news:47bf74b9$0$2103$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Ja, og? har jeg måske i mit oprindelige spørgsmål skrevet
andet? Ulvir hævdede at man ikke kunne sige "I were" og det er
lodret forkert, som Helge S også antyder.
Jf. iøvrigt mit svar til Ulvir.
For sjovs skyld kan jeg henvise til at jeg vandt et lille
væddemål over en englænder der også underviste i faget engelsk
i en dansk folkeskole. Han hævdede at man ikke kunne sige "I
were"- og tabte væddemålet som sagt
, så det er ikke underligt at også ikke-indfødte kan tage
fejl.
Ulvir er vistnok to-sproget engelsk/dansk ? ;-)
Jens Brix Christiansen
wrote:
>jeg finder det interessant at man også kan ændre formerne på
>engelsk således at man fx godt kan sige I were - hele vejen
>igennem.
Jeg forstår vist ikke hvad du mener med "hele vejen igennem".
>Hvad der gør at man kan "låne" formen fra 2.person
>singularis eller fra 1.,2 og 3. person pluralis er mærkværdig
>blot for at udtrykke en engelsk form, er mig ubekendt.
Det er først og fremmest flertalsformen, og det giver bedste
forståelse af situationen at fokusere på det. Formelt hedder det
"wast" i 2. person ental indikativ, men den er fortrængt af
flertalsformen i takt med at pronominet "thou" er fortrængt af "you".
Det gælder helt regelmæssigt på engelsk at formen for konjunktiv datid
i både ental og flertal er den samme som indikativ flertal; men det er
en lidt pedantisk observation i nutidsengelsk, for der er ikke så
mange verber at generalisere ud fra. Man må ty til ældre tekster for
at se regelmæssigheden.
Det minder lidt (men ikke nøjagtigt) om at formen for konjunktiv nutid
i både ental og flertal er den samme som infinitiv. Her er der mange
flere verber at generalisere ud fra.
--
(indlægget slutter her)
Nis Jørgensen
> "Ib Baagøe" <ib-baagoeSNABELprivat.dk> skrev i meddelelsen
> news:47bf74b9$0$2103$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> "Helge S" skrev i en meddelelse:
>>
>>>> Man kan ikke sige 'I were'. Det hedder 'I was'.
>>> I wish I were the Creator of the Universe. If I were a rich
>>> man ... .
>> Jaah-mææn: Dette er jo konjunktiv, 'ønskemåde'.
>
> Ja, og? har jeg måske i mit oprindelige spørgsmål skrevet
> andet?
Det synes jeg faktisk du gjorde:
> jeg finder det interessant at man også kan ændre formerne på
> engelsk således at man fx godt kan sige I were - hele vejen
> igennem.
"Hele vejen igennem" opfatter jeg som at man kan erstatte det i alle
tilfælde. Da ikke alle sætninger giver meninger i konjunktiv, opfattede
jeg det som at du mente at det var indikativ. Hvad mente du egentlig med
"hele vejen igennem"?
Nis
Bertel Lund Hansen
> I wish I were the Creator of the Universe. If I were a rich man ... .
Men man kan ikke sige "I were" hele vejen igennem.
Wilstrup
"Jens Brix Christiansen" <jen...@alesia.dk> skrev i
meddelelsen news:nmovr3h976grf8jac...@4ax.com...
> On Sat, 23 Feb 2008 01:39:57 +0100, "Wilstrup"
> <n...@invalid.com>
> wrote:
>
>>jeg finder det interessant at man også kan ændre formerne på
>>engelsk således at man fx godt kan sige I were - hele vejen
>>igennem.
>
> Jeg forstår vist ikke hvad du mener med "hele vejen
> igennem".
I were, you were, he, she it were, we were, you were, they
were! (konjunktiv)
>
>>Hvad der gør at man kan "låne" formen fra 2.person
>>singularis eller fra 1.,2 og 3. person pluralis er
>>mærkværdig
>>blot for at udtrykke en engelsk form, er mig ubekendt.
>
> Det er først og fremmest flertalsformen, og det giver bedste
> forståelse af situationen at fokusere på det. Formelt hedder
> det
> "wast" i 2. person ental indikativ, men den er fortrængt af
> flertalsformen i takt med at pronominet "thou" er fortrængt
> af "you".
aha!
>
> Det gælder helt regelmæssigt på engelsk at formen for
> konjunktiv datid
> i både ental og flertal er den samme som indikativ flertal;
> men det er
> en lidt pedantisk observation i nutidsengelsk, for der er
> ikke så
> mange verber at generalisere ud fra. Man må ty til ældre
> tekster for
> at se regelmæssigheden.
netop - men tak for oplysningerne.
>
> Det minder lidt (men ikke nøjagtigt) om at formen for
> konjunktiv nutid
> i både ental og flertal er den samme som infinitiv. Her er
> der mange
> flere verber at generalisere ud fra.
??? jeg forstår ikke helt hvad du mener her. Infinitiv har to
be og ikke to were - så forklar!
> --
> (indlægget slutter her)
Wilstrup
"Nis Jørgensen" <n...@superlativ.dk> skrev i meddelelsen
news:47bfe825$0$90266$1472...@news.sunsite.dk...
> "Hele vejen igennem" opfatter jeg som at man kan erstatte
det i alle
> tilfælde. Da ikke alle sætninger giver meninger i
> konjunktiv, opfattede
> jeg det som at du mente at det var indikativ. Hvad mente du
> egentlig med
> "hele vejen igennem"?
Det burde ikke være så vanskeligt at forstå. Bøj to be i
præsens hele vejen igennem, siger jeg til mine elever, og de
siger ; I am, you are, he,she,it is... osv.
Det er "hele vejen igennem" - men måske er det for
indforstået?
Wilstrup
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i
meddelelsen news:datvr35aap59c0tcr...@4ax.com...
> Helge S skrev:
>
>> I wish I were the Creator of the Universe. If I were a rich
>> man ... .
>
> Men man kan ikke sige "I were" hele vejen igennem.
Jo! I were, you were, he,she, it were, we were, you were, they
were - altså "hele vejen igennem". Det er faktisk det de
fleste lærere jeg har kunnet observere sige til eleverne når
de skal gennemføre en bøjning. Og da du jo formentlig har gået
i skole en gang, er du vel også blevet bekendt med
sætningen -eller hur?
Helge S
Jens Brix Christiansen wrote:
> On Sat, 23 Feb 2008 01:39:57 +0100, "Wilstrup" <n...@invalid.com>
> wrote:
>
>> jeg finder det interessant at man også kan ændre formerne på
>> engelsk således at man fx godt kan sige I were - hele vejen
>> igennem.
>
> Jeg forstår vist ikke hvad du mener med "hele vejen igennem".
>
Men det er ikke bare i optativ / irrealis man finder denne form hele vejen
igennem. Engelske dialekter har også was eller were eller is eller am eller
are eller be eller bin hele vejen igennem i hhv. datid og nutid. (Hele vejen
igennem betyder i alle personer og begge tal og svarer til engelsk
throughout).
Nis Jørgensen
Det var det nok. Og man kan ikke sige "I were" i 3. person ental.
Nis
Jens Brix Christiansen
wrote:
>I were, you were, he, she it were, we were, you were, they
>were! (konjunktiv)
Jeg lod mig forvirre af "I".
--
(indlægget slutter her)
Jens Brix Christiansen
wrote:
>> Det minder lidt (men ikke nøjagtigt) om at formen for
>> konjunktiv nutid
>> i både ental og flertal er den samme som infinitiv. Her er
>> der mange
>> flere verber at generalisere ud fra.
>
>??? jeg forstår ikke helt hvad du mener her. Infinitiv har to
>be og ikke to were - så forklar!
Infinitiven er "be". Det er konjunktiv nutid også.
<sidespring> Selv om det kan være praktisk og pædagogisk at sige at
infinitiven er "to be", er det ikke altid helt præcist at medtage
"to". Se fx en sætning som "I will be there".</sidespring>
I modsætning til konjunktiv datid kan man komme ud for den særlige
bøjningsform for konjunktiv nutid for (næsten) alle verber, fx: "It is
necessary that he smoke this cigar." Det er naturligvis langt fra alle
engelsktalende der ville bruge konjunktiv her, men de der gør,
demonstrerer at reglen også gælder verber som "smoke".
I datid kan man derimod ikke (længere) se forskel på konjunktivformen
og indikativformen for ret mange verber. Det er fordi det er grumme få
verber tilbage der overhovedet har forskellige former i ental og
flertal.
--
(indlægget slutter her)
Tom Wagner
"Wilstrup" <n...@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:47bffda0$0$15877$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> Det er "hele vejen igennem" - men måske er det for indforstået?
Jeg forstod det godt, det er jo ligesom Storm P.: "Fransk er let, hest
hedder cheval, og
sådan er det hele vejen igennem".
Hilsen Tom
Ulvir
>
> For sjovs skyld kan jeg henvise til at jeg vandt et lille væddemål over en
> englænder der også underviste i faget engelsk i en dansk folkeskole. Han
> hævdede at man ikke kunne sige "I were"- og tabte væddemålet som sagt
> , så det er ikke underligt at også ikke-indfødte kan tage fejl.
>
> Ulvir er vistnok to-sproget engelsk/dansk ? ;-)
Korrekt.
Jeg opfattede 'I were' som de første ord i en sætning. Og det kan man ikke.
Hvis det var skrevet i kontekst var misforståelsen undgået.
Ulvir
> Lad mig straks understrege at det ikke er noget personligt, da du jo ofte
> giver udmærkede svar, men i denne sag burde du måske have tænkt dig om -
> ;-)
Det har jeg nu lige gjort. Alene kan man ikke sige 'I were' Midt i en
sætning måske, med ikke som det står.
Ulvir
>
> "Ulvir" <augu...@mail.dk> skrev i meddelelsen
> news:47bf6e03$0$15887$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> "Wilstrup" <n...@invalid.com> skrev i meddelelsen
>> news:47bf6b5e$0$15901$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>>
>>> jeg finder det interessant at man også kan ændre formerne på engelsk
>>> således at man fx godt kan sige I were - hele vejen igennem.
>>
>> Man kan ikke sige 'I were'. Det hedder 'I was'.
>
> Vås- for nu at sige det lidt bramfrit - det hedder I were i konjunktiv.
Det er ikke vås. Alene kan man ikke sige 'I were' som du har presenteret
ordet. Kun midt i en sætning, som du ikke har presenteret det. Du kan lige
så godt komme med et frimærke, og påstå det er et transportmiddel..
Wilstrup
> >> Det er "hele vejen igennem" - men måske er det for
>> indforstået?
>
> Det var det nok. Og man kan ikke sige "I were" i 3. person
> ental.
Har jeg skrevet det? I så fald hvor?
Og det er vist flueknepperi så det gør en ting. Det er
indlysende hvad jeg mener, nemlig brugen af konjunktiv hvor
"were" går igennem hele vejen. Her sigter jeg naturligvis til
verbet "to be'" og dets bøjningsformer - de personlige
pronominer bøjes jo ikke her, vel?
Wilstrup
> On Sat, 23 Feb 2008 12:02:35 +0100, "Wilstrup"
> <n...@invalid.com>
> wrote:
>
>>> Det minder lidt (men ikke nøjagtigt) om at formen for
>>> konjunktiv nutid
>>> i både ental og flertal er den samme som infinitiv. Her er
>>> der mange
>>> flere verber at generalisere ud fra.
>>
>>??? jeg forstår ikke helt hvad du mener her. Infinitiv har
>>to
>>be og ikke to were - så forklar!
>
> Infinitiven er "be". Det er konjunktiv nutid også.
nåeh, sådan- ja, man kan bruge "be" i særlige sammensætnigner.
>
> <sidespring> Selv om det kan være praktisk og pædagogisk at
> sige at
> infinitiven er "to be", er det ikke altid helt præcist at
> medtage
> "to". Se fx en sætning som "I will be there".</sidespring>
Korrekt, men jeg beskæftiger mig jo med undervisning - her
sprogundervisng, så derfor pædagogikken :-)
>
> I modsætning til konjunktiv datid kan man komme ud for den
> særlige
> bøjningsform for konjunktiv nutid for (næsten) alle verber,
> fx: "It is
> necessary that he smoke this cigar."
tja, nu forekommer konjunktiv normalt efter verber som
"insist, recommend, suggest og udtryk af nødvendighed som fx
"it is important/essential that og visse
betingelsesledsætninger som "if", "opn condition that"
"unless", så det er skam rigtig nok:
"He had tried to call her during the week, but she had
insisted that he not call her at home and there was no other
number he could try"
Eller: "Her father had had a slight stroke and the doctors
recommended that he not travel."
Eller: "Her father had had a slight stroke and the doctors
recommended that he not travel."
Det er naturligvis langt fra alle
> engelsktalende der ville bruge konjunktiv her, men de der
> gør,
> demonstrerer at reglen også gælder verber som "smoke".
>
> I datid kan man derimod ikke (længere) se forskel på
> konjunktivformen
> og indikativformen for ret mange verber. Det er fordi det er
> grumme få
> verber tilbage der overhovedet har forskellige former i
> ental og
> flertal.
javist. Det er mest substantiver der har sådanne undtagelser:
ox, oxen, people og peoples (afhængig af betydningen)
Wilstrup
Jeg skrev dog udtrykkeligt at man kan sige I were - og det er
korrekt - men det er dog klart at sætningen hvori ordene
indgår har noget at sige. Jeg fandt det bare betimeligt at
begrænse spørgsmålet til noget simpelt fremfor at udvikle en
længere forklaring sådan som jeg ellers er berømt/berygtet for
:-) -
Tag fx sætningen: "He must have been being interviewed" som de
fleste englændere kan forstå, men ikke alle danskere - Den er
naturligvis lettere at forstå hvis man bringer den ind i en
sammenhæng, men sigtet var at få den aktuelle sætning belyst
eksplicit.
>
Wilstrup
Kære Ulvir - jeg skrev netop at det drejde sig om en form,
nemlig en sætning hvor man siger I were, og i stedet for at
udvikle en længere forklaring til ordene, valgte jeg at skrive
de to ord for at få en mulig forklaring på hvorfor dette
fænomen er opstået. Det er noget sproghistorisk vil jeg tro.
Det giver ikke nogen mening at skrive en længere "klamamse" om
at fænomenet er udbredt i konjunktiver, at man kan bruge
konjunktiver efter visse verber etc., når jeg blot vil have
forklaret den pågældende deviation fra det normale.
Det er jo lige så forkert at sige at man ikke kan sige "I was"
som det er forkert at sige "I were" for ingen af sætningerne
er jo rigtige sætninger, men kun sætningselementer. Så du har
ikke ret i at man ikke kan sige "I were" - det kan man
sagtens, når man fokuserer på netop et bestemt fænomen. Og
bemærk at jeg faktisk skrev det i citationstegn, så det er
helt klart - eller burde være det - hvad meningen var.
>
Ulvir
> Det er jo lige så forkert at sige at man ikke kan sige "I was" som det er
> forkert at sige "I were" for ingen af sætningerne er jo rigtige sætninger,
> men kun sætningselementer.
'You weren't in school today!'
'I was!'
Her er 'I was' en sætning. Ikke?
Wilstrup
> > Det er ikke vås. Alene kan man ikke sige 'I were' som du
> > har presenteret
> ordet. Kun midt i en sætning, som du ikke har presenteret
> det. Du kan lige så godt komme med et frimærke, og påstå det
> er et transportmiddel..
Du har simpelthen ikke ret her. Man kan godt sige "I were"
akkurat som man kan sige "I was" - det er faktuelt forkert at
du dømmer "I were" ude i denne sammenhæng.
Når man spøger: "Kan man sige "oxes"på engelsk¨, så vil de
fleste englændere ikke være i tvivl om hvad meningen er, og
man vil¨sige: nej, for det hedder "oxen"i flertal.
På tilsvarende måde kan man spørge om man kan sige "people" i
pluralis. Og her vil svaret naturligvis være: "ja, det kan man
godt - for ganske vist er "people" et flertalsord uden s, men
når man alligevel siger "peoples" så angiver man at der er
tale om folkeslag.
Og er spørgsmålet; "Kan man sige "I were"?",så vil det
korrekte svar naturligvis være:"ja, det kan man godt når man
anvender "konjunktiv"
Men mit spørgsmål gik ikke på hvorvidt man kan sige "I were"
for det kan man, men spørgsmålet gik på om hvorfor det ændrer
sig i konjunktiv.
Du kan på engelsk sige en hel sætning som fx "The brown fox
jumped over the hedge" og spørge: "Kan man sige 'foxes'?" - og
her vil svaret være at det kan man godt hvis der er tale om
pluralis. Der er altså ikke noget krav om at man skal
præsentere en pluralissætning, men alene et spørgsmål om ordet
findes på engelsk, og enhver englænder vi naturligvis fatte
meningen med det.
Man kan med andre ord godt tage et eller to ord ud af deres
sammenhæng og forklare deres anvendelse, hvad enten der er
tale om grammatik eller udtale. Ellers ville man jo aldrig
kunne diskutere noget som helst af et sprog uden at oprulle
hele grammatikken, fonetikken eller pragmatikken.
Derfor er du på vildspor når jeg taler om "I were" i
sammenhæng med den sproghistoriske begrundelse for verbet i 1.
person singularis. Den har jeg fået og så er den ikke længere.
Og hvis vi ellers skal tærske langhalm på denne sag, så kan
jeg tilføje at man i Shakespeare også anvender denne
konjunktivsform inde i en sætning. Jf. fx. i The Merchant of
Venice siger Solanio:
"...or, as it were, the pageants of the sea do overpeer the
petty traffickers..." act I. Scene I.
Så lad os bare slutte med det at man godt kan sige "I were"
akkurat som man kan sige "I was"- og man kan sagtens stille
spørgsmålet:
"Kan man sige "I were"? " og få svaret "Ja, man kan- i
konjunktiv.Der er altså ikke noget krav om at man for at få
besvaret det spørgsmål nødvendigvis skal have frembragt en hel
sætning.
Bemærk, at hvis du fastholder at man ikke kan sige "I were" så
vil jeg fastholde at man så heller ikke kan sige "I was" for
hverken I were eller I was er en hel sætning.
EOD
Ulvir
> Bemærk, at hvis du fastholder at man ikke kan sige "I were" så vil jeg
> fastholde at man så heller ikke kan sige "I was" for hverken I were eller
> I was er en hel sætning.
Andetsteds-
'You weren't in school today!' En hel sætning.
'I was!' Også en hel sætning.
Også EOD du..
Poul E. Jørgensen
> For mig var det ikke det at man kunne sige "I were" som var
> interessant, for det var jeg godt klar over, men hvorfra det
> stammede - og det er der måske nogen der kan redegøre for -
> på den ene eller anden måde.
Det er lidt indviklet.
På germansk har indikativ datidsformen grammatisk veksel, dvs stammen ender
på én konsonant i ental, men en anden i flertal.
På gammelengelsk wæs/ wæron
på gammeltysk was/ warun
på nederlandsk was/ waren
Imperfektum konjunktiv dannes (groft sagt) af datid flertal-stammen.
På oldengelsk får vi altså imperfektum konjunktiv
ic wære - som udvikles til I were
we wæren
Sml. tysk
ich wäre
wir wären
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Nis Jørgensen
> "Nis Jørgensen" <n...@superlativ.dk> skrev i meddelelsen
> news:47c008be$0$90274$1472...@news.sunsite.dk...
>>>> Det er "hele vejen igennem" - men måske er det for
>>> indforstået?
>> Det var det nok. Og man kan ikke sige "I were" i 3. person
>> ental.
>
> Har jeg skrevet det? I så fald hvor?
Ja:
> jeg finder det interessant at man også kan ændre formerne på
> engelsk således at man fx godt kan sige I were - hele vejen
> igennem.
"hele vejen igennem" har du sidenhen forklaret hvad betyder.
Nyt citat, fortsat:
> Og det er vist flueknepperi så det gør en ting. Det er
> indlysende hvad jeg mener, nemlig brugen af konjunktiv hvor
> "were" går igennem hele vejen.
Nej, denne deltråd er netop opstået fordi det IKKE var indlysende hvad
du mente dengang (jeg tror alle har forstået det nu). Hvis du havde
skrevet "man kan sige 'were' hele vejen igennem" var der en vag mulighed
for at du var blevet forstået første gang.
Nis
Johansen
> Jeg skrev dog udtrykkeligt at man kan sige I were
Vi har forstået det. Og jeg forstod godt hvad du mente i dit første indlæg.
Men nu er den sag vel også snart uddebatteret?
/Johansen
Wilstrup
"Johansen" <ingen@mail> skrev i meddelelsen
news:47c06fdd$0$5028$ba62...@nntp06.dk.telia.net...
jada! jeg takker faktisk for bidragene- jeg har ingen "onde"
hensigter haft med mine spørgsmål.
Wilstrup
>
> Nej, denne deltråd er netop opstået fordi det IKKE var
> indlysende hvad
> du mente dengang (jeg tror alle har forstået det nu).
Ja, det kan du have ret i.
Hvis du havde
> skrevet "man kan sige 'were' hele vejen igennem" var der en
> vag mulighed
> for at du var blevet forstået første gang.
Muligvis - men det gjorde jeg ikke, og nogle forstod det og
andre ikke- man kan ikke gøre alle tilpas, men tak alligevel
for præciseringen.
Wilstrup
"Poul E. Jørgensen" <3...@gvdnet.invalid> skrev i meddelelsen
news:35d80$47c04423$5b96e0a8$38...@news.jay.net...
> "Wilstrup" <n...@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:47bf8642$0$15899$edfa...@dtext01.news.tele.dk
>> For mig var det ikke det at man kunne sige "I were" som var
>> interessant, for det var jeg godt klar over, men hvorfra
>> det
>> stammede - og det er der måske nogen der kan redegøre
>> på den ene eller anden måde.
>
> Det er lidt indviklet.
> På germansk har indikativ datidsformen grammatisk veksel,
> dvs stammen ender
> på én konsonant i ental, men en anden i flertal.
> På gammelengelsk wæs/ wæron
> på gammeltysk was/ warun
> på nederlandsk was/ waren
>
> Imperfektum konjunktiv dannes (groft sagt) af datid
> flertal-stammen.
> På oldengelsk får vi altså imperfektum konjunktiv
> ic wære - som udvikles til I were
> we wæren
>
> Sml. tysk
> ich wäre
> wir wären
>
>
interessant udlægning.
Ich wollte ich hätte Ihre Sprachbegabung ;-)
Anders Søe Plougsgaard
>> Det er jo lige så forkert at sige at man ikke kan sige "I was" som det er
>> forkert at sige "I were" for ingen af sætningerne er jo rigtige
>> sætninger, men kun sætningselementer.
>
> 'You weren't in school today!'
>
> 'I was!'
>
> Her er 'I was' en sætning. Ikke?
Det virker som om diskussionen udarter til concubitus muscae.
/Anders
-= JF =-
> concubitus muscae.
Uha! Bare det ikke smitter :-)
--
Mvh. John
The only reason I would take up exercising is
so that I could hear heavy breathing again.
Anders Søe Plougsgaard
"-= JF =-" skrev:
>> concubitus muscae.
>
> Uha! Bare det ikke smitter :-)
Det gør det! har du ikke lagt mærke til at hver gang det opstår i en
diskussion så forsvinder alle diskussionspartnere på nær de to ramte. Man
kan se på en tråd udefra at den er ramt af concubitus muscae, fordi den bare
bevæger sig udad i en lige linie.
/Dr. Anders Søe Plougsgaard