Den 25-01-2012 18:25, Niels Peter Hansen skrev:
> Den 25-01-2012 17:54, "Poul E. Jørgensen" skrev:
>> Det ser lidt regnskabsagtigt ud hvis man skriver: "Jeg har 3 søskende",
>at det ikke var smart at skrive "Vi 2" i
> et kærestebrev.
Undertiden kan det der talskriveri stille sprogvidenskaben over for
svare problemer.
I 1800-tallets slutning fandt man i Mellemøsten (Syrien og Tyrkiet) et
stort antal lertavler, skrevet på et ukendt sprog. De fandtes især i det
område, hvor i oldtiden hittiterne havde holdt til og var for
størstedelens vedkommende fra andet årtusinde før Kristus.
Alfabetet var kendt og kunne tydes: det var det babyloniske alfabet, der
bygger på det sumeriske, og som man havde lært at læse - og forstå! Så
man kunne straks "læse" tavlerne, som desuden rummede en vrimmel af
babyloniske og sumeriske ord og orddele. - Det svarer til at mange af os
i dag kan læse en albansk tekst og endda kan genkende adskillige ord,
mens vi ikke kan få nogen form for sammenhæng i teksten.
Men i 1915 kom gennembruddet ved tjekken Hrozný, som mente at sproget
var indoeuropæisk.
Så langt så godt.
Nu om tallene. Problemet var det at stort set alle tal var skrevet med
babyloniske talsymboler, som man godt vidste hvordan lød på babylonisk,
men ikke på hittitisk.
Så vidt jeg husker er det kun tallene 3, 5 og 7 der var skrevet med
"bogstaver", for restens vedkommende kender man ikke den hittitiske udtale.