Hvordan kan det være at mange af os kan finde ud af
at skrive (og sige) "min bekendt" uden 'e' i slutningen.
Jeg mener ikke at jeg nogensinde har lært det i skolen.
Jeg kan ikke finde et eneste eksempel i RO, DDO eller
ODS, som omhandler denne form af substantivet.
Her er et par af Googles 4280 forekomster:
*Min bekendt*, som er dansk statsborger, ønsker at ...
... pågældende ejerlejlighed, siden *min bekendt* solgte ...
... Med noget besvær lykkedes det *min bekendt* at blive ...
--
Herluf :·)
> Hvordan kan det være at mange af os kan finde ud af
> at skrive (og sige) "min bekendt" uden 'e' i slutningen.
> Jeg mener ikke at jeg nogensinde har lært det i skolen.
>
> Jeg kan ikke finde et eneste eksempel i RO, DDO eller
> ODS, som omhandler denne form af substantivet.
Så har du ikke set ret godt efter:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=bekendt,1&query=bekendt
http://retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm?q=bekendt
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=bekendt
--
Jens Brix Christiansen
> Hvordan kan det være at mange af os kan finde ud af
> at skrive (og sige) "min bekendt" uden 'e' i slutningen.
> Jeg mener ikke at jeg nogensinde har lært det i skolen.
>
> Jeg kan ikke finde et eneste eksempel i RO, DDO eller
> ODS, som omhandler denne form af substantivet.
ODS har eksemplerne "hendes nære Bekendt" og "Tidslen er min gamle Bekjendt
[...]". Kan de ikke bruges? Ellers tror jeg ikke, den form, du omtaler,
bruges meget. ODS skriver jo netop "i ent. nu især ubest.", og det gælder
vist stadigvæk.
--
Poul
Jeg havde selv sl�et op i RO og DDO, men der kunne jeg
ikke lige se at hed "*min* bekendt". Jeg ved godt at det
hedder s�dan. Og jeg ved godt at det hedder "en bekendt",
men jeg synes ikke lige at det fremgik tydeligt af de to
ordb�ger at det *ikke* hed "min bekendte".
Jeg skal nok have pudset l�sebrillerne.
--
Herluf :�)
> Jeg havde selv slået op i RO og DDO, men der kunne jeg
> ikke lige se at hed "*min* bekendt".
Det er jo generelt sådan at den form af et substantiv der bruges efter
"min", er den samme som den der bruges efter "en". Nøglen til det hele
er at "bekendt" er opført som substantiv.
--
Jens Brix Christiansen
Ja, jeg har vist set mig blind på noget her. Hvis jeg var ung
i dag, ville jeg nok uden videre sige "min bekendte" som jeg
ville sige "min kæreste".
--
Herluf :·)
Tak!
Ja, n�r man l�ser det hele ordentligt, er gode gamle
ODS faktisk en rigtig god ordbog. Og den har jo netop
alle eksemplerne med.
--
Herluf :�)
Det sidste hedder i Jylland "min kææast" - men det er dog en anden historie
;-)
Men du har ret. "bekendt" er egl. tillægsord, men if. ODS
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=bekendt&submit=S%F8g fandt man også
tidligt overgang til en art substantiv-bøjning, hvor man i ODS'
eksempelmateriale kan se den store forvirring. Herman Bang gjorde sig jo
lystigt over småborgerskabets "mine bekendtere".
Den samme udvikling er ved at ske med "bærbar" i eksempler som "min bærbar"
over for "min bærbare". I flertal forenes de dog samdrægtigt i "de bærbare".
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Selv om jeg er gammel, kunne jeg vist godt komme til at sige "min bekendte".
Det er meget lettere at sige end "min bekendt".
--
Karin Trabolt
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Hvis jeg var ung i dag, ville jeg nok uden videre sige "min bekendte"
>> som jeg ville sige "min kæreste".
> Selv om jeg er gammel, kunne jeg vist godt komme til at sige "min bekendte".
Jeg er også gammel og ville kun vælge den form.
> Det er meget lettere at sige end "min bekendt".
Lettere? Det stemmer bedre med min indre grammatik, der siger
substantiveret adjektiv. Den bestemte form "bekendten" forekommer mig sær.
--
pl
> Jeg er også gammel og ville kun vælge den form.
Jeg vakler lidt mellem de to, men ville dog hælde mest til "bekendte".
[...]
> Den bestemte form "bekendten" forekommer mig sær.
Den er også sjælden - både på nettet og i medierne.
--
Poul