'tak for sidst' på andre sprog?
Herluf Holdt, 3140
Kan vendingen 'tak for sidst' (i betydningen 'tak for
sidste gang') udtrykkes ligeså enkelt på andre sprog?
Jeg ser i Gyldendals røde dansk-tysk at man ikke kan
oversætte vendingen til tysk uden omskrivninger, som
fx "wir bedanken uns für den schönen Abend". osv.
P.s. Jeg fandt en tråd fra 28. maj 2003: "Tak - sprog- og
kulturhistoriske overvejelser", startet af Anders Søe
Plougsgaard.:
<
http://groups.google.dk/group/dk.kultur.sprog/browse_frm/thread/7fdb4809e081a25/9840632c2ceef73b?lnk=gst&q=%22anders+s%C3%B8e+plougsgaard%22+tak&rnum=1&hl=da#9840632c2ceef73b
>
Apropos-p.p.s. Tak til alle deltagere i Obese 8 for en
hyggelig sammenkomst i Næstved.
--
Herluf :·)
Jens Brix Christiansen
<herlufho...@privat.dk> wrote:
>Kan vendingen 'tak for sidst' (i betydningen 'tak for
>sidste gang') udtrykkes ligeså enkelt på andre sprog?
På svensk siger man "tack för senast".
På engelsk er jeg aldrig stødt på en tilsvarende bredt dækkende
høflighedsfrase, selv om jeg masser af gange har været i en situation
hvor man ville bruge den hvis man havde den til rådighed.
--
(indlægget slutter her)
Peter Loumann
> Jeg ser i Gyldendals røde dansk-tysk at man ikke kan
> oversætte vendingen til tysk uden omskrivninger,
Det er rigtigt
> som fx "wir bedanken uns für den schönen Abend". osv.
Ja. Og selv sådanne vil nok ofte virke mærkelige. Der bruges mere ros end
tak.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Bertel Lund Hansen
> Jeg ser i Gyldendals røde dansk-tysk at man ikke kan
> oversætte vendingen til tysk uden omskrivninger, som
> fx "wir bedanken uns für den schönen Abend". osv.
Jeg spurgte i den tyske sproggruppe, og det her svar udtrykker
nok det hele:
> Sagt man sowas ähnliches im Deutschen? Sagt man von dieser
> Ursache etwas überhaupt?
Nein, diesen außerordentlich schönen Brauch kennen wir im
Deutschen nicht.
Überhaupt gibt es dieses ritualisierte Danken zum Abschluss
einer gemeinsam erlebten Zeitspanne im Deutschen nicht.
Wir sagen nicht ritualisiert und formelhaft, sondern höchstens
okkasionell
Danke für heute (tak for i dag)
Danke für heute Abend (tak for i aften)
Danke fürs Essen (tak for mad)
> Apropos-p.p.s. Tak til alle deltagere i Obese 8 for en
> hyggelig sammenkomst i Næstved.
Ja, jeg hyggede mig også gevaldigt.
Per Vadmand
Ditto - men det kan man altså heller ikke sige på tysk. Så vidt jeg ved
heller ikke på fransk.
Per V.
--
Nu har den sure, gamle mand sørme skrevet en roman til! Læs om den her:
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm
Peter Bjerre Rosa
>>> Apropos-p.p.s. Tak til alle deltagere i Obese 8 for en
>>> hyggelig sammenkomst i Næstved.
>>
>> Ja, jeg hyggede mig også gevaldigt.
>
> Ditto - men det kan man altså heller ikke sige på tysk. Så vidt jeg
> ved heller ikke på fransk.
Jeg hyggede mig også og vil derfor sige det på kinesisk:
谢谢上次
xièxie shàng cì
[tak-tak sidste gang]
Men skønt man kan sige det, er det slet ikke udbredt. Jeg har i al fald
aldrig hørt kinesere takke for sidst.
Har vi fat i et rent skandinavisk fænomen?
Dansk: Tak for sidst
Svensk: Tack för senast
Norsk: Takk for sist
--
Mvh. Peter
Poul E. Jørgensen
news:1h9sewlf0tzb3$.evg8yrod...@40tude.net
> On Mon, 13 Aug 2007 10:23:19 +0200, Herluf Holdt, 3140 wrote:
>> som fx "wir bedanken uns für den schönen Abend". osv.
>
> Ja. Og selv sådanne vil nok ofte virke mærkelige. Der bruges mere ros
> end tak.
Danskerne har i det hele taget mange høflighedsfraser, der virker sælsomme
på udlændinge.
Jeg blev for nogle år opmærksom på en af dem, da en iraner jeg kender,
undrede sig over at vi altid sagde: "Hils!", eller "Hils hjemme!" Efter hans
opfattelse hilste man når man mødte hinanden. Tjah.
Tyskerne bruger jo heller ikke "Tak for mad".
En svensker og jeg sagde engang, helt impulsivt, efter en middag vi var
inviteret til i Tyskland: "Tak for mad!" / "Tack för mat" - på hjemlandenes
diverse vemodige sprog - og grinede lidt til hinanden. Vi måtte jo forklare
hvad det betød, og vi tilføjede at skandinaviske børn tidligt skulle lære
det. Dette sidste fik vi på puklen for: Børn skulle sandelig ikke takke for
maden, det var forældrene pligt at etc. etc.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Peter Bjerre Rosa
> Jeg blev for nogle år opmærksom på en af dem, da en iraner jeg kender,
> undrede sig over at vi altid sagde: "Hils!", eller "Hils hjemme!"
> Efter hans opfattelse hilste man når man mødte hinanden. Tjah.
Hvordan er "hils" mon udbredt i andre verdensdele? Jeg har aldrig opfattet
det som et sælsomt ønske. Kineserne bruger det flittigt:
Kinesisk: 向普尔问好
Pinyin: xiàng Pǔer wèn hǎo
Direkte oversat: til Poul spørg godt
Med andre ord: Hils Poul!
> Tyskerne bruger jo heller ikke "Tak for mad".
Ej heller kineserne, og de synes også, at vores skik er besynderlig.
--
Mvh. Peter
Bertel Lund Hansen
> Danskerne har i det hele taget mange høflighedsfraser, der virker sælsomme
> på udlændinge.
Det er ekstra pudsigt hvis en dansker bemærker at briter meget
ofte siger "thank you" og "please". Vi kan sagtens hamle op med
dem hvad den slags angår. Prøv engang at tælle hvor mange gange
der bliver sagt "tak" hvis du køber et franskbrød.
> hvad det betød, og vi tilføjede at skandinaviske børn tidligt skulle lære
> det. Dette sidste fik vi på puklen for: Børn skulle sandelig ikke takke for
> maden, det var forældrene pligt at etc. etc.
Vi takker skam ofte for en pligt. Vi siger f.eks. tak for
byttepenge når vi handler til trods for at det er vores ejendom
vi får udleveret. Og bageren siger tak for betalingen til trods
for at loven (indirekte) kræver at vi betaler. Det gør vi som en
positiv markering, og jeg tror at det har en vigtig effekt.
Klaus Alexander Seistrup
> Vi takker skam ofte for en pligt. Vi siger f.eks. tak for
> byttepenge når vi handler til trods for at det er vores
> ejendom vi får udleveret.
Og ofte besvarer bagerjomfruen vores "Tak" med et "Selv tak".
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
Søren O(lsen)
>
> Og ofte besvarer bagerjomfruen vores "Tak" med et "Selv tak".
>
Helt absurd:
- God weekend
- I lige måde
- Tak
--
Søren O
Søren O(lsen)
wrote:
> Hej alle i d.k.s.
>
> Kan vendingen 'tak for sidst' (i betydningen 'tak for
> sidste gang') udtrykkes ligeså enkelt på andre sprog?
>
>
Jeg citerer fra Politikens Håndbog i Engelsk, side 201:
"På dansk er det kutume at takke for maden efter et måltid og sige
'Tak for sidst', når man næste gang møder den person i hvis hjem, man
har været gæst. Der er ikke tilsvrende faste vendinger på englesk, så
briter er ikke uhøflige, når de glemmer at sige disse ord. De
'glemmer' dem nemlig ikke; de er slet ikke klar over, at disse
vendinger forventes at blive sagt." [Herefter følger eksempler på
komplimenter man kan bruge efter et godt måltid eller en hyggelig
aften - og afsnittet slutter]: "Men et (sic) gestus fra briter som
pendant til 'Tak for sidst' skal man som dansker ikke forvente."
--
Søren O
PS: Tak for sidst!
Søren O(lsen)
>
> "På dansk er det kutume at takke for maden efter et måltid og sige
> 'Tak for sidst', når man næste gang møder den person i hvis hjem, man
> har været gæst. Der er ikke tilsvrende faste vendinger på englesk,
Øv, jeg skrev af fra håndbogen med blindskrift og glemte at tjekke det
igennem ... der stod da i hvert fald 'kutyme' ...
--
Søren O
Per Vadmand
> "Peter Loumann" <lou...@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9sewlf0tzb3$.evg8yrod...@40tude.net
>> On Mon, 13 Aug 2007 10:23:19 +0200, Herluf Holdt, 3140 wrote:
>>> som fx "wir bedanken uns für den schönen Abend". osv.
>>
>> Ja. Og selv sådanne vil nok ofte virke mærkelige. Der bruges mere ros
>> end tak.
>
> Danskerne har i det hele taget mange høflighedsfraser, der virker
> sælsomme på udlændinge.
> Jeg blev for nogle år opmærksom på en af dem, da en iraner jeg kender,
> undrede sig over at vi altid sagde: "Hils!", eller "Hils hjemme!"
> Efter hans opfattelse hilste man når man mødte hinanden. Tjah.
>
> Tyskerne bruger jo heller ikke "Tak for mad".
> En svensker og jeg sagde engang, helt impulsivt, efter en middag vi
> var inviteret til i Tyskland: "Tak for mad!" / "Tack för mat" - på
> hjemlandenes diverse vemodige sprog - og grinede lidt til hinanden.
> Vi måtte jo forklare hvad det betød, og vi tilføjede at skandinaviske
> børn tidligt skulle lære det. Dette sidste fik vi på puklen for: Børn
> skulle sandelig ikke takke for maden, det var forældrene pligt at
> etc. etc.
På engelsk siger folk ofte "Give my love/regards to ...." Regards er mest
formelt og bruges også skriftligt. Jeg har også hørt udtrykket "Say hi to
him from me".
Per V
Peter Loumann
> Jeg citerer fra Politikens Håndbog i Engelsk, side 201:
>[...] , når man næste gang møder den person i hvis hjem, man
> har været gæst. [...]
Det var dog en græsselig kommatering, ganske særlig for en håndbog i sprog
udgivet af et anerkendt forlag
Peter Bjerre Rosa
>> Jeg citerer fra Politikens Håndbog i Engelsk, side 201:
>> [...] , når man næste gang møder den person i hvis hjem, man
>> har været gæst. [...]
>
> Det var dog en græsselig kommatering, ganske særlig for en håndbog i
> sprog udgivet af et anerkendt forlag
Jeg kan ved opslag i egen udgave bekræfte, at kommafejlen ikke er ét af
Sørens påfund. Det er de besynderlige stavemåder "tilsvrende" og "englesk"
dog.
--
Mvh. Peter
A R:nen
> Har vi fat i et rent skandinavisk fænomen?
> Dansk: Tak for sidst
> Svensk: Tack för senast
> Norsk: Takk for sist
Finsk: Kiitos viimeisestä (ifølge sprogpolitiet hellere "viimekertaisesta"
men der er *ingen* der siger sådan) ('tak for det sidste')
Derimod er der ikke noget tilsvarende udtryk i estisk.
Jens Brix Christiansen
<3...@gvdnet.invalid> wrote:
>Tyskerne bruger jo heller ikke "Tak for mad".
>En svensker og jeg sagde engang, helt impulsivt, efter en middag vi var
>inviteret til i Tyskland: "Tak for mad!" / "Tack för mat"
Eller ofte, måske endda oftest, "tack för maten".
> - på hjemlandenes
>diverse vemodige sprog - og grinede lidt til hinanden. Vi måtte jo forklare
>hvad det betød, og vi tilføjede at skandinaviske børn tidligt skulle lære
>det.
Det er dog ikke en 100 % udbredt skik. Jeg er ikke opdraget til at
sige tak for mad, og jeg gør det heller ikke. Skikken findes slet
ikke i min familie. Jeg har godt nok gået på en konservativ kostskole
nær Næstved for fire årtier siden, men der sagde man sådan set heller
ikke tak for mad. Til gengæld rejste vi os op ved slutningen af
dagens hovedmåltid mens en udpeget 3.-g'er på alles vegne sagde: "Vi
takker dig, himmelske fader, for alle dine gaver og velgerninger."
>Dette sidste fik vi på puklen for: Børn skulle sandelig ikke takke for
>maden, det var forældrene pligt at etc. etc.
Ja, man kan jo let lægge mere i den slags uskyldige skikke end der er
belæg for.
--
(indlægget slutter her)
A R:nen
> > Har vi fat i et rent skandinavisk fænomen?
> > Dansk: Tak for sidst
> > Svensk: Tack för senast
> > Norsk: Takk for sist
> Finsk: Kiitos viimeisestä
Og så var der jo også islandsk: Takk fyrir siðast (seinast)
Peter Loumann
> Jeg spurgte i den tyske sproggruppe [...] höchstens
> okkasionell
> Danke für heute (tak for i dag)
> Danke für heute Abend (tak for i aften)
> Danke fürs Essen (tak for mad)
Ja, det er naturligvis muligt. Og bli'r forstået. Og taget som en venlighed
fra en udlænding der ikke er inde i jargonen. Men jeg er bombesikker på at
jeg aldrig under mine ophold i Tyskland, især NRW, har hørt en baluba sige
sådan noget.
Derimod tit noget i stil med:
Ahh, war en wunderschöner Abend! enten ved afsked eller næste telefonsnak
eller møde
eller
Hat super geschmeckt! - når man rejser sig fra resterne
>> Apropos-p.p.s. Tak til alle deltagere i Obese 8 for en
>> hyggelig sammenkomst i Næstved.
> Ja, jeg hyggede mig også gevaldigt.
Ja det var hyggeligt at se jer - i regnvejret. Håber nogle af PV's fotos
kommmer op på obese.dk.
Poul E. Jørgensen
news:mca1c3970d12gob7n...@4ax.com
> On Mon, 13 Aug 2007 18:42:11 +0200, "Poul E. Jørgensen"
Ja, jeg husker ikke det præcise ordvalg - men vi sagde det lige i munden på
hinanden.
Så hos os var det godt indprentet ;-)
Bertel Lund Hansen
> Eller ofte, måske endda oftest, "tack för maten".
> Det er dog ikke en 100 % udbredt skik. Jeg er ikke opdraget til at
> sige tak for mad, og jeg gør det heller ikke.
Mine forældre prøvede at vænne os til det, men det blev slet ikke
gennemført, så det var mest hvis vi var på besøg at vi lige fik
et strikst blik hvis vi rejste os uden tak. I dag glemmer jeg det
som regel.
Jeg har heller ikke selv været konsekvent med at lære det videre
selv om vi har brugt det.
Mit ældste barnebarn har lært det.
Bertel Lund Hansen
> Ja det var hyggeligt at se jer - i regnvejret. Håber nogle af PV's fotos
> kommmer op på obese.dk.
Hele bundtet er skam oppe at køre.
Peter Loumann
> Tyskerne bruger jo heller ikke "Tak for mad". [...] Vi måtte jo forklare
> hvad det betød, og vi tilføjede at skandinaviske børn tidligt skulle
> lære det. Dette sidste fik vi på puklen for: Børn skulle sandelig ikke
> takke for maden, det var forældrene pligt at etc. etc.
Suk! Hva' ka' sådanne bogstaveligheder bruges til? Hvor mange gange har en
tysker ikke kvitteret for en præsentation med "freut mich" eller "sehr
erfreut" og været bedøvende ligeglad. Eller skrevet et brev til en han
ønsker hen hvor peberet gror, indledt med "Sehr geehrter Herr Dammwitz" og
underskrevet med "Mit freundlichen/herzlichen Grüßen".
Anders Søe Plougsgaard
> Danskerne har i det hele taget mange høflighedsfraser, der virker sælsomme
> på udlændinge.
(...)
> Tyskerne bruger jo heller ikke "Tak for mad".
> En svensker og jeg sagde engang, helt impulsivt, efter en middag vi var
> inviteret til i Tyskland: "Tak for mad!" / "Tack för mat" - på
> hjemlandenes
> diverse vemodige sprog - og grinede lidt til hinanden. Vi måtte jo
> forklare
> hvad det betød, og vi tilføjede at skandinaviske børn tidligt skulle lære
> det. Dette sidste fik vi på puklen for: Børn skulle sandelig ikke takke
> for
> maden, det var forældrene pligt at etc. etc.
Da jeg var barn var tak for mad de ord, der afsluttede måltidet. De betød
ikke nødvendigvis noget i sig selv, men skulle siges for at jeg kunne gå fra
bordet. Voksne kan godt bruge det på denne formelle måde, men det kan jo
også siges så det får mere karakter af en reel tak eller en ros for maden.
Hvis man siger "tak for mad" tilbagelænet med den ene hånd på maven vil jeg
umiddelbart tage det som et udtryk for at maden var god, eller i hvert fald
rigelig, altså har udtrykket en forbindelse til den mad man lige har spist.
Hvis man siger tak for mad idet man rejser sig er det en formel som sikrer
at man kan gå fra bordet uden at være uhøflig.
Tak for sidst kan for mig også have begge betydninger, det kan være en
høflig bemærkning som bare hentyder til at man lavede noget sammen for ikke
så lang tid siden. Men det kan også være en opfordring til fælles erindring,
et udtryk for at man nød samværet med den anden og evt. et oplæg til samtale
om det man lavede sidst.
Det er formentlig de rent formelle betydninger man ikke kender på andre
sprog mens man selvfølgelig kan rose maden og erindre en god sammenkomst,
det bruger man så bare ikke formler til.
... og også tak for sidst og selv tak til alle der var med på Obesen. Det
var svært hyggeligt.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Peter Loumann
>> Håber nogle af PV's fotos kommmer op på obese.dk.
> Hele bundtet er skam oppe at køre.
Ja, sandeligen! Imponerende!
Søren O(lsen)
>
> Hele bundtet er skam oppe at køre.
>
Det var tjept!
(Jeg ved ikke hvad det er for en skjult majestæt Herluf bukker for.
Men jeg gør honnør, så nogen må der være.)
--
Søren O
Peter Bjerre Rosa
>> Ja det var hyggeligt at se jer - i regnvejret. Håber nogle af PV's
>> fotos kommmer op på obese.dk.
>
> Hele bundtet er skam oppe at køre.
Yes! Ikke én gang lukker jeg øjnene. Jeg betragter dermed Obese 8 som et
hidtidigt højdepunkt og indstiller fotografen til en hædersbevisning.
--
Mvh. Peter
Anders Søe Plougsgaard
> Jeg spurgte i den tyske sproggruppe, og det her svar udtrykker
> nok det hele:
> Nein, diesen außerordentlich schönen Brauch kennen wir im
> Deutschen nicht.
>
> Überhaupt gibt es dieses ritualisierte Danken zum Abschluss
> einer gemeinsam erlebten Zeitspanne im Deutschen nicht.
> Wir sagen nicht ritualisiert und formelhaft, sondern höchstens
> okkasionell
Den diskussion fra 2003 som Herluf henviser til udsprang netop af at min
daværende tyske kæreste ikke kunne forstå al vores takken, ligesom jeg havde
problemer med at rejse mig fra bordet uden at sige tak for mad og undrede
mig over at man siger 'nein danke', hvis man afslår et tilbud men bare 'ja'
hvis man tager imod det.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
P.S. 'Okkasionell', sjovt ord, dét har jeg godt nok aldrig set før. Det står
faktisk i Wahrig, men googler man det får man kun 1470 forekomster hvoraf
mange af de første handler om ordet selv og dets betydning. Det kunne være
en forespørgsel værd i tyskgruppen...
Bertel Lund Hansen
>> Hele bundtet er skam oppe at køre.
> Ja, sandeligen! Imponerende!
Det hele er automatiseret, så det tog kun et kvarter fra jeg
havde billederne - og så lige den tid det tog at skrive
kommentarerne. Jeg var i øvrigt ikke specielt inspireret, så hvis
nogle har ændringsforslag, er de velkomne.
Peter forresten, kan du ikke lige sende mig de oplysninger om
husene og den slags som du synes skal med?
Bertel Lund Hansen
> (Jeg ved ikke hvad det er for en skjult majestæt Herluf bukker for.
> Men jeg gør honnør, så nogen må der være.)
Den havde jeg ikke fanget, men nu er det tilføjet kommentaren.
Jens Vestergaard
i news:46c0bfc9$1...@news.dansketelecom.com:
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> Danskerne har i det hele taget mange høflighedsfraser, der virker
>> sælsomme på udlændinge.
> (...)
>> Tyskerne bruger jo heller ikke "Tak for mad".
>> En svensker og jeg sagde engang, helt impulsivt, efter en middag vi
>> var inviteret til i Tyskland: "Tak for mad!" / "Tack för mat" - på
>> hjemlandenes
>> diverse vemodige sprog - og grinede lidt til hinanden. Vi måtte jo
>> forklare
>> hvad det betød, og vi tilføjede at skandinaviske børn tidligt skulle
>> lære det. Dette sidste fik vi på puklen for: Børn skulle sandelig
>> ikke takke for
>> maden, det var forældrene pligt at etc. etc.
>
> Da jeg var barn var tak for mad de ord, der afsluttede måltidet. De
> betød ikke nødvendigvis noget i sig selv, men skulle siges for at jeg
> kunne gå fra bordet.
Kommer fra et absolut u-kristeligt hjem, men lærte alligevel, at "Tak
for mad" så sandelig ikke er henvendt til
værten/værtinden/kokken/betaleren, men til Vorherre.
I dag 45-50 år senere kan jeg ikke rejse mig fra et bord uden at sige
det... og så er jeg ikke engang medlem af nogen kirke! :-)
--
mvh
Jens Vestergaard
Døgnets jernbanenyheder:
http://www.railsoft.dk/medier.asp
Peter Loumann
> Jeg var i øvrigt ikke specielt inspireret, så hvis
> nogle har ændringsforslag, er de velkomne.
Jeg synes det er fint. Antallet er passende.
> Peter forresten, kan du ikke lige sende mig de oplysninger om
> husene og den slags som du synes skal med?
Jeg savner ikke noget. Hvis du gør, er du velkommen til at botanisere på
mine sider (se signatur) eller spørge mig pr mail (signaturens mailto burde
være let gennemskueligt). Det gælder også andre.
Anders Søe Plougsgaard
> Kommer fra et absolut u-kristeligt hjem, men lærte alligevel, at "Tak
> for mad" så sandelig ikke er henvendt til
> værten/værtinden/kokken/betaleren, men til Vorherre.
Det kender jeg ikke til. Når jeg kommer i kristne kredse beder man måske
bordbøn før maden, måske synger man bordvers, men jeg har aldrig oplevet at
man takker Vorherre efter maden. Dér siger man tak for mad til den som har
tilberedt den. I mit barndomshjem var tak for mad enten en ren frase eller
henvendt til kokken.
>
> I dag 45-50 år senere kan jeg ikke rejse mig fra et bord uden at sige
> det... og så er jeg ikke engang medlem af nogen kirke! :-)
Jeg kan godt genkende behovet for at sige tak for mad, men det har for mig
intet med Vorherre at gøre.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Bertel Lund Hansen
> Den diskussion fra 2003 som Herluf henviser til udsprang netop af at min
> daværende tyske kæreste ikke kunne forstå al vores takken, ligesom jeg havde
> problemer med at rejse mig fra bordet uden at sige tak for mad og undrede
> mig over at man siger 'nein danke', hvis man afslår et tilbud men bare 'ja'
> hvis man tager imod det.
Ja, og det er jo sådan både på tysk og engelsk at hvis man bare
siger "Tak", får man ikke noget.
> P.S. 'Okkasionell', sjovt ord, dét har jeg godt nok aldrig set før. Det står
> faktisk i Wahrig, men googler man det får man kun 1470 forekomster hvoraf
> mange af de første handler om ordet selv og dets betydning. Det kunne være
> en forespørgsel værd i tyskgruppen...
Det står også i RO:
okkasionel adj., -t, -le.
Peter Loumann
> 2003 [...] undrede
> mig over at man siger 'nein danke', hvis man afslår et tilbud
Eller bare 'danke'
> men bare 'ja' hvis man tager imod det.
Lidt fattigt måske. Blandt alternativerne: ja bitte; (aber/sehr) gern(e)
> 'Okkasionell', sjovt ord
Det er krukket. Blæreværdien overgår ...
Herluf Holdt, 3140
[om billedtekster på dk.kultur.sprogs hjemmeside, obese.dk]
> (Jeg ved ikke hvad det er for en skjult majestæt Herluf
> bukker for. Men jeg gør honnør, så nogen må der være.)
Nej ikke nogen majestæt for mit vedkommende. Det var såmænd
bare amatørgeologen, der havde fået øje på nogle flotte 'ledeblokke'
i brolægningen, blandt andet en meget smuk 'påskallavikporfyr' og
en 'brun østersøkvartsporfyr', samt nogle 'skånske basalter'.
--
Herluf :·)
Peter Loumann
>> Peter forresten, kan du ikke lige sende mig de oplysninger om
>> husene og den slags som du synes skal med?
> Jeg savner ikke noget.
Jeg kan tilføje at hvis nogen af jer har behov for at se hvor I har spist,
dyrere og bedre end ved de to tidligere obeser jeg husker, kan det ses på
http://huse-i-naestved.dk/ktas/skomagerraekken08.html
med to undersider
Og så lidt (halv)sprogligt til gadenavnet: Ingen aner hvorfor gaden hedder
Skomagerrækken. Efterledddet er svært forklarligt. Forleddet har man
tidligere søgt forklaret med at bestemte gader husede bestemte fag, men det
holder ikke. Den lokale museumsinspektør har hævdet at navnet stammer fra
skomagermester L.A. Møller der havde værksted i nr. 2 fra kort efter 1867.
Men det dur ikke, for navnet er belagt senest 1787. Dermed falder også hans
bedstefar Albert Møller, aktiv i faget og gaden fra ca. 1830. Der var
skomagere i gaden før, men det var der i næsten enhver gade.
Men det er nu ligemeget. I de sidste årtier af det 19. århundrede gav den
slags håndværkernavne ikke herlighedsværdi. 1881 bad 7 borgere i gaden
byrådet om at ændre navnet til Hovedvagtsgade, efter en militære
vagtbygning på hjørnet der blev revet ned 5 år senere. 1935 foreslog
borgere i gaden så byrådet Rådhusgade. Ligeledes 5 år senere flyttede
rådhuset der aldrig havde haft facade mod gaden, til en anden adresse.
Det samme ser vi med andre gadenavne som beboerne fandt upassende. De
appellerede til byrådet. Således blev Helligtrefoldighedsgade til
Vinhusgade, Gåsegade til Sct. Mortensgade (beboerne blev vist kaldt gæs),
Kattebjerg til Ny Østergade, Krumport til Amtmandsgade (de to sidstnævnte
tilbagedøbt kort efter 1980), Trikotagevej til Roarsvej (beboerne klagede
over øgenavnet Hosesokkevej)
Bertel Lund Hansen
> en 'brun østersøkvartsporfyr', samt nogle 'skånske basalter'.
"Bas-alter" - et tvetydigt ord.
Ib Baagøe
> Kommer fra et absolut u-kristeligt hjem, men lærte alligevel, at "Tak
> for mad" så sandelig ikke er henvendt til
> værten/værtinden/kokken/betaleren, men til Vorherre.
Jeg er aldeles enig med dig. Det var almindelig viden for 60 år siden.
'Tak for mad' og 'tak for i dag' er rudimenter af kristne bønner - fra
den gang, hvor det hverken var nogen selvfølgelighed at blive mæt
eller at leve til næste dag.
'Tak for sidst' er formentlig en analogidannelse, skabt i visitternes
glansperiode blandt byernes borgerskab.
Det er interessant at høre, at disse i dagligdagen praktiske markører
kun findes på skandinaviske sprog. For det passer aldeles fint med
den skandinaviske form for (nutidig) kristendom, hvor fokus for
de religiøse følelser er flyttet fra Gud til medmenneskene. (Dette er
kernen i "den skandinaviske velfærdsmodel").
Men det chokker mig at høre, at flere af de formentlig agtværdige,
velbjergede og lidt-oppe-i-årene NG-medlemmer ikke kunne
drømme om at sige tak for mad! Hvad gør I så i stedet? Ræber?
slår en prut? Rejser jer og går, selvom de øvrige ikke er færdige
med at spise?
Tak for opmærksom læsning -- Ib
Anders Søe Plougsgaard
> Jeg er aldeles enig med dig. Det var almindelig viden for 60 år siden.
> 'Tak for mad' og 'tak for i dag' er rudimenter af kristne bønner - fra
> den gang, hvor det hverken var nogen selvfølgelighed at blive mæt
> eller at leve til næste dag.
Joeh, rudimenter, oprindelse fint nok. Men det betyder jo ikke at det er
det, man mener når man siger det i dag. I hvert fald ikke det alle mener.
Jeg har ikke blikket himmelvendt når jeg siger tak for mad; jeg tænker
faktisk overhovedet ikke på himlen. Som nævnt kommer jeg af og til i kristne
kredse, og der synges der bordvers før maden og bagefter siger man pænt tak
til den frivillige der har lavet maden.
> Men det chokker mig at høre, at flere af de formentlig agtværdige,
> velbjergede og lidt-oppe-i-årene NG-medlemmer ikke kunne
> drømme om at sige tak for mad! Hvad gør I så i stedet? Ræber?
> slår en prut? Rejser jer og går, selvom de øvrige ikke er færdige
> med at spise?
I Tyskland citeres Martin Luther ofte for sætningen "Warum rülpset und
furzet Ihr nicht, hat es Euch nicht gescmecket?".
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Stig Bang-Mortensen
> On 13 Aug., 19:27, Klaus Alexander Seistrup <kl...@seistrup.dk> wrote:
>
>>
>> Og ofte besvarer bagerjomfruen vores "Tak" med et "Selv tak".
>>
>
> Helt absurd:
>
> - God weekend
> - I lige måde
> - Tak
Det er min favorit.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Anders Søe Plougsgaard
> "Bas-alter" - et tvetydigt ord.
Haha, dén er god. Der må være tale om en pendant til kontratenoren, altså en
bas som også kan synge alt... Bas-alt er et godt navn, da vi ikke så godt
kan kalde stemmen for kontrabas.
Så er det blot spørgsmålet om fænomenet eksisterer...
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Herluf Holdt, 3140
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> ... samt nogle 'skånske basalter'.
> "Bas-alter" - et tvetydigt ord.
Ikke bare tvetydigt, men mindst "tripeltydigt".
Basalter:
- vulkanske bjergarter
- sangere
- et alter (af en eller anden underlig slags)
Basalt:
- vulkansk bjergart
- sanger
- noget fundamentalt
--
Herluf :·)
Per Vadmand
>
> Jeg kan godt genkende behovet for at sige tak for mad, men det har
> for mig intet med Vorherre at gøre.
>
Under min opvækst var det rette svar på "tak for mad" "Velbekomme."
Per V.
--
Nu har den sure, gamle mand sørme skrevet en roman til! Læs om den her:
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm
Per Vadmand
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> en 'brun østersøkvartsporfyr', samt nogle 'skånske basalter'.
>
> "Bas-alter" - et tvetydigt ord.
Et sted, hvor man tilbeder den store gud NHØP måske?
Per V
Per Vadmand
Retfærdigvis er det Poul, der har taget alle de gode portrætter (med mit
apparat, som var det eneste tilstedeværende).
Per v.
Per Vadmand
> Anders Søe Plougsgaard skrev:
>
>> Den diskussion fra 2003 som Herluf henviser til udsprang netop af at
>> min daværende tyske kæreste ikke kunne forstå al vores takken,
>> ligesom jeg havde problemer med at rejse mig fra bordet uden at sige
>> tak for mad og undrede mig over at man siger 'nein danke', hvis man
>> afslår et tilbud men bare 'ja' hvis man tager imod det.
>
> Ja, og det er jo sådan både på tysk og engelsk at hvis man bare
> siger "Tak", får man ikke noget.
Man kunne måske sige, at den hyppige skandinaviske takken er en sproglig
kompensation for disse sprogs manglende "please/bitte"?
I undertekster på svenske film ser jeg ofte "please" oversat med et "snälla"
eller "snälla du" anbragt et eller andet sted i sætningen. Er det almindelig
svensk sprogbrug eller bare en nødløsning af et oversættelsesproblem?
Per V.
Herluf Holdt, 3140
> Da jeg var barn var tak for mad de ord, der afsluttede måltidet.
> [...]
Det samme for mit vedkommende.
I mine unge dage som ekspedient, spiste jeg mine varme
måltider på spisepensionat. Hvis værtinden var i nærheden,
når jeg forlod bordet, sagde jeg altid "tak for mad". Det blev
selvfølgelig altid besvaret med et "velbekomme".
Hvis jeg kom ind til bordet, når de andre kommisser allerede
sad med forpoterne i ædetruget, sagde jeg altid "velbekomme".
I samme situation, syd for grænsen, sagde jeg selvfølgelig
altid "Mahlzeit". Så vidt jeg husker blev det det også besvaret
med et "Mahlzeit". Jeg husker ikke, om der blev sagt noget
når man rejste sig igen.
Her i landet er jeg kommet en del i kristne familier, hvor der
blev bedt bordbøn eller sunget et bordvers før måltidet, men
når jeg sagde "tak for mad" dér, var det nu altid møntet på
det som husmor havde præsteret - ikke på nogen højere
magt.
--
Herluf :·)
Poul E. Jørgensen
news:1tz03snys70qr$.j1782crxp5xk$.d...@40tude.net
> On Mon, 13 Aug 2007 22:47:42 +0200, Anders Søe Plougsgaard wrote:
>> [...] undrede mig over at man siger 'nein danke', hvis man afslår et
tilbud
>
> Eller bare 'danke'
Ja, især dette sidste undrer mange danskere.
Derfor kan man høre dialoger af denne type:
"Willst du noch ein Bier?"
"Danke."
"Danke ja oder danke nein?"
"Danke nein!"
Man har det samme på fransk hvor "merci" også kan betyde "nej tak":
- Voulez-vous un verre de cidre, Jeanneton ?
- Merci, Madame.
- Merci oui, ou merci non?
- Non, Madame.
Disse dialoger er ikke til at oversætte til dansk.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Jens Vestergaard
i news:46c163ea$0$2094$edfa...@dtext02.news.tele.dk:
> Anders Søe Plougsgaard skrev:
>
>> Da jeg var barn var tak for mad de ord, der afsluttede måltidet.
>> [...]
>
> Her i landet er jeg kommet en del i kristne familier, hvor der
> blev bedt bordbøn eller sunget et bordvers før måltidet, men
> når jeg sagde "tak for mad" dér, var det nu altid møntet på
> det som husmor havde præsteret - ikke på nogen højere
> magt.
Min påstand er heller ikke, at det *i dag* er henvendt til Vorherre -
men at det *oprindeligt* var.
Svaret på "Tak for mad": Velbekomme, har vel ogå undergået en
forandring. Jeg opfatter det, som om mange i dag tillægger det
betydningen "det var så lidt" - især måske, når det bruges uden for
måltids-sammenhæng.
Betydningen "Må det bekomme dig vel" passer i hvert fald ikke rigtig i
mange af de situationer, hvor velbekomme høres.
"Prosit", derimod, som vel i bund og grund betyder det samme som
velbekomme, har jeg aldrig hørt i anden forbindelse end efter et nys!
Bertel Lund Hansen
> Jeg er aldeles enig med dig. Det var almindelig viden for 60 år siden.
> 'Tak for mad' og 'tak for i dag' er rudimenter af kristne bønner
... en rudimentær viden som jeg aldrig har mærket det mindste
til, og min familie kan jeg roligt kalde videbegærlig. Vi havde
også religiøse slægtninge der bad bordbøn før maden, men de
glemte at oplyse os om at vores tak for mad ikke skulle henvendes
til fruen i huset. Hun svarede rutinemæssigt "Velbekomme".
Det må jo så være blamsefi?
Bertel Lund Hansen
> Min påstand er heller ikke, at det *i dag* er henvendt til Vorherre -
> men at det *oprindeligt* var.
Har du belæg for det? Jeg tror ikke en meter på det.
Bertel Lund Hansen
> Et sted, hvor man tilbeder den store gud NHØP måske?
Ja ... en skam at han døde.
Bertel Lund Hansen
> Man kunne måske sige, at den hyppige skandinaviske takken er en sproglig
> kompensation for disse sprogs manglende "please/bitte"?
Kompensation? Vi kompenserer da ikke på dansk fordi det ikke er
engelsk. Vi siger bare "tak" fordi vi heldigvis har udviklet en
del venlige og høflige omgangsformer sådan som de engelsktalende
(og utvivlsomt mange andre) også har.
Hvis vi vil sige "please" på dansk, hedder det ofte "Vi du/DE
være så venlig ...". Det oversættes kun med "tak" hvis man takker
ja til et tilbud.
Bertel Lund Hansen
> - Voulez-vous un verre de cidre, Jeanneton ?
> - Merci, Madame.
> - Merci oui, ou merci non?
> - Non, Madame.
> Disse dialoger er ikke til at oversætte til dansk.
Nej, vi vil normalt formulere os anderledes, men kunne det ikke
lade sig gøre med følgende ordveksling?
Skulle det være en øl mere?
Tak.
Ja tak, eller nej tak?
Nej tak.
Bertel Lund Hansen
> Tyskerne bruger jo heller ikke "Tak for mad".
Nu er der en i den tyske sproggruppe der spørger om det også er
et skandinavisk fænomen. Jeg vil gerne have belæg for mit svar.
Vi har fået at vide at svenskerne bruger det. Hvad med nordmænd,
finner og islændinge?
Trond Engen
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> Tyskerne bruger jo heller ikke "Tak for mad".
>
> Nu er der en i den tyske sproggruppe der spørger om det også er
> et skandinavisk fænomen. Jeg vil gerne have belæg for mit svar.
> Vi har fået at vide at svenskerne bruger det. Hvad med nordmænd,
> finner og islændinge?
Nordmenn lærer å si "takk for maten".
Det brukes også på italiensk:
<http://www.songdalen-fsk.org/felles/sang/b/tacca_fo_mati.txt>
--
Trond Engen
- er ikke så nøye med å lære det videre
Jens Vestergaard
news:cm47g6ahky0i.n...@40tude.net:
> Jens Vestergaard skrev:
>
>> Min påstand er heller ikke, at det *i dag* er henvendt til Vorherre -
>> men at det *oprindeligt* var.
>
> Har du belæg for det? Jeg tror ikke en meter på det.
>
En "påstand" har man sjændent belæg for - så ville det vel ikke være en
påstand....
Men sådan hed det sig i mit - og andres - barndomhjem i 50erne.
Per Vadmand
>
> Nordmenn lærer å si "takk for maten".
>
Ja tak - jeg husker med en stille gysen, hvordan jeg engang på et bornholmsk
vandrerhjem hørte en norsk gruppe skoledrenge brøle taktfast, som om de
aflagde faneed til Der Führer:
"Vi - fra - Drammen
er mætte alle sammen
TAKK FOR MATEN!!!!"
Ib Baagøe
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> "Bas-alter" - et tvetydigt ord.
>
> Et sted, hvor man tilbeder den store gud NHØP måske?
Nej, et lavt alter. Analogt til bas-relief.
Hej -- Ib
Anders Søe Plougsgaard
> "Prosit", derimod, som vel i bund og grund betyder det samme som
> velbekomme, har jeg aldrig hørt i anden forbindelse end efter et nys!
Joeh, du kender vel den tyske brug. Det er måske mest brugt i drikkelag, men
også i den generelle betydning af 'velbekomme' eller 'alle gode ønsker'. Det
kan på tysk også siges når nogen nyser, men kun spøgende.
Dansk prosit kender jeg også kun i forbindelse med nys.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Anders Søe Plougsgaard
> Skulle det være en øl mere?
> Tak.
> Ja tak, eller nej tak?
> Nej tak.
Der er noget dejlig minimalistisk over bare at sige 'tak', hvis altså det
bliver forstået. Skal man gå den anden vej kan man sige "Nej tak, ellers
tak". Den formulering hører jeg af og til, men jeg bryder mig ikke om den.
'Ellers tak' lyder for afvisende i mine ører. Man kunne tænke sig
ordvekslingen
Skulle det være en øl mere?
Nej tak, ellers tak!
Har De noget imod vort øl?
Nej, jeg skal bare ikke have mere nu.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Jens Brix Christiansen
<ib-baagoeSNABELprivat.dk> wrote:
>Men det chokker mig at høre, at flere af de formentlig agtværdige,
>velbjergede og lidt-oppe-i-årene NG-medlemmer ikke kunne
>drømme om at sige tak for mad! Hvad gør I så i stedet? Ræber?
>slår en prut? Rejser jer og går, selvom de øvrige ikke er færdige
>med at spise?
Det plejer ikke at være noget problem at finde ud af hvornår det er
passende at rejse sig selv om tidspunktet ikke markeres af et verbalt
ritual.
--
(indlægget slutter her)
Bertel Lund Hansen
> Der er noget dejlig minimalistisk over bare at sige 'tak', hvis altså det
> bliver forstået. Skal man gå den anden vej kan man sige "Nej tak, ellers
> tak". Den formulering hører jeg af og til,
Jeg bruger den.
> men jeg bryder mig ikke om den. 'Ellers tak' lyder for
> afvisende i mine ører.
Det er i så fald en afsmitning fra ironi. Det betyder egentlig
noget i stil med "Ellers ville jeg have sagt tak for øllen".
A R:nen
> Nu er der en i den tyske sproggruppe der spørger om det også er
> et skandinavisk fænomen. Jeg vil gerne have belæg for mit svar.
> Vi har fået at vide at svenskerne bruger det. Hvad med nordmænd,
> finner og islændinge?
Ja, ja, ja. (Takk for maten, kiitos ruuasta (ruoasta), takk fyrir matinn.)
(Denne gang er der så også enkelte træf for det tilsvarende
estiske udtryk: aitäh (tänan) toidu/söögi eest. Normalt siger man vel
bare aitäh i den situation.)
Peter Loumann
>> "Prosit"
> Joeh, du kender vel den tyske brug. Det er måske mest brugt i drikkelag,
Ja. Det betyder 'skål', i konkurrence med 'zum Wohl(e)' og adskillige andre
udtryk.
> men også i den generelle betydning af 'velbekomme' eller 'alle gode
> ønsker'. Det kan på tysk også siges når nogen nyser, men kun spøgende.
Ingen af delen har jeg hørt. Men jeg har jo heller ikke hørt alt.
> Dansk prosit kender jeg også kun i forbindelse med nys.
Hvor man på tysk plejer at sige 'Gesundheit!'
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Anders Søe Plougsgaard
>> men også i den generelle betydning af 'velbekomme' eller 'alle gode
>> ønsker'. Det kan på tysk også siges når nogen nyser, men kun spøgende.
Det første er nævnt i Wahrig, det andet har jeg hørt i Berlin.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Peter Loumann
'prosit' på tysk:
> Peter Loumann skrev:
>>> men også i den generelle betydning af 'velbekomme' eller 'alle gode
>>> ønsker'. Det kan på tysk også siges når nogen nyser, men kun spøgende.
din "citat"-teknik er, undskyld mig, elendig. Men bortset fra det:
> Det første er nævnt i Wahrig,
Aha! Den er røget ud her på matriklen fordi udgaven efterhånden var blevet
noget gammel, og erstatet af DUDEN: Deutsches Universalwörterbuch (1989).
Den har ikke den betydning, i hvert fald ikke entydigt.
> det andet har jeg hørt i Berlin.
Hvor jeg ikke er fortrolig med sprogbrugen. Jeg opfatter det så som
studentikost. Men det ku' man også tro om det østrigske 'servus' uden at
det vist passer.
Michael Baumgartner
> Poul E. Jørgensen skrev:
>
>> Jeg blev for nogle år opmærksom på en af dem, da en iraner jeg kender,
>> undrede sig over at vi altid sagde: "Hils!", eller "Hils hjemme!"
>> Efter hans opfattelse hilste man når man mødte hinanden. Tjah.
>
> Hvordan er "hils" mon udbredt i andre verdensdele? Jeg har aldrig opfattet
> det som et sælsomt ønske. Kineserne bruger det flittigt: [...]
Det gjør japanerne også: ミヒャエルに宜しく (Mihyaeru ni yoroshiku; "Hils
Michael!")
>> Tyskerne bruger jo heller ikke "Tak for mad".
>
> Ej heller kineserne, og de synes også, at vores skik er besynderlig.
På japansk sier man いただきます(itadakimasu; "jeg tar ydmyk imot") når man
begynner å spise; mange gjør det selv om de spiser alene. Når man har
blitt invitert eller spiser på restaurant, sier man 御馳走様でした
(gochisousama deshita; "det var et festmåltid"). Noe sier det også
hjemme.
--
Schönen Gruß aus der "lebenswertesten Stadt der Welt"!
http://www.iht.com/articles/2007/06/18/arts/rmon1munich.php
Michael
Michael Baumgartner
> "Peter Loumann" <lou...@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h9sewlf0tzb3$.evg8yrod...@40tude.net
>> On Mon, 13 Aug 2007 10:23:19 +0200, Herluf Holdt, 3140 wrote:
>>> som fx "wir bedanken uns für den schönen Abend". osv.
>>
>> Ja. Og selv sådanne vil nok ofte virke mærkelige. Der bruges mere ros
>> end tak.
>
> Danskerne har i det hele taget mange høflighedsfraser, der virker sælsomme
> på udlændinge.
Når det gjelder høflighetsfraser, så må japanerne være verdensmestere.
Det er fraser man sier før og etter man spiser, etter man har utført et
arbeid sammen; forskjellige avskjedshilsener avhengig av om man er den
som forlater huset eller den som er igjen, ting man sier når man møtes
for første gang, når man møtes igjen, når man overrekker en presang
eller tar den imot; fraser som kassadamen benytter når hun tar imot
pengene eller når hun gir tilbake vekslepengene, faste vendinger man
bruker i et brev og som er avhengige både av vær og årstid, osv. osv.
Anders Søe Plougsgaard
>>>> men også i den generelle betydning af 'velbekomme' eller 'alle gode
>>>> ønsker'. Det kan på tysk også siges når nogen nyser, men kun spøgende.
>
> din "citat"-teknik er, undskyld mig, elendig. Men bortset fra det:
Ovenstående er ikke en citat-"teknik", det er en fjel, jeg bekagler.
>>>>>>> mvh.
>>>>>>> Anders Søe Plougsgaard
Poul B
> Men det chokker mig at høre, at flere af de formentlig agtværdige,
> velbjergede og lidt-oppe-i-årene NG-medlemmer ikke kunne
> drømme om at sige tak for mad!
Jeg gør, hvis jeg er inviteret på middag (og dermed ikke selv betaler).
> Hvad gør I så i stedet? Ræber?
Det påstås jo at være tilfældet i visse kulturer, omend jeg ikke er sikker
på, om det blot er en skrøne.
> slår en prut?
Det er der dog næppe nogen, der gør.
> Rejser jer og går, selvom de øvrige ikke er færdige
> med at spise?
Det kan man godt gøre, men det høfligste vil dog være at sige farvel først.
--
Poul
Poul B
> Man kunne måske sige, at den hyppige skandinaviske takken er en sproglig
> kompensation for disse sprogs manglende "please/bitte"?
Det er ikke helt det samme som 'please' eller 'bitte', men et ord som
'lige' kan også bruges til at vise høflighed (evt. kombineret med et
spørgsmål): "Vil du lige række mig saltet?"
--
Poul
Poul B
> Der er noget dejlig minimalistisk over bare at sige 'tak', hvis altså det
> bliver forstået. Skal man gå den anden vej kan man sige "Nej tak, ellers
> tak". Den formulering hører jeg af og til, men jeg bryder mig ikke om den.
> 'Ellers tak' lyder for afvisende i mine ører.
Kommer det ikke an på tonefaldet?
--
Poul
Helge S
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:4x0gbd4cx9js$.q97rtrd7sim7$.dlg@40tude.net...
> Ib Baagøe skrev:
>
>> Men det chokker mig at høre, at flere af de formentlig agtværdige,
>> velbjergede og lidt-oppe-i-årene NG-medlemmer ikke kunne
>> drømme om at sige tak for mad!
>
> Jeg gør, hvis jeg er inviteret på middag (og dermed ikke selv betaler).
>
>> Hvad gør I så i stedet? Ræber?
>
> Det påstås jo at være tilfældet i visse kulturer, omend jeg ikke er sikker
> på, om det blot er en skrøne.
I Kina anses det for bondsk at ræbe og bøvse under og efter måltidet. Nu er
der jo mange bønder i Kina, så det er ret udbredt. Kinesiske bønder har en
mere afslappet forhold til de elementære kropsfunktioner end byfolk. Det er
derimod ikke en form høflighed at bøvse. Det er en skrøne.
Wilstrup
"Helge S" <hel...@solo.dk> skrev i meddelelsen
news:46c63173$1...@news.dansketelecom.com...
>
>
> I Kina anses det for bondsk at ræbe og bøvse under og efter
> måltidet. Nu er der jo mange bønder i Kina, så det er ret
> udbredt. Kinesiske bønder har en mere afslappet forhold til
> de elementære kropsfunktioner end byfolk. Det er derimod
> ikke en form høflighed at bøvse. Det er en skrøne.
Dit efternavn skulle vel ikke være Søgaard?
Helge S
"Wilstrup" <n...@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:46c68d2c$0$2084$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Anders Søe Plougsgaard
> I Kina anses det for bondsk at ræbe og bøvse under og efter måltidet. Nu
> er der jo mange bønder i Kina, så det er ret udbredt. Kinesiske bønder har
> en mere afslappet forhold til de elementære kropsfunktioner end byfolk.
> Det er derimod ikke en form høflighed at bøvse. Det er en skrøne.
Jeg har hørt at det netop anses for uhøfligt, og derfor blev almindeligt
under Mao hvor høflighed var borgerligt og derfor kontrarevolutionært. Jeg
har luftet den teori før og fået at vide at den også er en skrøne...
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
>
Anders Søe Plougsgaard
Jo, selvfølgelig! Jeg har vist heller aldrig været i tvivl om hvad folk
mente. Måske synes jeg blot det er for omstændeligt.
/Anders
Helge S
"Anders Søe Plougsgaard" <Ander...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46c6ffb6$1...@news.dansketelecom.com...
Det siges at Mao Zedong gjorde meget ud af at opføre sig som en simpel
bonde. Han insisterede på at gå med gammelt, lappet tøj og at bøvse og
prutte når behovet var der. Nogle ville finde det uhøfligt og pinligt, andre
ville ikke lægge mærke til det.
I Kina er der i byerne og på landet tale om to vidt forskellige kulturer og
omgangsformer. Da jeg gik på universitet i Tianjin i 1975-76 var det
almindeligt at spørge om man havde spist som konventionel hilsen. Det er det
for øvrigt stadig, om end det anses for lidt bondsk. Men jeg blev også
spurgt: Har du skidt? De forekommer nok ikke i dag på universiteterne, men
det bruges på landet
De kinesere jeg delte værelse med var blevet instrueret om ikke at prutte
når jeg var der. I betragtning af den føde de indtog (brød, ris og kål og af
og til lidt kød og fisk) var det et urimeligt krav.
I dag kommer millioner af indvandrere fra landet til byerne, og landlige
former støder på ny sammen med urban forfinethed.
Wilstrup
Så er du jo min gamle lektor i kinesisk på KUA - du læste svjh
vietnamesisk, er /var gift med en kvinde fra Shanghai, har
skrevet en kinesisk-dansk-ordbog og var involveret i en sag
med en giftelysten kineserinde og undertegnede - det burde jeg
have gættet tidligere inden jeg kom med mine "kloge ord" vedr.
kinesisk sprogbrug :-) - (som jeg uheldigvis droppede for
noget værre - selvom det endte godt) - i øvrigt fik du en
anden lektor til at opgive at lave en ordbog i dette sprog, da
hun erfarede at du allerede var i gang.
Underviser du stadig på KUA eller...? (undskyld indlæggets
private karakter - men jeg synes dog at dette er morsomt så
mange år efter)
Hvis det altså er dig, så hej :-)
Helge S
...
> Så er du jo min gamle lektor i kinesisk på KUA - du læste svjh
Selv om jeg ikke kan stå inde for alle detaljerne, så må det være mig.
Altså: tak for sidst :-)
Wilstrup
selv tak! :-)
Ragnar otterstad
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i melding
news:4x0gbd4cx9js$.q97rtrd7sim7$.dlg@40tude.net...
> Ib Baagøe skrev:
>
>> Men det chokker mig at høre, at flere af de formentlig agtværdige,
>> velbjergede og lidt-oppe-i-årene NG-medlemmer ikke kunne
>> drømme om at sige tak for mad!
Tak for maden er et typisk nordisk fenomen !
Peter Brandt Nielsen
> Hele bundtet er skam oppe at køre.
Tak for billedserien. Jeg er vild med restourantskiltet.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk