Slow Food København/Nordsjælland fejrer den årlige Terra Madre-Dag
(Slow Foods fødselsdag) søndag 9. December med et marked med mad fra hjemmekøkkenet.
Markedets hjerte er et stort byttemarked hvor din hjemmelavede mad er i centrum. Vi i Slow Food er sikre på at, der gemmer sig mange gode sager i Jeres køkkener. Så kom med:
Rullepølser, jødekager, rødbeder, konfekt, kirsebærsovs, vanillekranse, rugbrød, asier, agurker, sylte, rødkål, havregrynskugler, pebernødder, leverpostej, klejner, brunkager, sild, kryddersnaps, marmelade og … eneste krav er, at råvarerne skal være good, clean and fair.
Bytte, bytte, bytte – det er idéen med al den vidunderlige mad lavet i hjemmekøkkenerne i København og omegn.
Derudover kan du møde professionelle producenter i julebranchen, som giver smagsprøver på deres sæsonudbud og tilbyder dig at købe med hjem. Tjek løbende for opdateringer på hvilke producenter der deltager.
Endelig kan du være med i Slow Foods konfektkonkurrence, hvor konditor Nikalaos Strangas fra Cakeaway vil være dommer og kåre det bedste stykke konfekt.
Der vil være café med julegodter og musik. En hyggelig søndag hvor du kan lade op og bringe dit juleforråd i hus.
Alle er velkomne.
HVOR: Osram huset, Valhalsgade 4, 2200 København N
HVORNÅR: 9.december kl. 11-15
HENVENDELSE VEDRØRENDE BYTTEMARKED – AMALIE DYNNES, mal...@hotmail.com
HENVENDELSE VEDR KONFEKTKONKURRENCEN – CARSTEN LUNDING, carsten...@ofir.dk
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Slow Food København Nordsjælland