The hypothesis/theory of unstable isotopes and electromagnetic (Hypotesen/teorien om ustabile isotoper og elektromagnetiske)

[Kall, Mogens]

File 20.771 ...
https://sites.google.com/site/kallscie/home/atomic-physics/hypothesis-of-unstable-isotopes/20-771

Sorry this message NOT is translated to english yet ...

(Try in the meanwhile:)

Google-auto-translation:
From Danish to English (and many other languages)...
http://translate.google.com/translate?hl=en&sl=da&tl=en&u=https://sites.google.com/site/kallscie/home/atomic-physics/hypothesis-of-unstable-isotopes/20-771

-

Den 13-05-2011 kl. 09:25 skrev Kall, Mogens:

Newsgroups:
News:dk.videnskab
Sent: Friday, May 13, 2011, CET 09:25, GMT 07:25
Subject: Re: lys
12714 news:4dccdcdc$0$315$1472...@news.sunsite.dk
https://groups.google.com/d/msg/dk.videnskab/oMtPIEy5aH8/A5tvECUvFp4J
>
> "Regnar Simonsen" <...> skrev ...
> >
> "Kall, Mogens"
> > >
> > > 1.
> > > Kunne man forestille sig - hypotetisk set - at når nu selv
> > > lys *afbøjer* under store tyngdekraftpåvirkninger, at
> > > svingningen kan dreje (under særlige forhold) 360° i løbet
> > > af blot éen enkelt bølgelængde, således at både det
> > > elektriske felt påvirkes af det selvsamme elektriske
> > > felts modsatte pol, og ligeledes mht. det magnetiske
> > > felt ?
> >
> > Nej, det kan jeg ikke umiddelbart forestille mig
> >
> >
> >
> > > 2.
> > > Og kan man så også på den baggrund forestille sig, at
> > > dette fænomen afstedkommer, at emnet "vejer" noget; altså
> > > at det "pludselig" har fået en masse (i forhold til sine
> > > omgivelser) ?
> >
> >
> > Nej, det kan jeg heller ikke forestille mig; massen i et
> > lukket system er konstant - men indenfor systemet kan
> > energien veksle frit mellem partikler og stråling uden at
> > dette ændrer på massen. En undtagelse er dog virtuelle
> > partikler.
> >
> >
> >
> > > (NB! En yderst simpel forklaring på sammenhæng mellem lys
> > > og masse, underforstået at masse i virkeligheden er en
> > > illusion, baseret på viden om at stof + antistof => energi
> > > i form af elektromagnetiske bølger)
> >
> > Ja, denne proces viser netop, at lys har masse; en lukket
> > kasse med først stof og antistof og derefter stråling vil
> > veje præcis det samme på en vægt.
> >
> > Hilsen Regnar Simonsen
> >
>
> Okay. Tak for dit indlæg ...


Hmm ...

Hypotesen går i al sin enkelthed ud på, at ligesom lys
*afbøjer*, når den kommer forbi et kraftigt tyngdefelt,
fx. Solen, på tilsvarende vis sker der noget lignende
i mikrokosmos:

Man kan i hvert fald godt *forestille* sig - hypotetisk
set - at den elektromagnetiske bølge når at afbøje ikke
blot 180° men hele 360°, akkurat som tilfældet er mht.
hypotesen/teorien om Sorte huller.

Problemet er blot, at i dette mikrokosmos HAR VI IKKE
en tung masse, der kan påvirke den elektromagnetiske
bølge!

Og dog!

Hvad nu hvis vi får den elektromagnetiske bølge til at
ændre kurs så hurtigt, at den når det INDENFOR blot en
enkelt svingning (bølge)?

I så fald vil MÅSKE den magnetiske nordpol (i bølgens
første halvdel) KUNNE HOLDE den magnetiske sydpol (i
bølgens anden halvdel) i skak! Og LIGELEDES mht. den
elektriske egenskab, at + tiltrækker - osv.


Endvidere kan man OGSÅ forestille sig, at afbøjningen
IKKE blot behøver at være kuglerund. Den KUNNE også
optræde som et 8-tal og mere komplicerede 3-dimentionelle
strukturer.

Når alting er afstemt i denne lukkede "kasse", da optræder
fænomenet (bestående at energi i form af elektromagnetiske
"bundne" bølger) som det, vi kalder et stabilt atom!

Men ...

HVIS der er en lille uoverensstemmelse i dette system,
da vil efter mange, MANGE "omdrejninger" komme *uorden*
i tiltrækningen mellem nord- og sydpolen samt den
elektriske tiltrækning, og "pludselig" *undslipper*
der noget elektromagnetisk energi fra "kassen".
OGSÅ den undsluppen energi kan i sig selv optræde som
en lukket "kasse" (apropos alfa- og beta-partikler).

Fænomenet kaldes (i så fald) for ustabile isotoper!

-

HVIS hypotesen/teorien er korrekt vil den måske kunne
*efterprøves* mht. beregning af forskellige isotopers
halveringstider (altså en beregning, der giver en god
forklaring på, HVORFOR fx. isotopet 78-Platin-193 har
en halveringstid på 50,0 år (og ikke 49 eller 51 år)
mens andre isotoper har en anden halveringstid osv.).


Sorry. Time out (ET-break CET 08:52, GMT 06:52)

Un moment, s'il vous plaît ...


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael.
--
Coming up news: Iran hit by a Asteroid. Iran is no more (Jer.49,34-) ?
Last OUTPUT: 20700 news:5b307c1a$0$715$1472...@news.sunsite.dk
https://groups.google.com/d/msg/dk.test/MRWueyeFrn8/wUFj7TSEBQAJ
Info http://groups.google.dk/group/dk.test/msg/591d03940b49201e
Website https://sites.google.com/site/kalltree1 File no: 20771b

---
Denne mail er kontrolleret for vira af AVG.
http://www.avg.com