"Preben R. Sørensen" <
pre...@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:55b403f7$0$23636$
edfa...@dtext02.news.tele.dk
Den naturlige forklaring herpå er, at luftmolekyler ikke ligger stille
men støder ind i og dermed "puffer" til hinanden i alle mulige retninger,
hvorved en blanding opstår af disse.
Varme og tryk påvirker altså molekylerne mere end tyngdekraften
Man kan betragte dem ligesom genstande ude i rummet, fx. asteroider, der farer
afsted i alle mulige retninger uanset størrelse, fordi der ikke er nogen tyngdekraft her.
Somme tider støder de ind i hinanden og dermed ændrer retning.
Dog er der faktisk lidt forskel:
Yderst i vor atmosfære er der faktisk hovedsaglig kun brint, H
Længere inde Helium, He
Og herefter endnu længere inde er det så lufttrykket, der bestemmer og knap så meget tyngdekraften.
Selvsamme fænomen optræder i forbindelse med berigelse af uran vha. gascentrifugering:
Den hurtige omdrejning skaber en så stor centrifugalkraft (et kunstigt tyngdefelt),
at U-238, U-237 og U-235 lægger sig i lag bestemt af molvægten (og dermed kan adskilles),
akkurat som i atmosfærens øverste lag.
Website
https://sites.google.com/site/kalltree1 File no: 18539