Den 11/11/2016 kl. 12.12 skrev Bjarne:
> Lyrik <
jenser...@gmail.com> Wrote in message:
>> Den 11/11/2016 kl. 12.06 skrev Bjarne:
>>> Lyrik <
jenser...@gmail.com> Wrote in message:
>>>> Forbrødring mellem USA og Rusland! Fred og sikkerhed og det største
>>>> kristne verdensrige verden nogensinde har set.
>>>>
>>>>
>>>> jens
>>>>
>>> Når de siger fred og sikkerhed, vil undergangen komme over dem.
>>> Citat af Jesus.
>>>
>> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
>>
>>
>> Er du debil?
>>
>> jens
>>
> Kender du da ikke dette citat?
>
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Lokal eller global? Hvem handlede det om da Jesus sagde ordene?
Det handlede om de farisæiske jøder og Jerusalem og Israel.
Først blev jerusalem omringet af romerne. Men så trak de sig væk!
Jøderne jublede og erklærede fred og ingen fare!
Men de kristne var advaret:
Mat.24;
" 15 Når I ser ›den afskyelige ødelægger‹, som profeten Daniel[a]
taler om, stå i helligdommen,« (må de, der læser det, forstå alvoren i
det) 16 »så skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene."
" Cestius Gallus, legat i Syria, bragte forstærkninger til de trængte
romerske styrker i Iudaea, men han led et stort nederlag i slaget ved
Ben Horon. Under tilbagetrækningen mistede en af legionerne endda sin
standart."
Det var i år 66.
Hurra! Fred og ingen fare!
Men de kristne flygtede til bjergene.
Så kom undergangen over dem:
"Nero blev afsat i 68, og Vespasian blev med støtte fra hæren udråbt som
ny kejser i 69. Han forlod nu Iudaea for at tage til Rom og overlod
kommandoen til sin søn Titus.
Jerusalems fald:
Belejringen af Jerusalem var begyndt allerede i den tidlige fase af
krigen. Men de romerske tropper var ikke i stand til at bryde gennem
byens stærke forsvarsværker og havde bygget en permanent lejr uden for
den. De byggede en grav og en vold, der var lige så høj som bymuren, som
omringede hele byen. Alle flygtende, der blev pågrebet, blev korsfæstet
på volden vendt mod Jerusalem. Efter byens fald var den omgivet af
titusindvis af korsfæstede.[3]
Titus ledede den sidste fase af belejringen og den endelige storm på
byen. Under de første kampe i byen blev forrådet af tørret mad med vilje
brændt af for at forsvarerne skulle kæmpe mod indtrængerne til det
sidste frem for at overgive sig; det betød, at mange af byens indbyggere
og soldater døde af sult. Tempelpladsen blev forsvaret af zeloter under
Eleazar ben Simon, mens sicarii under Simon ben Giora forsvarede den
øvre by. De dele af byen faldt som de sidste.
Skatte fra Jerusalem, afbilledet på Titusbuen i Rom.
I sommeren 70 e. Kr. gennembrød romerne første gang bymuren og plyndrede
og brændte næsten hele byen. Romerne havde startet angrebet på det
svageste sted: den tredje mur som kun var blevet færdig kort før
belejringen og derfor ikke havde den samme kvalitet som de øvrige. I
slutningen af maj brød romerne gennem den vigtige anden mur og stod nu
foran den øvre by. I august blev det sidste angreb indledt og d. 29.
eller 30. august faldt tempelpladsen. Den samtidige romerske historiker
Tacitus berettede, at Jerusalem under belejringen rummede mere end
600.000 mennesker, og at alle, der kunne løfte et våben, havde kæmpet og
at alle havde udvist samme forsvarsiver og havde fortrukket at dø frem
for at overgive sig. Alle tre bymure blev revet ned sammen med templet.
ifølge datidens etik blev helligsteder normalt skånet også i krigstider,
men romernes argument var, at dette tempel var blevet omdannet til et
forsvarsværk og derfor et legitimt militært mål. Yohanan mi-Gush overgav
sig i Agrippa III’s borg, Jotaphta, og idømt livsvarigt fængsel.
Titusbuen viser på reliefferne de skatte de romerske soldater tog med
til Rom efter deres erobring af Jerusalem. En af dem er menorahen, den
syvarmede lysestage som stod i templet."
https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8rste_j%C3%B8disk-romerske_krig
Du kan ikke overføre de begivenheder til enhver som falder dig ind!
jens