En gang vrøvl fra en ellers fremragende Politiken-skribent...
Jonas Koch Bentzen
http://politiken.dk/computer/ctrldel.sasp
Venlig hilsen
Jonas Koch Bentzen
_____________________________________________________________________
Gratis diskussionsfora uden reklamer på http://understroem.dk/fora
Lars Balker Rasmussen
> Læs Henrik Palles klumme i Politiken Computer i dag:
Ellers fremragende? Har Politiken to Henrik Paller ansat?
Mage til nørd-wannabe skal man lede længe efter.
--
Lars Balker Rasmussen "No."
Per Abrahamsen
> Ellers fremragende? Har Politiken to Henrik Paller ansat?
Han har præcis den tekniske kompetance som man kan forvente af en "IT
journalist", men i modsætning til de andre kan han ind imellem være
underholdene. Eller var det indtil han fik sin egen klumme.
Suk. Han har allerede stof til en klumme til, når nu alle Linux
ungerne skriver til Politiken og flamer ham for tale dårligt om deres
favorit OS, som de i øvrigt slet ikke dyrker.
> Mage til nørd-wannabe skal man lede længe efter.
Mjah, han er nået halvvejs.
Han har nørd-udseende men ikke nørd-hjerne.
Thomas Neumann Larsen
Læs Henrik Palles klumme i Politiken Computer i dag:
Venlig hilsen
Jonas Koch Bentzen_____________________________________________________________________
Gratis diskussionsfora uden reklamer på http://understroem.dk/fora
Hmmmm Hejsa
Ham der Palle Gulvballe, mangler han ikke lidt nuancer i sin anmeldelse af pc-brugere generelt? Jeg er ked af at sige det men alle mennesker vælger individuelt. Ikke pga. massepres. Med mindre man da ikke aner hvad man snakker om og derfor bli'r nødt til at følge strømmen.
-- Thomas N. Larsen(thomas.neu...@get2netk.dk) Using NSMail on Linux/Redhat5.2
Jonas Koch Bentzen
>
>
Jeg synes nu, han er god nok (Utroligt, at jeg forsvarer ham, efter selv
at have klaget over hans klumme...). Både når han skriver om computere
og når han skriver f.eks. tv-anmeldelser, gør han det rigtig godt, men
desværre har han også indtil flere gange gjort sig til forsvarer for
Microsoft og ment, at alt det der med Microsoft-monopolet nok er
hysteri...
Jesper Stein Sandal
Jonas Koch Bentzen skrev i meddelelsen <36F12B7F...@understroem.dk>...
>Jeg synes nu, han er god nok (Utroligt, at jeg forsvarer ham, efter selv
>at have klaget over hans klumme...). Både når han skriver om computere
>og når han skriver f.eks. tv-anmeldelser, gør han det rigtig godt, men
>desværre har han også indtil flere gange gjort sig til forsvarer for
>Microsoft og ment, at alt det der med Microsoft-monopolet nok er
>hysteri...
Henrik Palle *er* ofte særdeles morsom og der er nok ingen tvivl om at hans
klumme og Dilbert er de mest læste indslag i Polimikkens efterhånden lidt
tynde Computer tillæg. At han kritiserer monopolhysteriet er vel netop en
del af hans klummes funktion - at se tingene fra en ny vinkel. Men vi kan da
hurtigt blive enige om at det i dette tilfælde er en noget søgt
journalistisk vinkel.
Men han har da ret i at linux ofte bliver ophøjet til noget det bestemt ikke
er. Det er et alternativ til Microsoft - for nogle, men der er altså også en
meget stor gruppe som enten ikke er kvalificerede til at anvende det noget
uoverskuelige linux eller som stiller nogle krav som linux ikke kan leve op
til. Her er adgangen til professionelt software bare én af dem. Men der er
heller ikke 'DirectX' eller OLE og heller ikke meget 'drag and drop'. For
slet ikke at tale om 'Plug and Play'. Teknologier som man har vænnet sig til
hvis man arbejder eller leger på en Windows platform. Så kan linux være nok
så stabilt og have nok så meget ægte multitasking, men så længe et program
ikke bliver installeret ved et dobbeltklik på en ikon, så er der altså lang
vej til et ægte alternativ til Windows.
Mac OS har nogle af de funktioner som linux mangler men er til gengæld
hverken mere stabilt end Windows, har færre programmer og meget lidt der
ligner multitasking. Og så er det langsomt. Men det er immervæk noget
nemmere at bruge end linux!
Giv linux 2 år så får vi se om alverdens 'amatører' kan hamle op med
Microsofts aggressive marketingsafdeling. Men det kræver at udviklerne af
linux fokuserer på andet end stabilitet og fx sætter brugervenlighed og 'alt
det sjove' i højsædet. Linux bliver ikke meget bedre end Windows af at
videreudvikle kernel til version 2.2.jeg-skal-give-dig-skal-jeg. Linux
bliver bedre af at blive lettere at bruge for alle - også dem der er vant
til MacOS eller ægte Unix-versioner. Som det er nu er linux ikke meget
nemmere at bruge end Windows 3.11.
Jeg håber at monopolet bliver brudt, om ikke andet så for at undgå at der i
fremtiden bliver begået fejltagelser i stil med at DOS stadig er i live
under alt glimmeret.
- Jesper
Jonas Koch Bentzen
vil jeg give Jesper Stein Sandal ret i, at Linux-udviklerne sagtens
kunne gøre endnu mere for at gøre Linux brugervenligt (omend det ikke er
helt rigtigt, at der ikke er drag and drop og plug and play i Linux.
Både GNOME og KDE har drag and drop, og der er PnP-understøttelse i
kernen fra version 2.2 (så vidt jeg husker). Men det ville selvfølgelig
være lettere, hvis man bare skulle klikke på et ikon for at installere
noget hardware).
Allan Olesen
>Læs Henrik Palles klumme i Politiken Computer i dag:
En gang vrøvl? Han har faktisk ramt ganske godt, efter min mening.
OK, han begår en fejl, når han sammenligner Linux med andre
kult-fænomener: Han overser, at de alle i modsætning til Linux har
fremtiden _bag_ sig (medmindre det virkelig lykkes for Apple denne
gang).
Derimod er den generelle karakteristik af nørder, som forsøger at
opbygge en identitet via deres kult-programmer/-maskiner, nu ikke helt
ved siden af. I de danske usenet-grupper er man f.eks. sjældent i
tvivl, når folk bruger Amiga eller OS/2.
--
Allan Olesen
Følg med i vores nye hus på http://home3.inet.tele.dk/aolesen/hus/
Peter Dalgaard BSA
> Jonas Koch Bentzen <jonas.koc...@understroem.dk> wrote:
>
> >Læs Henrik Palles klumme i Politiken Computer i dag:
>
> En gang vrøvl? Han har faktisk ramt ganske godt, efter min mening.
>
> OK, han begår en fejl, når han sammenligner Linux med andre
> kult-fænomener: Han overser, at de alle i modsætning til Linux har
> fremtiden _bag_ sig (medmindre det virkelig lykkes for Apple denne
> gang).
Hvad værre er: Han er ukonkret og ser kun på tingen som et
mediefænomen og baserer sig på et overfladisk
brugervenlighedskriterium. Han overser ballasten fra adskillige
årtiers Unix/workstation-kultur på universiteter og andre tekniske
miljøer, et område hvor PC-kulturen aldrig rigtig har slået igennem af
forskellige grunde, hvoraf økonomi og teknisk kapacitet nok er de
vigtigste. (Dvs. programmerne har været dyre og ikke kunnet nok, selv
om de nok har været nemmere at gå til.)
I virkeligheden er Linux jo "bare" en workstation *med* alle de
gratisprogrammer som ens systemadministrator ellers ville trawle
nettet igennem for. Eller det var det indtil Gnome og co. kom på
banen.
> Derimod er den generelle karakteristik af nørder, som forsøger at
> opbygge en identitet via deres kult-programmer/-maskiner, nu ikke helt
> ved siden af. I de danske usenet-grupper er man f.eks. sjældent i
> tvivl, når folk bruger Amiga eller OS/2.
Det er jeg til gengæld enig i. (Og måske også en smule skyldig i...)
--
O__ ---- Peter Dalgaard Blegdamsvej 3
c/ /'_ --- Dept. of Biostatistics 2200 Cph. N
(*) \(*) -- University of Copenhagen Denmark Ph: (+45) 35327918
~~~~~~~~~~ - (p.dal...@biostat.ku.dk) FAX: (+45) 35327907
Kim Frandsen
<jonas.koc...@understroem.dk> wrote:
> og ment, at alt det der med Microsoft-monopolet nok er
>hysteri...
Det er det da også.
--
med venlig hilsen
Kim Frandsen ICQ# 9569527
"The needs of the one outweighs the needs of the many"
Jonas Koch Bentzen
>
> En gang vrøvl? Han har faktisk ramt ganske godt, efter min mening.
>
> OK, han begår en fejl, når han sammenligner Linux med andre
> kult-fænomener: Han overser, at de alle i modsætning til Linux har
> fremtiden _bag_ sig (medmindre det virkelig lykkes for Apple denne
> gang).
Det var nemlig lige det, jeg hentydede til, da jeg brugte ordet "vrøvl":
Han skærer AmigaOS, MacOS, OS/2 og Linux over een kam, og det er altså
forkert.
> Derimod er den generelle karakteristik af nørder, som forsøger at
> opbygge en identitet via deres kult-programmer/-maskiner, nu ikke helt
> ved siden af. I de danske usenet-grupper er man f.eks. sjældent i
> tvivl, når folk bruger Amiga eller OS/2.
Sikkert ikke, men min pointe var jo også, at man skal skelne mellem
AmigaOS og Linux.
Esben Haabendal Soerensen
> Jeg kan kun erklære mig fuldstændig enig i det ovenstående indlæg. Især
> vil jeg give Jesper Stein Sandal ret i, at Linux-udviklerne sagtens
> kunne gøre endnu mere for at gøre Linux brugervenligt (omend det ikke er
> helt rigtigt, at der ikke er drag and drop og plug and play i Linux.
> Både GNOME og KDE har drag and drop, og der er PnP-understøttelse i
> kernen fra version 2.2 (så vidt jeg husker). Men det ville selvfølgelig
> være lettere, hvis man bare skulle klikke på et ikon for at installere
> noget hardware).
Ja folk har udviklet et nærmest sygeligt behov for at klikke på ikoner.
Folk er vildt imponeret over at windows (nogle gange) kan automatisk
detektere noget nyt hardware og komme frem med et vindu hvor man så
skal klikke på et ikon når man har isat den medfølgende driver diskette.
De samme brugere er ikke nær så imponeret hvis du slutter det samme
hardware til en Linux og det bare virker! Det har jeg oplevet med
diverse PCMCIA enheder og modems. Hvis det er sådan man "forbedrer"
brugervenligheden siger jeg nej tak.
/bart
Jes Sorensen
Jonas> Jeg kan kun erklære mig fuldstændig enig i det ovenstående
Jonas> indlæg. Især vil jeg give Jesper Stein Sandal ret i, at
Jonas> Linux-udviklerne sagtens kunne gøre endnu mere for at gøre
Jonas> Linux brugervenligt (omend det ikke er helt rigtigt, at der
Jonas> ikke er drag and drop og plug and play i Linux. Både GNOME og
Jonas> KDE har drag and drop, og der er PnP-understøttelse i kernen
Jonas> fra version 2.2 (så vidt jeg husker). Men det ville
Jonas> selvfølgelig være lettere, hvis man bare skulle klikke på et
Jonas> ikon for at installere noget hardware).
Og hvis man nu overvejede hvad det der saakaldte plug'n'play betyder,
der er en grund til mange kalder det plug'n'pray. ISA PnP er et af de
mest hjernedoede hacks for at proppe noget ind in en bus standard den
aldrig har vaeret designet til.
PCI, SBUS, Zorro og MCA for den sags skyld kan man kalde PnP, ISA PnP
er og bliver spild af tid. Men det har en inkompetent raporter jo
ingen interesse i at saette sig ind i.
Jes
Jesper Stein Sandal
hardwareproducenternes overvejelser lige fra den første pc med mulighed for
udvidelser. Næh, det der virkelig mangler i linux er at udrydde alt det
overflødige bras der følger med. Det er næsten værre end Windows hvor
Notepad, Syvkabale og andre 'småprogrammer' aldrig er blevet ændret siden
Win 3.x. I linux ligger der en masse l*rt som man burde enten rydde op i
eller udskifte med noget mere fornuftigt. Ja 'det fungerer jo', men jeg har
altså nemmere ved at huske hvilken knap jeg skal trykke på i et vindue hvor
hjælpen står ved siden af, end jeg har ved at huske 'adduser webmaster -d
/home/admin/webmaster -g admin'.
Og lige nu er der en anden hurdle for linux: dokumentationen. Mange hævder
at linux er det mest dokumenterede styresystem. Ja, men det er alt sammen
skrevet til 'vennerne'. Lige så snart man har installeret sin RedHat 5.2
eller hvad der nu er trenden, så hører den pædagogiske dokumentation op og
man står på bar bund. Problemet er at der mangler nogle 'kogebøger' hvor der
bare står hvad brugeren skal gøre for at dele filer med sine Windows venner
i stedet for at der også står hvorfor. Der vinder både Mac og windows
efterhånden (selvom det har taget lang tid). Mac hjælpen er noget af det
bedste jeg har set!
Men hos udviklerne (os) er det åbenbart vigtigere at få Samba til at køre
lidt hurtigere end at gøre den lettere at bruge. Jo flere der kan sætte den
rigtigt op, jo flere vil indse fordelene ved den. Problemet når der fx
udvikles grafiske brugerflader er at man bruger for meget energi på at lave
fancy titelbarer end at tænke over hvordan brugerfladen skal bruges. Den dag
en femårig kan gå til en linuxbox med samme lethed som en iMac så er linux
en konkurrent til de 'etablerede' pc-operativsystemer. Indtil da vil linux
kun være et tilbud til nørderne der har brug for stabile servere eller
arbejdsstationer og som ikke stiller store krav til softwaren, udover at de
selv skal kunne få fingrene helt ned i snavset. Og det er jo egentligt
mærkeligt hvorfor det er meget mere velset at sætte et flag i foobar.conf
til "yes" i stedet for at sætte et flueben i et afkrydsningsfelt i et
vindue.
- Jesper
Humanistisk datalog (hvis I ikke havde gættet det :)
Martin Skøtt
wrote:
>Nu mener jeg rent personligt at PnP burde have været med i
>hardwareproducenternes overvejelser lige fra den første pc med mulighed for
>udvidelser. Næh, det der virkelig mangler i linux er at udrydde alt det
>overflødige bras der følger med. Det er næsten værre end Windows hvor
>Notepad, Syvkabale og andre 'småprogrammer' aldrig er blevet ændret siden
>Win 3.x. I linux ligger der en masse l*rt som man burde enten rydde op i
>eller udskifte med noget mere fornuftigt. Ja 'det fungerer jo', men jeg har
>altså nemmere ved at huske hvilken knap jeg skal trykke på i et vindue hvor
>hjælpen står ved siden af, end jeg har ved at huske 'adduser webmaster -d
>/home/admin/webmaster -g admin'.
Unix (og dermed Linux). Alle disse kommandoer er nærmest standart (stort set).
Enhver garvet Unix bruger er glad for dette bras. Forestil dig at skulle
oprette 300 nye brugere vha. klik tast klik metoden!! med adduser er det blot
at lave et lille script med de forskellige variable og vupti 2 minutter senere
300 nye brugere. Muse manden sidder stadigt og klikker imens Unix brugeren
lave noget mere fornuftigt (som at lave et snevejrs program til X :-) (xsnow)
Jeg bruger selv kommando linjen mest muligt og voldtager på det nærmeste mine
F taster med terminaler :-) Det eneste jeg bruger X til er Netscape, Ghostview,
Acrobat Reader og Lyx.
--
---
Med venlig hilsen
Martin Skøtt
msk...@image.dk
Jesper Stein Sandal
Martin Skøtt skrev i meddelelsen ...
>Enhver garvet Unix bruger er glad for dette bras. Forestil dig at skulle
>oprette 300 nye brugere vha. klik tast klik metoden!!
Ja, men hvor tit skal den almindelige bruger oprette 300 nye brugere? Men
når du så alligevel sidder og programmerer noget til X, hvorfor så ikke et
par hurtige widgets til dit script, så det fik en grafisk brugerflade? Næh,
i stedet laver du snevejr...
- Jesper
(Ja, Un*x er systemet for administratorer. Det jeg kritiserer (og som Henrik
Palle også prikkede lidt til) er at dette administratorværktøj pludselig
skal gøres til et system som alle bør bruge - og det vel at mærke uden at
man må ændre på de hellige køer. Det er dér ligheden med Amiganørderne
kommer ind i billedet!).
Anders Rosendal
Thursday March 18 1999 21:10, Jesper Stein Sandal wrote to Esben Haabendal
Soerensen:
> altså nemmere ved at huske hvilken knap jeg skal trykke på i et vindue hvor
> hjælpen står ved siden af, end jeg har ved at huske 'adduser webmaster -d
> /home/admin/webmaster -g admin'.
Hvor let er det at putte "Klik på den knap der gør det og det" i et script?
Jeg tror det ville være fuldstændigt tåbeligt at lave en ny NT hvor man skal
sidde og klikke rundt i dagevis(ok ok :-) for at lave noget som helst. Nej det
du mangler er en frontend.
> man står på bar bund. Problemet er at der mangler nogle 'kogebøger' hvor der
> bare står hvad brugeren skal gøre for at dele filer med sine Windows venner
> i stedet for at der også står hvorfor.
Joh, men tag det nu roligt. Husk Linus's kloge ord:
"We wan't to take over the world, but it doesn't have to be tomorrow, next week
is fine" :-)
> Og det er jo egentligt mærkeligt hvorfor det er meget mere velset at
> sætte et flag i foobar.conf til "yes" i stedet for at sætte et flueben i
> et afkrydsningsfelt i et vindue.
Tjo, lav en frontend. Jeg synes ikke det er svært at kigge i smb.conf og læse
hvad der står på min skærm, men du har helt ret i at det kunne mine forældre
ikke gøre.
Jonas Koch Bentzen
>
> On Thu, 18 Mar 1999 21:10:23 GMT, Jesper Stein Sandal <von...@pengetanken.dk>
> wrote:
> >Nu mener jeg rent personligt at PnP burde have været med i
> >hardwareproducenternes overvejelser lige fra den første pc med mulighed for
> >udvidelser. Næh, det der virkelig mangler i linux er at udrydde alt det
> >overflødige bras der følger med. Det er næsten værre end Windows hvor
> >Notepad, Syvkabale og andre 'småprogrammer' aldrig er blevet ændret siden
> >Win 3.x. I linux ligger der en masse l*rt som man burde enten rydde op i
> >eller udskifte med noget mere fornuftigt. Ja 'det fungerer jo', men jeg har
> >hjælpen står ved siden af, end jeg har ved at huske 'adduser webmaster -d
> >/home/admin/webmaster -g admin'.
> Unix (og dermed Linux). Alle disse kommandoer er nærmest standart (stort set).
> at lave et lille script med de forskellige variable og vupti 2 minutter senere
> 300 nye brugere. Muse manden sidder stadigt og klikker imens Unix brugeren
> lave noget mere fornuftigt (som at lave et snevejrs program til X :-) (xsnow)
> Jeg bruger selv kommando linjen mest muligt og voldtager på det nærmeste mine
> F taster med terminaler :-) Det eneste jeg bruger X til er Netscape, Ghostview,
> Acrobat Reader og Lyx.
Hej Martin og Jesper.
De to holdninger, I kommer frem med, ser man tit. Og her det så bare jeg
lige vil sige, at det *ikke* behøver være enten eller. Linux kan sagtens
på samme tid være et "ikonparadis", om jeg så må sige, og være et
kommandobaseret system. Et af Linux' fordele er jo, at det er en stor
samling af komponenter, som man kan sammensætte som man selv vil. Og det
er jo fedt! Der findes vinduesstyrere, der mest henvender sig til
kommandolinje-folk, og der er vinduesstyrere, der mere går
Windows/Mac-vejen. Så, kære venner, lad os ikke skændes om det! Can't we
all just get along?!...
Venlig hilsen
Jonas Koch Bentzen
_____________________________________________________________________
Gratis debatfora uden reklamer på http://understroem.dk/fora
Michael Nyvang
Jesper Stein Sandal wrote:
> Jonas Koch Bentzen skrev i meddelelsen
<36F12B7F...@understroem.dk>...
>
> >desværre har han også indtil flere gange gjort sig til forsvarer for
> >Microsoft og ment, at alt det der med Microsoft-monopolet nok er
> >hysteri...
>
> Henrik Palle *er* ofte særdeles morsom og der er nok ingen tvivl om at
hans
> klumme og Dilbert er de mest læste indslag i Polimikkens efterhånden
lidt
> tynde Computer tillæg. At han kritiserer monopolhysteriet er vel netop
en
> del af hans klummes funktion - at se tingene fra en ny vinkel. Men vi
kan da
> hurtigt blive enige om at det i dette tilfælde er en noget søgt
> journalistisk vinkel.
Og også forkert, mig bekendt gik Linus igang med Linux, fordi han
"ikkehavde
råd til en Unix box" eller noget i den stil - ikke fordi " der skulle
være
et græsrodsalternativ til Microsoft" som Henrik Palle påstår. Mao. Linux
viser
styrken i Open Source og Internettet, ikke en eller anden enkelt fyrs
Microsoft antitrust komplot eller hvad Henrik Palle forestiller sig
skulle
ligge bag af sære intriger. Open Source og Internettet fungerer bare
godt
for Linux, og det er spændende at det er nået så langt at branchen
som helhed tager ved lære af det, og vi nu endog også (hvem skulle have
troet det!)ser Apple's MacOS X frigivet som (semi?)Open Source.
"monopolhysteriet" er iøvrigt i Danmark ikke helt grundløst,
tilsyneladende
er hvert eneste af de såkaldte "PC kørekort" et rent Microsoft
foretagende,
fra OS over kontorsoftware til Internet. Det er da monopol og velykket
lobbyisme så det vil noget :-(
[snip]
> Mac OS har nogle af de funktioner som linux mangler men er til gengæld
> hverken mere stabilt end Windows, har færre programmer og meget lidt
der
> ligner multitasking. Og så er det langsomt. Men det er immervæk noget
> nemmere at bruge end linux!
Jeg vil ikke starte en krig, men MacOS er ikke hverken langsomt eller
underforsynetmed software og det er mere robust, i forhold til Windows
-
det andet er uvidenhed og gamle fordomme. Men Linux (i form af
linuxppc (glæder mig til vers 5 ;-)) er mindst 6-12 md. foran MacOS
også på Apple's egne maskiner, hvad ydelse angår. Her er problemet
bare softwareportabilitet imellem forsk. linux'es , hvis ikke filosofien
bag portabel/åben kode til linux følges ret diciplineret, vil der
hurtigt
blive stor forskel på softwareudvalget til Alphalinux, Intellinux,
PowerPClinux,osv. Og det ville være ærgligt, hardware uafhænigheden
er så befriende - selv mit vækkeur skal køre linux ;-).
mvh Michael.
Jesper Stein Sandal
(undskyld) og så lige tage fat i en enkelt ting.
Michael Nyvang skrev i meddelelsen <36F188B8...@daimi.aau.dk>...
>Og også forkert, mig bekendt gik Linus igang med Linux, fordi han
>"ikkehavde
>råd til en Unix box" eller noget i den stil - ikke fordi " der skulle
>være
>et græsrodsalternativ til Microsoft" som Henrik Palle påstår.
Korrekt. Og det tror jeg også at Henrik Palle ved. Han stiller selvfølgelig
tingene på spidsen for at fremhæve sin pointe: at der udenfor de
traditionelle un*x-kredse har bredt sig en tyrkertro på at linux er vores
frelse fra det onde Microsoft imperium.
Linux er rigtig nok udviklet som et alternativ til Unix og ikke Windows. Men
nu fokuserer man meget mere på linux som alternativ til Microsofts monopol.
Og den historie som '-palle' vil fortælle er muligvis at linux er blevet så
'politisk korrekt' at der nu er opstået en gruppe linux-brugere som har
påtaget sig de 'gamle' linuxbrugeres unoder og mener at det er helt
naturligt at bakse med .foobar i timevis alene af den grund at Windows i
hvert fald ikke duer til noget.
Med andre ord er .foobar blevet trend på samme måde som fetisch fester var
det for få år siden. På samme måde som deltagerne ikke nødvendigvis var
fetischister, så har mange af de højestråbende linuxfanatikere ikke nogen
argumenter for hvorfor linux er så meget 'federe' til deres behov. Deres
bedste argument er faktisk at linux er godt fordi det ikke er Microsoft.
- Jesper
humanistisk datalog (og journaliststuderende oveni)
Ask Bjoern Hansen
...
> er. Det er et alternativ til Microsoft - for nogle, men der er altså
> også en meget stor gruppe som enten ikke er kvalificerede til at
> anvende det noget uoverskuelige linux eller som stiller nogle krav
> som linux ikke kan leve op til. Her er adgangen til professionelt
> software bare én af dem. Men der er heller ikke 'DirectX' eller OLE
> [...]
Huh? For mig er det omvendt. Jeg har betydeligt bedre adgang til
professionelt software til det jeg laver paa linux (og andre unices)
end jeg ville have hvis jeg brugte Windows. DirectX og OLE er dybt
irrelevant i forhold til mit arbejde, derimod er perl, apache,
mod_perl, mysql, emacs og alle de smaa fleksible vaerktoejer meget
vigtige for at jeg kan faa arbejdet gjort. En del af det findes ogsaa
til windows, men hvorfor ikke bruge vaerktoejerne paa den platform de
er lavet til?
- ask (der arbejder paa en Apple G3 der koerer linuxppc)
--
ask bjoern hansen - <http://www.netcetera.dk/~ask/>
Martin Moller Pedersen
>Linux er rigtig nok udviklet som et alternativ til Unix og ikke Windows.
Linux er et unix-system. Linux er faktisk vaesentlig mere unix end de fleste andre
unix'er, da Linux opfylder de fleste (alle?) posix-standarderne, som beskriver et
unix-system.
/Martin
Mikkel T. Kromann
> (Ja, Un*x er systemet for administratorer. Det jeg kritiserer (og som Henrik
> Palle også prikkede lidt til) er at dette administratorværktøj pludselig
> skal gøres til et system som alle bør bruge
Linux skal ikke gøres til noget som alle *bør* bruge. Man skal naturligvis bruge
det OS man synes bedst om. Hvis man har ekstrem kommandolinie- og conf-skræk må
man holde sig til "Programmet har udført en ulovlig handling"-OS eller mac'en og
huske at betale mange penge for det, indtil videre.
> - og det vel at mærke uden at
> man må ændre på de hellige køer. Det er dér ligheden med Amiganørderne
> kommer ind i billedet!).
Den eneste hellige ko i Linux er at man ikke ofrer systemkvalitet frem for
kortsigtede markedsmæssige fordele. Samtlige versioner af Windows lider stadig
tunge ulemper fra DOS-arven, Win9x lider under Win3.x og Win NT lider formentlig
også under Win9x. Linux har en klar langsigtet fordel som Win ikke længere på
troværdig vis (fordi lortet er designet forkert fra start) kan byde på:
Stabilitet.
Hvis nogen, som fx. Redhat, SuSE eller nu også Corel mener de kan tjene penge på
at sælge 'out-of-the-box' installationer af Linux glæder det mig inderligt. Det
betyder nemlig at hardwarefabrikanterne bliver tvunget til at sørge for at deres
grej også kører under Linux. Eller hvis PC fabrikanterne finder ud af at de kan
tjene (mange) penge på at sælge præinstallerede Linux-boxe, dejligt!
Din sammenligning med Amiganørderne har bare det forkerte fortegn. Amiga er (jeg
har selv haft en, og den var god) et system med vigende markedsandel, og derfor
kan man tillade sig (og det er måske kun fordi der ikke er så mange) at kalde
dem for Amiga-nørder. Linux er derimod et system med kraftigt stigende
markedsandel. Derfor er din sammenligning forkert.
Jeg smiler faktisk lidt ved tanken om en lille gruppe 'Windows-nørder' der om en
5 års tid stædigt hævder at hvis bare NT5.0 (eller hedder det Windows 2003 ;)
havde nået butikkerne havde alting været anderledes :)
Mikkel
Jesper Stein Sandal
Mikkel T. Kromann skrev i meddelelsen <36F20785...@egmont-kol.dk>...
>Den eneste hellige ko i Linux er at man ikke ofrer systemkvalitet frem for
>kortsigtede markedsmæssige fordele.
Den største hellige ko i linux er at man anser det for ulødigt at ofre et
par timers ekstra arbejde på at tilføje sin programmer en grafisk
brugerflade til X. Hvad ville du sige til en linux distribution der bootede
direkte til X og så endda ikke startede en xterm op som det første? En
kommandolinie er fin nok til et system der konstant skal finjusteres, men
til en arbejdsstation hvor det bare skal være lige til at kaste sig over
grafisk design eller surfen efter voksenbilleder, der er kommandolinien et
irritationsmoment.
Det er det der er det nørdede ved linux. Man klamrer sig til kommandolinien
som det eneste saliggørende. Og lige nu er det da også fornuftigt nok fordi
de X baserede værktøjer simpelthen er for ringe.
Jeg bruger selv flittigt kommandolinien og ville da nødig undvære den. Men
manglen på X værktøjer gør den også uundværlig og derfor vil jeg ikke
anbefale linux til folk der går i panik hvis de ser en kommandoprompt. For
dén prompt er din eneste ven i linux. Indtil videre...
-Jesper
Lars Balker Rasmussen
> par timers ekstra arbejde på at tilføje sin programmer en grafisk
> brugerflade til X.
Det der er altså noget sludder uden hold i virkeligheden. Beklager.
Lars J. Helbo
<von...@pengetanken.dk> wrote:
>Henrik Palle *er* ofte særdeles morsom og der er nok ingen tvivl om at hans
>klumme og Dilbert er de mest læste indslag i Polimikkens efterhånden lidt
>tynde Computer tillæg. At han kritiserer monopolhysteriet er vel netop en
>del af hans klummes funktion - at se tingene fra en ny vinkel. Men vi kan da
>hurtigt blive enige om at det i dette tilfælde er en noget søgt
>journalistisk vinkel.
Nu fik jeg taget mig sammen til at læse artiklen, og jeg synes ærlig
talt ikke, den er videre morsom - dertil er den simpelthen for
overfladisk. Bemærkningen om Amigaen har en pointe, men det er da også
alt.
At tale om monopolhysteri finder jeg iøvrigt noget malplaceret. Det
som indtil for få uger siden blev betegnet som paranoia, er jo nu
blevet bekræftet. Eller har du endnu ikke hørt om GUID?
>Men han har da ret i at linux ofte bliver ophøjet til noget det bestemt ikke
>er. Det er et alternativ til Microsoft - for nogle, men der er altså også en
>meget stor gruppe som enten ikke er kvalificerede til at anvende det noget
>uoverskuelige linux eller som stiller nogle krav som linux ikke kan leve op
>til. Her er adgangen til professionelt software bare én af dem. Men der er
>heller ikke 'DirectX' eller OLE og heller ikke meget 'drag and drop'. For
>slet ikke at tale om 'Plug and Play'. Teknologier som man har vænnet sig til
>hvis man arbejder eller leger på en Windows platform. Så kan linux være nok
>så stabilt og have nok så meget ægte multitasking, men så længe et program
>ikke bliver installeret ved et dobbeltklik på en ikon, så er der altså lang
>vej til et ægte alternativ til Windows.
Uenig. Det afgørende er nemlig ikke, hvad Linux er lige nu. Det
afgørende er den helt eksplosive udvikling, som vi har set indenfor
det sidste år. På server-markedet har Linux haft en vækstrate, som M$
ikke engang kan drømme om.
Samtidig er stort set alle førende firmaer i branchen hoppet på
vognen. På Cebit, som startede i går kan man se Computere fra Siemens,
IBM og Compaq med Linux, der er Linux-versioner af Oracles og IBMs
databaser (I august sagde IBM officielt, at den ikke ville komme).
Endelig kan man se Linux-versionen af SAPs R/3. NT fik sit gennembrud,
da SAP i 1994 lavede en NT-udgave af samme R/3.
I artiklen står der: "Linux er navnet på det gratis og politisk
korrekte styresystem, og medierne er ved at falde over hinanden for at
komme frem med historier om, at inden længe er Bill Gates at finde på
fattiggården. Der er åbenbart tale om den samme logik, som Joakim von
And lægger for dagen, når han har tabt en krone og udbryder, at hvis
udviklingen fortsætter, så er han fallit om tre millioner år."
Det er simpelthen noget vrøvl. Væksten på server-markedet er helt
reel. Tidshorisonten er ikke tre millioner år, den er snarere tre år.
Og firmaer som IBM, Siemens, Oracle og SAP går ikke ind i sådan et
projekt, fordi det er politisk korrekt.
En anden påstand i artiklen er: "Men i betragtning af hvor talrige
brugerne af Windows, Word og alle de andre produkter fra giganten er,
må fanatikerne siges at være relativt få."
Igen rammer den helt ved siden af. IDC (førende amerikansk
markedsforskningsinstitut) har indført begrebet ABM-kunder (Anything
But Microsoft). Det er kunder, som er parat til at skifte til stort
set hvad som helst, hvis bare det ikke kommer fra M$. De lavede så en
rundspørge blandt IT-managere, og det viste sig at 58% tilhørte denne
gruppe. Det er ikke "nogle få fanatikere".
Du har selvfølgelig ret i, at Linux endnu ikke kan true Windows-98.
Men server-markedet er også langt vigtigere. Når IBM, Siemens og
Compaq nu tilbyder skræddersyede server-løsninger med
døgnet-rundt-support til Linux, så vil de til næste år givetvis
forsøge at udbygge det med desktop-løsninger. Hvorfor skulle man
levere to styresystemer til kunden, hvis et er nok?
Her vil de så kunne læne sig op af Corel, som i løbet af det kommende
år udgiver hele sin kontorpakke, hele sin grafikpakke og sin egen
distribution til Linux. Det er spændende, fordi Corel har kapaciteten
til at gennemføre projektet.
Det fører os så hen til artiklens afsluttende pointe:
"Spørgsmålet er, om de ville være at finde på fronten, hvis nu Linux
fik en monopol-lignende status. I den hellige alsidigheds navn, i
demokratiets eller ytringsfrihedens."
Igen rammer den ved siden af. Det afgørende er jo ikke det manglende
monopol. Det afgørende er Open Source. GUID-skandalen ville ikke have
kunnet finde sted under Linux. Det er forskellen.
Jesper Stein Sandal
Lars Balker Rasmussen skrev i meddelelsen
<0foglpn...@humulus.daimi.au.dk>...
Hvad er grunden så? At det er for svært? Ja, hvis man ser på de grafiske
brugerflader der faktisk findes så er de ikke ligefrem de mest geniale eller
blot funktionelle jeg har set. Problemet er at de programmører der er
knaldgode til linux er nogle fedtører når det gælder at mestre programmering
med brugeren i centrum. De laver programmer som man altid har lavet dem. Det
vil sige programmerne virker og de fungerer godt, men kræver tonsvis af
manuallæsning at mestre. Og det er noget vi burde have lagt fra os engang i
70'erne...*
Det er naturligvis en grov generalisering, men i al dens ekstremitet
afspejler det trods alt den virkelighed der møder førstegangsbrugeren af
linux.
- Jesper
*) Efter at udviklerne hos Xerox havde lavet deres grafiske brugerflade er
det underligt at tænke på at det endnu ikke har vundet mere indpas end det
har. Kommandoprompten foregår på computerens præmisser og i computerens
sprog. Et klik på en knap er en brugerflade der taler til både højre og
venstre hjernehalvdel hos mennesket.
Martin Kasper Petersen
Jesper> Hvad er grunden så? At det er for svært? Ja, hvis man ser på
Jesper> de grafiske brugerflader der faktisk findes så er de ikke
Jesper> ligefrem de mest geniale eller blot funktionelle jeg har
Jesper> set. Problemet er at de programmører der er knaldgode til
Jesper> linux er nogle fedtører når det gælder at mestre programmering
Jesper> med brugeren i centrum. De laver programmer som man altid har
Jesper> lavet dem.
Har du overvejet, om det måske kunne skyldes, at kommandolinien er et
langt bedre værktøj end et vindue med ikoner?
Vi har efterhånden set *så* mange projekter i kategorien ``Jeg har
lige lært at bruge Unix, og nu vil jeg portere min favorit
Amiga/MAC/Windows/whatever GUI applikation''.
Når vedkommende så har lært at programmere, indser høn hurtigt, at the
Unix-way er meget smartere og dropper ideen om applikation XYZ igen.
Og lad os så lige få rammet en pæl gennem myten om, at tekst-/
kommando-baserede brugerflader er gammeldags eller dårligere end de
grafiske. Pladder.
--
Martin Kasper Petersen BOFH, IC1&2, Aalborg University, DK
mailto:m...@SunSITE.auc.dk http://www.socsci.auc.dk/~mkp/
Peter Makholm
> Den største hellige ko i linux er at man anser det for ulødigt at ofre et
> par timers ekstra arbejde på at tilføje sin programmer en grafisk
> brugerflade til X. [...]
Så var det lige at Peter sad og forestillede sig GNU toolbox med en X
brugergrænseflade. Og hvad med Visual Bash++ og Visual PipeCreator.
Der er ingen der hindre _dig_ i at sidde og lave grafiske
brugergrænseflader til GPLet programmer. Ofte er grunden til at
programmer ikke har grafiske brugergrænseflader nok at programmøren
ikke selv er interesseret i den, og det er altså svært at tvinge
friviligt arbejdskraft til at lave noget som arbejdskraften ikke har
brug for.
Hvis du ikke selv kan programmerer sine grafiske brugergrænseflader,
så er det også tilladt at betale for det. Hvis der er nok der ønsker
grafiske brugergrænseflader er der også penge nok uden at det komme
til at koste en million.
Pointen er at i linuxsamfundet må man yde før man kan nyde. Hvis ingen
finder nydelse nok i grafiske brugergrænseflader til at retfærdiggøre
ydelsen, så bliver de aldrig lavet.
"Yde" er ikke nødvendigvis eget arbejde, det kan også være betaling
for andres arbejde.
--
Peter er den mindst gamle af de gammeldags usenettere, og moderator på
den eneste modererede gruppe i dk.*, so there.
- citat RockBear
Jonas Koch Bentzen
Vi kan næppe være mere uenige.
Jonas Koch Bentzen
>
> Jesper Stein Sandal wrote:
> "monopolhysteriet" er iøvrigt i Danmark ikke helt grundløst,
> tilsyneladende
> er hvert eneste af de såkaldte "PC kørekort" et rent Microsoft
> foretagende,
> fra OS over kontorsoftware til Internet. Det er da monopol og velykket
> lobbyisme så det vil noget :-(
Jeg tror, du misforstod, hvad jeg mente med "monopolhysteriet". Vi er
fuldstændigt enige om, at Microsoft har monopol (det er derfor, jeg
bruger Linux, ikke fordi jeg vil have en http-server stående i
soveværelset...), og at ovenstående er et eksempel på det. Det jeg mente
var, at *Henrik Palle* mener, at det er hysterisk at kalde Microsofts
stilling på markedet for et monopol, og han har flere gange været ude at
forsvare Microsoft.
Kristian Damm Jensen
Jonas Koch Bentzen wrote:
> Læs Henrik Palles klumme i Politiken Computer i dag:
>
> http://politiken.dk/computer/ctrldel.sasp
>
Suk.
Ovenstående klumme er et fremragende udtryk for en journalistik, hvor
journalistens selvpromovering står i centrum. Den er hverken oplysende
eller debatskabende.
Som flere andre har gjort opmærksom på, er det faktuelle fejl i artiklen.
(Linus skrev ikke Linux som et forsøg på at bryde MS monopol.) Det kunne
være ligegyldigt, hvis det ikke var fordi denne fejl er en central del af
argumentationen.
Vist har manden da ret i sin hovedpointe: at der findes personer, der
lægger hele deres identitet ind i valget af computer, og er ude af stand
til at ændre standpunkt, selvom fakta ændrer sig.
Og vist er det da værd at overveje, om Linux er godt fordi det er godt,
om det er godt fordi det er et alternativ til MS (og i givet fald: i
hvilket omfang) eller det er godt, fordi det er småt.
Men tonen i artiklen er bevidst nedladende tenderende mod det
finger-pegende. "Se hvor dumme de er. Sådan er VI i al fald ikke."
På den måde graver man grøfter, man skaber ikke debat.
Tværtimod afsporer man en evt debat. Det kan allerede ses i denne gruppe,
hvor der har været tiltag til reguler debat som følge af klummen, men
hvor debatørerne med jævne mellemrum falder tilbage til en vurdering af
relevansen og korrektheden af Henrik Palles klumme.
Glem ham. Hans klumme har rejst et spørgsmål som kan stilles på to
linier, man har sovset det ind i sure opstød og irrelevante
sammenligninger.
Vi bør tage stilling til spørgsmålet, og ignorere Henrik Palle.
"Hvad de de relative styrker og svagheder ved Linux contra windows
95/98/NT?"
"I hvilke sammenhænge giver det ene et bedre værktøj end det andet?"
Og så bør vi i øvrigt være omhyggelige med at skelne mellem
operativsystemet på den ene side, og brugergrænsefladen på den anden.
Lars J. Helbo
wrote:
>Og hvis man nu overvejede hvad det der saakaldte plug'n'play betyder,
Det betyder da bare, at når man har plugget alle apparater til, så kan
maskinen kun bruges til at playe på. Sådan var det ihvertfald hos mig,
da jeg havde installeret Win95. Printer, modem og scanner virkede ikke
og min 17" skærm kørte i almindelig VGA med 60 hertz - men minesweaper
virkede.
Martin Kasper Petersen
>> Og lad os så lige få rammet en pæl gennem myten om, at tekst-/
>> kommando-baserede brugerflader er gammeldags eller dårligere end de
>> grafiske. Pladder.
Jonas> Vi kan næppe være mere uenige.
Tak for dit dybe og velfunderede indlæg.
Jonas Koch Bentzen
>
> >>>>> "Jonas" == Jonas Koch Bentzen <jonas.koc...@understroem.dk> writes:
>
> >> Og lad os så lige få rammet en pæl gennem myten om, at tekst-/
> >> kommando-baserede brugerflader er gammeldags eller dårligere end de
> >> grafiske. Pladder.
>
> Jonas> Vi kan næppe være mere uenige.
>
> Tak for dit dybe og velfunderede indlæg.
Om man foretrækker ikoner eller kommandolinjer er først og fremmest smag
og behag - det er svært at argumentere for eller imod. Det ville være
som at argumentere for hvorfor det er bedre at høre heavy metal end
dance.
Per Abrahamsen
> Hvad er grunden så? At det er for svært?
Sandsynligvis at programmørerne ikke selv har brug for en GUI, og at
ingen har hyret dem til at tilføje den.
Troels Tolstrup
Vi er nogle der foretrækker begge dele. CLI har sine fordele og jeg
savner meget en bash shell i windows. MEN jeg gidder sgu ikke fedte
rundt med en prompt for at starte programmer, og jeg gidder ikke bruge
en prompt for at installere et program. At det er svært at undgå er
noget andet. Jeg syntes faktisk at der burde arbejdes på et bedere
bruger interface. Dette betyder ikke at prompten skal forsvinde, men hr
og fru jensen burde ikke være tvunget til at bruge en prompt. Det kan
godt være at linux ikke er beregnet for hr og fru jensen, men er det
ikke der det er på vej hen?
Jeg kører personligt ikke linux fordi det er anti-microsoft eller fordi
jeg syntes det er sexet. Jeg var grusomt træt af windows, men jeg er nu
heller ikke totalt begejstret for linux. Specielt lyd setup har været en
pain in the ass, men det lykkedes da til sidst (via oss der kostede mig
20$) Det kan godt være man kan få det lige som man vil have det hvis man
vil betale for det, men hvis hver del der ikke lige virker som det skal
kommer til at koste 20$ så løber det hurtigt op i en pris hvor du
egentligt kunne få en win98.
At der kommer programmer some word perfect til linux ser jeg som et
kæmpe string fremad, men der skal flere til for at etablere linux som et
desktop os. Men for at få det til at ske skal der højest sandsynligt
mere bruger-venlighed på bordet. Det kan godt være at open source er en
god ting, men jeg vil nu som bruger være ligeglad med om en ting er open
source eller ikke. Jeg vil hellere have et venligt installations program
end en tar.gz med source kode og en hær af config filer jeg er nødt til
at rette i manuelt. (bevares, rpm er et godt skridt i den rigtige
retning og programmer som kpackage gør det nemt at få et overblik og få
ting fjernet igen)
Det kan godt være det kræver en betalt hær af programmører at løfte
linux op på et niveau hvor det kan konkurere med Microsoft og at det
ville få linux til at koste penge. Personligt ville jeg gerne betale for
det. Jeg ved godt det er stik imod linux' filosofi, men jeg er bruger og
ikke filosof :) Jeg er interreseret i at få et godt OS med et godt
program udvalg, ikke i ting som open source. Der er rigtigt mange linux
programmer men langt de fleste har et temmeligt lavt kvalitets niveau.
Det er ikke for at nedgøre de folk der har lavet dem, jeg programmerer
selv og ved hvor svært det er og hvor lang tid det tager. Men igen, som
bruger tænker jeg ikke på hvem der har lavet det, jeg tænker på hvordan
det er at arbejde med.
En anden ting er fedten rundt med libraries og holde styr på hvad man
har og hvad det lige er man skal bruge for at køre en bestemt ting. Kan
det virkeligt passe at man skal opgradere sin ret nye RH 5.2
installation bare for at få en MP3 afspiller til at virke? Der må da
kunne udvikles en standard. Jeg håber jeg er færdig med at opgradere gtk
i et godt stykke tid. (kører nu 1.2)
Hvis der er kommentarer/flammer til denne posting bedes i sende en kopi
til tro...@get2net.dk da jeg er på ferie langt fra en newsreader fra i
morgen tidlig :) (og jeg burde tage hjem og pakke i stedet for at sidde
her og læse news :)
-Troels Tolstrup
TSP
Troels Tolstrup skrev i meddelelsen
>
En hel masse
>En anden ting er fedten rundt med libraries og holde styr på hvad man
>har og hvad det lige er man skal bruge for at køre en bestemt ting. Kan
>det virkeligt passe at man skal opgradere sin ret nye RH 5.2
>installation bare for at få en MP3 afspiller til at virke? Der må da
>kunne udvikles en standard. Jeg håber jeg er færdig med at opgradere gtk
>i et godt stykke tid. (kører nu 1.2)
>
>Hvis der er kommentarer/flammer til denne posting bedes i sende en kopi
>til tro...@get2net.dk da jeg er på ferie langt fra en newsreader fra i
>morgen tidlig :) (og jeg burde tage hjem og pakke i stedet for at sidde
>her og læse news :)
>
>-Troels Tolstrup
Det er problemet med det gratis styresystem, med alle disse opdateringer.
Jeg kunne snart have købt en Windows 98 for alle de penge i telefonregning.
Du er nok ikke færdig med at opdatere, hvad med fx GNOME eller
Enlightenment?
mvh
Tonny
Jonas Koch Bentzen
> Jeg syntes faktisk at der burde arbejdes på et bedere
> bruger interface. Dette betyder ikke at prompten skal forsvinde, men hr
> og fru jensen burde ikke være tvunget til at bruge en prompt. Det kan
> godt være at linux ikke er beregnet for hr og fru jensen, men er det
> ikke der det er på vej hen?
Jo. Enig.
> Det kan godt være det kræver en betalt hær af programmører at løfte
> linux op på et niveau hvor det kan konkurere med Microsoft og at det
> ville få linux til at koste penge.
Det tror jeg ikke. KDE-projektet har vist, at man ikke behøver at betale
folk for at lave en ordentlig brugerflade. Der er lang vej endnu, sandt
nok, men KDE er helt klart et skridt (eller tre) i den rigtige retning.
frank.d...@p2.f15.n236.z2.fidonet.ftn
> Den største hellige ko i linux er at man anser det for ulødigt at ofre et
> par timers ekstra arbejde på at tilføje sin programmer en grafisk
> brugerflade til X. Hvad ville du sige til en linux distribution der bootede
Nok fordi det ofte er lidt mere end et par timers arbejde.....
Når jeg har lavet noget der virker fint med kommandolinieparametre
så har jeg normalt ikke overskud af tid til at lave flot grafik.
Dernæst har problemet været manglen på et udbredt grafisk toolkit
(helst OS-uafghængig). Dette er dog ved at ændre sig, så.....
> direkte til X og så endda ikke startede en xterm op som det første? En
> kommandolinie er fin nok til et system der konstant skal finjusteres, men
> til en arbejdsstation hvor det bare skal være lige til at kaste sig over
> grafisk design eller surfen efter voksenbilleder, der er kommandolinien et
> irritationsmoment.
Det er vist smag og behag.
> Det er det der er det nørdede ved linux. Man klamrer sig til kommandolinien
> som det eneste saliggørende. Og lige nu er det da også fornuftigt nok fordi
> de X baserede værktøjer simpelthen er for ringe.
fordi os der hurtigere kan få arbejdet lavet fra kommandolinie, kan
ikke se fordelen ved grafiske-interfaces :))
men jeg skal indrømme, at til programmer man sjældent bruger, og som
har et godt grafisk brugerinterface er det en fordel.
> Jeg bruger selv flittigt kommandolinien og ville da nødig undvære den. Men
> manglen på X værktøjer gør den også uundværlig og derfor vil jeg ikke
> anbefale linux til folk der går i panik hvis de ser en kommandoprompt. For
> dén prompt er din eneste ven i linux. Indtil videre...
Ja springet fra DOS->linux er mindre end fra Mac/Win -> linux :))
--
mvh Frank Damgaard | http://home3.inet.tele.dk/frda/
Allan Olesen
>De lavede så en
>rundspørge blandt IT-managere, og det viste sig at 58% tilhørte denne
>gruppe. Det er ikke "nogle få fanatikere".
Nu er det forhåbentlig ikke IT-managere, der alene (rettere:
overhovedet) skal bestemme programsammensætningen på et firmas
arbejdsstationer (og der skal Linux jo ud, hvis der skal være tale om
revolution).
Det er ok, at de piller ved deres egne servere, men de programmer, som
vi andre skal bruge i dagligdagen, kan et ansvarligt firma ikke lade
en edb-nørd vælge.
--
Allan Olesen
Følg med i vores nye hus på http://home3.inet.tele.dk/aolesen/hus/
Allan Joergensen
wrote in <36f4a446...@news.inet.tele.dk>:
>Det er ok, at de piller ved deres egne servere, men de programmer, som
>vi andre skal bruge i dagligdagen, kan et ansvarligt firma ikke lade
>en edb-nørd vælge.
Og så lader man så folk, der er hjernevasket af MS ordne den del af det.
--
Allan Joergensen - [DW] on the Undernet - <URL:http://www.nowhere.dk/>
I don't speak for Telia Net. I just work here.
Q: Hvad er Outlook Express kodet i? A: En ordenlig brandert!
Allan Olesen
>heller ikke totalt begejstret for linux. Specielt lyd setup har været en
>pain in the ass, men det lykkedes da til sidst (via oss der kostede mig
>20$) Det kan godt være man kan få det lige som man vil have det hvis man
>vil betale for det, men hvis hver del der ikke lige virker som det skal
>kommer til at koste 20$ så løber det hurtigt op i en pris hvor du
>egentligt kunne få en win98.
Nu er du urimelig. Det er altså også dyrt at skulle købe tonsvis af
sharewareprogrammer/-utilities for at få funktioner i W9x, som er
standard i Linux, f.eks. ip-routing og pakkeprogrammer.
Ellers enig.
Thorbjørn Ravn Andersen
> Vi er nogle der foretrækker begge dele. CLI har sine fordele og jeg
> savner meget en bash shell i windows.
Det kan du få. Se
http://sourceware.cygnus.com/cygwin/
--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus...Tubular Bells!"
http://www.mip.ou.dk/~ravn
Thorbjørn Ravn Andersen
> Men hos udviklerne (os) er det åbenbart vigtigere at få Samba til at køre
> lidt hurtigere end at gøre den lettere at bruge.
Der er flere ting:
1) Det er meget sjovere at kode end at skrive dokumentation.
2) Det er meget svært at skrive god dokumentation hvis man er en
hard-core programmør.
3) Der er folk som gerne vil give deres bidrag til Linuxverdenen ved at
skrive dokumentation istedet for at programmere (ikke mange, men dog).
Det er de sidste der skal til for at få dokumentationsdelen på plads, og
Linux er simpelthen ikke blevet populær nok blandt sådanne endnu. Det
skal nok komme. Der er virkelig sket ting og sager de sidste to år, og
der er ikke tegn på at det skulle gå langsommere.
> Humanistisk datalog (hvis I ikke havde gættet det :)
Hvordan er man egentlig det?
Martin Skøtt
<jonas.koc...@understroem.dk> wrote:
<SNIP>
>Hej Martin og Jesper.
>
>De to holdninger, I kommer frem med, ser man tit. Og her det så bare jeg
>lige vil sige, at det *ikke* behøver være enten eller. Linux kan sagtens
>på samme tid være et "ikonparadis", om jeg så må sige, og være et
>kommandobaseret system. Et af Linux' fordele er jo, at det er en stor
>samling af komponenter, som man kan sammensætte som man selv vil. Og det
>er jo fedt! Der findes vinduesstyrere, der mest henvender sig til
>kommandolinje-folk, og der er vinduesstyrere, der mere går
>Windows/Mac-vejen. Så, kære venner, lad os ikke skændes om det! Can't we
>all just get along?!...
OK! Det gav jeg ikke lige udtryk for i min post, men det er jeg bestemt enig
med dig i (det hedder jo "Linux - friheden til at vælge"). En af de ting som er
så dejlige ved Linux/Unix og særligt X er at det er så nemt at gøre den helt
personlig. Måske noget i stil med "Hvis mig din Unix og jeg skal fortælle hvem
du er" :-)
--
---
Med venlig hilsen
Martin Skøtt
msk...@image.dk
Jesper Stein Sandal
frank.d...@p2.f15.n236.z2.fidonet.ftn skrev i meddelelsen ...
>så har jeg normalt ikke overskud af tid til at lave flot grafik.
Der er sgu' da ikke nogen der har at det skulle være flot! Fri mig for flot
grafik! Det skal sgu' være ordentlig grafik der gør det lettere at bruge dit
program. Grafik er ikke noget man kommer på som pynt. Det er noget man
udvider sit program med for at brugerne ikke selv behøver at sætte sig ind i
hvad det lige var man havde i tankerne da man skrev det. Så hvis I tror at
grafik bare er til pynt så tror sgu' da pokker hvis vi taler forbi hinanden
når vi taler om udvikling af applikationer til linux. Grafik skal fortælle
brugeren alt det som man-siderne ellers ville ellers er grafik jo temmeligt
overflødigt. Skam over den systemudvikler der bare laver en 'flot' grafisk
brugerflade til sit program!
- Jesper
Jesper Stein Sandal
Thorbjørn Ravn Andersen skrev i meddelelsen
<36F2BB97...@bigfoot.com>...
>1) Det er meget sjovere at kode end at skrive dokumentation.
Ja, men det er trods alt måske den allervigtigste del af udviklingen af et
program. Og rent faktisk burde brugerne skrive dokumentatione og
programmøren lave programmet derefter.
>2) Det er meget svært at skrive god dokumentation hvis man er en
>hard-core programmør.
Nej, hvor svært kan det være at skrive på dansk som du har gjort siden 1.
klasse.
>3) Der er folk som gerne vil give deres bidrag til Linuxverdenen ved at
>skrive dokumentation istedet for at programmere (ikke mange, men dog).
De humanistiske dataloger er lidt trætte af at rette op på de nørdedes
fejltrin. Vi gider altså ikke skrive manualer længere. Vi vil hellere stille
krav i løbet af udviklingsprocessen. Så hvis du gerne vil være programmør,
så skal du den onde-lyneme også kunne skrive en manual. Ellers skal vi nok
lære dig det! Dit program er jo intet værd hvis du er den eneste der kan
bruge det.
>> Humanistisk datalog (hvis I ikke havde gættet det :)
>
>Hvordan er man egentlig det?
Nemt nok: Tag udgangspunkt i en god portion kommunikationsteori og bland det
med æstetik, psykologi og pædagogik og sprogvidenskab så har du en
systemudvikler der har styr på alt det som linuxprogrammørerne overser.
- Jesper
Christian Laursen
>> 2) Det er meget svært at skrive god dokumentation hvis man er en
>> hard-core programmør.
> Nej, hvor svært kan det være at skrive på dansk som du har gjort siden 1.
> klasse.
Det er skam ikke svært at skrive dansk.
Men at skrive god dokumentation, kræver, at man kan sætte sig ind i, hvordan
brugeren tænker. Slutbrugerens tankegang og opfattelse af begreberne osv.
ligger ofte ganske langt fra programmørens, hvorfor man nemt vil komme til at
tale hen over hovedet på brugeren, så denne ikke fatter en meter af, hvad der
står.
Derfor er det IMHO bedre at lade andre, som er bedre til det, skrive
dokumentationen.
--
Med venlig hilsen
Christian Laursen
Jesper Stein Sandal
Christian Laursen skrev i meddelelsen ...
>Det er skam ikke svært at skrive dansk.
>
>Men at skrive god dokumentation, kræver, at man kan sætte sig ind i,
hvordan
>brugeren tænker. Slutbrugerens tankegang og opfattelse af begreberne osv.
>ligger ofte ganske langt fra programmørens, hvorfor man nemt vil komme til
at
>tale hen over hovedet på brugeren, så denne ikke fatter en meter af, hvad
der
>står.
Skulle programmøreren ikke have sat sig ind i slutbrugerens tankegang inden
han gik i gang? I hvert fald hvis han ville lave et program der skulle
bruges af flertallet og ikke bare af ham selv.
- Jesper
Lars J. Helbo
wrote:
>Nu er det forhåbentlig ikke IT-managere, der alene (rettere:
>overhovedet) skal bestemme programsammensætningen på et firmas
>arbejdsstationer (og der skal Linux jo ud, hvis der skal være tale om
>revolution).
>Det er ok, at de piller ved deres egne servere, men de programmer, som
>vi andre skal bruge i dagligdagen, kan et ansvarligt firma ikke lade
>en edb-nørd vælge.
Det har du vel ret i - at det burde være sådan ;-)
Men tror du nu alligevel ikke, at de har en vis inflydelse ?
Mikkel T. Kromann
> Skulle programmøreren ikke have sat sig ind i slutbrugerens tankegang inden
> han gik i gang? I hvert fald hvis han ville lave et program der skulle
> bruges af flertallet og ikke bare af ham selv.
Det var hvad Mikeysoft tænkte da de gik igang med at designe Winblows, og derfor
fik de sig et stort markedsmæssigt forspring[1]. Selvfølgelig tæller tanken, men
hvis man skal designe et program som ikke skal crashe hver andet øjeblik var det
måske en ide at designe efter hvad der rent teknisk holder. Det er nok lettere
at lave et godt GUI til et stabilt system, end at stabilisere et underlødigt
system hvis eneste styrke er godt (høh!) GUI. 'Doing-the-Right-Thing'(tm) gør
Linux til et vinder-OS.
Btw: hvis du er så vild med at skrive brugervenlig dokumentation så er der
masser at gå igang med, du har jo tilsyneladende den korrekte uddannelse. Husk
på at ethvert godt projekt starter "by scratching a (programmers) personal
itch". Jeg har intet problem med linux-dokumentationen, som jeg finder særdeles
fremragende. Hvad angår mindre computertrænede sætter jeg min lid til at
PC-fabrikanterne, Redhat, SuSE og Corel [eller du ;^] fixer det problem. Og hvis
I ikke gør, hvad så? Jeg har det godt som jeg har det, og jeg har hverken trang
til verdensherredømme eller til at prale med at jeg foretrækker CLI, vi og latex
(også på grund af min musearm). Skulle nogen dog overveje at skifte fra Wiruz
giver jeg gerne en hånd med: jeg er flink og det giver god karma :)
Mikkel
[1] Nåja, der var vist lige noget med en retssag, lidt FUD og noget vaporware
...
Allan Olesen
>Det er skam ikke svært at skrive dansk.
>
>Men at skrive god dokumentation, kræver, at man kan sætte sig ind i, hvordan
>brugeren tænker. Slutbrugerens tankegang og opfattelse af begreberne osv.
>ligger ofte ganske langt fra programmørens, hvorfor man nemt vil komme til at
>tale hen over hovedet på brugeren, så denne ikke fatter en meter af, hvad der
>står.
Enig. Jeg vil lige tillade mig at citere brugsanvisningen til min
kones nye Motorola mobiltelefon:
<CITAT>
Postscripting.
Denne funktion gør det muligt at benytte områdekoder og andre
præfikser, som du tidligere har gemt i telefonbogen, når du foretager
et opkald.
Du bruger postscripting ved at vælge den notering i telefonbogen, osm
indeholder det præfiks, du vil benytte, indtaste resten af nummeret og
trykke på <OK> for at foretage et opkald.
</CITAT>
Jeg fattede ikke engang, hvad funktionen formodedes at skulle kunne
gøre for mig. For mig er "postscripting" noget med CAD/CAM.
Nå, jeg fik mig da sat ind i funktionen, og det viste sig, at jeg
allerede brugte den dagligt på min egen Nokia, uden at vide, at det
var en "funktion". Her følger en oversættelse:
<OVERSÆTTELSE>
Hvis du ofte ringer til mange numre, hvor kun de sidste cifre er
forskellige, f.eks. fordi du ringer direkte udenom et firmas
omstilling, kan du gemme den første del af nummeret i telefonen som et
kortnummer.
Når du vil ringe op, taster du kortnummeret efterfulgt af # og den
sidste del af nummeret og trykker <OK>
</OVERSÆTTELSE>
Bemærk, at hvis man ikke kender anvendelsen af #-tasten i forvejen,
kan man slet ikke bruge Motorolas beskrivelse.
Sådanne mennesker skriver også EDB-manualer...
Allan Olesen
>Skulle en IT-afdeling ikke være i stand til at liste en række
>produkter og bedømme dem på deres fordele og ulemper og træffe en
>strategisk beslutning om produktvalg? Så er det da godt nok en
>sørgelig IT-afdeling.
>
Jeg vidste, at den ville blive kommenteret :-)
Nej, verden er ikke så perfekt, at alle firmaer har IT-chefer, som
både er dygtige nok til EDB og til at sætte sig ind i brugernes behov,
og så må man jo vælge...
Jeg kan ikke glemme vores IT-chef, som bestemte, at vi ikke kunne få
Winzip (29$), fordi vi i forvejen havde Norton Commander, som også kan
zippe. Der er overhovedet ikke nogen tvivl om, at NC bedre opfyldte
_hans_ behov. Det er bare et skrupforkert program til f.eks. en
tegner, som udelukkende arbejder i Windows, og som bare har brug for
at pakke filer ind og ud, når de sendes med email.
Nu har han så sagt op, og det er jeg ked af, for alt i alt var han nu
meget fornuftig. Tænk, hvis hans efterfølger er Linux-nørd og på eget
initiativ tvinger Linux ud på arbejdsstationerne, fordi det er så godt
i hans verden - uden at sætte sig ind i, om vi andre får vores behov
opfyldt.
frank.d...@p2.f15.n236.z2.fidonet.ftn
> frank.d...@p2.f15.n236.z2.fidonet.ftn skrev i meddelelsen ...
> >så har jeg normalt ikke overskud af tid til at lave flot grafik.
> Der er sgu' da ikke nogen der har at det skulle være flot! Fri mig for flot
> grafik! Det skal sgu' være ordentlig grafik der gør det lettere at bruge dit
> program. Grafik er ikke noget man kommer på som pynt. Det er noget man
> udvider sit program med for at brugerne ikke selv behøver at sætte sig ind i
Forkert valg af ord. Hvis du læste resten ville du se hvad jeg mente.
Det jeg ville fremhæve var at det ikke er let at lave en grafisk grænseflade,
specielt når værktøjerne hidtil delvist har manglet.
(ok, tcl/tk, java, mv. har eksisteret...)
Det er ofte ikke blot at anvende en 1 time ekstra for at få en
grafisk brugergrænseflade .
Og til nogle opgaver er komandolinier tilstrækkelig;
og så har man ofte ikke tid til at anvende måske ligeså meget eller
mere tid til at lave en grafisk frontend / grafisk udgave af programmet.
Thorbjørn Ravn Andersen
> >1) Det er meget sjovere at kode end at skrive dokumentation.
>
> Ja, men det er trods alt måske den allervigtigste del af udviklingen af et
> program. Og rent faktisk burde brugerne skrive dokumentatione og
> programmøren lave programmet derefter.
Jo, jo, men husk nu vi snakker om mennesker. Min erfaring er at
programmører normalt laver det der er sjovt - det gælder specielt i
OpenSourceafdelingen hvor ting opstår af nød og personlige ønsker - og
det er simpelthen ikke sjovt at skrive dokumentation. Det er meget
sjovere at lave ny og spændende kode.
Donald Knuth - ham med TeX - har opfundet begrebet "Literate
Programming" hvor man netop har dokumentation (i form af et TeX
dokument) og kildetekst i _samme_ fil. Resultatet kan ses i hans
TeX-kildetekstbøger, og er meget imponerende. Ønsker man godt
dokumenterede programmer er det en god vej frem.
> >2) Det er meget svært at skrive god dokumentation hvis man er en
> >hard-core programmør.
>
> Nej, hvor svært kan det være at skrive på dansk som du har gjort siden 1.
> klasse.
Fordi programmører - specielt dem der har LAVET programmet - er notorisk
dårlige til at skrive god dokumentation. Prøv selv næste gang du
skriver et program at lave en manual til det.... som dine _forældre_ kan
forstå og bruge. (Hvis netop dine forældre ved alt om computere, så
skriv en som din ynglingshadepolitiker kan forstå og bruge).
Det er ikke så nemt som man tror.
> >3) Der er folk som gerne vil give deres bidrag til Linuxverdenen ved at
> >skrive dokumentation istedet for at programmere (ikke mange, men dog).
>
> De humanistiske dataloger er lidt trætte af at rette op på de nørdedes
> fejltrin. Vi gider altså ikke skrive manualer længere. Vi vil hellere stille
> krav i løbet af udviklingsprocessen. Så hvis du gerne vil være programmør,
> så skal du den onde-lyneme også kunne skrive en manual. Ellers skal vi nok
> lære dig det! Dit program er jo intet værd hvis du er den eneste der kan
> bruge det.
Så så. Ikke hidse sig op.
Problemet er bare at der er mange glade nørder der giver deres ting væk,
og derfor er mange softwareprojekter præget af en glad hobbymentalitet.
Hvis du har lyst til at se et veldokumenteret Linuxprogram så prøv at
starte Emacs.
Husk iøvrigt også¨at nogen programmer faktisk er lavet til andre
hardcorefolk. Det er faktisk grunden til at manualsider ser ud som de
gør...
>
> >> Humanistisk datalog (hvis I ikke havde gættet det :)
> >
> >Hvordan er man egentlig det?
>
> Nemt nok: Tag udgangspunkt i en god portion kommunikationsteori og bland det
> med æstetik, psykologi og pædagogik og sprogvidenskab så har du en
> systemudvikler der har styr på alt det som linuxprogrammørerne overser.
Glimrende. Lyder rigtigt godt. Klart vejen frem.
Kan du ikke lige lave et godt program til Linux (eller et valgfrit andet
system) som overholder de krav du stiller, så vi andre kan se hvordan du
gerne vil have det lavet?
(Jeg mener det faktisk alvorligt - et godt eksempel ville kunne være
guld).
Thorbjørn Ravn Andersen
> Skulle programmøreren ikke have sat sig ind i slutbrugerens tankegang inden
> han gik i gang? I hvert fald hvis han ville lave et program der skulle
> bruges af flertallet og ikke bare af ham selv.
Evnen til at programmere hænger ikke nødvendigvis sammen med evnen til
at formidle.
Per Abrahamsen
> Skulle programmøreren ikke have sat sig ind i slutbrugerens tankegang inden
> han gik i gang? I hvert fald hvis han ville lave et program der skulle
> bruges af flertallet og ikke bare af ham selv.
Nej. En programmør bør skrive det program der bedst løser det problem
dem der betaler ham ønsker løst. For freeware er det en god ide at
skrive programmet således at det kan bruges af andre programmører. Så
vil de sandsynligvis betale ham tilbage ved at forbedre programmet, og
sende ham patches.
At designe et freeware program således at det virker bedst muligt for
folk der ikke giver noget tilbage, giver kun mening hvis man har et
frelserkompleks.
Per Abrahamsen
> 1) Det er meget sjovere at kode end at skrive dokumentation.
Jep.
> 2) Det er meget svært at skrive god dokumentation hvis man er en
> hard-core programmør.
Jep, men jeg synes ikke det er nogen undskyldning for ikke at skrive
dårlig dokumentation. Jeg plejer som minimum at skrive en
referencedokumentation hvor det hele står, omend ikke altid særlig
tilgængeligt for den nye bruger. Så må det være op til andre at skrive
kogebøger for programmet.
jeg synes specielt Linux programmørerne (mere end andre freeware folk)
har en tendens til at overlade dokumentation til "andre".
> 3) Der er folk som gerne vil give deres bidrag til Linuxverdenen ved at
> skrive dokumentation istedet for at programmere (ikke mange, men dog).
Ind i mellem bliver der også hyret professionelle tekniske skribenter
(f.eks. af FSF), som selvfølgelig kan gøre et langt bedre job end en
amatør.
Per Abrahamsen
> Grafik skal fortælle brugeren alt det som man-siderne ellers ville
> ellers er grafik jo temmeligt overflødigt.
Og det mener du kan klares på et par timer?
Per Abrahamsen
> Ja, men det er trods alt måske den allervigtigste del af udviklingen af et
> program. Og rent faktisk burde brugerne skrive dokumentatione og
> programmøren lave programmet derefter.
Nej, brugeren er ofte den der ved mindst om hvad han laver. At kunne
anaylysere en arbejdssituation og designe en arbejdsplads efter det
kræver sine egne kvalifikationer, og gøres tit bedst af en udefra.
Desuden er det ofte tilfældet, at den bedste helhedsløsning ikke
består af et program der understøtter brugerens nuværende måde at
tænke på problemet, men derimod af et program der understøtter en ny
måde at tænke på problemet, samt træning af brugeren i at lære den nye
tankegang.
Et eksempel markup sprog vs. wysiwyg for tekstbehandling. På et
tidspunkt ønskede Bell Labs at udskifte deres gamle troff baserede
tekstbehandling med et moderne wysiwyg system. Da det var en stor
investering, krævede de interne regler at dets nytte skulle
demonstreres med et pilotforsøg. De satte to nye grupper af tekniske
skribenter til at bruge henholdsvis det gamle system af troff makroer,
samt det nye wysiwyg system. Resultatet blev at gruppen med troff
makroer var signifikant mere produktive end wisiwyg-folkende, selvom
sidstnævnte kom hurtigere igang. Da det ikke var det ønskede resultat
blev forsøget gentaget, men med samme udgang. En analyse viste at
wysiwyg gruppen brugte for meget tid på at tænke på layout, selvom
begge systemer egentlig kunne klare det automatisk.
Det er rigtigt at løsninger der inkluderer tilegnelse af nye
færdigheder ikke er så lette at sælge, selvom de giver et større
udbytte på længere sigt. Det er forklaringen på at Microsoft
produkter ser ud som de gør. Men da freeware folk ikke på samme måde
er bundet af markedsføring, er der ingen grund til at de ikke skal
vælge de bedste løsninger, i stedet for de løsninger der er lettest at
sælge.
> >2) Det er meget svært at skrive god dokumentation hvis man er en
> >hard-core programmør.
>
> Nej, hvor svært kan det være at skrive på dansk som du har gjort siden 1.
> klasse.
Du ved vist ikke meget om teknisk dokumentation. Gode tekniske
skribenter er _meget_ svære at få fat i, og kræver kvalifikationer der
ligger langt ud over første klasse.
> Dit program er jo intet værd hvis du er den eneste der kan
> bruge det.
Masser af programmer er brugbare selvom der kun er en der kan bruge
dem. Nogle programmer er også helt vellykkede, selvom de kun bliver
kørt en eneste gang.
> >> Humanistisk datalog (hvis I ikke havde gættet det :)
> >
> >Hvordan er man egentlig det?
>
> Nemt nok: Tag udgangspunkt i en god portion kommunikationsteori og bland det
> med æstetik, psykologi og pædagogik og sprogvidenskab så har du en
> systemudvikler der har styr på alt det som linuxprogrammørerne overser.
Sjovt nok alle emner der også er del af ritige datalogistudie. Blot
der suppleret med en god potion teoretisk datalogi, så vi ved hvad en
computer kan og ikke kan og hvordan man får den til at gøre det
effektivt, en del filosofi til at sætte tingene i perspektiv, en masse
design så vi kan lave systemer der løbende kan vedligeholdes og
udbygges, en ordentlig klump organisationsteori, så vi ved hvordan
vores smarte software systemer interagerer med de sociale systemer de
skal fungere i, en del teori om hardware så vi også kan forholde os
til den ende af man-machine interfacet, og et lille drys programmering
sådan for syns skyld.
Kent Friis
>
> *) Efter at udviklerne hos Xerox havde lavet deres grafiske brugerflade er
> det underligt at tænke på at det endnu ikke har vundet mere indpas end det
> har. Kommandoprompten foregår på computerens præmisser og i computerens
> sprog. Et klik på en knap er en brugerflade der taler til både højre og
> venstre hjernehalvdel hos mennesket.
Afskaffe kommandolinjen til fordel for ikoner?
Ligesom dengang vi afskaffede alfabetet til fordel for
hieroglyffer? Eller var det omvendt?
Thorbjørn Ravn Andersen
> Enig. Jeg vil lige tillade mig at citere brugsanvisningen til min
> kones nye Motorola mobiltelefon:
>
> <CITAT>
> Postscripting.
> Denne funktion gør det muligt at benytte områdekoder og andre
> præfikser, som du tidligere har gemt i telefonbogen, når du foretager
> et opkald.
Her er så problemet med at danske brugsanvisninger normalt er oversat
fra engelsk. Denne her ser ud til at være oversat af en der aldrig har
set en mobiltelefon. Så vidt jeg kan sjusse mig til, har den engelske
original været rimeligt forståelig for en indfødt.
Jeg kunne heller ikke finde ud af om jeg skulle grine eller græde over
den danske manual til StarCraft. Den er også klart oversat af en
programmør.
Thorbjørn Ravn Andersen
> Ja, men hvor tit skal den almindelige bruger oprette 300 nye brugere? Men
> når du så alligevel sidder og programmerer noget til X, hvorfor så ikke et
> par hurtige widgets til dit script, så det fik en grafisk brugerflade? Næh,
> i stedet laver du snevejr...
Hvis man ikke har brug for det, så gør man det vel ikke?
Med hensyn til hurtige widgets er der et problem i at der mangler et
værktøj der kan køre alle vegne. Både i tekstmode og under X, og fra
alle mulige forskellige sprog. Det bedste bud er vist stadig "Tk", som
der er bindinger til fra både "tcl" og "perl". Så er det faktisk ret
nemt.
Ved nærmere eftertanke tror jeg at der er så få GUI-ting til Unix fordi
det er så svært at sætte to GUI-programmer sammen med en pipe.
Allan Olesen
>On Sat, 20 Mar 1999 09:59:29 GMT, aol...@post3.tele.dk (Allan
>Olesen) wrote:
KLIP
>> Nej, verden er ikke så perfekt, at alle firmaer har IT-chefer, som
>> både er dygtige nok til EDB og til at sætte sig ind i brugernes behov,
>Det er det jeg siger: Så er det en sørgelig IT-afdeling.
Nej, allerhøjst en sørgelig verden - men det synes jeg nu ikke en
gang.
Der er simpelthen ikke så mange perfekte mennesker her i verden, at
man kan besætte alle stillinger med perfekte medarbejdere - og hvad
skulle alle vi andre ikke-perfekte mennesker i øvrigt lave, hvis man
alligevel prøvede?
Martin Hansen
> Slutbrugerens tankegang og opfattelse af begreberne osv.
>ligger ofte ganske langt fra programmørens, hvorfor man nemt vil komme til at
>tale hen over hovedet på brugeren, så denne ikke fatter en meter af, hvad der
>står.
En gammel hotline historie beskriver vidt ovenstående godt:
En bruger ringer ind til hotline fordi han ikke kan få sin fax
funktion til at virke.
Suporteren løber et rutine check igennem, og kan ikke finde noget galt
det burde virke. De prøver igen, "luk dokumenet op på skærmen og tryk
på F7", kunden roder lidt og siger det virker stadig ikke.
De gennem går nu minutiøst vad kunden gør. Og her går det op for
suporteren at kunden har holdt et stykke papir op mod skærmen, og
trykket på fax......................
Computer folk vil måske dige sikke en dum kunde. Men kunden gjorde
hvad han skulle ud fra det han vidste om teknologien.
--
MVH.
Martin
Sønderborg
NB.: Pil ikke ved min e-post adresse.
Martin Hansen
<von...@pengetanken.dk> wrote:
>Jeg vil tillade mig at klippe noget af det fornuftige Michael skriver væk
>(undskyld) og så lige tage fat i en enkelt ting.
Ingen ting at undskylde det er _måden_ man svarer på i news. Vi hár
jo lige læst Michaels indlæg.
Martin Hansen
wrote:
> Eller har du endnu ikke hørt om GUID?
Opfrisk min stakkels hukommelse :-)
langkjer
<von...@pengetanken.dk> sin sjael op:
...
>så stabilt og have nok så meget ægte multitasking, men så længe et program
>ikke bliver installeret ved et dobbeltklik på en ikon, så er der altså lang
>vej til et ægte alternativ til Windows.
Hvis du bruger kfm, behøver du kun at klikke een gang på en rpm-fil,
så åbnes Kpackage, og så trykker du på 'install-ikonet' (svjh). Det er
ikke dobbeltklik men to(2) klik :-).
Jeg har da set Linux programmer med grafisk installation bla.
WordPerfect og GXedit (tk/tcl). Det er vel ikke så svært at lave.
Både KDE 1.1 og Windowmaker har et install-script hvor man bare skal
skrive y og n hele vejen igennem, så skal man bare sørge for scriptet
automatisk åbner en xterm, når man klikker på den i filhåndteringen.
mvh
BL
--
Abstain from wine, women, and song; mostly song.
langkjer
<abr...@dina.kvl.dk> sin sjael op:
...
>Nej, brugeren er ofte den der ved mindst om hvad han laver. At kunne
>anaylysere en arbejdssituation og designe en arbejdsplads efter det
>kræver sine egne kvalifikationer, og gøres tit bedst af en udefra.
Det er sådan noget min lillesøster studerer: Forbrugerpsykologi. B&O
har folk ansat til at lave den slags arbejde. Det kan være jeg kan
overtale hende til at lave noget gratis arbejde for FreeSoftware
bevægelsen når hun er færdig (yeah, right :-P ).
john.b...@ping.be
talt ikke, den er videre morsom - dertil er den simpelthen for >
overfladisk. Bemærkningen om Amigaen har en pointe, men det er da også
-----------== Posted via Deja News, The Discussion Network ==----------
http://www.dejanews.com/ Search, Read, Discuss, or Start Your Own
langkjer
=?iso-8859-1?Q?Thorbj=F8rn?= Ravn Andersen <Thund...@bigfoot.com>
sin sjael op:
...
>Jeg kunne heller ikke finde ud af om jeg skulle grine eller græde over
>den danske manual til StarCraft. Den er også klart oversat af en
>programmør.
må være oversat af en 14-årig.
Lars L
>Har du overvejet, om det måske kunne skyldes, at kommandolinien er et
>langt bedre værktøj end et vindue med ikoner?
Tja , det kommer meget an på hvem man er. Grafiske brugerflader gør det
temmeligt meget lettere for den nye bruger at komme i gang. Jeg fik med nød
og næppe RedHat 5.2 med KDE op at køre, og KDE åbner virkeligt mine øjne.
Det hjælper f.eks at KDE har en indbygget "Program finder". Den scanner
simpelthen harddisken for forskellige programmer og laver genveje til dem.
Hvis ikke den funktion havde været der, havde jeg aldrig anet at de
programmer eksisterede på min maskine.
Pointen er at grafiske brugerflader giver en venligere indlæringskurve. Man
kommer simpelthen hurtigere i gang. Det betyder til gengæld ikke at man
spiller for at sidde og pille i scripts osv. Men når man f.eks retter
ppp-instillinger i netcfg bliver man promptet for om rettelserne skal
skrives til /etc/ppp/en_eller_anden_obskur_fil. Så ved man hvor der skal
kigges hvis man vil mere i dybden med konfigurationen.
I stedet for at læse tusindvis af forældede man-pages kan danne sig et
hurtigt overblik. Det betyder meget hvis man er en ny bruger der ikke har
stiftet bekendtskab med Linux-verdenen før.
Mvh. Lars
Thorfinn Rasmussen
<thomas.neu...@get2net.dk> wrote:
>af pc-brugere generelt? Jeg er ked af at sige det men alle mennesker
>vælger individuelt. Ikke pga. massepres. Med mindre man da ikke aner
>hvad man snakker om og derfor bli'r nødt til at følge strømmen.
Sidstnævnte kategori er der uanede mængder af. Faktisk vil jeg vove
den påstand, at de udgør langt over 90%.
/tr, sysadm
bot...@my-dejanews.com
john.b...@ping.be wrote:
> > Nu fik jeg taget mig sammen til at læse artiklen, og jeg synes ærlig >
> talt ikke, den er videre morsom - dertil er den simpelthen for >
> overfladisk. Bemærkningen om Amigaen har en pointe, men det er da også
Vel har den ej! Og det har jeg også skrevet til ham! Besøg www.amiga.com og
www.cucug.org/amiga.html og få engang for alle bekræftet, at Amigaen ikke er
en "stendød platform", at amigaér i dag kører med IBM's PowerPC, grafikkort,
3D-chips, at der stadig bliver lavet top-applikationer til Amigaen, og, ikke
mindst, at der snart kommer både en ny version af OS'en og en ny
Amiga-multimediecomputer. Og personligt foretrækker jeg ikke Amigaen fordi
den er et græsrodsalternativ, men fordi den simpelt hen føles mere intuitiv,
giver mig større kreativ frihed (fx til web-design), er meget stabil
hardware-mæssigt og kan tilpasses mine individuelle behov i langt større
udstrækning end Windows-maskiner . Og eftersom det ikke er noget problem at
udveksle de fleste fil-typer ml. Amiga, Mac og PC kan jeg ikke se noget
formål i at fremstille Amiga'en som en nørdet kultmaskine - jeg bruger den
udelukkende fordi den passer til mine PC-behov, er gennemskuelig, hvis der
er problemer (hvad man bestemt ikke kan anklage Windows for) og ikke crasher
hvert andet minut som min Windows 98 på arbejdet! Og selvom der er behov for
en officiel update (der tilsyneladende kommer om nogle måneder) var den
sidste model fra 1994-96 langt forud for sin tid på mange områder.
John Botofte
Jon Haugsand
> *) Efter at udviklerne hos Xerox havde lavet deres grafiske brugerflade er
> det underligt at tænke på at det endnu ikke har vundet mere indpas end det
> har. Kommandoprompten foregår på computerens præmisser og i computerens
> sprog. Et klik på en knap er en brugerflade der taler til både højre og
> venstre hjernehalvdel hos mennesket.
Dette er direkte feil. Brukerens -- menneskets -- språk er en
strukturert sekvens av symboler. Det er dette du ovenfor bruker for å
kritisere "Kommandoprompten". I det vesentligste er språk _mye_ mer
uttrykksfyllt og effektivt enn all verdens menyer og ikoner. Det
eneste computerpremisset som finnes er at språket er så regelbundet at
det kan forstås av computeren.
Grafisk brukerflate trenger du litt av i tillegg, til lett innlæring,
men også til presentasjoner (grafikk) og tegning.
--
Jon Haugsand
Norsk Regnesentral, <mailto:haug...@nr.no> <http://www.nr.no/>
Tlf: 22852608/22852500, Fax: 22697660, Pb 114 Blindern, 0314 OSLO
Jesper Stein Sandal
Jon Haugsand skrev i meddelelsen ...
>
>Dette er direkte feil. Brukerens -- menneskets -- språk er en
>strukturert sekvens av symboler.
>
Det havde jeg egentligt ikke tænkt på...
Men der opstår så det problem - for dem der ikke er vant til et meget
formelt sprog (som fx matematikken) - at kommandoprompten ikke er så
fleksibel som vores dagligsprog. Så du har faktisk en pointe der får mig til
at tænke, at hvis vi kan videreudvikle prompten, så de glimrende muligheder
man allerede har for at lave aliaser med mere kan ske 'automatisk'.
Et skridt i retning af en mere brugervenlig prompt vil være at den i stedet
for:
bash: lsl: command not found
skriver:
the command: lsl does not exist. Are you sure you did not mean:
1) ls -l
2) foobar1
3) foobar2
Retype command or enter a choice from the list
:
Samme 'fejlmeddelelse' får man også hvis man ikke har lov til at køre en
bestemt kommando. Så hvorfor ikke skrive:
The command: adduser is restricted to superusers (administrator, root) only.
You must log in as 'root' to use this command.
Nu mener jeg faktisk at have set en shell hvor man netop forsøgte ikke bare
at returnere en fejlmeddelelse som brugeren så kunne sidde og spekulere
over, men i stedet lod computere granske sin database og så returnere nogle
muligheder for hvad det egentlig var brugeren forsøgte at skrive. Lidt i
stil med stavekontrolteknikken overført til en shell. Om ikke andet lyder
det som et interessant projekt.
Men tak fordi du gjorde mig opmærksom på at prompten og kommandolinien
selvfølgelig har utroligt meget tilfælles med vores sprog. Nu mangler vi
bare at den også bliver 'tolerant' overfor de fejl vi laver. Der skal jo fx
rigtig mange stavefejl til før en tekst ikke længere giver bare lidt mening
for os. For en computer skal der ikke så meget til endnu.
- Jesper
Jon Haugsand
> the command: lsl does not exist. Are you sure you did not mean:
> 1) ls -l
> 2) foobar1
> 3) foobar2
> Retype command or enter a choice from the list
> :
Man kunne her gjøre mer. Shellet kan bygge opp en database pr bruker
og se hvilke typiske feil han/hun gjør og hvordan han/hun retter dem
etterpå. Enkelt eksempel:
1 ai-bash> sl -l
bash: command not found
2 ai-bash> ls -l
...
43 ai-bash> sl -l
bash: command not found, you probably mean ls -l?
44 ai-bash> ls -l
Hvor shellet selv fyller ut det anbefalte alternativet, og brukeren
trenger bare trykke <CR>
Michael Nyvang
> * Jesper Stein Sandal
> > the command: lsl does not exist. Are you sure you did not mean:
> > 1) ls -l
> > 2) foobar1
> > 3) foobar2
> > Retype command or enter a choice from the list
> > :
>
> Man kunne her gjøre mer.
[snip]
> bash: command not found, you probably mean ls -l?
> 44 ai-bash> ls -l
>
> Hvor shellet selv fyller ut det anbefalte alternativet, og brukeren
> trenger bare trykke <CR>
Tag et kig i "the jargon file 4.0.0", under DWIM er der
et godt eksempel, og en sjov historie om vise mænd:
DWIM: "rm *$ - there is no files named $, I assume you
mean rm *" snip snip ....
ikke altid en lige populær hjælp.
Michael.... .. . . _8-)
Lars J. Helbo
Hansen) wrote:
>On Fri, 19 Mar 1999 09:57:36 GMT, he...@bigfoot.com (Lars J. Helbo)
>wrote:
>> Eller har du endnu ikke hørt om GUID?
>Opfrisk min stakkels hukommelse :-)
Globally Unique IDentifier. Det er et 32-cifret hexadecimalt tal, som
M$-Office-97 skriver ind i samtlige dokumenter (Word-, Excel- o.s.v.).
De sidste 12 cifre er MAC-adressen fra netkortet, som jo i sig selv er
enestående. Tallet kan findes ved at åbne dokumentet med Notepad eller
en anden ren tekst-editor, og søge efter _PID_GUID. MAC-adressen står
67 karakterer længere fremme.
Det pikante ved sagen er, at online-registreringsprogrammet til Win98
sender samme enestående tal til M$ (i krypteret form), og lægger det
på harddisken i form af en cookie. Begge dele uden, at spørge brugeren
om lov eller fortælle ham at det sker.
Se også:
http://www.vecdev.com
--
Lars Jørgen Helbo
<sall...@bog.dk> or <he...@bigfoot.com>
http://www.salldata.dk
http://helbo.cjb.net
Lars Josephsen
>
> Nu mener jeg faktisk at have set en shell hvor man netop forsøgte ikke bare
> at returnere en fejlmeddelelse som brugeren så kunne sidde og spekulere
> over, men i stedet lod computere granske sin database og så returnere nogle
> muligheder for hvad det egentlig var brugeren forsøgte at skrive. Lidt i
> stil med stavekontrolteknikken overført til en shell. Om ikke andet lyder
> det som et interessant projekt.
tcsh har mulighed for "autocorrect".
M.v.h.
Lars
--
Do not reply to this address!
To find my real address try a search for my name on AltaVista.
Thorbjørn Ravn Andersen
> Men der opstår så det problem - for dem der ikke er vant til et meget
> formelt sprog (som fx matematikken) - at kommandoprompten ikke er så
> fleksibel som vores dagligsprog. Så du har faktisk en pointe der får mig til
> at tænke, at hvis vi kan videreudvikle prompten, så de glimrende muligheder
> man allerede har for at lave aliaser med mere kan ske 'automatisk'.
Jovist. Kommandoprompten er så fleksibel som man ønsker den skal være.
Problemet med dagligsproget er at det er flertydigt og kræver indsigt ud
over den information der angives.
> Et skridt i retning af en mere brugervenlig prompt vil være at den i stedet
> for:
>
> bash: lsl: command not found
>
> skriver:
>
> the command: lsl does not exist. Are you sure you did not mean:
> 1) ls -l
> 2) foobar1
> 3) foobar2
> Retype command or enter a choice from the list
> :
Tcsh skallen ahr tilbudt korrigerede forslag og stavecheck på kommandoer
de sidste 4-5 år. Det savner jeg også i bash.
> Samme 'fejlmeddelelse' får man også hvis man ikke har lov til at køre en
> bestemt kommando. Så hvorfor ikke skrive:
>
> The command: adduser is restricted to superusers (administrator, root) only.
> You must log in as 'root' to use this command.
Fordi det er ikke derfor. Unix bruger din $PATH variabel til at finde
kommandoer med - hvis du ikke har "adduser" i din sti (den ligger
formnelitg i /usr/sbin eller i /sbin) så ahr den ikke nogen chance for
at ane at du faktisk mente det du skrev.
Alternativt kan man benytte et globalt navnerum, således at "adduser"
altid henviser til "/sbin/adduser". Problemet kommer så med at hvis en
anden bruger laver en kommando, så er du forhindret i at oprette en
sådan kommando.
> Men tak fordi du gjorde mig opmærksom på at prompten og kommandolinien
> selvfølgelig har utroligt meget tilfælles med vores sprog. Nu mangler vi
> bare at den også bliver 'tolerant' overfor de fejl vi laver. Der skal jo fx
> rigtig mange stavefejl til før en tekst ikke længere giver bare lidt mening
> for os. For en computer skal der ikke så meget til endnu.
Nøp :-) Hvor er det godt at moderne shells tilbyder redigering med
piltaster og "bladr-tilbage" mulighed. Det er der visse antikke
versioner der ikke gør - nogen af dem bruges stadig i moderne
operativsystemer. De sutter stortid.
Anders Rosendal
Friday March 19 1999 17:02, Troels Tolstrup wrote to Jonas Koch Bentzen:
> MEN jeg gidder sgu ikke fedte rundt med en prompt for at starte
> programmer,
Hvordan angiver du så parametre til den? Jeg synes "emacs foo" er lettere end
klik. Klik-klik foo <enter>. Men hvis man gerne vil bruge musen, så ...
> og jeg gidder ikke bruge en prompt for at installere et program.
Nej, måske ikke.
> og fru jensen burde ikke være tvunget til at bruge en prompt. Det kan
> godt være at linux ikke er beregnet for hr og fru jensen, men er det
> ikke der det er på vej hen?
Linux skal heller ikke indtage verdnen i dag. Næste uge er fint ;-)
> heller ikke totalt begejstret for linux. Specielt lyd setup har været en
> pain in the ass,
Hmmm, mit gik nemt nok. Satte det op i kernen, vupti. Men det er også noget
sb-komp. noget.
> Det kan godt være at open source er en god ting, men jeg vil nu som
> bruger være ligeglad med om en ting er open source eller ikke.
Tjaa, det ved jeg nu ikke. Nyder du ikke linux? Linux ville ikke være her hvis
ikke det var opensource. Måske er der meget der er på den måde.
> Det kan godt være det kræver en betalt hær af programmører at løfte
> linux op på et niveau hvor det kan konkurere med Microsoft og at det
> ville få linux til at koste penge.
Hvordan det? Du kan da godt betale nogle folk til at lave noget fuldtids og så
udgive det under GPL. Intet problem. Du skal tænke på at programmøre altså skal
spise, så de skal sgu tjene penge.
> installation bare for at få en MP3 afspiller til at virke? Der må da
> kunne udvikles en standard. Jeg håber jeg er færdig med at opgradere gtk
> i et godt stykke tid. (kører nu 1.2)
Udvikling er godt. Det har self. også sine bagdele.
Anders Rosendal
Friday March 19 1999 20:08, Allan Joergensen wrote to Allan Olesen:
>> Det er ok, at de piller ved deres egne servere, men de programmer, som
>> vi andre skal bruge i dagligdagen, kan et ansvarligt firma ikke lade
>> en edb-nørd vælge.
> Og så lader man så folk, der er hjernevasket af MS ordne den del af det.
Ja f.eks. kan købmandsskolen i Århus finde på at bestemme at ALLE
underafdelinger (Og datamatisk) SKAL køre WindowsNT på ALLE severe og at alle
computere skal have office installeret.
De synes sikkert at nu skulle skolerne blive up-to-date :-/
KILDE: En lærer.
langkjer
<haug...@procyon.nr.no> sin sjæl op:
> * Jesper Stein Sandal
> > *) Efter at udviklerne hos Xerox havde lavet deres grafiske brugerflade er
> > det underligt at tænke på at det endnu ikke har vundet mere indpas end det
> > har. Kommandoprompten foregår på computerens præmisser og i computerens
> > sprog. Et klik på en knap er en brugerflade der taler til både højre og
> > venstre hjernehalvdel hos mennesket.
>
> Dette er direkte feil. Brukerens -- menneskets -- språk er en
> strukturert sekvens av symboler. Det er dette du ovenfor bruker for å
> kritisere "Kommandoprompten". I det vesentligste er språk _mye_ mer
> uttrykksfyllt og effektivt enn all verdens menyer og ikoner. Det
> eneste computerpremisset som finnes er at språket er så regelbundet at
> det kan forstås av computeren.
>
> Grafisk brukerflate trenger du litt av i tillegg, til lett innlæring,
> men også til presentasjoner (grafikk) og tegning.
Jeg blev inspireret til at tænke på om ikke man kan forbedre bash
lidt, så den bliver den bliver mere intuitiv og reagerer på nogle
kommandoer som virker mere naturlige for folk uden UNIX-erfaring. Jeg
er ikke programmør, så jeg har bare tilføjet nogle flere alias'er i
min ~/.bashrc
Jeg kalder den 'hush' (human(e) shell) for sjov. Måske er der nogen
der vil føle sig inspirerede til lave noget mere seriøst:
# .bashrc
# User specific aliases and functions
alias cp='cp -i'
alias mv='mv -i'
alias ls='ls -tr --color=auto'
alias x='startx'
alias la='ls -a' # vis også skjulte filer (ligesom vdir)
alias ll='ls -l' # vis detaljer
alias lt='ls -tr' # sorter filer efter dato (de nyeste tilsidst)
alias rr='rm -r' # slet med underbiblioteker
alias hid='ls -d .*' # vis kun skjulte filer
# hush = human(e) shell
alias fjern='rm -ri'
alias slet='rm -ri'
alias kopier='cp -ai'
alias flyt='mv -i'
alias omdøb='mv -i'
alias liste='ls -s'
alias liste-lang='ls -l'
alias liste-alt='ls -la'
alias liste-skjulte='ls -d .*' # virker kun i pwd!
alias check='ls -s'
alias check-lang='ls -l'
alias check-alt='ls -la'
alias check-skjulte='ls -d .*'
alias indhold='ls -s'
alias indhold-lang='ls -l'
alias indhold-alt='ls -la'
alias indhold-skjulte='ls -d .*'
alias se='ls -s'
alias se-lang='ls -l'
alias se-alt='ls -la'
alias se-skjulte='ls -sa'
alias alt='ls -al'
alias alle='ls -a'
alias allefiler='ls -a'
alias lang='ls -la'
alias skjult='ls -d .*'
alias skjulte='ls -d .*'
alias skjultefiler='ls -d .*'
alias side='ls -s --color=always|more'
alias side-lang='ls -l --color=always|more'
alias side-alt='ls -al --color=always|more'
alias lav-bibliotek='mkdir'
alias lav-katalog='mkdir'
alias skab-bibliotek='mkdir'
alias skab-katalog='mkdir'
alias hjælp='man'
alias logud='exit'
alias færdig='exit'
alias slut='exit'
alias stop='exit'
alias findfil='locate'
alias søg='locate'
alias opdater-database='updatedb'
alias hvemerjeg='whoami'
alias hvorerjeg='pwd'
alias edit='pico -w'
alias hjem='cd ~'
alias tilbage='cd ..'
alias hjælpeemner='apropos'
alias dato='date'
alias tid='date'
alias ur='date'
alias print='lpr'
alias udskriv='lpr'
alias printerkø='lpq'
alias sletprinterjob='lprm'
alias sletprinterkø='lprm -'
alias pakud='tar xfvz'
alias sammenlign='diff'
alias mem='free'
alias memory='free'
alias pakind='tar cvfz'
alias plads='df'
alias findprogram='whereis'
alias hvorer='locate'
alias hvorerprogram='whereis'
alias installer='rpm -ivh'
alias opgrader='rpm -Uvh'
alias afinstaller='rpm -e'
alias kompiler='./configure; make; make install'
# Source global definitions
if [ -f /etc/bashrc ]; then
. /etc/bashrc
fi
--
Jeg ved ikke om det er nogle jeg selv ville bruge, nu jeg har lært de
korte versioner; måske pakud, pakind, søg (jeg kommer altid til at
skrive 'loacte' el.lign. istedetfor locate) & skjult. Det ville nok
mest være en hjælp for nybegyndere (det havde været en hjælp for mig).
Det er svært at finde en logisk dansk kommando til at erstatte 'ls',
synes jeg, derfor de mange forslag.
mvh
BL
frank.d...@p2.f15.n236.z2.fidonet.ftn
> Jeg blev inspireret til at tænke på om ikke man kan forbedre bash
> lidt, så den bliver den bliver mere intuitiv og reagerer på nogle
> kommandoer som virker mere naturlige for folk uden UNIX-erfaring. Jeg
> er ikke programmør, så jeg har bare tilføjet nogle flere alias'er i
> min ~/.bashrc
Gode aliases. SuSe mv. har en del af de første med som standard.
RH udmærker sig ved at folk selv skal "opfinde" dem.
RH kunne ellers godt smide dem med :)
Jeg vil så lige tilføje mit "calc" script/alias :
# kræver gnu-awk er installeret :
# (bash har indbygget heltal aritmetic med "let" kommando)
# men awk giver flydende tal.
# udtyryk med "*" og "()" bør placeres indenfor " ",
# f.eks: calc "3*(4+7.1)" , da ellers "*" mv. expanderes
function calc () {
gawk -v CONVFMT="%12.2f" -v OFMT="%.9g" "BEGIN{ print $* }"
}
Tcsh/csh udgaven :
# her er "" ikke nødvendig da alias ekspansion sker før argument expansion :
alias calc 'gawk -v CONVFMT="%12.2f" -v OFMT="%.9g" "BEGIN{ print \!* }"'
--
mvh Frank Damgaard | http://home3.inet.tele.dk/frda/
langkjer
frank.d...@p2.f15.n236.z2.fidonet.ftn sin sjæl op:
> langkjer <lang...@post3.tele.dk> wrote:
>
> > Jeg blev inspireret til at tænke på om ikke man kan forbedre bash
> > lidt, så den bliver den bliver mere intuitiv og reagerer på nogle
> > kommandoer som virker mere naturlige for folk uden UNIX-erfaring. Jeg
> > er ikke programmør, så jeg har bare tilføjet nogle flere alias'er i
> > min ~/.bashrc
>
> Gode aliases. SuSe mv. har en del af de første med som standard.
> RH udmærker sig ved at folk selv skal "opfinde" dem.
> RH kunne ellers godt smide dem med :)
Jeg var ikke klar over at SUSE har dem. Det må være derfor folk vælger
dem fremfor Redhat :-) Det ville jo ellers være meget let at lave
internationalisering, man kunne f.eks tilføje
[ -f /usr/lib/bash/$LANG/aliases ] && . /usr/lib/bash/$LANG/aliases
i bunden af ~/.bashrc og så bare få nogen til at oversætte 'aliases'
til tysk, fransk, swahili osv. Vupti, så kan bash forstå fremmedsprog.
Det må være ligesom når Redhat ikke automatisk tilføjer
'ls --color=auto' men lader brugeren selv grave det frem fra
dokumentationen.
>
> Jeg vil så lige tilføje mit "calc" script/alias :
>
> # kræver gnu-awk er installeret :
> # (bash har indbygget heltal aritmetic med "let" kommando)
> # men awk giver flydende tal.
> # udtyryk med "*" og "()" bør placeres indenfor " ",
> # f.eks: calc "3*(4+7.1)" , da ellers "*" mv. expanderes
> function calc () {
> gawk -v CONVFMT="%12.2f" -v OFMT="%.9g" "BEGIN{ print $* }"
> }
>
>
>
>
> Tcsh/csh udgaven :
> # her er "" ikke nødvendig da alias ekspansion sker før argument expansion :
> alias calc 'gawk -v CONVFMT="%12.2f" -v OFMT="%.9g" "BEGIN{ print \!* }"'
>
Blandt eksemplerne i bash-2_02_tar.gz fandt jeg også:
# rot13 afkodning
rot13()
{
if [ $# = 0 ] ; then
tr "[a-m][n-z][A-M][N-Z]" "[n-z][a-m][N-Z][A-M]"
else
tr "[a-m][n-z][A-M][N-Z]" "[n-z][a-m][N-Z][A-M]" < $1
fi
}
# Viser hvem og hvor man er, når man bruger 'cd'
xtitle ()
{
echo -n -e "\033]0;$*\007"
}
cd()
{
builtin cd "$@" && xtitle $HOST: $PWD
}
# fjerner affaldsfiler
alias texclean='rm -f *.toc *.aux *.log *.cp *.fn *.tp *.vr *.pg *.ky'
alias clean='echo -n "Really clean this directory?";
read yorn;
if test "$yorn" = "y"; then
rm -f \#* *~ .*~ *.bak .*.bak *.tmp .*.tmp core a.out;
echo "Cleaned.";
else
echo "Not cleaned.";
fi'
# se skjulte filer
alias dot='ls .[a-zA-Z0-9_]*'
Der er store muligheder i det her :-) Bruger det meget hukommelse at
have sådan en masse aliaser, eller skal man bare læsse på?
frank.d...@p2.f15.n236.z2.fidonet.ftn
....
> Der er store muligheder i det her :-) Bruger det meget hukommelse at
> have sådan en masse aliaser, eller skal man bare læsse på?
Det bruger nok lidt, men det er sikkert småting i forhold til
andre programmer som KDE, Java/JDK og Netscape :))
langkjer
(langkjer) sin sjæl op:
> Den 29 Mar 1999 20:42:59 GMT bøvsede
> frank.d...@p2.f15.n236.z2.fidonet.ftn sin sjæl op:
>
> > langkjer <lang...@post3.tele.dk> wrote:
> >
> > > Jeg blev inspireret til at tænke på om ikke man kan forbedre bash
> > > lidt, så den bliver den bliver mere intuitiv og reagerer på nogle
> > > kommandoer som virker mere naturlige for folk uden UNIX-erfaring. Jeg
> > > er ikke programmør, så jeg har bare tilføjet nogle flere alias'er i
> > > min ~/.bashrc
> >
> > Gode aliases. SuSe mv. har en del af de første med som standard.
> > RH udmærker sig ved at folk selv skal "opfinde" dem.
> > RH kunne ellers godt smide dem med :)
> Jeg var ikke klar over at SUSE har dem. Det må være derfor folk vælger
> dem fremfor Redhat :-) Det ville jo ellers være meget let at lave
> internationalisering, man kunne f.eks tilføje
Jeg lavet 'hush' lidt om, så der er et Install script, og det hele er
lidt pænere. Jeg vil prøve at gøre en lille distribution interesseret
i den. Man kan ligeså godt være lidt ambitiøs :-) <ironi>Det første
skridt på vejen mod verdensherredømmet</ironi>
http://members.xoom.com/langkjer/hush.tar.gz
Dan Sondergaard
langkjer skrev i meddelelsen <36ffe2e5...@news.image.dk>...
>Den 23 Mar 1999 16:14:05 +0100 bøvsede Jon Haugsand
>........
>alias x='startx'
>.......
Dejligt at vide ! - men må altså spørge dig/jer om hvor denne alias skal
tilføjes for at kunne starte KDE med "x" ?
mvh Dan
Ole Michaelsen
> >........
> >alias x='startx'
>
> >.......
> Dejligt at vide ! - men må altså spørge dig/jer om hvor denne alias skal
> tilføjes for at kunne starte KDE med "x" ?
Enten direkte ved kommandoprompten, eller med fordel i et
opstartsscript - fx .kshrc, .tcshrc, .bashrc, .cshrc eller hvad du nu bruger.
--
Venlig hilsen,
Ole Michaelsen, København Ø
"Tell init(8) to lock'n'load, we're goin' zombie slaying!"
Jens Kristian Søgaard
> >alias x='startx'
> Dejligt at vide ! - men må altså spørge dig/jer om hvor denne alias skal
> tilføjes for at kunne starte KDE med "x" ?
Som han også skrev, kan de tilføjes til ~/.bashrc. Dette er
selvfølgelig under forudsætning af, at du bruger bash (og det gør de
fleste).
--
Jens Kristian Søgaard,
j...@soegaard.net -- http://soegaard.hypermart.net/
Thomas Jespersen
> "Dan Sondergaard" <da...@post5.tele.dk> writes:
>
> > >alias x='startx'
> > Dejligt at vide ! - men må altså spørge dig/jer om hvor denne alias skal
> > tilføjes for at kunne starte KDE med "x" ?
>
> Som han også skrev, kan de tilføjes til ~/.bashrc. Dette er
> selvfølgelig under forudsætning af, at du bruger bash (og det gør de
> fleste).
Det skal tilføjes at du også kan putte den i /etc/profile hvis den
skal gælde for alle brugere.