Gladiator
Mark Thomas Gazel
forventningerne. En ting undrer mig dog. Alle kampscenerne er filmen på
en speciel måde, hvor det "virker" som om at det går lidt hurtigere og
det hele er lidt kornet. Det virker ret godt, men er det en speciel
filmeteknik eller hvad, og hedder den noget?
Er der nogen, der kan komme Jens i forkøbet? Han plejer at være den der
har styr på den slags.
--
Mark
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
I got the right key, baby, but the wrong keyhole
Morten Wartou
news:8he0r6$aem$3...@news.inet.tele.dk...
> Jeg så lige subj. i går, og synes at den absolut levede op til
> forventningerne. En ting undrer mig dog. Alle kampscenerne er filmen på
> en speciel måde, hvor det "virker" som om at det går lidt hurtigere og
> det hele er lidt kornet. Det virker ret godt, men er det en speciel
> filmeteknik eller hvad, og hedder den noget?
Det hedder fast-forward. :)
> Er der nogen, der kan komme Jens i forkøbet? Han plejer at være den der
> har styr på den slags.
Ha, Jens!
Med venlig hilsen,
Morten Wartou
Jens Thomsen
Morten Wartou <morten_remove...@wartou.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:98z_4.627$aF....@news.get2net.dk...
[SNIP teknik i kampscener]
> Det hedder fast-forward. :)
>
> > Er der nogen, der kan komme Jens i forkøbet? Han plejer at være den
der
> > har styr på den slags.
>
> Ha, Jens!
Fordømt! Selvom jeg umiddelbart antog det samme, har man nu ikke speedet
filmen op. Jeg besidder desværre ikke det relevante nummer af American
Cinematographer, så jeg har spurgt lidt omkring og fik nedenstående svar
af David Mullen (amerikansk fotograf, der huserer i de tekniske grupper
og bidrager til adskillige sites):
> The opening battle was shot on 5274 (VISION 200T) without the 85
correction
> filter (which gave the image a blue color). Some shots were done with
a 45
> degree shutter (which loses 2 stops of light) -- when it got too dark,
they
> switched to shooting with a normal shutter angle at 8 fps (thus a
longer
> shutter speed) and optically step-printing back up to 24 fps, which
gave the
> motion a very blurred quality.
>
> The stuff shot with the 45 degree shutter angle looks so jerky and
staccato
> that it can look sped-up when actually it is still at 24 fps.
Desuden er nærkampscenerne skudt håndholdt, ofte med zoom linser, der
får billederne til at se flade ud og bidrager til desorienteringen.
MVH
Jens
Thomas Dalgaard
[snip]
> Fordømt! Selvom jeg umiddelbart antog det samme, har man nu ikke speedet
> filmen op. Jeg besidder desværre ikke det relevante nummer af American
> Cinematographer, så jeg har spurgt lidt omkring og fik nedenstående svar
> af David Mullen (amerikansk fotograf, der huserer i de tekniske grupper
> og bidrager til adskillige sites):
>
> > The opening battle was shot on 5274 (VISION 200T) without the 85
> correction
> > filter (which gave the image a blue color). Some shots were done with
> a 45
> > degree shutter (which loses 2 stops of light) -- when it got too dark,
> they
> > switched to shooting with a normal shutter angle at 8 fps (thus a
> longer
> > shutter speed) and optically step-printing back up to 24 fps, which
> gave the
> > motion a very blurred quality.
> >
> > The stuff shot with the 45 degree shutter angle looks so jerky and
> staccato
> > that it can look sped-up when actually it is still at 24 fps.
>
> Desuden er nærkampscenerne skudt håndholdt, ofte med zoom linser, der
> får billederne til at se flade ud og bidrager til desorienteringen.
>
Jeg kan forstå at det skal være lidt desorienterende, men hvorfor har de
valgt at gøre billedet så grovkornet og grimt? Det er irriterende at se
på.
--
"Puppet wranglers? There weren't any puppets in this movie"
Jens Thomsen
Thomas Dalgaard <33...@but.auc.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:393E3915...@but.auc.dk...
> Jeg kan forstå at det skal være lidt desorienterende, men hvorfor har
de
> valgt at gøre billedet så grovkornet og grimt? Det er irriterende at
se
> på.
Det en konsekvens af den teknik og den råfilm, Scott og Mathieson har
brugt. Hvorfor det så har taget dette valg er et spørgsmål til dem. Jeg
vil prøve at støve sidste måneds nummer af American Cinematographer op.
Måske det kan give svar.
MVH
Jens
CybaMerc
Jens Thomsen wrote:
>Jeg vil prøve at støve sidste måneds nummer af American Cinematographer op.
Kan man få det her i landet? Og så fald, hvor?
[snip]
Jens Thomsen
CybaMerc <Cyba...@image.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:cvssjs8bt0v2hbf4d...@4ax.com...
Ved det faktisk ikke. Jeg læser det normalt på filmmuseets bibliotek.
Mine egne eksemplarer er alle købt hjem igennem en velassorteret kiosk i
Sønderborg for år siden (de kunne i hvert fald dengang bestille næsten
alt hjem fra deres distributør i UK). Umiddelbart kan jeg ikke huske at
være snublet over det her i hovedstaden, men det må da kunne opdrives.
Et godt bud ville være filmhusets boghandel. Skal kigge efter det en af
de nærmeste dage.
I mellemtiden kan man jo så læse nogle af artiklerne online:
<http://www.cinematographer.com/magazine/index.htm>
MVH
Jens
Mark Thomas Gazel
> staccato
> > that it can look sped-up when actually it is still at 24 fps.
Interessant. Som sagt virkede det meget godt i kampscenerne, og det
anede mig, at det var kamerateknik og ikke bare Fast-forward.
Tak for svaret
Mark
Torben Simonsen
> Mark Thomas Gazel <ma...@gazel.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:eYT%4.5998$Pj2....@twister.sunsite.auc.dk...
> Ifølge American Cinematographer (onlineversionen - jeg har ikke været
> forbi filmhuset endnu), så er det iøvrigt samme teknik, man brugte til
> at filme Saving Private Ryan.
Hmmm, som jeg forstod det på snakken i rec.arts.movies.tech i sin tid
omkring Saving Private Ryan, så var det faktisk nærmest det omvendte,
man gjorde.
I Gladiator har man brugt en meget "smal" blændervinkel - omkring 45 grader,
hvilket giver en form for stroboskop-agtig, flimrende effekt.
I Saving Private Ryan brugte man i visse af kampscenerne en blændervinkel
på over 180 grader, hvilket gav det, vi i biografkredse kalder "blændertræk"
("shutter ghost" på engelsk). Det er lyse udtværede striber i lodret
retning, som skyldes at filmen fremføres i kameraet (eller kinomaskinen)
på et tidspunkt, hvor blænderen stadig lader lys slippe igennem.
Effekterne kan sammenlignes, da de begge involverer blændervinklen, men
det visuelle indtryk af overdrevet stor vs. overdrevet lille blændervinkel
er ret forskelligt.
-- Torben.
Jens Thomsen
Mark Thomas Gazel <ma...@gazel.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:eYT%4.5998$Pj2....@twister.sunsite.auc.dk...
> > > The stuff shot with the 45 degree shutter angle looks so jerky and
> > staccato
> > > that it can look sped-up when actually it is still at 24 fps.
>
> Interessant. Som sagt virkede det meget godt i kampscenerne, og det
> anede mig, at det var kamerateknik og ikke bare Fast-forward.
Ifølge American Cinematographer (onlineversionen - jeg har ikke været
forbi filmhuset endnu), så er det iøvrigt samme teknik, man brugte til
at filme Saving Private Ryan.
MVH
Jens
Jens Thomsen
Torben Simonsen <t...@biograferne.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:m3snunm...@pc115235.stofanet.dk...
> > Ifølge American Cinematographer (onlineversionen - jeg har ikke
været
> > forbi filmhuset endnu), så er det iøvrigt samme teknik, man brugte
til
> > at filme Saving Private Ryan.
>
> Hmmm, som jeg forstod det på snakken i rec.arts.movies.tech i sin tid
> omkring Saving Private Ryan, så var det faktisk nærmest det omvendte,
> man gjorde.
[SNIP]
Min egen viden om emnet er desværre for begrænset til at vurdere
effekten af fotografernes små påfund, men er det ikke lukkeren, de
justerer (modsat blænden)? AC skriver nedenstående:
"Mathieson photographed the battle scenes at various frame rates and
with a 45-degree shutter. This technique, employed to great effect for
the battle scenes in Saving Private Ryan, helped to make the combatants
appear more aggressive, and to reveal clear sword movement through the
air"
http://www.cinematographer.com/magazine/may00/index.htm
I news:alt.movies.cinematograhy har der ligeledes været et par indlæg,
der har sammenlignet teknikken med SPR, men da dit udsagn virker ganske
velfunderet, skal jeg ikke kunne udtale mig om, hvem der har ret.
Nå, jeg kan da altid genere dig med et lille spørgsmål i stedet:
Modtager biograferne stadigvæk film, der er maskerede allerede i
produktionen/kopieringen, eller leveres de normalt som open matte og
skal maskeres i fremvisningen?
MVH
Jens
Jens Thomsen
> I Saving Private Ryan brugte man i visse af kampscenerne en
blændervinkel
> på over 180 grader, hvilket gav det, vi i biografkredse kalder
"blændertræk"
> ("shutter ghost" på engelsk). Det er lyse udtværede striber i lodret
> retning, som skyldes at filmen fremføres i kameraet (eller
kinomaskinen)
> på et tidspunkt, hvor blænderen stadig lader lys slippe igennem.
Fra ACs artikler om SPR:
"Next, we shot a lot of the film with the camera's shutter set at 45 or
90 degrees. The 45-degree shutter was especially effective while filming
explosions. When the sand is blasted into the air, you can see every
particle, almost every grain, coming down. That idea was born out of our
tests, and it created a definite sense of reality and urgency."
----
(vedrørende de lodrette striber:)
"I also used another technique that Doug Milsome [BSC] utilized on Full
Metal Jacket [see AC Sept. 1987] where you throw the camera's shutter
out of sync to create a streaking effect from the top to the bottom of
the frame. It's a very interesting effect, but it's also scary because
there's no way back [once you shoot with it]. It looked great when there
were highlights on the soldier's helmets or epaulets because they
streaked just a little bit. The amount of streaking depended on the
lighting contrast. If it was really sunny, for instance, the streaking
became too much. However, if it was overcast with some little
highlights, it looked really beautiful. The streaking also looks
fantastic with fire, and that's what Milsome primarily used it for in
Full Metal Jacket.
Kaminski employed Panavision Platinum and Panastar cameras throughout
the Private Ryan shoot, and had Samuelson Film Services in London
prepare one unit with a purposely mistimed shutter in order to create
the described streaking effect. Used in combination with a narrow
shutter, however, the effect was negated as the shortened shutter
interval fell within the moment that the film was in its stationary
position. Due to this anomaly, however, the "streaking" camera could
also be used for normal shooting provided that the shutter was set
between 45 and 90 degrees."
http://www.cinematographer.com/magazine/aug98/saving/index.htm
MVH
Jens
Torben Simonsen
> [SNIP]
>
> Min egen viden om emnet er desværre for begrænset til at vurdere
> effekten af fotografernes små påfund, men er det ikke lukkeren, de
> justerer (modsat blænden)? AC skriver nedenstående:
Jo, jeg snakker bare biografsprog. I en kinomaskine kaldes "den der
roterende skive, der åbner og lukker for lyset" for en blænder (engelsk
"shutter"). I modsætning til blænden i objektivet (engelsk "iris").
Lidt forvirrende, men det skyldes nok, at vi i biograferne kun meget
sjældent har brug for at snakke om nedblændede optikker, så derfor
gør det ikke så meget, at ordet "blænder" nemt kan forveksles med "blænde".
Jeg har faktisk ingen idé om, hvorvidt danske kamerafolk kalder det
en "lukker" eller en "blænder" i deres kameraer. Du har sikkert ret i,
at det kaldes en lukker - både for at bruge det samme udtryk som i
still photography og for at undgå forveksling med iris-blænden i optikken.
> I news:alt.movies.cinematograhy har der ligeledes været et par indlæg,
> der har sammenlignet teknikken med SPR, men da dit udsagn virker ganske
> velfunderet, skal jeg ikke kunne udtale mig om, hvem der har ret.
Teknikken kan også sammenlignes, men man går så at sige bare i hver
sin retning i Gladiator og SPR. Smal blændervinkel (eller lukkervinkel
om du vil) i Gladiator og meget bred blændervinkel i SPR.
> Nå, jeg kan da altid genere dig med et lille spørgsmål i stedet:
> Modtager biograferne stadigvæk film, der er maskerede allerede i
> produktionen/kopieringen, eller leveres de normalt som open matte og
> skal maskeres i fremvisningen?
Begge dele forekommer. Open matte er nok det hyppigste - i hvert fald
på amerikanske film. Under alle omstændigheder sidder maskepladen i
kinomaskinen der altid, så det er ikke noget, man behøver at bekymre
sig om.
Man kan sagtens komme ud for film, hvor nogle scener er open matte,
mens andre scener er maskerede allerede i kameraet (sandsynligvis fordi
de er optaget med et andet kamera).
Man kan også komme ud for film, hvor det faktisk er ret væsentligt,
at maskeringen i biografen er korrekt. "Den 6. sans" var et glimrende
eksempel på det. Hvis man legede lidt med billedflytteren på den, så
kunne man se både boom-stænger og dolly tracks og meget andet sjovt
på billedet. Lidt forstyrrende for suspension of disbelief.
-- Torben.
Torben Simonsen
> Fra ACs artikler om SPR:
>
> "Next, we shot a lot of the film with the camera's shutter set at 45 or
> 90 degrees. The 45-degree shutter was especially effective while filming
> explosions. When the sand is blasted into the air, you can see every
> particle, almost every grain, coming down.
Aha. Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke havde lagt mærke til denne effekt
i SPR (har desværre kun set den en enkelt gang).
> (vedrørende de lodrette striber:)
>
> "I also used another technique that Doug Milsome [BSC] utilized on Full
> Metal Jacket [see AC Sept. 1987] where you throw the camera's shutter
> out of sync to create a streaking effect from the top to the bottom of
> the frame.
OK. I stand corrected. Jeg havde det med mere end 180 grader fra
rec.arts.movies.tech i sin tid, men Kaminski selv må jo formodes at være
den, der ved mest om, hvad der foregik.
Effekten med lodrette striber ("shutter ghost") kan både fremkaldes med
for stor blændervinkel (mere end 180 grader) og en blænder ude af sync.
Kaminski valgte så tilsyneladende sidstnævnte mulighed.
-- Torben.
Jens Thomsen
> Jeg har faktisk ingen idé om, hvorvidt danske kamerafolk kalder det
> en "lukker" eller en "blænder" i deres kameraer. Du har sikkert ret i,
> at det kaldes en lukker - både for at bruge det samme udtryk som i
> still photography og for at undgå forveksling med iris-blænden i
optikken.
Jeg har aldrig hørt det omtalt på anden måde. Men nu begrænser min
kontakt med biografernes udstyr sig også til mine besøg som normal
kunde.
[SNIP]
> Man kan også komme ud for film, hvor det faktisk er ret væsentligt,
> at maskeringen i biografen er korrekt. "Den 6. sans" var et glimrende
> eksempel på det. Hvis man legede lidt med billedflytteren på den, så
> kunne man se både boom-stænger og dolly tracks og meget andet sjovt
> på billedet. Lidt forstyrrende for suspension of disbelief.
Jeg kan faktisk huske, at have læst en eller anden brokke sig kraftigt
over filmens pinlige fotografering med ovenstående som eksempler.
Sikkert en amerikaner på besøg i sin lokale multiplex.
MVH
Jens
Torben Simonsen
[snip - "lukker" vs. "blænder"]
>
> Jeg har aldrig hørt det omtalt på anden måde. Men nu begrænser min
> kontakt med biografernes udstyr sig også til mine besøg som normal
> kunde.
Jeg prøvede lige at kigge i en engelsk-dansk teknisk ordbog, jeg har på
hylden. En af oversættelserne for "shutter" er faktisk angivet til at
være "blænder". Men lad os bare kalde det en lukker, når vi snakker om
kameraer. Jeg forbeholder mig dog ret til at fortsætte med at kalde det
en blænder i en kinomaskine. ;-)
Det kommer nok an på, hvilke sprog fag-jargonen primært er indlånt fra.
Jeg har på fornemmelsen, at meget teknisk biograf-jargon på dansk er
indlånt fra tysk, da der ofte er store forskelle til de engelske udtryk.
[snip - "Den 6. sans"]
>
> Jeg kan faktisk huske, at have læst en eller anden brokke sig kraftigt
> over filmens pinlige fotografering med ovenstående som eksempler.
> Sikkert en amerikaner på besøg i sin lokale multiplex.
Jeps.
Dels har amerikanerne tilsyneladende ret store problemer med, at de har
overladt operatørrummene til managers og "pop corn girls" i stedet for
uddannede operatører.
Og dels har amerikanerne selvfølgelig ikke den hjælp til framingen, som
ligger i, at vi her i Danmark har undertekster på kopierne. Når
underteksterne står rigtigt i forhold til lærredets underkant, så er
framingen af billedet nok også nogenlunde korrekt. At underteksterne
så er årsag til mange andre forbandelser - f.eks. med hensyn til at
få de moderne lasertekster til at stå skarpt på samme tid som resten
af billedet - det er en anden sag.
-- Torben.
Jakob Raunsř
"Torben Simonsen" <t...@biograferne.dk> wrote in message
news:m34s73u...@pc115235.stofanet.dk...
> Og dels har amerikanerne selvfølgelig ikke den hjælp til framingen, som
> ligger i, at vi her i Danmark har undertekster på kopierne. Når
> underteksterne står rigtigt i forhold til lærredets underkant, så er
> framingen af billedet nok også nogenlunde korrekt. At underteksterne
> så er årsag til mange andre forbandelser - f.eks. med hensyn til at
> få de moderne lasertekster til at stå skarpt på samme tid som resten
> af billedet - det er en anden sag.
Ja, det er også noget jeg har tænkt meget over når jeg går i biffen. For det
første: Hvordan fungerer undertekstningen egentlig? De er "brændt" på
filmen, ikke?
Hvorfor kan det ikke lade sig gøre, at få dem skarpe sammen med filmen i
mange tilfælde?
Og hvordan er holdningen til, hvad der skal være skarpt, undertekster eller
billede?
Jeg synes tit jeg er ude for, at operatøren stiller skarpt efter
underteksterne i stedet for billedet. Det synes jeg er ret skidt, men er der
en bagtanke med det?
Desuden et sidste spørgsmål:
Tit synes jeg at titler og "rulletekster" (altså de originale) i starten af
en film står uskarpt i forhold til billedet. Er det mine øjne, der spiller
mig et puds?
venligst,
--
Jakob Raunsø
Jeg bliver betalt for at surfe på nettet. Vil du også?
http://www.alladvantage.com/go.asp?refid=OEM750
Torben Simonsen
> Ja, det er også noget jeg har tænkt meget over når jeg går i biffen. For
> det første: Hvordan fungerer undertekstningen egentlig? De er "brændt" på
> filmen, ikke?
Jo, det kan man godt sige. Jeg har set en af af maskinerne, man bruger
til det, men jeg kender ikke processen i detaljer. Der er i hvert fald
en laser involveret.
Før i tiden lavede man normalt underteksterne ved at dække filmen med
et tyndt lag voks, og derefter "stemple" teksterne gennem dette vokslag.
Derefter blev filmen kørt gennem et ætsebad, som fjernede emulsionen de
steder, hvor der var stemplet gennem voksen, og til sidst blev vokslaget
så fjernet. Denne teknik gav dog store problemer med Dolby Digital, da
det blev introduceret. Felterne med DD-information ligger mellem
perforationshullerne, og ætsebadet havde en tendens til at trænge ind
under vokslaget ved kanten af perforationshullerne og ødelægge DD-felterne.
> Hvorfor kan det ikke lade sig gøre, at få dem skarpe sammen med filmen i
> mange tilfælde?
De ligger ikke i samme focusplan som farvelagene i filmens emulsion.
Mit gæt er, at den skarpe "kant" af teksten nærmest ligger på overfladen
af emulsionen, mens farvelagene (især det grønne) ligger dybt inde i
emulsionen. Denne lille forskel er nok til at give problemer - især
under forhold, hvor der i forvejen er meget lille skarphedsdybde at
give af. Problemet er værst i cinemascope og i sale, hvor man kører
med relativt korte brændvidder på optikkerne. Ved denne kombination
er der næsten ingen skarphedsdybde, og man får problemet med teksterne
(samt problemer hvis kopien af en eller anden grund hvælver usædvanligt
meget i billedvinduet).
> Og hvordan er holdningen til, hvad der skal være skarpt, undertekster
> eller billede?
Personligt foretrækker jeg et kompromis, hvor teksterne _næsten_ er skarpe.
Hvis man stiller billedet 100% skarpt, bliver teksterne desværre ofte
næsten uudholdeligt uskarpe. Det er et drønirriterende problem - både for
publikum og for operatørerne - især fordi man faktisk i dag de allerfleste
steder kører med nogle virkeligt gode optikker, som er i stand til at
levere meget flotte skarpe billeder.
> Jeg synes tit jeg er ude for, at operatøren stiller skarpt efter
> underteksterne i stedet for billedet. Det synes jeg er ret skidt,
> men er der en bagtanke med det?
Jeg tror desværre, at bagtanken er den, at teksterne er det, der er
nemmest at stille skarpt på. Desuden lægger publikum (i hver fald
visse dele af publikum) ofte mere mærke til uskarpe tekster end et
lidt uskarpt billede. Men som sagt foretrækker jeg selv at stille
skarpt på billedet og så fintrimme ganske lidt, indtil jeg synes at
teksterne netop er tålelige at se på.
For et par år siden var der nogle opfindsomme svenskere, som opfandt
et autofokus-system til kinomaskiner <URL: http://www.autograf.se >.
Systemet har været prøvekørt i Palads sal 1 i København, og konklusionen
blev, at det fungerede rigtigt godt på danske film uden undertekster,
men ved tekstede film havde systemet en tendens til at køre focus
helt i skoven, og operatørerne valgte oftest at slå systemet fra, da
de kunne fokusere væsentligt bedre selv.
> Desuden et sidste spørgsmål:
> Tit synes jeg at titler og "rulletekster" (altså de originale) i
> starten af en film står uskarpt i forhold til billedet. Er det mine
> øjne, der spiller mig et puds?
Nej, du har helt ret. Jeg har også ofte selv set det. Jeg er ikke sikker
på, at jeg kan give en forklaring, der dækker alle tilfælde, men jeg
har et par teorier: Når det er sluttekster på en ren sort baggrund, så
vil den sorte film optage mere varme end billeder med varierende farver,
og filmen vil derfor begynde at hvælve en smule mere, når de sorte
billeder med hvid tekst kører igennem. Dette er som sagt bare en teori,
men det forekommer mig, at problemet er værst i store sale, hvor man kører
med meget lys (2,5 kW og mere).
-- Torben.
Jakob Raunsř
> "Jakob Raunsø" <jrje...@mdb.ku.dk> writes:
> > Og hvordan er holdningen til, hvad der skal være skarpt, undertekster
> > eller billede?
>
> Personligt foretrækker jeg et kompromis, hvor teksterne _næsten_ er
skarpe.
> Hvis man stiller billedet 100% skarpt, bliver teksterne desværre ofte
> næsten uudholdeligt uskarpe. Det er et drønirriterende problem - både for
> publikum og for operatørerne - især fordi man faktisk i dag de allerfleste
> steder kører med nogle virkeligt gode optikker, som er i stand til at
> levere meget flotte skarpe billeder.
Hvor "opererer" du henne? Det er der jeg skal i biffen fremover.
Torben Simonsen
> Hvor "opererer" du henne? Det er der jeg skal i biffen fremover.
Jeg "opererer" ikke så tit længere. Jeg er mest omkringfarende service-
tekniker. Men når jeg endelig kører film, så foregår det i Aalborg, så
at dømme efter din email-adresse, så er det nok lidt langt at rejse for
dig. Men jeg skal da køre film i Bio 5 i Aalborg i morgen, så du skal
være velkommen til at kigge op i operatørrummet og få en sludder, hvis
du tilfældigvis skulle komme forbi. :-)
-- Torben.
Jens Thomsen
CybaMerc <Cyba...@image.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:cvssjs8bt0v2hbf4d...@4ax.com...
> A long time ago in a galaxy far, far away....
> Jens Thomsen wrote:
>
> >Jeg vil prøve at støve sidste måneds nummer af American
Cinematographer op.
>
> Kan man få det her i landet? Og så fald, hvor?
Var et smut forbi Filmhuset idag, og bladet kan fås i boghandlen. De har
januar, april og majnumrene stående (juni er åbenbart ikke landet endnu)
til 60kr/stk. Det skal dog siges, at en god del af de væsentligste
artikler kan læses online.
MVH
Jens