Familienavne
Poul Erik Jørgensen
1. Findes der på nettet en liste over beskyttede familienavne?
2. Er det sådan, at navne, der ikke er på sådan en liste, ikke er
beskyttede?
2. Er det rigtigt, at en hr. Grünlangkohl ikke bare kan skifte navn til
Hansen?
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Lars J. Helbo
wrote:
>Jeg kan ikke helt finde ud af det med familienavne.
>1. Findes der på nettet en liste over beskyttede familienavne?
>2. Er det sådan, at navne, der ikke er på sådan en liste, ikke er
>beskyttede?
Nej, der findes ikke sådan en liste, citat fra netjurist.dk:
At et efternavn er beskyttet, betyder sådan set ikke andet end, at der
er nogle, der hedder det i forvejen, og at man derfor skal opfylde en
række betingelser for at få navnet som efternavn. Jensen og Hansen er
derfor lige så beskyttede efternavne som XX eller Wiinblad.
>2. Er det rigtigt, at en hr. Grünlangkohl ikke bare kan skifte navn til
>Hansen?
Ja.
--
Lars J. Helbo
la...@helbo.org
www.helbo.org
Hugh Watkins
I knew I had seen it somewhere in http://www.retsinfo.dk/
>>
Denne bekendtgørelse er i Retsinformation opdelt i et dokument for hvert forbogstav. Den samlede bekendtgørelse findes ved at
foretage følgende søgning: I feltet "Forskriftens titel" skrives 'forbeholdte navne' <<
Værsgo !!!
Hugh W
--
Danish genealogy - dansk genealogi
http://www.rootsweb.com/~dnkcen/index.html
====== søgning =====round the houses ===========
RETSINFORMATION
Søg direkte i databaserne
Pegasus-ikonet giver adgang til databaserne og den direkte søgning.
Velkommen til Retsinformation
Indtast søgekriterier i de ønskede felter og tryk på søg
Søgning i alle felter
efternavn
Søgningen fandt 123 dokumenter
Lov om personnavne
LOV nr 193 af 29/04/1981 (Gældende)
personnavne
Søgningen fandt 88 dokumenter
ministerialbogsførerne
http://www.google.com/search?num=100&hl=en&lr=&ie=UTF-8&oe=UTF-8&newwindow=1&safe=off&q=efternavn+%C3%A6ndring+beskyttede&btnG=Google+Search
Forbeholdt efternavn. Fornavn
beskyttede slægtsnavne http://www.folketinget.dk/Samling/19991/spor_sv/S703.htm
Navnelovene af 1828, 1856 og 1904
http://www.lokalhistorieiaarhus.dk/slaegt/nyheder/nyt54.htm
var i 1526, da Frederik I. påbød alle gamle adelsslægter at føre et fast slægtsnavn.
"forbeholdte navne"
Alle nye efternavne skulle også fortsat indrapporteres til det store landsdækkende kartotek over forbeholdte navne. Med 1961-loven
ophørte muligheden for at få nyt navn ved kgl. bevilling, og samtidig indskrænkedes den besværlige regel om, at folk kunne erhverve
sig allerede forbeholdte navn, såfremt samtlige bærere af det pågældende navn sagde ja skriftligt.
Søgningen fandt 50 dokumenter
forbeholdte navne
Bekendtgørelse om forbeholdte navne
BEK nr 11146 af 16/03/2000 (Gældende
LOV Nr. 193 af 29/04/1981 § 7
Tillægget er til salg gennem boghandelen.
Civilretsdirektoratet har den 10. august 1987 udsendt en bekendtgørelse om forbeholdte navne, der omfatter samtlige navne, der er
forbeholdt i tiden indtil den 31. december 1985.
For de følgende år er der udsendt tillægsfortegnelser. Disse fortegnelser er ligeledes til salg gennem boghandelen og ligger til
gennemsyn hos statsamterne, Københavns Ovepræsidium, Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne.
Civilretsdirektoratet
http://www.civildir.dk/
CivilRetsDirektoratet
Æbeløgade 1
2100 København Ø
tlf: 33 92 33 02
Hvad er et forbeholdt navn?
De fleste danske efternavne er forbeholdte. Et forbeholdt efternavn er optaget i bekendtgørelsen om forbeholdte navne af 10. august
1987 med senere tillæg.
Bekendtgørelsen med tillæg kan ses på bibliotekerne eller på adressen www.retsinfo.dk. (Under søgning i "Forskriftens titel",
skriver du "Bekendtgørelse om forbeholdte navne").
Når et efternavn er forbeholdt, betyder det, at det kun kan antages som efternavn af personer, der har en sådan tilknytning til
navnet, som er nævnt i navnelovens §§ 1, 2, 4 og 8.
Man kan ikke få et forbeholdt efternavn, selv om de, der bærer navnet, samtykker, når man ikke selv har tilknytning til navnet efter
reglerne i navnelovens § 8. Samtykkereglen blev afskaffet ved navnelovens ændring i 1962.
www.retsinfo.dk. (Under søgning i "Forskriftens titel", skriver du "Bekendtgørelse om forbeholdte navne").
Søgningen fandt 46 dokumenter
Dokumentet er gældende og indeholder 1109 linier
BEK nr 11025 af 29/05/1987
Bekendtgørelse om forbeholdte navne
Dokumentet er gældende og indeholder 2488 linier
BEK nr 11030 af 10/08/1987
Bekendtgørelse om forbeholdte navne Navne begyndende med bogstavet A (* 1)
klip kip kilp
Dokumentet er gældende og indeholder 504 linier
BEK nr 11058 af 10/08/1987
Bekendtgørelse om forbeholdte navne Navne begyndende med bogstavet Å (* 1)
Bekendtgørelse om forbeholdte navne Navne begyndende med bogstavet W (* 1)
W
Wachenschwanz
Wacher
Wacherhausen
Wachmann
snippo
Wåhlstrand
de Waal
Waale
Waarst
Waarsøe
Waarts
Arne Feldborg
>Jeg kan ikke helt finde ud af det med familienavne.
>1. Findes der på nettet en liste over beskyttede familienavne?
>
Ja, det gør der.
På Retsinfo ligger lister over alle navne der er forbeholdt fra
navneloven i 1905 og til dato.
Retsinfo er lidt kringlet at give et direkte link til, så gør følgende:
http://www.retsinfo.dk/
Klik på "Retsinformation" (Pegasushesten) i bjælken øverst.
Klik på "Søgning i bjælken øverst.
Skriv "Forbeholdte Navne" i øverste søgefelt og tryk "Søg".
Vent lidt og Klik så på "Vis Dokumentliste"
Start læsning fra dokument nr. 5
Nb. Nogle lister omfatter enkelte år andre lister omfatter flere år med
navne i alfabetisk orden, men du skal igennem *samtlige* for at komme
gennem hele stoffet. ;-)
>2. Er det sådan, at navne, der ikke er på sådan en liste, ikke er
>beskyttede?
>
Både ja og nej. Forbeholdte navne er i princippet forbeholdt en enkelt
slægt.
Alle de mere almindelige navne kan godt bruges af flere (af hinanden
uafhængige) slægter - forudsat det var det navn man brugte i 1905.
>2. Er det rigtigt, at en hr. Grünlangkohl ikke bare kan skifte navn til
>Hansen?
>
Man kan ikke skifte til et eksisterende og allerede brugt navn
(forbehodt eller ej) uden at opfylde en række betingelser i navneloven.
Vedr. dette: Se dokument nr. 2 i ovennævnte søgning.
--
mvh, A:\Feldborg
Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/
Arne Feldborg
>>1. Findes der på nettet en liste over beskyttede familienavne?
>>2. Er det sådan, at navne, der ikke er på sådan en liste, ikke er
>>beskyttede?
>
>Nej, der findes ikke sådan en liste
>
Hvor ved du det fra.?
Lars J. Helbo
<feld...@haunstrup.dk> wrote:
>Lars J. Helbo <la...@helbo.org> skrev Mon, 08 Dec 2003 22:35:57 +0100
>
>>>1. Findes der på nettet en liste over beskyttede familienavne?
>>>2. Er det sådan, at navne, der ikke er på sådan en liste, ikke er
>>>beskyttede?
>>
>>Nej, der findes ikke sådan en liste
>Hvor ved du det fra.?
Det følger af det svar fra Netjurist.dk, som jeg citerede:
"At et efternavn er beskyttet, betyder sådan set ikke andet end, at
der er nogle, der hedder det i forvejen, og at man derfor skal opfylde
en række betingelser for at få navnet som efternavn. Jensen og Hansen
er derfor lige så beskyttede efternavne som XX eller Wiinblad."
Som det fremgår heraf er der i princippet slet ikke noget, der hedder
"beskyttede efternavne" og dermed kan der heller ikke findes lister
over sådanne.
Noget andet er så, at der findes lister over _brugte_ efternavne -
sådan som I andre har henvist til - og at alle brugte efternavne er
"beskyttede". Men der er altså en nuance til forskel.
Lars J. Helbo
<feld...@haunstrup.dk> wrote:
>Både ja og nej. Forbeholdte navne er i princippet forbeholdt en enkelt
>slægt.
Det passer ikke. Som før skrevet er der slet ikke noget der hedder
forbeholdte navne. Alle navne som bruges af mindst en person er
forbeholdte på den måde, at andre kun kan erhverve dem under bestemte
forudsætninger, f.eks. gennem fødsel, ægteskab eller adoption; men det
har sådan set ikke noget med "slægten" at gøre.
Som illustration: Hr. Poppendrejer gifter sig med frk. Jensen. Hun
erhverver navnet gennem ægteskab og bliver dermed til Fru
Poppendrejer. Hr. og fru Poppendrejer bliver skilt, men hun vælger at
beholde navnet (det har hun ret til). Hun gifter sig så igen. Hendes
nye mand kan ikke få navnet, da hun har erhvervet det gennem ægteskab;
men det kan hendes børn i det nye ægteskab - selv om de ikke tilhører
slægten.
Arne Feldborg
>>Både ja og nej. Forbeholdte navne er i princippet forbeholdt en enkelt
>>slægt.
>
>Det passer ikke. Som før skrevet er der slet ikke noget der hedder
>forbeholdte navne.
>
Det er ganske enkelt noget vrøvl. Sæt dig dog ind i sagen før du udtaler
dig.
Arne Feldborg
>Som det fremgår heraf er der i princippet slet ikke noget, der hedder
>"beskyttede efternavne"
>
Det har jeg heller aldrig påstået.
>Noget andet er så, at der findes lister over _brugte_ efternavne -
>
Nej der findes lister over forbeholdte navne, som jeg henviste til og
som er det korrekte udtryk.
Poul Erik Jensen
news:ecebtvsrr59qk63tc...@news2.tele.dk...
> Lars J. Helbo <la...@helbo.org> skrev Tue, 09 Dec 2003 11:56:38 +0100
> >Det passer ikke.
> Det er ganske enkelt noget vrøvl.
Mon ikke lige netop denne diskussion er lidt om kejserens skæg ;-))
Bortset fra petitesser har i jo begge ret og er meget enige ;-))
Der findes ganske rigtigt en liste af navne - om man kalder det
reserverede, forbeholdte eller noget helt tredie er for så vidt
ligegyldigt, for det er jo lovens regler der gælder. Og reglerne siger
jo, at man skal have erhvervet sig retten til et allerede brugt og
anerkendt navn. Punktum.
--
Poul Erik Jensen - www.genealog.dk - www.skolekammeraten.dk
Emnelinien må tilføjes [1234] ved direkte svar for at passere spamcheck.
Arne Feldborg
+0100
>Bortset fra petitesser har i jo begge ret og er meget enige ;-))
>
Jeg mener faktisk også vi gav udtryk udtryk for præcist det samme i
første indlæg. Hvad Helbos ærinde så er med påstå at mine oplysninger er
forkerte er jeg ikke helt klar over.
>Der findes ganske rigtigt en liste af navne - om man kalder det
>reserverede, forbeholdte eller noget helt tredie er for så vidt
>ligegyldigt, for det er jo lovens regler der gælder.
>
Men når Helbo hævder at der "slet ikke er noget der hedder forbeholdte
navne", så må jeg protestere - for det er netop det udtryk loven bruger.
>jo, at man skal have erhvervet sig retten til et allerede brugt og
>anerkendt navn. Punktum.
>
Enig.
Poul Erik Jørgensen
Fint. Dér er listen.
Et tillægsspørgsmål: Hvis nu der er én familie Grünlangkohl i DK, og jeg
kunne ønske at få ret til at bære dette navn - er det så korrekt, som jeg
har hørt det sige, at familien skal give sin tilladelse - eller er der
lukket? Jeg ser her bort fra ægteskab, slægtskab og den slags.
Et ekstra spørgsmål: Hvorfor kan Grünlangkohl ikke få lov til at hedde
Hansen? Skal familien i realiteten skrive til alle Hansen'erne og bede om
deres samtykke - eller hur?
Poul Erik Jensen
"Poul Erik Jørgensen" <8...@NNNos.dk> skrev i en meddelelse
news:GMnBb.56302$jf4.3...@news000.worldonline.dk...
> Et tillægsspørgsmål: Hvis nu der er én familie ...
> ...har hørt det sige, at familien skal give sin tilladelse -
Det vil jeg ud af min ringe viden forsøge at savare på:
Med tilladelse fra samtlige bærere af navnet kan det nok lade sig gøre.
> Et ekstra spørgsmål: Hvorfor kan Grünlangkohl ikke
> få lov til at hedde Hansen?
Det kan også lade sig gøre teoretisk - men er jo i praksis ikke muligt,
da der findes så mange bærere af navnet at det vil være usandsynligt at
få accept fra alle - om det overhovedet er overkommeligt at spørge.
Det er jo ingen forskel om navnet er Grünlangkohl eller Hansen. Det er
de samme regler der gælder.
Alf Christophersen
wrote:
>Som det fremgår heraf er der i princippet slet ikke noget, der hedder
>"beskyttede efternavne" og dermed kan der heller ikke findes lister
>over sådanne.
Her i Norge har vi en regel som beskytter slektsnavn. Før siste
navnelov var det slik at hvis færre enn 300 nålevende personer
innehadde et slektsnavn i Norge, så må man søke de enkelte familier om
tillatelse til å ta et slikt slektsnavn. Var det flere kunne enhver ta
et slikt slektsnavn og det var kun opp til fylkesmann å vurdere det.
Nå er det redusert til 200. Med resultat at mange slektsnavn ble
frigjort
Arne Feldborg
Dec 2003 23:40:23 +0100
>On Tue, 09 Dec 2003 11:48:36 +0100, Lars J. Helbo <la...@helbo.org>
>wrote:
>
>>Som det fremgår heraf er der i princippet slet ikke noget, der hedder
>>"beskyttede efternavne" og dermed kan der heller ikke findes lister
>>over sådanne.
>
Den ovenfor citerede bemærkning må stå for Helbos regning og er som
tidligere nævnt lodret forkert.
>Her i Norge har vi en regel som beskytter slektsnavn. Før siste
>navnelov var det slik at hvis færre enn 300 nålevende personer
>innehadde et slektsnavn i Norge, så må man søke de enkelte familier om
>tillatelse til å ta et slikt slektsnavn. Var det flere kunne enhver ta
>et slikt slektsnavn og det var kun opp til fylkesmann å vurdere det.
>
I Danmark sker der det, at folk op igennem 1800 tallet kun meget
modvilligt skifter fra Patronymer og Tilnavne til faste familienavne.
Og da det endligt lykkes hen imod slutningen af 1800 tallet går det op
for lovgiverne at det er en 'hovsa' løsning de har lavet (heller ikke
her noget nyt under solen...........).
Der var simpelthen blevet så mange Hansen, Jensen, Pedersen mv. at det
var komplet umuligt for embedsmændene at holde styr på hvem der er hvem.
Dengang havde man jo hverken personnumre eller vejnavne. Og sammen med
det støt stignde befolkningstal kunne der jo snildt være en halv snes
Jens Jensen'er i den samme by.
Derfor åbnede man i 1905 (eller var det 1906?) op for at folk i en
begrænset periode kunne antage et stednavn eller lign. som de havde een
eller anden tilknytning til som nyt og blivende familenavn. Derfor ser
vi så mange navneændringer i kirkebøgerne lige omkring den tid.
Disse navne kaldes "Forbeholdte navne". Og hver evig eneste år udgives
en ny "Bekendtgørelse om Forbeholdte navne" - det var netop disse jeg
henviste til i mit første indlæg i denne tråd..
>Nå er det redusert til 200. Med resultat at mange slektsnavn ble
>frigjort
>
I Danmark er det idag sådan, at du simpelthen skal opfylde betingelserne
i Navneloven for at kunne antage et forbeholdt navn. Læs selv
bestemmelserne, det vil føre for vidt at komme ind på det her.
Den tidligere anvendte regel om hævd (som var næsten umulig at opfylde)
er nu også ophævet - og afløst af en gummiparagraf som er om mulig endnu
mere vanskelig at opfylde.!
Men hvis du altså iflg. navneloven har ret til et givent navn, så er det
bare en henvendelse til kordegnekontoret og du har en ny dåbsattest.
Hvis du derimod opfinder et helt nyt navn, og du får det godkendt, så er
det helt Ok, men du må slippe Kr. 5.000. ;-)
Arne Feldborg
Poul Erik Jørgensen.
Den Tue, 9 Dec 2003 18:39:27 +0100, skrev du i
dk.videnskab.historie.genealogi:
>Et tillægsspørgsmål: Hvis nu der er én familie Grünlangkohl i DK, og jeg
>kunne ønske at få ret til at bære dette navn - er det så korrekt, som jeg
>har hørt det sige, at familien skal give sin tilladelse - eller er der
>lukket? Jeg ser her bort fra ægteskab, slægtskab og den slags.
>
Nej, det tror jeg ikke du kan konkludere. Enten har du iflg. navneloven
ret til navnet - eller også må du ikke bruge det.
En evt. tilladelse fra en anden familie vil hverken gøre fra eller til.
>Et ekstra spørgsmål: Hvorfor kan Grünlangkohl ikke få lov til at hedde
>Hansen?
>
Simpelthen fordi der allerede er Hansen'er nok i forvejen. ;-)
Se iøvrigt mit svar til Alf.
Alf Christophersen
<nor...@null.dk> wrote:
>Det er jo ingen forskel om navnet er Grünlangkohl eller Hansen. Det er
>de samme regler der gælder.
Morsomt. Her i Norge er grensen i dag 200 personer. Har flere enn 200
navnet Hansen er det fritt frem for å anta navnet Hansen :-)
Vil tro det samme gjelder i Danmark om man slår opp på riktig side i
loven. (Tror det var en EU-tilpassing som reduserte antallet til 200)