Google Grupper understøtter ikke længere nye Usenet-opslag eller -abonnementer. Tidligere indhold er fortsat synligt.

Uformel test af upload->papir produkter

2 visninger
Gå til det første ulæste opslag

Troels Arvin

ulæst,
21. apr. 2002, 17.33.5521.04.2002
til
Hej,

Jeg har netop kigget lidt for markedet for "upload billed-filer og få på
papir" markedet.

De to billigste steder, jeg kunne finde, var http://foto.opasia.dk/ og
http://www.merlin.dk/ som har nogenlunde samme priser. De andre spillere,
jeg stødte på, var mindst dobbelt så dyre.

Jeg fik upload'et og fremkaldt 5-6 billeder hvert sted. Kvaliteten var
éns, så vidt jeg kan bedømme (det var ikke samme billeder, jeg fik
fremkaldt begge steder). Hos begge leverandører var jeg godt tilfreds med
kvaliteten.

Vigtigste forskel var deres håndtering af konvertering fra mit kameras 4:3
format.

Opasias løsning
===============

Leveringsgebyr ved levering hos Føtex: kr. 9.95.
Pris pr. 10x15 billede: kr. 2,95.
Hvis man vil have leveret med posten er leveringsgebyret kr. 24,95.

Da jeg bestilte var der dog slagtilbud, hvor hvor fem billeder gratis blev
fremkaldt, bortset fra grundgebyret.

Plus:
----
foto.opasia.dk sitet fungerede generelt ret godt. Foto-service'ens
sammenhæng med foto.opasia.dk's fotoalbum-løsning (som fx. tilbyder, at
man kan invitere venner til at kigge på udvalgte billeder, m.m.) er
muligvis meget fed, men jeg følte ikke behov for at udnytte disse
muligheder.

Opasia's løsning tilbyder en applet til hjælp ved masse-upload af
billeder. Denne prøvede jeg dog ikke.

Mine upload'ede billeder var på 2048x1536, altså 4:3-format. Dette
harmonerer ikke med fotopapirets 3:2-format. Misforholdet håndteredes ved,
at papirbillederne simpelthen kun var 13,5 cm brede. Med andre ord
beskærer Opasia-løsningen ikke billederne; til gengæld får man ikke helt
så meget papir for pengene. Jeg går ud fra, at man får alle 10x15 cm med,
hvis man sørger for, at éns upload'ede billeder er i 3:2-format. Denne
løsning af 4:3->3:2 konvertering kan jeg grundlæggende godt lide.

Minus:
-----
Opasia's løsning knytter sig til foto.opasia.dk's fotoalbum-produkt, hvor
det er gratis at have op til 50 billeder på i alt max. 50MB. Det betyder
så vidt jeg kan gennemskue, at man skal fedte med at tilføje/fjerne
billeder, hvis man fremkalder rigtig mange billeder. Desuden virker
foto.opasia.dk-sitets vilkår ikke helt troværdige. De skriver "gratis,
gratis!" indtil nævnte 50 billeder, men så er der vist alligevel noget
med, at man ikke kan få lov at se sine original-filer i fuld opløsning
uden at betale gebyr. Jeg har grundlæggende ikke noget imod, at sites
tager penge for services, men jeg bliver irriteret, når der der synes at
være "strings attached" til "gratis, gratis!" annonceringer. Disclaimer:
Jeg kan have misforstået produktets vilkår.

Det upload'ede billedes filnavn findes ikke bag på fotopapiret; i stedet
findes nogle umiddelbart kryptiske tal samt hvad der ligner upload-datoen.


Merlin/Fuji's løsning
=====================

Leveringsgebyr ved levering hos Merlin: kr. 10,-
Pris pr. 10x15 billede: kr. 2,50.
Jeg kan ikke lige gennemskue, om Merlin/Fuji's løsning tilbyder at modtage
billeder med snail-mail mod ekstragebyr.

Minus
-----

Merlins løsning baseres på en international internetløsning fra Fuji.
Oversættelse fra tysk (som vist er udviklernes modersmål) til dansk halter
en del, og usability-mæssigt blev Merlin/Fuji's løsning skæmmet af en del
mindre bugs. Sitet virkede generelt klodset/sjusket. Løsningen virker
simpelthen ikke som om den er helt færdig.

Merlin/Fuji's løsning håndterede 4:3->2:3 konverteringen ved at skære lidt
i top og bund (forstået som top og bund, hvis billedet har
landscape-orientering). Til gengæld fylder papiret fulde 10x15 cm. Jeg
ville nok helst have haft, at de holdt sig fra at beskære mine fotos.

Plus
----

Det upload'ede billedes navn printes bag på fotopapiret.

Billigst pr. billede.


Afsluttende bemærkninger
========================

Bedste køb synes umiddelbart at være Merlin/Fuji's løsning, men deres
web-site er betydeligt dårligere end Opasias.

Hvilken løsning, der havde hurtigst leveringstid, fik jeg ikke testet
ordentligt, for jeg havde ikke travlt med at få leveret billederne og
hentede i begge tilfælde billederne en uge efter, fordi jeg ikke havde tid
til at hente dem før.

En bedre test ville være at få fremkaldt identiske billedfiler i større
papirformat og sammenligne - og så hver dag spørge, om leverancen er nået
frem for at se real-World leveringstid.

--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark

MOA

ulæst,
21. apr. 2002, 17.48.3221.04.2002
til
Det bedste sted jeg kender er www.billedbutikken.dk

Priserne er gode og produkterne helt i top, og hvis man ikke bor i Odense
kan man jo bare sende via nettet :o)

MOA
___________________________________________________________________________
Try out my Unreal Tournament server on 62.79.52.61 [UTpure, Mapvote, 110%
gamespeed]

"Troels Arvin" <tro...@arvin.dk> skrev i en meddelelse
news:3cc33044$0$63782$edfa...@dspool01.news.tele.dk...

Troels Arvin

ulæst,
22. apr. 2002, 04.37.4722.04.2002
til
On Sun, 21 Apr 2002 23:48:32 +0200, MOA wrote:

> Det bedste sted jeg kender er www.billedbutikken.dk

Upload pr. e-mail vil i mange tilfælde gå galt, hvis man vil have
fremkaldt mange billeder, for så bliver e-mail'en så stor, at mange
SMTP-servere vil afvise den. Derfor kunne jeg ikke forestille mig at
benytte Billedbutikken. - Men det er godt at vide, at de leverer god
kvalitet.

MOA

ulæst,
22. apr. 2002, 07.13.4222.04.2002
til
Ellers kan man jo brænde det på en cd og sende den med posten, hvilket jo er
til at overkomme :o)

MOA


"Troels Arvin" <tro...@arvin.dk> skrev i en meddelelse

news:3cc3cbdb$0$97281$edfa...@dspool01.news.tele.dk...

Carsten Schack-eriksen

ulæst,
22. apr. 2002, 16.20.0622.04.2002
til

Jeg skulle have godt 100 billeder "fremkaldt", og kigged mig lidt
omkring.
Jeg prøved A-phot, men måtte opgive, ganske umuligt at uploade de godt
100 billeder. Efter kontakt til A-photo, fik jeg at vide at der også
var problemer med serveren.
Der var iøvrigt alt muligt underligt med at billederne blev lagt som
et Album, hvor det var ganske umuligt at navigere rundt i de godt 100
billeder. Serveren genererede også thumbnails, hvilket medførte
ganske lange ventetider. Det var heller ikke muligt at bestemme
rækkefølgen af billederne.
Så A-photo blev droppet.

Så kiggede jeg på Fotomax, men de ville helst have en CD, når det var så
mange billeder, deres mailserver nægtede at modtage de godt 100
billeder (68 MB).
Så Fotomax blev droppet.

Nu synes jeg at jeg havde brugt tid nok på det pjat, så jeg prøved via
MSN, som måske har en ordentlig server. Her fik jeg oploaded billederne,
men desværre var der ingen der fortalte at filnavnet blev printet bag på
billedet, hvis jeg havde vist det, havde jeg lavet filnavnet om til
min billed tekst. Det var iøvrigt samme program de bruger som A-photo
bruger og det er altså utrolig dårligt til mange billeder.
Resultatet på de godt 100 billeder kom 2 dage efter og kvaliteten af dem
var fuldt sammenlignlig med de billeder jeg ellers har fået fremkaldt
fra traditionel film.

Men der er langt igen før det bliver lige så nemt at få "fremkaldt" sine
digitale billeder, som sine traditionelle film. Traditionelle film skal
bare i en fotopose, 3x36 billeder kan nemt være i en, og resultatet er
fremme i løbet af 3-4 hverdage.

Carsten Schack-Eriksen
www.cse-it.dk

--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Troels Arvin

ulæst,
23. apr. 2002, 01.17.3123.04.2002
til
On Mon, 22 Apr 2002 22:20:06 +0200, Carsten Schack-eriksen wrote:

> så jeg prøved via MSN
Sidst jeg kiggede hos dem var det umanerligt dyre. Har jeg set forkert?

Carsten Schack-eriksen

ulæst,
23. apr. 2002, 16.32.0823.04.2002
til
"Troels Arvin" <tro...@arvin.dk> wrote in message

> > så jeg prøved via MSN
> Sidst jeg kiggede hos dem var det umanerligt dyre. Har jeg set forkert?

Hmm, det ved jeg ikke det kosted 2,95 pr. billed uden øvrige gebyrer.

Mvh Carsten
http://www.cse-it.dk

0 nye opslag