Observatører på lukket avdeling?

Sett 1 gang
Hopp til første uleste melding

Jan Olaf Ellefsen

ulest,
18. juli 2009, 07:23:3818.07.2009
til tvangsinnleggelser
Leserinnlegg i Aftenposten i dag, 18. juli, "Sykdomssjokket", av Rune
Larsen:

Sitat: "Jeg foreslår at lokalpolitikere som viser interesse for det,
kan engasjeres til å være observatører og vitner på psykiatriske
avdelinger, og til å kunne stille spørsmål ved behandlingen, særlig på
lukkede avdelinger, slik at de psykiatriske pasientene også får sine
ombudsmenn."

Min kommentar: Godt forslag.

Sitat: "Og hvis man blir akutt syk og psykotisk, har man ingen ting i
nærmiljøet å gjøre. Som regel kan de syke skade seg selv, men de kan
også skade andre."

Min kommentar: Fire av fem som er tvangsinnlagt, er ikke til fare for
verken egen eller andres sikkerhet.

Sitat: "Jeg unner ikke min verste fiende å bli psykisk syk."

Min kommentar: Jeg unner ikke min verste fiende å bli utsatt for
psykiatrisk behandling. Dersom behandlingen hadde fungert, så ville
det vært en annen sak. Psykiatrien har fått tilført svære
milliardbeløp de siste ti årene, likefullt øker uføreandelen som følge
av psykisk årsak. Så mye mer psykisk sykdom har det ikke blitt i dette
landet - ser ikke noen snart at det er den psykiatriske behandlingen
som er totalt feilslått?

Les hele innlegget her:
http://www.aftenposten.no/meninger/debatt/article3174402.ece

marianbg

ulest,
18. juli 2009, 08:10:5618.07.2009
til tvangsinnleggelser
...og en lille kommentar fra mig: Jeg ved godt, at der er nogle -
måske størsteparten af dem, der har oplevet det, der kaldes for
"psykisk sygdom" - der betragter det som ikke andet, end et onde.
Meningsløs hjernesygdom. Et meningsløst onde. Der skal bekæmpes med
alle midler. Og koste det, hvad det ville. Om det så koster liv.

Men hvem siger egentligt, at det virkeligt er et meningsløst onde, som
man ikke må unde sin værste fjende at opleve? Det gør psykiatrien,
selvsagt, og de fleste pårørende, og de kriseramte, der føler sig
"hjulpet" af psykiatrien, om end de kan have nogle forbehold mht. det
rent praktiske - men vel at mærke, ikke mht. det filosofiske! -, som
Rune Larsen.

"...any state of being that human beings can experience must have some
survival value, must contribute somehow to our health and happiness." -
Al Galves

Der er en gruppe mennesker, der ikke er enig i, at det hele bare er et
eneste, meningsløse onde. Der, som jeg, ser en enorm chance til
personlig vækst og udvikling byde sig i det, der kaldes for "psykisk
sygdom", og der, som jeg, nærmest er taknemmelig for at have fået
denne chance. Det er de mennesker, som det på den ene eller anden måde
er lykkedes for, at undgå eller undslippe psykiatrien og dens dogmer.

Igen, også her: hvis vi vil opnå bedre hjælp til mennesker i krise,
bliver vi nødt til at se på, hvad årsagerne til den form for "hjælp",
der prakticeres i psykiatrien, er. Og en af årsagerne er vor kulturs
definition af emotionel lidelse som værende et helt og aldeles
meningsløst onde, der skal bekæmpes med alle midler. Så længe der ikke
stilles spørgsmålstegn ved denne definition, vil der ikke kunne
stilles spørgsmålstegn ved den form for "hjælp", der prakticeres i
dag.

On 18 Jul, 13:23, Jan Olaf Ellefsen <jan.olaf.ellef...@getmail.no>
wrote:
Svar alle
Svar til forfatter
Videresend
0 nye meldinger