Kære medlemmer af Slow Food og abonnenter på mailinglisten!
Hvert år i december markerer den internationale Slow Food-bevægelse sin fødselsdag med en “Terra Madre”-dag, en dag, hvor vi hylder de lokale fødevarer og de mennesker, der laver dem.
I Slow Food-bevægelsen er det en af grundtankerne, at ingen mennesker kun er forbrugere. Vi er allesammen medproducenter og har allesammen et medansvar for den mad, vi spiser.
Derfor vil vi gerne invitere byens borgere med til fest – og bede jer om at dele jeres største madoplevelser og bedste madminder.
Takket være “bagatellovgivningen” i fødevarelovgivningen, er det tilladt for alle at tage jeres egne madvarer med: Småkager, syltetøj eller surkål. Smag, duft, se, fortæl og oplev.
Hvis du har smagsprøver, du vil dele ud, eller hvis du vil sælge dine egne produkter, sørger vi for et bord du kan præsentere det på. Tilmeld dig senest torsdag den 8. december ved at sende en mail til Mogens Bisgaard på mog...@madkultur.dk.
Vi er gået i samarbejde med BIBLIOTEKET på Rentemestervej i København NV, og holder festen for maden i den store koncertsal med udsigt over byen.
Glad Mad og et udvalg af nogle af de producenter, restauranter og madhåndværkere, der gør et godt arbejde for den københavnske madkultur, sørger for at der er mere end smagsprøver. Glad Mad samarbejder i øvrigt gerne med råvareproducenter om maden til dagen.
Det hele foregår i BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76, 3. sal, søndag den 11. december 2011 fra klokken 11-15.
Der er gratis adgang – og vi garanterer, at der er noget for alle sanser!
Følg med i programmet på Slow Food København Nordsjællands hjemmeside, på facebook (husk at invitere dine egne venner) eller på BIBLIOTEKETs hjemmeside!
På bestyrelsens og arrangørernes vegne
Venlig hilsen
Mogens Bisgaard
Slow Food København Nordsjælland
Julius Bloms Gade
3
2200 København N
Tlf.: 4055 0804