Nogen gange må man som DONA-formand lukke noget damp ud - fx i disse
dage.
Siden Rupert Murdoch ( http://www.guardian.co.uk/media/2009/may/07/rupert-murdoch-charging-w...
) for nylig gik frem og proklamerede, at nu skulle netbrugerne til at
betale for at læse nyheder på nettet, er det vrimlet frem med lignende
erklæringer fra diverse indenlandske og udenlandske mediebosser.
Lars Munch, adm. dir. i JP/Politiken ( http://mediawatch.dk/artikel/lars-munch-net-nyheder-boer-koste
) og Lisbeth Knudsen ( http://www.business.dk/article/20090510/medier/705100065/
) luftede som de mest prominente herhjemme overvejelser om at tage
penge for nyheder - dvs nichenyheder og særlige pakker af information
om specielle temaer.
Det er fint fra et økonomisk og journalistisk synspunkt, at dagbladene
søger nye måder at få indtægter ind på til at dække for styrtdykket i
annonceindtægter fra papiret - og det er muligt for virkeligt
specialiserede nyheder - sådan a la Altinget.dk's http://www.altinget.dk/
vertikale nyhedsportaler at tage penge og få en forretning ud af det.
Alligevel kan dagbladsbosserne ikke nære sig for at lufte muligheden
for at tage penge for de generelle nyheder på sigt. Lige nu skal de
dog ikke bag en betalingshængelås - "i hvert fald ikke på nuværende
tidspunkt " som de tilføjer.
Det er i bedste fald udtryk for drømmebilleder og i værste fald et
udtryk for virkelighedsflugt.
Der er ikke penge og trafik i at sænke et betalingsgitter ned over
dagbladene: dertil er de nyheder, der bliver præsenteret ikke unikke
nok og markedet er der ikke.
Det bliver på fornemste vis uddybet af tidligere DONA-formand , Ernst
Poulsen ( http://ernstpoulsen.wordpress.com/2009/05/24/gratis-modellen-%e2%80%9...
) og Michael Winter-Rasmussen (
http://medieblogger.dk/2009/05/25/betaling-for-nyheder-bliver-en-dyrt...
) - onlineredaktør på Lolland-Falsters Folketidende ( http://Folketidende.dk
) samt Lars K. Jensen ( http://medieblogger.dk/2009/05/11/skal-vi-nu-til-at-betale-for-nyhede...
) .
Læs dem - jeg er fuldstændig enig med deres analyser !
Tilbage til drømmebillederne: Jeg kunne for så vidt være ligeglad med
urealistiske forventninger til at få netbrugerne til at betale for
nyheder på nettet, hvis ikke det var fordi, at jeg frygter , at
dagbladene dermed igen forpasser muligheden for at fordybe sig i at
udvikle nye forretningsmodeller.
Det KAN lade sig gøre at tjene penge på nettet - se bare VG i Norge.
Der er måske også andre måder, who knows?
Nej, jeg frygter for NETOP den journalistiske kvalitet , hvis ikke
dagbladene rykker nu - klokken er fem over 12. Det værste vil være,
hvis de poster millioner i nye systemer, der skal sænke betalingsgitre
ned over nettet med styrtdykkende trafiktal til følge og dermed færre
ressourcer til de netkommunikatører , der vil noget med deres
netkommunikation.
Betalingsgitre er prøvet - blandt på Nyhedsmagasinet Ingeniøren i
starten af årtusinde - med ringe held : http://mediehack.elmose.com/?p=338
.
Der produceres megen god netjournalistik - især også på de store
medier som de mindre nichemedier - men det kunne blive så meget bedre,
hvis der blev satset mere. Det koster jo at producere kvalitet.
Tænk hvis der var blevet brugt de samme penge på netredaktionerne som
gratisaviskrigen, der kostede hundrevis af millioner af kroner.
Imidlertid oplever man som beskuer i øjeblikket , at dagbladene
pludselig kun taler om at "Gamle medier slår igen " ( se
oversigtsartikel i Journalisten http://www.journalisten.dk/de-gamle-medier-gor-klar-til-comeback
) .
Nej, de slår ikke igen - de slår ved siden af. Fx kører Danske
Dagblades Forening en kampagne mod DRs nyhedsdækning på nettet
( http://mediawatch.dk/artikel/dagblade-udfordrer-drs-ret-til-udfoldelse
), fordi DR trækker "trafik ud af markedet" .
En forfejlet kampagne som bl.a. medieforsker Preben Sepstrup da også
noterede http://mediawatch.dk/blogindlaeg/selvmaal-en-ironisk-kommentar
.
Det er nok et eksempel på, at dagbladene nogen gange ligger under for
drømmebilleder - og fristelsen til at eksternalisere årsagen til deres
problemer.
Misforstå mig ikke:
- Jeg vil gerne have livskraftige og stærke redaktionelle miljøer på
medierne for at sikre dybdeborende journalistik.
- Jeg vil også godt betale for nyheder, hvis indholdet er UNIKT nok
(fx har jeg i årevis abonneret på det liberale amerikanske netmagasin
Salon.com http://salon.com ) - men jeg er heller ikke repræsentativ
for andre end mig selv.
Jeg vil bare ikke se dårlige undskyldninger og en fornægelse af den
måde, nettet fungerer på. Jeg vil se virkeligheden i øjnene.
Jeg vil have utidig ildhu tilbage i dansk presse.