Er Neutron-stjerner 'rugemødre' for nye stjerner?
Lou...@edu.herlufsholm.dk
Meget kan tyde på det! Flere og flere observationer tyder på, at
galakser og stjernerne heri ikke er blevet dannet ved gravitationel
sammentrækning af en ’støv - og partikel-sky’.
Ligeledes kunne det tyde på, at der er ’noget galt’ med teorierne for
hvor og hvordan grundstofferne er blevet, og bliver, dannet.
Universet som helhed udvikler sig fra et mere massivt og koncentreret
stof-/energi-system til et mindre massivt og koncentreret system,
fordi Universet udvider sig.
Naturen ’vælger’ (som regel) de ’simpleste’ processer, f.eks. vil mere
kondenserede og massive stof-/energi tilstande nedbrydes til mindre
kondenserede og massive tilstande for ultimativt at ’opløses’ og
fordeles mest muligt!
Dannelsen af de forskellige grundstof-atomer kan være foregået ved
nedbrydnings-processer, ved naturlig fission og partikel-emission, af
oprindeligt massive og tunge partikel-systemer.
I det følgende mere om ’opløsnings-teorien’ for grundstof - og stjerne-
dannelse.
Hilsen fra
Louis Nielsen
’NEUTRON-STJERNER’ SOM FORSTADIER TIL NYE STJERNER. SUPER-KERNER
Af Louis Nielsen
http://www.rostra.dk/louis
Enhver korrekt teori skal naturligvis være i overensstemmelse med
virkeligheden, dvs. med de observationer og eksperimenter, vi som
iagttagere foretager.
Vi observerer og måler, at der er mange forskellige typer af stjerner,
nogle store og lysstærke, andre små og lyssvage. Nogle stjerner menes
at have en høj alder, andre en lavere alder, hvor alderen af en
stjerne er målt ud fra det tidspunkt, hvor stjernen går ind i en
længerevarende stabil og energi- og grundstofproducerende tilstand.
Et vigtigt spørgsmål er: Hvordan dannes stjerner, og hvordan kan de
forskellige stjernetyper forklares?
SUPERTUNGE KERNER DER NEDBRYDES TIL GRUNDSTOFFER
I det følgende opstilles en teori for stjerners dannelse, opbygning og
procesforhold. Den her fremlagte teori for stjerners dannelse er
fundamentalt helt modsat de kondensationsteorier, man arbejder med i
den traditionelle astronomi. Teorien bygger på eksistensen af
superkerner, dvs. atom-kerner med høje og uhyre høje nukleontal, hvor
nukleon-tallet angiver summen af protoner og neutroner. Vi kender
eksistensen af naturlige grundstofatomer op til og med atomnummer 92,
dvs. Uran. Dennes kerne er dog ustabil og nedbrydes ved udsendelse af
en alfapartikel. I laboratoriet har man fremstillet grundstoffer op
til atomnummer omkring 120. Disse tungere kerner er dog ustabile og
har meget korte levetider.
At der mange steder i Universet – eksempelvis i det indre af Solen og
andre stjerner – og under bestemte forhold eksisterer superkerner,
forekommer meget sandsynligt. Superkernerne vil under givne forhold
nedbrydes til alle de kendte grundstoffer, idet lettere kerne og
højenergetiske gammakvanter udsendes fra superkernerne analogt til
udsendelse af alfapartikler, betapartikler og gammakvanter fra kendte
radioaktive kerner. Eksistensen af superkerner vil opfylde det
mellemrum, der er mellem de kendte grundstoffer og
neutron-'stjernerne', der kan opfattes som uhyre store og tunge
atomkerner.
FRA MASSIVE ’NEUTRON-STJERNER’ TIL LYSENDE STJERNER
Lad os tage udgangspunkt i det tidlige Univers, hvor det antages, at
gravitationskræfterne var meget højere end i vor epoke, men hvor
gravitationskræfterne aftog meget hurtigt. (Se link)
I en bestemt tidlig epoke af Universets udvikling dannedes et uhyre
stort antal meget tunge og hurtigt roterende ’klumper’ af neutroner,
der i grupper danner et kommende galaktisk system. Af disse roterende
neutronkugler antages det, at de første stjerner blev udviklet. Som
det fremgår af en anden artikel (se: http://ing.dk/debat/105370 ) vil
der omkring den centrale roterende neutronkugle udvikles en lagdelt
struktur, hvori der foregår energifrigørende og grundstofdannende
processer.
Så længe der er balance mellem de udadrettede partikel- og
strålingskræfter og de indadrettede tyngdekræfter, vil systemet være i
en stabil tilstand. Den stabile tilstand er identisk med en
energiudstrålende normalstjerne. Hvis de energifrigørende processer
forårsager et større udadrettet tryk end de indadrettede
tyngdekræfter, da vil de ydre lag eksplodere af, med det resultat at
den 'nøgne' centrale neutronkugle kommer til syne. Noget tilsvarende
vil ske, hvis de energifrigørende udadrettede kræfter bliver for små i
forhold til tyngdekræfterne. I dette tilfælde vil der ske et
gravitationelt stofsammenfald, dog efterfulgt af en eksplosion.
Eksplosionsfænomenerne observerer vi som novaer, supernovaer og
hypernovaer. De blottede neutronkugler er identiske med de kendte
pulsarer, der er hurtigt roterende neutronsystemer, også kaldet
neutron-stjerner.
NEUTRON-STJERNER ER IKKE SLUTSTADIER
I den etablerede astronomi antages en neutronstjerne at være
slutstadiet for en tung stjerne. I den her fremlagte evolutions-teori
for stjerner er neutron-stjerner (pulsarer) begyndelses – og
mellemstadier for dannelsen af stjerner. Det må formodes, at der
langsomt gennem millioner eller milliarder af år gendannes en ny
neutron-atmosfære, hvori der igen foregår energiproducerende og
grundstofdannende processer. En ny, men noget anderledes opbygget
stjerne er ’født’! Efter en stabil periode vil der igen indtræffe en
eksplosion af stjernen, hvilket blotlægger en nu mindre central
neutronkugle. Denne er så fostertilstand for en ny stjerne osv. En
række af sådanne genfødsler giver forskellige typer af stjerner. Dette
kan forklare det faktum, at der eksisterer stjerner med forskellige
lysstyrker og aldre.
Ved en ultimativ sidste eksplosion vil stjernestoffet blive spredt ud
i det omgivende rum.
Som det kan forstås, er neutron-stjernerne – ifølge den her fremlagte
teori – ikke sluttilstande af stjerner, men derimod begyndelses- og
mellemstadier af nye stjerner!
Louis Nielsen
Jesus-loves-you
news:9c79f39e-3eda-4e53...@f36g2000hsa.googlegroups.com
=== citat start ===
Hilsen fra
Louis Nielsen
At der mange steder i Universet - eksempelvis i det indre af Solen og
andre stjerner - og under bestemte forhold eksisterer superkerner,
for stjerner er neutron-stjerner (pulsarer) begyndelses - og
mellemstadier for dannelsen af stjerner. Det må formodes, at der
langsomt gennem millioner eller milliarder af år gendannes en ny
neutron-atmosfære, hvori der igen foregår energiproducerende og
grundstofdannende processer. En ny, men noget anderledes opbygget
stjerne er 'født'! Efter en stabil periode vil der igen indtræffe en
eksplosion af stjernen, hvilket blotlægger en nu mindre central
neutronkugle. Denne er så fostertilstand for en ny stjerne osv. En
række af sådanne genfødsler giver forskellige typer af stjerner. Dette
kan forklare det faktum, at der eksisterer stjerner med forskellige
lysstyrker og aldre.
Ved en ultimativ sidste eksplosion vil stjernestoffet blive spredt ud
i det omgivende rum.
Som det kan forstås, er neutron-stjernerne - ifølge den her fremlagte
teori - ikke sluttilstande af stjerner, men derimod begyndelses- og
mellemstadier af nye stjerner!
Louis Nielsen
=== citat slut ====
Din alternative forklaringsmodel (fra hypotese-"fabrikken") er så
bemærkelsesværdig, at jeg lige må ha' et kopi til memory-banq'en ... :-)
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael, the *fool* of Christ.
--
Coming up news: Iran hit by a meteor. Iran is no more (Jer.49,34- Jos.10,11)
Last OUTPUT: 7684 news:g5qb45$1qtn$1...@newsbin.cybercity.dk
http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/msg/5b001b21207d4ab4?
( http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ). File-number: 7685