Er det sandt
kjaer
og det niveau vi har nu er det laveste siden sidste istid.
Bortset fra at det er steget n�sten um�rkeligt i 100 �r med ca 20 cm. ialt.
En stigning som vi alts� nu er blevet opm�rksom p�?
Herluf Holdt, 3140
> Er det sandt at hav-niveauet har varieret med ca. 200 meter
> i geologisk tid, [...]
Ja.
Det har v�ret 200 meter h�jere flere gange for over 30 mio.
�r siden. Det har ogs� v�ret 70-75 meter lavere flere gange
indenfor de sidste 10 mio. �r. [SDE]
--
Herluf :�)
Glenn
Kig p�:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/44/Phanerozoic_Sea_Level.png
Beskrivelse:
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Phanerozoic_Sea_Level.png
-
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/c0/Sea_level_temp_140ky.gif
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Sea_level_temp_140ky.gif
-
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/1d/Post-Glacial_Sea_Level.png
http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Post-Glacial_Sea_Level.png
Glenn
Peter Mogensen
> Er det sandt at hav-niveauet har varieret med ca. 200 meter i geologisk tid,
Ja - men hvis sp�rsgm�let er i relation til klima-debatten, s� er det jo
ikke s�rlig interessant hvad hav-niveauet har v�ret i "geologisk tid"
andet end for at drage erfaringer af det - ikke til at sammenligne med.
Blot fordi jordens klima har varieret voldsomt de sidste 700 mill. �r,
s� betyder det jo ikke at det er noget vi �nsker at gentage pga. noget
vi selv g�r.
Det man skal se p� er ikke hvordan klimaet har v�ret, men hvordan man
ville forvente at det blev hvis mennesket ikke blandede sig.
Og det man forventer er at den nuv�rende mellemistid vil vare
20.000-50.000 �r endnu. Der er mao. INGEN grund til at varme kloden op
p� forh�nd.
/Peter
kjaer
> kjaer wrote:
>> Er det sandt at hav-niveauet har varieret med ca. 200 meter i
>> geologisk tid,
>
> Ja - men hvis sp�rsgm�let er i relation til klima-debatten, s� er det
> jo ikke s�rlig interessant hvad hav-niveauet har v�ret i "geologisk
> tid" andet end for at drage erfaringer af det - ikke til at
> sammenligne med.
Erfaringer med menneskeskabte forandringer har vi ingen af.
>
> Blot fordi jordens klima har varieret voldsomt de sidste 700 mill. �r,
> s� betyder det jo ikke at det er noget vi �nsker at gentage pga. noget
> vi selv g�r.
> Det man skal se p� er ikke hvordan klimaet har v�ret, men hvordan man
> ville forvente at det blev hvis mennesket ikke blandede sig.
Det bliver sp�ndende at se resultatet af den unders�gelse.
> Og det man forventer er at den nuv�rende mellemistid vil vare
> 20.000-50.000 �r endnu. Der er mao. INGEN grund til at varme kloden op
> p� forh�nd.
>
> /Peter
N�r man nu ikke ved hvor stor den menneskelige indflydelse er p� den
opvarmning der er igang, s� er det for tidligt at fyre alle resurser af p�
nogen politisk-korekte-forsvarlige-pr�stigeskabende projekter. Ingen panik!
De der holdt m�de i K�benhavn var statsledere, de var ikke inviteret fordi
de ved noget om emnet.
Peter Mogensen
> Peter Mogensen wrote:
>> Ja - men hvis sp�rsgm�let er i relation til klima-debatten, s� er det
>> jo ikke s�rlig interessant hvad hav-niveauet har v�ret i "geologisk
>> tid" andet end for at drage erfaringer af det - ikke til at
>> sammenligne med.
>
> Erfaringer med menneskeskabte forandringer har vi ingen af.
Sandt nok.
Jeg sagde ogs� netop at det kunne bruges til at f� erfaringer om hvordan
klimaet h�nger sammen, men ikke til at sammenligne med hvad mennesket
laver i dag.
>> Det man skal se p� er ikke hvordan klimaet har v�ret, men hvordan man
>> ville forvente at det blev hvis mennesket ikke blandede sig.
>
> Det bliver sp�ndende at se resultatet af den unders�gelse.
Det er jo det... sp�rgsm�let er om vi kommer til det.
> N�r man nu ikke ved hvor stor den menneskelige indflydelse er p� den
> opvarmning der er igang,
Og hvem siger at man ikke ved det?
> ... s� er det for tidligt at fyre alle resurser af p�
> nogen politisk-korekte-forsvarlige-pr�stigeskabende projekter. Ingen panik!
Det er jo en subjektiv ladet formulering.
> De der holdt m�de i K�benhavn var statsledere, de var ikke inviteret fordi
> de ved noget om emnet.
N�e... men hvis de ellers ikke brugte tid p� at lytte til
konspirationsteorier som "Climagate" og istedet lyttede til videnskaben,
s� kunne det v�re de kunne tage nogle ansvarlige beslutninger.
/Peter
Peter Mogensen
> Peter Mogensen wrote:
>> jo ikke s�rlig interessant hvad hav-niveauet har v�ret i "geologisk
>> tid" andet end for at drage erfaringer af det - ikke til at
>> sammenligne med.
>
> Erfaringer med menneskeskabte forandringer har vi ingen af.
Sandt nok.
Jeg sagde ogs� netop at det kunne bruges til at f� erfaringer om hvordan
klimaet h�nger sammen, men ikke til at sammenligne med hvad mennesket
laver i dag.
>> Det man skal se p� er ikke hvordan klimaet har v�ret, men hvordan man
>> ville forvente at det blev hvis mennesket ikke blandede sig.
>
> Det bliver sp�ndende at se resultatet af den unders�gelse.
Det er jo det... sp�rgsm�let er om vi kommer til det.
> N�r man nu ikke ved hvor stor den menneskelige indflydelse er p� den
> opvarmning der er igang,
Og hvem siger at man ikke ved det?
> ... s� er det for tidligt at fyre alle resurser af p�
> nogen politisk-korekte-forsvarlige-pr�stigeskabende projekter. Ingen panik!
Det er jo en subjektiv ladet formulering.
> De der holdt m�de i K�benhavn var statsledere, de var ikke inviteret fordi
> de ved noget om emnet.
N�e... men hvis de ellers ikke brugte tid p� at lytte til
konspirationsteorier som "Climagate" og istedet lyttede til videnskaben,
s� kunne det v�re de kunne tage nogle ansvarlige beslutninger.
Skal jeg i�vrigt forst� dit svar som om du virkelig mener at det er
relevant at kigge p� hvordan klimaet var i "geologisk tid" f�r vi
beslutter os til at holde op med at p�virke klimaet i dag?
/Peter
kjaer
Der er meget vi ikke ved endnu. Jeg er bange for at hvis beslutningerne er
truffet, s� forventes det at forskerne kommer med resultater der bekr�fter
at det var rigtige beslutninger. Forskerne er jo afh�ngige af politiske
bevillinger.
Derfor er det klogere at unders�ge sagen f�rst og s� tr�ffe beslutninger.
jensp...@hotmail.com
Du mener ikke at det er nok at vi ved, at mennesskabt CO2 udslip er i
færd med at skabe ødelæggende klimaændringer? Hvad er det mere du vil
vide?
> Jeg er bange for at hvis beslutningerne er
> truffet, s forventes det at forskerne kommer med resultater der bekr fter
> at det var rigtige beslutninger. Forskerne er jo afh ngige af politiske
> bevillinger.
> Derfor er det klogere at unders ge sagen f rst og s tr ffe beslutninger.
Ok, men så kan du jo sove roligt, da sagen er blevet undersøgt.
J.O.
kjaer
> On Dec 29, 3:44 am, "kjaer" <sikken...@gmail.com> wrote:
>>
>> Der er meget vi ikke ved endnu.
>
> Du mener ikke at det er nok at vi ved, at mennesskabt CO2 udslip er i
> vide?
>
>> Jeg er bange for at hvis beslutningerne er
>> truffet, s forventes det at forskerne kommer med resultater der bekr
>> fter at det var rigtige beslutninger. Forskerne er jo afh ngige af
>> politiske bevillinger.
>> Derfor er det klogere at unders ge sagen f rst og s tr ffe
>> beslutninger.
>
>
> J.O.
For nu at g�re en kort historie lang. Da jeg h�rte at man ville ringe med
kirkeklokkerne for et bedre milj�, s� gik det op for mig at det minder lidt
for meget om de gamle dommedags-profetier.
Jeg ved godt at afskaffelsen af bly i benzin og freon i k�leanl�g allerede
kan ses som et positivt resultat. Men debaten har taget en drejning hvor
kendsgerninger ikke rigtig t�ller. Hvis store politikere konkurrer om at f�
der navn h�ftet p� milj�-forbedringer, s� g�r der inflation i de gode
tiltag.
Peter Mogensen
> Der er meget vi ikke ved endnu. Jeg er bange for at hvis beslutningerne er
> truffet, s� forventes det at forskerne kommer med resultater der bekr�fter
> at det var rigtige beslutninger. Forskerne er jo afh�ngige af politiske
> bevillinger.
> Derfor er det klogere at unders�ge sagen f�rst og s� tr�ffe beslutninger.
Jeg har meget sv�rt ved at f�lge den logik. Lad mig se...
* Forskerne siger at den videnskabelige konklussion er at mennesket
p�virker klimaet med udledning af CO2 og at vi har begr�nset tid til at
g�re noget ved det.
* Som med alt videnskab er ting ikke hukket i sten. Newtons love, sk�nt
ikke forkerte, var jo som bekendt heller ikke sandheden.
* S� derfor forventes det at n�r der er taget en politisk beslutning, s�
vil det blive bekr�ftes at det var den rigtige.
* Men da forskerne f�r penge af politikerne (nogen af dem) og alt god
konspirationsteori siger at de s� over konkluderer hvad politikere vil
have, s� m� vi for at undg� at de blot bekr�fter politikernes beslutning
lade v�re med at tage beslutninger f�r vi har set i praksis at de fik
ret og verden gik af helvede til?
�h?!?!
Peter Mogensen
> For nu at g�re en kort historie lang. Da jeg h�rte at man ville ringe med
> kirkeklokkerne for et bedre milj�, s� gik det op for mig at det minder lidt
> for meget om de gamle dommedags-profetier.
T�nk... det havde jeg slet ikke h�rt noget om. M�ske f�lger jeg de
forkerte fora.
Men s� er det da godt at du kan n�jes med at forholde dig til
videnskaben og ikke hvad diverse folkekirkeansatte laver i relation til
klimaet.
Jeg har uendelig sv�rt ved at se hvad kirkeklokker skulle have af
indflydelse p� den videnskabelige problemstilling.
> Jeg ved godt at afskaffelsen af bly i benzin og freon i k�leanl�g allerede
> kan ses som et positivt resultat. Men debaten har taget en drejning hvor
> kendsgerninger ikke rigtig t�ller.
Ja det m� du nok sige... kirkeklokker er �benbart mere v�gtige
argumenter end videnskab. (de er nu ogs� tunge)
> Hvis store politikere konkurrer om at f�
> der navn h�ftet p� milj�-forbedringer, s� g�r der inflation i de gode
> tiltag.
Ja... Al Gore er en skurk.
Forklar mig hvordan det falsificerer hypotesen om menneskeskabt global
opvarmning.
/Peter
fribytteren
Der er helt sikkert intet forkert i de data videnskaben har kunnet
finde om Jordens fortidige oplevelser om klimaet og om havniveauet.
Der er megen diskussion om der reelt er en global opvarmning og om en
sådan så er menneskeskabt.
Er der en reel global opvarmning på vej, kan den udmærket være
forårsaget af de menneskelige aktiviteter, men det er nok ikke
menneskets aktiviteter alene der forårsager noget sådan.
De menneskelige aktiviteter indvirker under alle omstændigheder på det
globale klima, men nok mere som en slags katalysator. På den måde vil
de forskellige forværringer kunne blive værre end de ellers ville have
været og andre vil blive mildere. Det er blot ikke sådan lige at
afgøre, hvad de menneskelige aktiviteter er årsag til, når det kommer
til stykket.
Målt i helhed vil jeg forvente, at de menneskelige aktiviteter skaber
flere problemer end de skaber det modsatte.
For det første sker der flere naturkatastrofer, fordi vi mennesker
netop gør noget ved omgivelserne som får katastroferne til at opstå.
Vi bosætter os i lave kystområder.
Vi bosætter os på vulkaners bjergsider.
Vi opdæmmer floder, som pludselig ikke har plads nok til sit vand og
går derfor over dæmningerne og skaber oversvømmelser.
Vi fælder træer i regnfulde områder og vandet får frit løb til
erosion.
Vi fjerner mangroveskove som ikke længere skaber værn mod tsunamier.
Vi udrydder skadedyr/-insekter, som blev holdt nede af andre dyre-/
insektarter som også dør med skadedyrene/-insekterne.
Vi kultiverer naturområder og tror vi kan styre naturen.
Vi dyrker monokultur og skaber grobund for massesygdom og skadedyr i
afgrøder.
Vi gør store arealer af dyrkningsbart landjord til rene ørkner ved at
bygge mastodontbyggerier og veje til bilerne.
Kom ikke og påstå, at alt det vi mennesker gør af indgreb i naturen
ikke påvirker den.
For 100 år siden, var vi lidt over 1,5 mio. mennesker på Jorden og en
ganske lille del af denne menneskehed udførte industriel udledning og
fortrinsvis alene i Nordamerika (specielt USA) og Europa (fortrinsvis
EU-området).
I dag er vi mere end 4 gange så mange mennesker og den industrielle
udledning er mangedoblet i forholdet til, hvad det enkelte menneske
for 100 år siden udsendte af industriel udledning. Endvidere er den
industrielle udledning ikke længere alene kun forbeholdt USA og
Europa, nu sker den industrielle udledning globalt.
Kom ikke og sig, at dette ikke har indvirkning på Jordens klima, på
godt og ondt, både lokalt som globalt.
Jeg fornemmer, at al den påvirkning vi mennesker i dag udøver på
Jordens natur er skadelig for Jordens klimatiske forhold, hvorfor vi
må erkende, at det globale klima er ude i en krise vi endnu ikke ved i
hvilken retning krisen går.
Vi kan ikke gøre meget ved den krise der er på vej, da vi endnu ikke
ved hvordan den reelt bliver. Det eneste vi for nuværende vil kunne
gøre, er at mindske vores industrielle udledning af skadelige stoffer
og virkninger på Jordens natur og ikke mindst forberede os på, at
krisen blot lige er begyndt og vil blive langt langt værre.
Vi bliver nødsaget til at forberede os på at hjælpe hinanden som
mennesker og derved se bort fra alle de forskellige religiøse,
politiske, økonomiske og militære forestillinger vi har om hinanden.
Fortsætter vi med at have en menneskehedens familie, der ligger i
strid med sig selv, vil vi aldrig komme til at forbedre vort eneste
hjem (Jorden) på en sådan måde, at vi alle vil kunne leve trygt og
godt i hjemmet samme med hinanden.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
jensp...@hotmail.com
> For nu at g re en kort historie lang. Da jeg h rte at man ville ringe med
> kirkeklokkerne for et bedre milj , s gik det op for mig at det minder lidt
> for meget om de gamle dommedags-profetier.
Så det at dele af den danske folkekirke besluttede at vise, at kirken
kan have den holdning at miljøproblemer bør løses, førte dig til den
konklusion, at så måtte naturvidenskabens klimamodeller være forkerte
mht, effekten af CO2?
Den lader vi lige stå et øjeblik. Så får du også selv lejlighed til at
overveje, hvorledes den slags udsagn får dig til at fremstå.
J.O.
Bertel Lund Hansen
> Der er megen diskussion om der reelt er en global opvarmning og om en
> s�dan s� er menneskeskabt.
Tobaksfirmaerne har ogs� v�ret gode til at holde liv i en 'debat'
om om tobak kan v�re kr�ftfremkaldende. Imidlertid har seri�se og
uafh�ngige forskere vidst det i en flere generationer. Noget
lignende g�lder asbest hvor man allerede ved begyndelsen af det
20. �rhundrede blev klar over kr�ftrisikoen, men det blev holdt
hemmeligt og der blev hele tiden s�et tvisl om det, s� der skulle
g� det meste af hundrede �r inden det blev umuligt at ben�gte
fakta.
Jeg husker hvordan milj�tankerne og senere -bev�gelsen blev
latterliggjort lige s� snart de f�rste begyndte at snakke om den
slags for over 30 �r siden. Nu er det pass� at s� tvivl om det.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Martin Larsen
news:goblj517amo6mesb6...@news.stofanet.dk...
Mvh
Martin
kjaer
> On Dec 29, 3:21 pm, "kjaer" <sikken...@gmail.com> wrote:
>
>> For nu at g re en kort historie lang. Da jeg h rte at man ville
>> ringe med kirkeklokkerne for et bedre milj , s gik det op for mig at
>> det minder lidt for meget om de gamle dommedags-profetier.
>
> kan have den holdning at milj�problemer b�r l�ses, f�rte dig til den
> konklusion, at s� m�tte naturvidenskabens klimamodeller v�re forkerte
> mht, effekten af CO2?
>
> Den lader vi lige st� et �jeblik. S� f�r du ogs� selv lejlighed til at
> overveje, hvorledes den slags udsagn f�r dig til at fremst�.
>
> J.O.
Jeg er bange for at den nye milj�-gud er v�rre end ham vi havde f�r. Bare
man sl�r en fis er man en synder.
jensp...@hotmail.com
> jenspol...@hotmail.com wrote:
> Jeg er bange for at den nye miljø-gud er værre end ham vi havde før. Bare
> man slår en fis er man en synder.- Skjul tekst i anførselstegn -
Hvordan miljøproblemer løses har intet at gøre med om de er reelle
eller ej.
Men jeg vil give dig ret så langt, at visse kredse prøver at kapre
miljøproblemerne for at bruge dem til at fremme egne egentlig
urelaterede synspunkter. Hvilket er synd, da det får folk som dig til
at mene, at miljøproblemerne derfor bør ignoreres.
Der er folk der prøver at få det til at fremstå som om den enste udvej
er halmhuse med fælles spisehus, hjemmevævede sivsko, kun offentlig
transport, igen flyrejser og kun julegaver lavet af flettede
pilegrene. Men at de af politisk ideologiske årsager synes at alle
burde leve sådan skal ikke være en løsning på miljøproblemerne, og kan
iøvrigt aldrig være det. Det er bare at regne på det, så vil man
opdage at man ikke på den måde kan primitivisere sig ud af
problemerne.
En effektiv løsning kræver forskning i grøn vækst. Så er det faktisk
muligt inden for 20-30 at opretholdede den livsstil vi har og frigøre
os fra fossilt brændstof. De lande der får forspringet her er vinderne
i det 2100 århundrede.
J.O.
fribytteren
Jens,
vi kan ikke producere os ud af den frembrusende klimakrise, det er
endnu et af de fejlskøn der gøres. Alt for mange tror at klimakrisen
kan løses, men det kan den ikke.
Vi kan forberede os på dens komme og håbe på, at vi kan "ride" den
værste del af krisen igennem, uden alt for megen skade på sjæl og
krop.
At tro på, at vores teknologiske viden og kunnen er en frelsende
engel, det vil være det samme som at tro på, at et badedyr kan redde
en hel luksusliners tusinder af turister, når skibet går til bunds.
Det er ikke en udvej at bygge halmhuse og gøre diverse andre naturnære
foretagsomheder, det er et forsøg på at forberede sig på krisens
komme.
At du ikke vil gå den vej halmhusbyggerne går, det er helt dit eget
valg, for ingen halmbyggere vil på noget tidspunkt ønske, at
byggereglementet skal påtvinge mennesker at bygge halmhuse, kun at
byggereglementet skal give det mulighed for at der netop også skal
kunne bygges halmhuse.
Ingen vil forbyde dig at ødelægge dit eget liv, men vil din
ødelæggelse af dit eget liv også gå udover andres liv, så er det jo en
helt anden snak.
Men Jens, har du nogensinde besøgt folk der bor i et halmhus og
oplevet, hvordan det egentlig er at bo i et halmhus? Har du overnattet
i et halmhus?
Har du i det hele taget været ude i et område, hvor der bygges
halmhuse?
Her hvor jeg bor, bygges der ikke blot huse af halm, men så sandelig
også træhuse og ikke at fornægte det, såmænd også murstenshuse.
Ja, du læser ikke forkert. Her hos os bygges der også murstenshuse,
det er blot ikke nye, men derimod brugte mursten, som kom fra en
eddikefabrik der blev revet ned. Så i stedet for at murstenene blev
til fyld i de overflødige motorveje, blev murstenene til en families
hjem i stedet for.
Men vi kan på ingen måde stoppe klimaforværringen ved at bygge
halmhuse og lign. og du kan ej heller stoppe den, ved al din
teknologiske kunnen. Det løb er kørt for mange årtier siden.
Nu kan vi kun sidde og vente på, hvad vi selv og vores forældre og
bedsteforældre og tidligere forfædre og -mødre har gjort i troen på
teknologien og som nu viser sin bagside.
Men hvorfor sidde og trille tommelfingre, hvorfor ikke forberede os på
dens komme. Det kan vi gøre ved at have boliger der er nemme at
genopføre med nemt tilgængeligt byggemateriale. Som eksempelvis halm,
træ eller brugte mursten.
På et tidspunkt vil vi formentlig opleve og se storbyerne ligge i
ruiner og hvorfor så ikke gå derind og tage byggemateriale til
fremtidens boliger. Der er endnu mange murstenshuse i storbyerne.
Betonkulturen har ikke helt forvist murstensbyggeriet.
kjaer
> On 30 Dec., 13:00, jenspol...@hotmail.com wrote:
>> On 30 Dec., 11:02, "kjaer" <sikken...@gmail.com> wrote:
>>
>>> jenspol...@hotmail.com wrote:
>>> anf�rselstegn -
>>
>> Hvordan milj�problemer l�ses har intet at g�re med om de er reelle
>> eller ej.
>>
>> Men jeg vil give dig ret s� langt, at visse kredse pr�ver at kapre
>> milj�problemerne for at bruge dem til at fremme egne egentlig
>> urelaterede synspunkter. Hvilket er synd, da det f�r folk som dig til
>> at mene, at milj�problemerne derfor b�r ignoreres.
>>
>> Der er folk der pr�ver at f� det til at fremst� som om den enste
>> udvej er halmhuse med f�lles spisehus, hjemmev�vede sivsko, kun
>> offentlig transport, igen flyrejser og kun julegaver lavet af
>> at alle burde leve s�dan skal ikke v�re en l�sning p�
>> milj�problemerne, og kan i�vrigt aldrig v�re det. Det er bare at
>> regne p� det, s� vil man opdage at man ikke p� den m�de kan
>> primitivisere sig ud af problemerne.
>>
>> muligt inden for 20-30 at opretholdede den livsstil vi har og frig�re
>> os fra fossilt br�ndstof. De lande der f�r forspringet her er
>> vinderne i det 2100 �rhundrede.
>>
>> J.O.
>
> Jens,
>
> vi kan ikke producere os ud af den frembrusende klimakrise, det er
> kan l�ses, men det kan den ikke.
>
> Vi kan forberede os p� dens komme og h�be p�, at vi kan "ride" den
> v�rste del af krisen igennem, uden alt for megen skade p� sj�l og
> krop.
>
> At tro p�, at vores teknologiske viden og kunnen er en frelsende
> engel, det vil v�re det samme som at tro p�, at et badedyr kan redde
> en hel luksusliners tusinder af turister, n�r skibet g�r til bunds.
>
Forbudet mod freon i k�leanl�g og bly i benzin gav meget hurtigt et positivt
resultat. Det var s� stor en succes at nogen politikere, af en bestemt
type, nu st�r p� nakken af hinnanden for at blive k�det sammen med den n�ste
succes, som m�ske slet ikke er s� let, og i hvert fald bliver dyr.
M�ske skal vi v�re glade for at kineserne og G77-landene lavede kuk i det i
K�benhavn.
Peter Mogensen
> Jeg er bange for at den nye milj�-gud er v�rre end ham vi havde f�r. Bare
> man sl�r en fis er man en synder.
... en glimrende illustration af at overdrivelse ikke altid fremmer
forst�elsen.
Peter Mogensen
> Forbudet mod freon i k�leanl�g og bly i benzin gav meget hurtigt et positivt
> resultat.
Jeg kan ikke lade v�re med at grine lidt af det, for en af
klimaben�gternes ofte citerede videnskabsfolk (Zbigniew Jaworowski) var
jo netop arv modstander af at fjerne bly fra benzin og kaldet problemet
for en "stupid and fraudulent myth,".
> Det var s� stor en succes at nogen politikere, af en bestemt
> type, nu st�r p� nakken af hinnanden for at blive k�det sammen med den n�ste
> succes, som m�ske slet ikke er s� let, og i hvert fald bliver dyr.
> M�ske skal vi v�re glade for at kineserne og G77-landene lavede kuk i det i
> K�benhavn.
Det lyder jo n�rmest som om du har s� stort et horn i siden p� visse
politikere at du heller ser klimaet g� af helvede til, blot de ikke f�r
noget ud af det.
jensp...@hotmail.com
> vi kan ikke producere os ud af den frembrusende klimakrise, det er
> endnu et af de fejlskøn der gøres. Alt for mange tror at klimakrisen
> kan løses, men det kan den ikke.
Kan du fortælle mig hvordan det, at vi om 20-30 år havde lagt alt
energiforbrug om til ikke-fossilt CO2 neutral energi, skulle kunne
undgå at påvirke klimakrisen?
> At tro på, at vores teknologiske viden og kunnen er en frelsende
> engel, det vil være det samme som at tro på, at et badedyr kan redde
> en hel luksusliners tusinder af turister, når skibet går til bunds.
Hvorfor skulle det ikke hjælpe, at vi udviklede ikke-fossile CO2
neutrale energiformer der dækkede alt energiforbrug?
> Nu kan vi kun sidde og vente på, hvad vi selv og vores forældre og
> bedsteforældre og tidligere forfædre og -mødre har gjort i troen på
> teknologien og som nu viser sin bagside.
Jeg har sådan set ikke det fjerneste imod at folk vil bo i halmhuse.
Det jeg har noget imod er den teknologiforskrækkelse, som
halmhusbyggeriet er et udtryk for, og som du demonstrere på
forbilledlig vis. Teknologi forskrækkelse kan nemlig skade os alle,
når de teknologiforskrækkede begynder at lægge hindringer i vejen for
teknologiudvikling.
> Men hvorfor sidde og trille tommelfingre, hvorfor ikke forberede os på
> dens komme. Det kan vi gøre ved at have boliger der er nemme at
> genopføre med nemt tilgængeligt byggemateriale. Som eksempelvis halm,
> træ eller brugte mursten.
Ja eller f.eks. ved at påbyde varmepumpeteknologi til opvarmning i alt
nybyggeri, evt kombineret med solcelletage.
> På et tidspunkt vil vi formentlig opleve og se storbyerne ligge i
> ruiner og hvorfor så ikke gå derind og tage byggemateriale til
> fremtidens boliger.
Du er forhåbentlig klar over, at indbygger i storbyer generelt set har
langt lavere CO2 udslip per indnygger end for landlige bebyggelser.
F.eks. har New York lavest CO2 emmision per indbygger i USA. Det
skyldes bla. bygningstætheden der mindsker transportbehov, ligesom
opvarmningebehovet er mindre i store boligblokke. Den mest miljø-og
naturskånsomme dykrningemetode er også intensitiv dyrkning i
vækstmedier i dyrkningshøjhuse.
Så hvis du ønsker miljøforbedringer skal du håbe på storbyer.
> Der er endnu mange murstenshuse i storbyerne.
Man kan ikke bygge ret højt i mursten, ligesom lysindslippet gennem
mursten generelt er ret lavt.'
J.O.
fribytteren
> On 30 Dec., 13:46, fribytteren <fribytte...@fribytteren.dk> wrote:
>
> > vi kan ikke producere os ud af den frembrusende klimakrise, det er
> > endnu et af de fejlskøn der gøres. Alt for mange tror at klimakrisen
> > kan løses, men det kan den ikke.
>
> Kan du fortælle mig hvordan det, at vi om 20-30 år havde lagt alt
> energiforbrug om til ikke-fossilt CO2 neutral energi, skulle kunne
> undgå at påvirke klimakrisen?
De skader der er sket, kan ikke ændres. Det er skader vi er nødsaget
til at leve med, ligesom vi også må leve videre uden et menneske der
er dødt og borte. Vi kan selvfølgelig sagtens ændre klimaet om 20-30
år, men om det vil blive til det bedre aner hverken du, jeg eller
nogen som helst andre.
> > At tro på, at vores teknologiske viden og kunnen er en frelsende
> > engel, det vil være det samme som at tro på, at et badedyr kan redde
> > en hel luksusliners tusinder af turister, når skibet går til bunds.
>
> Hvorfor skulle det ikke hjælpe, at vi udviklede ikke-fossile CO2
> neutrale energiformer der dækkede alt energiforbrug?
Det kan vi da sagtens, men det redder os ikke fra klimaforværringen og
husk på, at når vi forøger vort energiforbrug, fordi vi til den tid
kan gøre det CO2 neutralt, vil vi under alle omstændigheder fortsætte
med at forøge vores varmeproduktion, som ellers ville have været
bundet eller feset ud i rummet igen.
> > Nu kan vi kun sidde og vente på, hvad vi selv og vores forældre og
> > bedsteforældre og tidligere forfædre og -mødre har gjort i troen på
> > teknologien og som nu viser sin bagside.
>
> Jeg har sådan set ikke det fjerneste imod at folk vil bo i halmhuse.
> Det jeg har noget imod er den teknologiforskrækkelse, som
> halmhusbyggeriet er et udtryk for, og som du demonstrere på
> forbilledlig vis. Teknologi forskrækkelse kan nemlig skade os alle,
> når de teknologiforskrækkede begynder at lægge hindringer i vejen for
> teknologiudvikling.
Jeg har intet imod det teknologiske fremskridt, for selv
halmhusbyggere har solceller på taget, men for mig at se, er
størstedelen af teknologien ikke beregnet til at gøre livet på Jorden
mere naturfornuftigt. Størstedelen af teknologien går til
frembringelse af krigsvåben og mange unødvendige produkter, som
eksempelvis bilen, for den er vi ikke livsmæssigt afhængig af, men vi
er blevet teknologisk afhængig af den, men det er noget helt andet.
> > Men hvorfor sidde og trille tommelfingre, hvorfor ikke forberede os på
> > dens komme. Det kan vi gøre ved at have boliger der er nemme at
> > genopføre med nemt tilgængeligt byggemateriale. Som eksempelvis halm,
> > træ eller brugte mursten.
>
> Ja eller f.eks. ved at påbyde varmepumpeteknologi til opvarmning i alt
> nybyggeri, evt kombineret med solcelletage.
Fint nok, men det kunne også være godt at bo flere sammen og bruge
mindre m² bolig til sin familie. Vi behøver da ikke 25 m² stort
samtalekøkken, blot fordi vi vil snakke sammen, det kan så sandelig
også lade sig gøre i et køkken på 10m².
> > På et tidspunkt vil vi formentlig opleve og se storbyerne ligge i
> > ruiner og hvorfor så ikke gå derind og tage byggemateriale til
> > fremtidens boliger.
>
> Du er forhåbentlig klar over, at indbygger i storbyer generelt set har
> langt lavere CO2 udslip per indnygger end for landlige bebyggelser.
> F.eks. har New York lavest CO2 emmision per indbygger i USA. Det
> skyldes bla. bygningstætheden der mindsker transportbehov, ligesom
> opvarmningebehovet er mindre i store boligblokke. Den mest miljø-og
> naturskånsomme dykrningemetode er også intensitiv dyrkning i
> vækstmedier i dyrkningshøjhuse.
> Så hvis du ønsker miljøforbedringer skal du håbe på storbyer.
Det er da fint nok at have væksthuse i storbyer, men det er kun en
stakket frist, for storbyerne er som en bakteriekultur, at når den
bliver for stor, bliver den sin egen fjende.
> > Der er endnu mange murstenshuse i storbyerne.
>
> Man kan ikke bygge ret højt i mursten, ligesom lysindslippet gennem
> mursten generelt er ret lavt.'
Du behøver ikke lysindfald i et hus, nødvendigvis. Det er en floskel.
Vi kan sagtens leve med huse uden vinduer, men det er selvfølgelig
bedre med et lysindfald, hvor lille eller stort det end er.
Vi mennesker er ikke født til at leve hele vort vågne liv i et hus,
men under åben himmel, men vi kan fint sove i rum uden vinduer eller
anden for for lyshul.
jensp...@hotmail.com
> > Kan du fortælle mig hvordan det, at vi om 20-30 år havde lagt alt
> > energiforbrug om til ikke-fossilt CO2 neutral energi, skulle kunne
> > undgå at påvirke klimakrisen?
>
> De skader der er sket, kan ikke ændres.
Nej, men vil du ikke mene at det bedste der kan gøres er at reducere
CO2-emmisionen til 0 ved brug af ikke fossile energiformer? Og langt
bedre end bare at spare på energien?
> > Hvorfor skulle det ikke hjælpe, at vi udviklede ikke-fossile CO2
> > neutrale energiformer der dækkede alt energiforbrug?
>
> Det kan vi da sagtens, men det redder os ikke fra klimaforværringen
Nej, men vil du ikke mene at det bedste der kan gøres er at reducere
CO2-emmisionen til 0 ved brug af ikke fossile energiformer? Og langt
bedre end bare at spare på energien?
> og
> husk på, at når vi forøger vort energiforbrug, fordi vi til den tid
> kan gøre det CO2 neutralt, vil vi under alle omstændigheder fortsætte
> med at forøge vores varmeproduktion, som ellers ville have været
> bundet eller feset ud i rummet igen.
Det er faktisk fuldstændigt forkert det du skriver her. Vedvarende
energi som sol, vind og bølger er indstrålet solenergi som vi trækker
ud af systemet et sted, og så frigiver igen et andet sted.
Slutresultatet er præcis nul.
Vores samlede globale årlige energi forbrug svarer iøvrigt til hvad
solen indstråler på én time. Så skulle vi istedet vælge at få al
energien fra fusionsenergi ville det også være ganske betydningsløst.
> Jeg har intet imod det teknologiske fremskridt, for selv
> halmhusbyggere har solceller på taget, men for mig at se, er
> størstedelen af teknologien ikke beregnet til at gøre livet på Jorden
> mere naturfornuftigt. Størstedelen af teknologien går til
> frembringelse af krigsvåben og mange unødvendige produkter, som
> eksempelvis bilen,
Det er jo en fuldstændig subjektik vurdering. Andre mennesker synes at
bilen er den bedste opfindelse nogen sinde. Jeg synes vi skulle blande
os uden om hvad folk vælger at bruge deres tid og penge på så længe
CO2-emmisionen er nul, som den kunne være ved en el-bil (måske endda
en stor sort el-firehjulstrækker med 400 hk).
> for den er vi ikke livsmæssigt afhængig af, men vi
> er blevet teknologisk afhængig af den, men det er noget helt andet.
Ligesom vi er blevet det af vandhaner, tændstikker elektrisk lys. Hvad
er der galt med en brønd, et fyrtøj og en fakkel?
> Fint nok, men det kunne også være godt at bo flere sammen og bruge
> mindre m² bolig til sin familie. Vi behøver da ikke 25 m² stort
> samtalekøkken, blot fordi vi vil snakke sammen, det kan så sandelig
> også lade sig gøre i et køkken på 10m².
Så lange boligen er CO2-neutral (og miljøneutral iøvrigt) så må folk
sgu da selv om hvor stort et hus de har lyst til og hvor mange
samtalekøkkener.
> > > På et tidspunkt vil vi formentlig opleve og se storbyerne ligge i
> > > ruiner og hvorfor så ikke gå derind og tage byggemateriale til
> > > fremtidens boliger.
>
> > Du er forhåbentlig klar over, at indbygger i storbyer generelt set har
> > langt lavere CO2 udslip per indnygger end for landlige bebyggelser.
> > F.eks. har New York lavest CO2 emmision per indbygger i USA. Det
> > skyldes bla. bygningstætheden der mindsker transportbehov, ligesom
> > opvarmningebehovet er mindre i store boligblokke. Den mest miljø-og
> > naturskånsomme dykrningemetode er også intensitiv dyrkning i
> > vækstmedier i dyrkningshøjhuse.
> > Så hvis du ønsker miljøforbedringer skal du håbe på storbyer.
>
> Det er da fint nok at have væksthuse i storbyer, men det er kun en
> stakket frist, for storbyerne er som en bakteriekultur, at når den
> bliver for stor, bliver den sin egen fjende.
Du glemte af forholde dig til at CO2 emissionen for folk i storbyer er
langt lavere end for folk i en landbefolkning. Og at den mest
miljøskånsomme dyrkningsmetode er i vækstøjhus i selv storbyen lige
ved siden af forbrugsstedet.
> > Man kan ikke bygge ret højt i mursten, ligesom lysindslippet gennem
> > mursten generelt er ret lavt.'
>
> Du behøver ikke lysindfald i et hus, nødvendigvis. Det er en floskel.
> Vi kan sagtens leve med huse uden vinduer, men det er selvfølgelig
> bedre med et lysindfald, hvor lille eller stort det end er.
Min pointe var sådan set, at man ikke kan bygge de højhus som er
nødvendige i den miljørigtige storeby af, mursten. Og at lysindfald
også kan give et godt varmetilskud.
Jeg synes det er meget tydeligt, at du er ude i et ærinde om at spænde
CO2-problemet for din egen ideologiske vogn.
J.O.
Peter Loumann
Det m� v�re en politisk beslutning. Tvivl og argumenter g�r os principielt
klogere.
Konsensus blandt fagfolk er er ikke nogen garanti for at de har ret.
En computermodel er ikke virkeligheden.
Komplekse systemer t�r sig overraskende.
Engang var der konsus blandt "seri�se og uafh�ngige" forskere om at jorden
var universets centrum. For noget kortere siden var der enighed om at
kraniets form genspejlede personligheden - fx. tilb�jelighed til
kriminalitet; det hed vist antropometri.
Der er ikke fuld konsensus. "Seri�se og uafh�ngige" danske forskere som Ole
Humlum og Henrik Svensmark er ikke omfattet. IPPC m� vel n�rmest opfattes
som et politisk organ.
N�r vi kommer til de mange l�se, uvidenskabelige p�stande, som de
frems�ttes bredt, ogs� af DMI's Jesper Teglgaard, m� man antage at
konsensus aftager. Teoriens forudsigelser er ved at v�re s� diffuse at de
unddrager sig kravet om at v�re falsificerbare. De degenerer til tro.
Et lignende komplekst system er makro�konomien. Her har de matematiske
komputermodeller ikke givet p�lidelige forudsigelser.
Hvem er konspirationsskurken her? Olie-, gas- og kulindustrien? Omvendt ser
jeg mange �konomiske interesser koble sig p� klimakatastrofen:
Forsikringsselskaberrne varsler h�jere pr�mier og nedsat d�kning
Kommunerne finder alibi for manglende vedligeholdelse af kloaker
En elproducent bruger CO" i sine reklamer; det samme g�r DSB
1972 udkom "Gr�nser for v�kst", en tidligere dommedagsvision der fokuserede
p� begr�nsede r�stoffer. Bag stod en r�kke "seri�se og uafh�ngige"
forskere, is�r fra det ansete Massachusetts Institute of Technology. Deres
bagm�nde var Romklubben, folk fra storindustrien, bla. VW's ledelse. Pr�v
at l�se den i bagklogskabens klare lys!
--
vh pl
Peter Mogensen
> Konsensus blandt fagfolk er er ikke nogen garanti for at de har ret.
> En computermodel er ikke virkeligheden.
> Komplekse systemer t�r sig overraskende.
>
> Engang var der konsus blandt "seri�se og uafh�ngige" forskere om at jorden
> var universets centrum. For noget kortere siden var der enighed om at
> kraniets form genspejlede personligheden - fx. tilb�jelighed til
> kriminalitet; det hed vist antropometri.
nej, Antropologi.
Og ligesom med astrologi og de andre ting du n�vner, s� er det
resultatet af fikse ideer, man er kommet frem til uden at anvende den
videnskabelige metode.
S� det er sandelig et fint sammenligningsgrundlag du har dig.
Men jeg kan da godt se at det er meget smartere at s�tte sig ned og
vente p� at man opdager at menneskeskabt global opvarmning i
virkeligheden var noget forskerne havde l�st i en gammel bog fra
bronzealderen, end at lytte til hvad der bliver sagt - de kan jo tage fejl.
> Der er ikke fuld konsensus. "Seri�se og uafh�ngige" danske forskere som Ole
> Humlum og Henrik Svensmark er ikke omfattet.
Jeg ser heller ingen kritisere Henrik Svensmark for uvidenskabelighed og
s� vidt jeg ved ben�gter manden heller ikke at menneskets udledning af
CO2 har en effekt.
Forskellen er at hvor du bruger tiden p� mist�nkeligg�re andre forskere,
med konspirationsteorier, s� forsker Svensmark seri�st i andre effekter,
der ogs� kan v�re relevante. - omend han s� vidt jeg ved har f�et
problemer med de seneste data.
> IPPC m� vel n�rmest opfattes
> som et politisk organ.
Ja, for gud forbyde at du faktisk satte dig ind i den konkrete forskning.
Mener du ogs� at NASA er ude i politisk �rinde, n�r de p�st�r at de har
v�ret p� m�nen omkring 1970 ?
> N�r vi kommer til de mange l�se, uvidenskabelige p�stande, som de
> frems�ttes bredt, ogs� af DMI's Jesper Teglgaard, m� man antage at
> konsensus aftager.
Det kunne da v�re interessant med et konkret eksempel.
> Teoriens forudsigelser er ved at v�re s� diffuse at de
> unddrager sig kravet om at v�re falsificerbare. De degenerer til tro.
Og du kunne da ikke finde p� at frems�tte s�dan en p�stand uden at
konkretisere dine beskyldninger? ... det ville jo ikke v�re falsificerbart.
> Et lignende komplekst system er makro�konomien. Her har de matematiske
> komputermodeller ikke givet p�lidelige forudsigelser.
En d�rlig analogi er som en ut�t skruetr�kker.
> Hvem er konspirationsskurken her? Olie-, gas- og kulindustrien? Omvendt ser
> jeg mange �konomiske interesser koble sig p� klimakatastrofen:
> Forsikringsselskaberrne varsler h�jere pr�mier og nedsat d�kning
> Kommunerne finder alibi for manglende vedligeholdelse af kloaker
> En elproducent bruger CO" i sine reklamer; det samme g�r DSB
S� er det jo godt at man kan forholde sig konkret til emnet med den
videnskabelige metode.
ikk'?
> 1972 udkom "Gr�nser for v�kst", en tidligere dommedagsvision der fokuserede
> p� begr�nsede r�stoffer. Bag stod en r�kke "seri�se og uafh�ngige"
> forskere, is�r fra det ansete Massachusetts Institute of Technology. Deres
> bagm�nde var Romklubben, folk fra storindustrien, bla. VW's ledelse. Pr�v
> at l�se den i bagklogskabens klare lys!
Ja,... det ville ogs� v�re meget mere interessant end at forst� fysikken
i det.
Peter Loumann
>> For noget kortere siden var der enighed om at kraniets form genspejlede
>> personligheden - fx. tilb�jelighed til kriminalitet; det hed vist
>> antropometri.
>
> nej, Antropologi.
Nej slet ikke. Men heller ikke
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj�/Antropologi/Menneskeracer/antropometri
Derimod frenologi
> [...] Forskellen er at hvor du bruger tiden p� mist�nkeligg�re andre forskere,
> med konspirationsteorier [...]
Jeg mist�nkeligg�r ikke nogen og lufter ingen konsprationsteori.
--
pl
Peter Mogensen
>
> Jeg mist�nkeligg�r ikke nogen og lufter ingen konsprationsteori.
>
Du skrev:
"IPPC m� vel n�rmest opfattes som et politisk organ."
I betragtning af at dit indl�g ikke indeholdt skyggen af videnskabelige
argumenter, s� opfatter jeg det som b�de mist�nkeligg�relse og
konspirationsteori.
Peter Loumann
> Du skrev:
> "IPPC mļæ½ vel nļæ½rmest opfattes som et politisk organ."
Og dļæ½r skulla have stļæ½et IPCC
> I betragtning af at dit indlļæ½g ikke indeholdt skyggen af videnskabelige
> argumenter, sļæ½ opfatter jeg det som bļæ½de mistļæ½nkeliggļæ½relse og
> konspirationsteori.
Nej da. Der er ļæ½benhed om det. IPCC er i det mindste politisk nedsat og vel
i en grļæ½zone:
http://da.cop15.dk/klimafakta/aktļæ½rer/forholdet+mellem+ipcc+og+unfccc
"Fordi IPCCļæ½s rapporter har bļæ½de videnskabelig og politisk rygstļæ½tte, er de
det grundlag, UNFCCC-samarbejdet bygger pļæ½."
--
pl
Peter Mogensen
>> I betragtning af at dit indlļæ½g ikke indeholdt skyggen af videnskabelige
>> argumenter, sļæ½ opfatter jeg det som bļæ½de mistļæ½nkeliggļæ½relse og
>> konspirationsteori.
>
> Nej da. Der er ļæ½benhed om det. IPCC er i det mindste politisk nedsat og vel
> i en grļæ½zone:
>
> http://da.cop15.dk/klimafakta/aktļæ½rer/forholdet+mellem+ipcc+og+unfccc
>
> "Fordi IPCCļæ½s rapporter har bļæ½de videnskabelig og politisk rygstļæ½tte, er de
> det grundlag, UNFCCC-samarbejdet bygger pļæ½."
og?
Hvis FN pļæ½ nogen mļæ½de skulle kunne organisere et der blev gjort noget
ved et problem, der krļæ½vede generel videnskabelig erkendelse, hvordan
havde du sļæ½ forestillet dig at det skulle foregļæ½, hvis FN ikke skulle
nedsļæ½tte et forskerpanel ?
Hvis du har et problem med teorien om menneskeskabt global opvarmning,
sļæ½ forhold dig til indholdet i videnskaben. Tag fat i forskningen og vis
hvor de tager fejl.
Det andet er simpelthen for ynkeligt.
Peter Mogensen
> On Sat, 02 Jan 2010 09:50:54 +0100, Peter Mogensen wrote:
>
>>> For noget kortere siden var der enighed om at kraniets form genspejlede
>>> personligheden - fx. tilb�jelighed til kriminalitet; det hed vist
>>> antropometri.
>> nej, Antropologi.
>
> Nej slet ikke.
�h ja... beklager.
Jeg fik stirret mig blind p� denne:
http://en.wikipedia.org/wiki/Criminal_anthropology
... som jo ca. var det du t�nkte p� (frenologi), men det er selvf�lgelig
noget sludder af mig at sl� det i hartkorn med antropologi generelt.
Min pointe st�r dog endnu. Det er pseudovidenskab du sammenlignede med.
/Peter
Peter Loumann
> .[...] frenologi [...]
> Min pointe st�r dog endnu. Det er pseudovidenskab du sammenlignede med.
Ja. Det kan vi se i dag. Men i samtiden var den respektaberl videnskab. Om
det g�r liges� med den fremherskende klimamodel kan jeg selvf�lgelig ikke
vide.
--
pl
Peter Loumann
> Hvis du har et problem med teorien om menneskeskabt global opvarmning,
> s� forhold dig til indholdet i videnskaben. Tag fat i forskningen og vis
> hvor de tager fejl.
Nu var det ikke prim�rt teorien jeg anf�gtede, men Bertels p�stand og krav
om konsensus. Om teorien overvejende har ret eller uret kan jeg ikke vide.
> Det andet er simpelthen for ynkeligt.
Et af mine problemer med den er at den ofte fremf�res skingert: med
skr�kpropaganda og personangreb. Dine reaktioner her er et eksempel p� det
sidste. Det er ikke kun ubehageligt, det skader ogs� trov�rdigheden.
--
pl
Peter Mogensen
Du har ikke forst�et min pointe.
Vi har noget vi kalder den videnskabelige metode.
Man n�ede ikke frem til at jorden var universets centrum med den
videnskabelige metode. Der brugte man religi�s dogmatik. Det kan godt
v�re at man i samtiden ans� det for stor "videnskab", men den afg�rende
forskel er at det ikke var et resultat af hvordan vi forst�r videnskab i
dag.
S� at p�st� at blot fordi man tidligere har opdigtet forklaringer man
syntes var i overenstemmelse med ens i�vrigt ikke-videnskabelige
pr�ferencer, s� er der liges� stor sandsynlighed for at den klimamodel
man er n�et videnskabeligt frem til i dag vil vise sig at v�re forkert.
... ja, det er ganske enkelt noget sludder.
Hvis du endelig vil sammenligne med tidligere ting vi er blevet klogere
p�, s� tag da noget man er n�et frem til vha. den videnskabelige metode.
F.eks. Newtons love.
Det er da ganske givet at vi bliver klogere p� klimaet, men som det ser
ud lige nu, s� er det for sent at g�re noget, hvis vi blot venter og ser
om ikke vi bliver "klogere".
Peter Mogensen
> On Sat, 02 Jan 2010 12:46:58 +0100, Peter Mogensen wrote:
>
>> Hvis du har et problem med teorien om menneskeskabt global opvarmning,
>> s� forhold dig til indholdet i videnskaben. Tag fat i forskningen og vis
>> hvor de tager fejl.
>
> Nu var det ikke prim�rt teorien jeg anf�gtede, men Bertels p�stand og krav
> om konsensus. Om teorien overvejende har ret eller uret kan jeg ikke vide.
Men det forhindrer dig alts� ikke i at p�st� at IPCC er politisk.
>> Det andet er simpelthen for ynkeligt.
>
> Et af mine problemer med den er at den ofte fremf�res skingert: med
> skr�kpropaganda og personangreb. Dine reaktioner her er et eksempel p� det
> sidste. Det er ikke kun ubehageligt, det skader ogs� trov�rdigheden.
Det er ogs� for galt at man ikke kan komme og slynge
konspirationsteorier ud uden at nogen tager til genm�le, hva?
Hvis det er noget, der er skingert her, s� er det da at du uden at
forholde dig til noget som helst indhold p�st�r at IPCC er politisk. Du
kan kalde det personangreb liges� tosset du vil, men det er ikke et hak
bedre end m�nelandingsben�gtere eller andre konspirationsteoretikere.
Og s� vil jeg gentage at dette er et videnskabeligt sp�rgsm�l. Mine
reaktioner - hvor ubehagelige og skingre du end m�tte mene de er - kan
ikke p� nogen m�de have indflydelse p� trov�rdigheden af
forskningsresultaterne.
Hvis du konkluderer at klimaproblemerne er overdrevne fordi du mener jeg
laver personangreb - ja, s� har du ikke forst�et noget som helst af
videnskab.