Ved at skubbe den renoverede Hubble rumteleskopet til sin meget gr�nser
som et kosmisk tidsmaskine, har astronomer identificeret tre galakser,
der m�ske stammer fra en tid, kun et par hundrede millioner �r efter Big
Bang. Den svage galakser kan v�re de fjerneste stjerneklar kendte
organer, som hver ligger ca 13,2 milliarder lys�r fra Jorden
http://snipurl.com/tz3j3
--
Steen
T�nk jeg synes ikke engang jeg kan se murstenene i baggrunden, for der er da
muret en mur ikke? :-)
Nej, der er selvf�lgelig galakser bagved, hvorfor i alverden skulle der ikke
v�re det?
--
M.V.H.
Preben Riis S�rensen
pre...@esenet.dk
Al stråling rødforskydes og det ellers synlige lys kan havner i
strålingen der ligger under den infrarøde, i mikrobølgeområdet. Det
område hvor den kosmiske mikrobølgebaggrundstråling CMB befinder sig i
og som endnu ikke kan gøres til punktformige observationer, i samme
klare grad som observationerne er det, i de højere frekvenser.
Derfor kan der reelt findes mia. af galakser o.lign. i CMB, uden at vi
endnu har erkendt det.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Interesting :)
Een ting som altid har undret mig. Nu hart vi set nogle galakser 13,2
milliarder lysår herfra, og dvs lyset fra dem blev udsendt for 13,2
milliarder år siden, så de er relativt "unge". Hvis vi nu drejer
Hubble 180 grader, så kan vi vel formentligt igen iagttage galakser
som er 10-13 milliarder år "unge". Dette ville jo på sin vis antyde,
at det første sæt galakser er ret langt fra det andet sæt af galakser,
mens de i flg. Big Bang jo var tæt på hinanden i deres unge pre-
galaktiske tilstand.
Hvad er forkert i ovenstående ræsonnement ?
Der er ikke noget "forkert" i det, udover m�ske det at insinuere de to
oplysninger er modstridende ved at bruge ordet "mens".
Big Bang-modeller af det tidlige univers (og med tidlig mener jeg under
1 sekund gammelt) beskriver en ekstremt hurtig udvidelse afl�st af en
gradvis afk�ling, s�ledes at punkter *i* universet blev adskilt med
langt over lysets hastighed.
Samme slags overlys-adskillelse forekommer i dag, men kun hvis man
forestiller sig objekter som er tilpas langt v�k fra hinanden, grunden
den (meget mindre) kosmologiske ekspansion som stadig finder sted.
Man kan regne ud hvor langt v�k objekter skal v�re fra hinanden ved at
dividere lysets hastighed med Hubble's konstant. Dertil er Google
faktisk s� snedig at man kan s�ge p� formler og s� udregner den dem for en.
Jeg s�gte p�:
c / (70,8 (km/s)/Mpc) in lightyears
Og fik:
1,38109315 � 10^10 lightyears
Eller ca. 13,8 milliarder lys�r. St�rrelsen p� det synlige univers.
Tak for dit svar....jeg har noget at gruble over:
1. Hvis jeg nu ser en galakse "den vej" , 13.2 milliarder lysår væk,
samt en galakse "den anden vej", lige så 13,2 milliarder lysår....
hvor langt var de fra hinanden, da de udsendte lyset? Og hvordan
stemmer dette sammen med at den synlige galakse er 13.2x10^9 år, så
kan jeg vel næppe se noget 13.2x10^9 lysår væk i begge retninger?
2. Hvis ekspansionen foregik med over lysets hastighed, så må det jo
vel medføre at der er en pæn del af universet som vi ikke kan se, da
lyset endnu ikke er nået frem, og måske aldrig når frem?
> 2. Hvis ekspansionen foregik med over lysets hastighed, s� m� det jo
> vel medf�re at der er en p�n del af universet som vi ikke kan se, da
> lyset endnu ikke er n�et frem, og m�ske aldrig n�r frem?
Jep :-).
--
Per Erik R�nne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe
Vi kan se noget som er 13 milliarder lys�r v�k i modsat retning, men som
det s� ud for 13 milliarder �r siden. Hvis der findes fremmede
observat�rer derude som kiggede mod os, ville de se hvordan universet s�
ud for 13 milliarder �r siden her, og de vil aldrig se lyset fra det vi
kiggede mod i den anden retning, da universet udvider sig hurtigere end
lyset fra den afkrog kan tilbagel�gge afstanden (husk at udvidelsen er
en hastighed der skalerer med afstanden).
> 2. Hvis ekspansionen foregik med over lysets hastighed, s� m� det jo
> vel medf�re at der er en p�n del af universet som vi ikke kan se, da
> lyset endnu ikke er n�et frem, og m�ske aldrig n�r frem?
Ja, for det lys som bliver udsendt fra legemer l�ngere v�k end lysets
hastighed / hubble's konstant vil aldrig n� os.
Helt s� simpelt er det nu ikke.
Radius af det synlige univers afh�nger af hvilken model, man bruger.
I en af de simpleste modeller er radius af det synlige univers p� 35-50
milliarder lys�r. Dvs. at man i princippet vil kunne se stof, som i dag
ligger i denne afstand.
Radius af det synlige univers udvider sig selvf�lgelig som tiden g�r.
Hilsen Regnar Simonsen
> Jeg ved ikke hvor t�t de var for 13,2 milliarder �r siden. For mange
> ubekendte (og ville nok hellere ikke kunne regne det ud om s� jeg havde
> den forn�dne information). ;)
Det er netop de mange ubekendte der g�r, at jeg s�tter tvivl ved
'afstandsberegningen'.
For det f�rste har vi kun en endimensionel observations linie, s� man bliver
n�dt til at lave en hel del antagelser.
R�dforskydningen er jo kun et udtryk for den indbyrdes hastighed mellem
observat�r og det observerede, s� den kan vi ikke bruge alene.
Hvis vi vil bruge r�dforskydning som 'hastighedsm�ler', s� kr�ver det at det
observerende objekt har n�jagtig samme emmisionsspektrum som vore kendte
objekter.
Dermed er det et krav, at universet s� pr�cis ud som i dag, for 13,2 mia �r
siden - det anser jeg ikke som s�rligt sandsynligt.
St�rrelsen p� observationen er formentlig nede p� et par pixel, s� vi kan
reelt ikke vide om det er et lille bitte objekt t�t p� os eller en Galaxe
som n�vnt.
Der er muligvis ogs� andre faktorer der kan frembringe r�dforskydning, men
det afh�nger af om man stadig tror at rummet er et stort intet, og lys er
'foroner'.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
> Martin Andersen wrote:
>
> > Jeg ved ikke hvor t�t de var for 13,2 milliarder �r siden. For mange
> > ubekendte (og ville nok hellere ikke kunne regne det ud om s� jeg havde
> > den forn�dne information). ;)
>
> Det er netop de mange ubekendte der g�r, at jeg s�tter tvivl ved
> 'afstandsberegningen'.
Objekterne befandt sig hverken dengang eller nu '13,2 milliarder' lys�r
v�k. De l� n�rmere p�, og de ligger i dag l�ngere v�k. Men lyset har
brugt 13,2 milliarder �r p� at bev�ge sig fra det ene punkt til det
andet [os] i et univers der udvider sig.
Og det er alts� universet, rummet, der udvider sig, ikke objekterne der
f�r h�jere fart.
>>Hvis ekspansionen foregik med over lysets hastighed, s� m� det jo
>> vel medf�re at der er en p�n del af universet som vi ikke kan se, da
>> lyset endnu ikke er n�et frem, og m�ske aldrig n�r frem?
"Martin Andersen":
> Ja, for det lys som bliver udsendt fra legemer l�ngere v�k end lysets
> hastighed / hubble's konstant vil aldrig n� os.
Jo, det kan det godt alligevel, da horisonten overhaler de fjerneste
galakser med lysets hastighed.
Hilsen Regnar Simonsen
R�dforskydning er ikke direkte et udtryk for hastigheden mellem en kilde og
en observat�r.
Men r�dforskydningen er et m�l for universets udvidelse.
Forskellen er at den kosmologiske r�dforskydning sker mens lyset er
undervejs mellem kilde og iagttager, mens hastighedsr�dforskydningen (den
s�kaldte Dopplereffekt) er konstant for en given hastighed.
>
> Hvis vi vil bruge r�dforskydning som 'hastighedsm�ler', s� kr�ver det at
> det
> observerende objekt har n�jagtig samme emmisionsspektrum som vore kendte
> objekter.
> Dermed er det et krav, at universet s� pr�cis ud som i dag, for 13,2 mia
> �r
> siden - det anser jeg ikke som s�rligt sandsynligt.
Universet skal ikke se pr�cist ud i dag som for 13,2 mia. �r siden - der kan
sagtens v�re store forskelle i temperatur, tryk osv.
Det afg�rende punkt er, at der g�lder de samme naturlove - dvs. at de
grundl�ggende naturkonstanter skal v�re u�ndrede (fx G, h, e osv.). Dette er
man ret sikker p� at de er - der er i hvertfald sat ret skrappe gr�nser for,
hvor meget de kan have forandret sig.
>
> St�rrelsen p� observationen er formentlig nede p� et par pixel, s� vi kan
> reelt ikke vide om det er et lille bitte objekt t�t p� os eller en Galaxe
> som n�vnt.
Det er man nu ret sikker p� -hvis det fx er en stjerne, vil man kunne se
karakteristiske spektrallinier.
>
> Der er muligvis ogs� andre faktorer der kan frembringe r�dforskydning, men
> det afh�nger af om man stadig tror at rummet er et stort intet, og lys er
> 'foroner'.
Man har foresl�et andre mekanismer til at forklare r�dforskydningen - f�lles
for disse er, at de som regel ikke passer med observationerne; fx. er
teorien om det "tr�tte lys" ikke i overensstemmelse med m�linger.
Hilsen Regnar Simonsen
> Universet skal ikke se pr�cist ud i dag som for 13,2 mia. �r siden - der
> kan sagtens v�re store forskelle i temperatur, tryk osv.
> Det afg�rende punkt er, at der g�lder de samme naturlove - dvs. at de
> grundl�ggende naturkonstanter skal v�re u�ndrede (fx G, h, e osv.). Dette
> er man ret sikker p� at de er - der er i hvertfald sat ret skrappe gr�nser
> for, hvor meget de kan have forandret sig.
Jo selvf�lgelig m� de samme love g�lde, men jeg t�nker mere p� teorien om
det skulle v�re 'galakser', der skulle v�re dannet p� blot 600 mio �r.
I 'dag' har vi kombinationer af stjerner/solsystemer/galakser i formentlig
flere generationer osv.
S� selve materialesammens�tningen m� v�re v�sentlig anderledes i dag en
'dengang'.
Dvs. i min optik kan selve 'genstanden' v�re mere r�d i sin natur fremfor at
v�re r�dforskudt undervejs.
> Det er man nu ret sikker p� -hvis det fx er en stjerne, vil man kunne se
> karakteristiske spektrallinier.
S�dan kan man ogs� se p� det, hvis det ikke er en stjerne, s� m� det v�re en
galakse.
Men hvordan s� disse 'galakser' ud for 13,2 mia �r siden?
Eller kunne der reelt b�re tale om en k�mpe 'r�d' stjerne i sin ungdom?
Jeg har vist f�et flyttet lidt rundt men:
> Men r�dforskydningen er et m�l for universets udvidelse.
> Forskellen er at den kosmologiske r�dforskydning sker mens lyset er
> undervejs mellem kilde og iagttager, mens hastighedsr�dforskydningen (den
> s�kaldte Dopplereffekt) er konstant for en given hastighed.
Jeg er ikke sikker p� jeg helt forst�r havd du skriver, men er det ikke
s�dan, at r�dforskydningen pga. den stigende indbyrdes hastighed har givet
anledning til teorien om 'det ekspanderende' univers?
Mit indtryk var, at denne teori er lavet for at fors�ge at forklare
r�dforskydning.
> Man har foresl�et andre mekanismer til at forklare r�dforskydningen -
> f�lles for disse er, at de som regel ikke passer med observationerne; fx.
> er teorien om det "tr�tte lys" ikke i overensstemmelse med m�linger.
Jeg har det fint med at r�dforskydning opst�r som en doppler effekt, jeg
tvivler bare p� at vi kan bruge det til _afstandsm�ler_, da vi ikke kender
hverken st�rrelse eller indhold af objektet.
> Hilsen Regnar Simonsen
Men man ser det ikke i den afstand det har i dag.
> Radius af det synlige univers udvider sig selvf�lgelig som tiden g�r.
>
Har ikke p�st�et andet.
> Hilsen Regnar Simonsen
>
Lyset har tilbagelagt 13,2 mia. lysår på 13,2 mia. år
Den stofmasse vi består af, har også tilbagelagt 13,2 mia. lysår på
næsten samme antal år og alligevel kommer lyset halsende bagefter
stofmassen.
Vores stofmasse har altså haft en højere hastighed i ekspansionen ens
lyset har.
Der er noget fuldstændig rivende galt med Big Bang modellen.
Stofmassen kan ikke have tilbagelagt en afstand på 13,2 mia. lysår,
hvorefter at lyset fra stofmassen kommer halsende bagefter.
Det vil være det samme som at sætte en snegl (vores stofmasse) og en
sprinter (lyset fra de fjerne galakser) til at løbe et 100 meter løb.
Når sprinteren kommer i mål står sneglen og venter på sprinteren.
Ærligt talt - Big Bang modellen er gået i baglås.
Prøv lige at lægge Hubblekonstanten sammen (ekspansionshastigheden for
stofmasse) og se hvor langt stofmassen har tilbagelagt i afstand i
løbet af 13 - 14 mia. år, den alder universet formodes at have, efter
BB modellen. Afstanden er langt under 13,2 mia. lysår. Universet kan
ikke være 13,2 mia. lysår stort. Ekspansionsafstanden er ikke nået ud
i den afstand med stofmassen.
Big bang modellen er forfejlet og dermed også det ekspanderende
univers model. Kom hellere med en ny og langt mere fornuftig model af
universet end et ekspanderende univers.
"Martin Andersen"
> Men man ser det ikke i den afstand det har i dag.
RS
Nej, det er klart:
Der er 3 relevante afstande:
1. Afstanden til galaksen nu
2. Afstanden til galaksen dengang lyset blev udsendt
3. Afstanden m�lt ved lysets rejsetid
Disse 3 afstande er forskellige.
Hvis man fx. har en galakse, som har en r�dforskydning p� z=5, og vi antager
at radius af Hubble-sf�ren er 14 milliarder lys�r kan man beregne flg.
afstande:
1. Afstanden er nu: 16,8 milliarder lys�r
2. Afstanden til galaksen dengang lyset blev udsendt: 2,8 milliarder lys�r
3. Lyset har bev�get sig i 9 milliarder �r, hvilket svarer til en afstand p�
9 milliarder lys�r.
Hastighederne kan ogs� beregnes:
1. Hastigheden af galaksen dengang den udsendt lyset var: 2,9 gange lysets
hastighed
2. Hastigheden af galaksen er nu: 1,2 gange lysets hastighed
S� selv om galaksen til alle tider bev�ger sig v�k fra os med
overlyshastighed kan vi godt observere denne (da lyset bev�ger sig i et
ekspanderende univers med en vis acceleration).
Endelig kan man ogs� udregnes universets alder, dengang galaksen udsendte
det lys, som vi nu er - det var: 840 millioner �r efter big-bang
RS
>> Radius af det synlige univers udvider sig selvf�lgelig som tiden g�r.
"Martin Andersen"
> Har ikke p�st�et andet.
RS:
Ja, de galakser som ligger i gr�nsen for det observable univers bev�ger sig
v�k fra med det dobbelte af lysets hastighed. Da lyset lokalt overhaler
disse galakser med lysets hastighed, betyder det, at vores kosmiske horisont
udvider sig med 3 gange lysets hastighed.
Alle disse tal g�lder i en simpel big-bang model (flad), og skal evt.
justeres, hvis modellen er mere kompliceret, fx med accelerationsled i de
relativistiske formler.
Hilsen Regnar Simonsen
Den stofmasse vi best�r af, har ogs� tilbagelagt 13,2 mia. lys�r p�
n�sten samme antal �r og alligevel kommer lyset halsende bagefter
stofmassen.
Vores stofmasse har alts� haft en h�jere hastighed i ekspansionen ens
lyset har.
Der er noget fuldst�ndig rivende galt med Big Bang modellen.<<
Du har misforst�et big-bang modellen.
Det stof, vi best�r har ikke bev�get sig 13,2 mia. lys�r - hvad skulle det
v�re i forhold til??
Big-bang er ikke en eksplosion af stof og energi ud fra �t punkt. Det er rum
og tid som folder sig ud - dvs. centrum for big-bang er alle vegne (eller
ingen steder, om du vil).
Hilsen Regnar Simonsen
Hvem taler om et centrum? - Jeg gør ikke.
Lyset har tilbagelagt 13,2 mia. lysår fra et objekt som vor stofmasse
for 13,2 mia. år siden skulle have været tættere på, tættere på end
blot halvdelen af afstanden på 13,2 mia. lysår. (6,6 mia. lysår)
Selv med den ekspansion rummet har gjort, vil end ikke vor stofmasse
have tilbagelagt halvdelen af afstanden på 13,2 mia. lysår (6,6 mia.
lysår), i løbet af 13,2 mia. år. Derfor er Big Bang en forfejlet
opfattelse af universets måde at fungere på.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen0
Ok, det er s� i orden. Du skrev blot, at det stof vi best�r af har bev�get
sig 13 milliarder lys�r. Det er ikke tilf�ldet.
"fribytteren"
>>Lyset har tilbagelagt 13,2 mia. lys�r fra et objekt som vor stofmasse
for 13,2 mia. �r siden skulle have v�ret t�ttere p�, t�ttere p� end
blot halvdelen af afstanden p� 13,2 mia. lys�r. (6,6 mia. lys�r)
Selv med den ekspansion rummet har gjort, vil end ikke vor stofmasse
have tilbagelagt halvdelen af afstanden p� 13,2 mia. lys�r (6,6 mia.
lys�r), i l�bet af 13,2 mia. �r. Derfor er Big Bang en forfejlet
opfattelse af universets m�de at fungere p�.<<
Det er nemmest at beskrive universets udvidelse ud fra vores synspunkt; det
er som om du v�lger et punkt midt imellem os og kilden.
Fra vores synspunkt ser vi nu lyset fra fjerne galakser, som selvf�lgelig
var meget t�ttere p� os, dengang lyset blev udsendt. De aller fjerneste
galakser, som vi i teorien vil kunne se ligger godt 30 milliarder lys�r v�k
idag - dengang lyset blev udsendt l� de meget t�ttere - fx 0,2 milliarder
lys�r. Lyset har samtidigt bev�get sig i ca. 13 milliarder �r.
Der er ingen inkonsistens i Big-Bang-teorien; man skal blot huske, at lyset
bev�ger sig i et ekspanderende univers, som p�virker lysets bev�gelse
relativt til os. Fx. vil man kunne opleve, at lyset bev�ger sig bort fra
os - selv om lyset sendes mod os.
Sammenlign fx med en l�ber p� et l�beb�nd; hvis han l�ber langsommere end
b�ndets bev�gelse, vil han bev�ge sig bagl�ns, selv om han l�ber forl�ns p�
b�ndet.
Hilsen Regnar Simonsen