Peter

Indenrigs og Sundhedsministeriet

Dato: 12. januar 2007

Kontor: Kommunal sundhed

J.nr.: 20061433269

Sagsbeh.: hnm

Filnavn: Røgfri miljøer: Lovforslag120107

Udkast

Forslag
til
Lov om røgfri miljøer

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge
sundhedsskadelige effekter af passiv rygning samt at forebygge, at nogen ufrivilligt
kan udsættes for passiv rygning.

Kapitel 2

Arbejdspladser

§ 2. Det er ikke tilladt at ryge på indendørs arbejdspladser, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Den enkelte arbejdsplads kan bestemme, at det er tilladt at ryge i
arbejdslokaler, der alene tjener som arbejdsplads for én person. Rygning skal i givet
fald foregå på en sådan måde, at ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Stk. 3. Den enkelte arbejdsplads kan beslutte at indrette særlige rygelokaliteter.
Dette kan være i form af rygerum og rygekabiner.

Stk. 4. Det er arbejdsgiverens ansvar, at bestemmelserne om røgfri miljøer
overholdes.

Stk. 5. En lønmodtager, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, fordi denne har fremsat krav om røgfrit miljø på arbejdspladsen i henhold til
stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse.

Kapitel 3

Institutioner for børn og unge

§ 3. På børneinstitutioner, skoler og lignende institutioner, der fortrinsvis er
beregnet for børn og unge under 16 år, er det ikke tilladt for børn og unge samt
elever at ryge på institutionens område.

Stk. 2. For personer, der ikke er omfattet af stk. 1, er rygning indendørs ikke
tilladt, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Den enkelte kommunalbestyrelse - eller de myndigheder, organer eller
personer, som det tilkommer at træffe sådanne bestemmelser kan dog tillade, at der
indrettes indendørs rygerum for personer, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 4. For døgninstitutioner, kostskoler, efterskoler og lignende for unge i 1516
års alderen, der også fungerer som bolig for de unge, kan den enkelte
kommunalbestyrelse - eller de myndigheder, organer eller personer, som det tilkommer
at træffe sådanne bestemmelser fastsætte regler, som tillader rygning i særlige
rygerum og i den enkeltes eget værelse.

Stk. 5. For personer, der ikke er omfattet af stk. 1, er det ikke tilladt at ryge på
institutionens udendørsarealer, hvor børnene færdes.

Stk. 6. Den person, de personer eller de organer, som har ansvaret for ledelsen af
denne, har ligeledes ansvaret for, at bestemmelserne om røgfri miljøer overholdes.

Kapitel 4

Særlige arbejdspladser

§ 4. Sygehuse og lignende kan i helt specielle tilfælde tillade patienter og
pårørende at ryge under forudsætning af, at ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv
rygning.

§ 5. På plejehjem, døgninstitutioner og lignende, der også fungerer som bolig,
bestemmer den enkelte beboer, om der må ryges eller ikke i det værelse eller de
værelser, der tjener som dennes private hjem.

Stk. 2. Det kan pålægges beboerne ikke at ryge i deres værelser i den tid, hvor de
ansatte opholder sig dér.

Stk. 3. Lederen af institutionen har ansvaret for, at bestemmelserne om røgfri
miljøer overholdes.

§ 6. I private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af
hjemmehjælp og lignende, kan det som forudsætning for ydelsen pålægges beboerne ikke
at ryge i den tid, hvor personalet opholder sig i boligen.

§ 7. I Kriminalforsorgens institutioner bestemmer den indsatte, om der må ryges eller
ikke i pågældendes opholdsrum.

Stk. 2. Det kan pålægges de indsatte ikke at ryge i deres opholdsrum i den tid, hvor
de ansatte opholder sig dér.

Stk. 3. Lederen af den enkelte institution er ansvarlig for, at bestemmelserne om
røgfri miljøer overholdes.

§ 8. I den kommunale dagpleje og puljelignende dagplejer må der i dagplejens
åbningstid ikke ryges i dagplejehjemmet. Lokaler, der primært er indrettet som
børnenes lege og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet.

Stk. 2. Lederen af den kommunale dagpleje og puljelignende dagplejer er ansvarlig
for, at bestemmelserne om røgfri miljøer overholdes.

§ 9. På arbejdspladser i private hjem med ekstern arbejdskraft tilknyttet gælder
bestemmelserne i § 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis arbejdslokalerne tillige tjener private boligformål, vil det være
tilladt at ryge uden for den eksterne arbejdskrafts arbejdstider.

§ 10. Bestemmelserne i § 2 om røgfri miljøer på indendørs arbejdspladser gælder også
på dansk indregistrerede skibe og luftfartøjer, jf. dog § 14, stk. 3.

§ 11. På offshoreanlæg kan der indrettes og etableres rygerum og rygekabiner under
hensyn til de særlige forhold offshore under forudsætning af, at ingen ufrivilligt
kan udsættes for passiv rygning.

Kapitel 5

Det offentlige rum, herunder kollektive transportmidler

§ 12. I indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, er det ikke tilladt
at ryge, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Det er tilladt at indrette særlige rygelokaliteter. Dette kan være i form af
rygerum og rygekabiner.

Stk. 3.  Ejeren eller den, der i øvrigt disponerer over lokaliteter som nævnt i stk.
1, er ansvarlig for, at bestemmelserne om røgfri miljøer overholdes.

§ 13. Hotelværelser og lignende, hvor der på erhvervsmæssig basis modtages
overnattende gæster, er ikke omfattet af § 12.

§ 14. I kollektive transportmidler er det ikke tilladt at ryge indendørs.

Stk. 2. Den driftsansvarlige for transportmidlet er ansvarlig for, at bestemmelserne
om røgfri miljøer overholdes.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for kollektive transportmidler for
passagerer i udenrigsfart.

Kapitel 6

Serveringssteder

§ 15. Det er ikke tilladt at ryge på indendørs serveringssteder, jf. dog stk. 3 og §
16.

Stk. 2. Ved et indendørs serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad og
/ eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet.

Stk. 3. Det er tilladt at indrette særlige rygelokaliteter. Dette kan være i form af
rygerum og rygekabiner.

Stk. 4. Der må ikke serveres mad og drikkevarer i rygelokaliteter på
serveringssteder. Det enkelte serveringssted kan tillade, at gæsterne selv medbringer
drikkevarer i disse lokaliteter.

Stk. 5. Det er restauratørens, indehaverens, bestyrerens, forpagterens, værtens og
lignendes ansvar, at bestemmelserne om røgfri miljøer overholdes.

§ 16. På små indendørs værtshuse og lignende bestemmer restauratøren, indehaveren,
bestyreren, forpagteren, værten og lignende, om rygning skal være tilladt.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter små værtshuse og lignende:

1. Der har alkoholbevilling.

2. Der ikke serverer egentlig mad.

3. Hvor serveringsarealet er under 40 m2.

4. Hvor der er borde og stole på serveringsarealet.

Kapitel 7

Tilsyns og straffebestemmelser

§ 17. Arbejdstilsynet fører tilsyn inden for rammerne af arbejdsmiljølovgivningen med
overholdelsen af bestemmelserne om røgfri miljøer på arbejdspladser.

§ 18. Søfartsstyrelsen fører tilsyn inden for rammerne af lov om sikkerhed til søs
med overholdelsen af bestemmelserne om røgfri miljøer på skibe.

§ 19. Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn inden for rammerne af lov om luftfart med
overholdelsen af bestemmelserne om røgfri miljøer ombord på luftfartøjer.

§ 20. Energistyrelsen fører tilsyn inden for rammerne af offshoresikkerhedsloven med
overholdelsen af bestemmelserne om røgfri miljøer på offshoreanlæg.

§ 21. En lønmodtagers overtrædelse af rygeforbuddet i § 2 sidestilles med
misligholdelse af ansættelsesforholdet. Overtrædelse af rygeforbuddet kan medføre
afskedigelse eller bortvisning og behandles efter de regler, der gælder for
lønmodtagerens ansættelse.

§ 22. Hvis andre personer, end de i § 21 nævnte, til trods for henstilling eller
advarsel herom, alligevel ryger, hvor rygning ikke er tilladt, kan de bortvises.

§ 23.  De, som har ansvaret for, at bestemmelserne om røgfri miljøer overholdes, kan
straffes med bøde, hvis de tilsidesætter dette ansvar, jf. § 2, stk. 4, § 3, stk. 6,
§ 5, stk. 3, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2,  § 12, stk. 3, § 14, stk. 2, og § 15, stk. 5.

Stk. 2. Ved udmåling af bøde i medfør af stk. 1 skal der tages særligt hensyn til, om
den pågældende har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af
bestemmelserne i denne lov.  Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke
anvendelse.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ændringer i andre love

§ 24. I lov nr. 213 af 31. marts 2004 om forbud mod salg af tobak og alkohol til
personer under 16 år foretages følgende ændring:

1. § 7 ophæves.

Kapitel 9

Ikrafttræden og revision

§ 25. Loven træder i kraft den 1. april 2007.

Stk. 2. Samtidig med lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 436 af 14. juni 1995 om
røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende, som ændret ved lov
nr. 1313 af 20. december 2000, lov nr. 298 af 27. april 2005 og § 3 i lov 545 af 24.
juni 2005.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 27. Indenrigs og sundhedsministeren fremsætter forslag om revision af loven i
folketingsåret 200910.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 1. Indledning

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale af 21. november 2006 om den
fremtidige indsats for røgfri miljøer indgået mellem regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

Efter aftalen skal loven revideres i folketingssamlingen 2009/2010, således at nye
regler kan sættes i kraft den 1. april 2010, hvor loven har virket i tre år.

Formålet med lovforslaget er, at ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Ved passiv rygning forstås indånding af den blandingsluft, der opstår, når røgen fra
cigaretter, pibe eller cigarer blandes med og forurener den omgivende luft.

Lovforslaget fastsætter bestemmelser for røgfri miljøer for fem områder:

1. Arbejdspladser.

2. Institutioner for børn og unge.

3. Særlige arbejdspladser, f.eks. sygehuse, plejehjem, Kriminalforsorgens
institutioner og kommunale dagplejehjem.

4. Det offentlige rum, herunder kollektive transportmidler.

5. Serveringssteder.

Lovforslaget fastsætter mindstekrav for røgfri miljøer på de fem områder. Den enkelte
kommunalbestyrelse, arbejdsplads m.v. forudsættes at tage stilling til den lokale
udmøntning af loven, herunder indførelse af mere restriktive regler eller anvendelse
af lovens undtagelsesmuligheder.

Lovforslaget sætter de lovgivningsmæssige rammer for indsatsen over for ufrivillig
udsættelse for passiv rygning for de næste tre år.

2. Hovedpunkter i lovforslaget.

Gældende ret på området

Folketinget vedtog i 1995 lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige
lokaler, transportmidler og lignende.

Loven fastsætter bestemmelser om røgfri miljøer på det statslige område, hvor
udgangspunktet er, at tobaksrygning ikke er tilladt. For det kommunale og
amtskommunale område pålægger loven kommunalbestyrelser og amtsråd at fastsætte
bestemmelser om røgfri miljøer på deres institutioner, i transportmidler og lignende
samt i kommunale og amtskommunale lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

I 2000 blev loven skærpet  lov nr. 1313 af 20. december 2000 - ved tilføjelse af
bl.a. særlige regler for kommunale og amtskommunale skoler og børneinstitutioner samt
fritids og ungdomsklubber. Lovændringen indebar blandt andet, at elever ikke længere
måtte ryge i folkeskolen.

I 2005 blev det ved lov - lov nr. 298 af 27. april 2005  obligatorisk at skilte om
rygepolitik på offentligt tilgængelige serveringssteder.

Regeringens overvejelser.

Med henblik på at udbrede røgfri miljøer tog regeringen initiativ til, at 2005 blev
året for en bred, folkelige debat om rygeregler, røgfri miljøer og passiv rygning.

For regeringen har det været væsentligt at få en debat om, på hvilken måder røgfri
miljøer bedst kan udbredes, og hvordan man bedst kan sikre respekt for og
overholdelse af fremtidens regler om røgfri miljøer.

En række dilemmaer er gået igen i debatten, f.eks. om rygeregler for meget alvorligt
syge patienter indlagt på sygehus; rygeregler på plejehjem, som på samme tid er hjem
for en borger og arbejdsplads for en ansat; rygeregler på serveringssteder, hvor der
befinder sig både gæster og personale.

Den ordning, som lovforslaget lægger op til.

Lovforslaget dækker følgende hovedområder:

1. Arbejdspladser.

2. Institutioner for børn og unge.

3. Særlige arbejdspladser, f.eks. sygehuse, plejehjem, Kriminalforsorgens
institutioner og kommunale dagplejehjem.

4. Det offentlige rum, herunder kollektive transportmidler.

5. Serveringssteder.

Arbejdspladser

I overensstemmelse med den politiske aftale gennemføres der en ensartet regulering af
hele det danske arbejdsmarked.

. Hovedreglen er, at der ikke må ryges indendørs på danske arbejdspladser. Det gælder
både offentlige og private arbejdspladser.

. Som første undtagelse vil det være tilladt at ryge i lokaler, der alene tjener som
arbejdsplads for én person. Dette skal foregå på en sådan måde, at andre ikke
ufrivilligt kan blive udsat for passiv rygning.

. Som anden undtagelse vil det være tilladt at indrette særlige rygelokaliteter:

            o Rygekabiner.

            o Lokaler med gode udluftningsmuligheder, der i øvrigt ikke tjener som
gennemgang eller indeholder funktioner (kopimaskiner, lager osv.), som medarbejderne
er nødt til at gøre brug af i deres arbejde.

Med lovforslaget bliver det private arbejdsmarked omfattet af lovgivningen om røgfri
miljøer. Den nuværende lovgivning omfatter statslige og kommunale arbejdspladser samt
visse selvejende institutioner.

For de statslige arbejdspladser afskaffes fire bestemmelser.

For det første afskaffes bestemmelsen om, at tobaksrygning er tilladt i lokaler for
mere end én ansat, såfremt de ansatte, der har arbejdssted i sådanne lokaler,
erklærer sig indforstået hermed, eller såfremt der træffes foranstaltninger, der
sikrer, at ingen at de andre ansatte ufrivilligt generes af tobaksrygningen.

For det andet afskaffes bestemmelsen om, at tobaksrygning tillades i særligt
markerede områder i tilfælde, hvor det er overordentlig vanskeligt eller kostbart at
indrette særskilte lokaler til tobaksrygning, såfremt der træffes foranstaltninger,
der sikrer, at ingen af de andre ansatte ufrivilligt generes af tobaksrygningen.

For det tredje afskaffes bestemmelsen om, at tobaksrygning er tilladt under møder i
den statslige forvaltning, hvis samtlige mødedeltagere er enige om det.

For det fjerde afskaffes bestemmelsen om, at tobaksrygning undtagelsesvis kan
tillades, hvor der er særlige hensyn, der taler imod et forbud mod tobaksrygning, og
hvor det kan ske, uden at andre ufrivilligt generes heraf.

Kommuner og regioner bliver med lovforslaget omfattet af den ensartede regulering af
arbejdsmarkedet. Den hidtidige lovgivning har alene pålagt hver kommunalbestyrelse og
hvert regionsråd at fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer på kommunale og
regionale arbejdspladser m.v.

Institutioner for børn og unge

Med lovforslaget fastsættes, at der i daginstitutioner m.v. fremover ikke må ryges på
udendørsarealer, hvor børnene færdes. Efter de gældende regler er udendørs rygning
bl.a. forbudt på folkeskolers område.

Særlige arbejdspladser, f.eks. sygehuse, plejehjem, Kriminalforsorgens institutioner
og kommunale dagplejehjem.

For en række arbejdspladser gør specielle forhold sig gældende. Det gælder bl.a.
steder, som på samme tid er hjem eller længerevarende opholdssted for en borger og
arbejdsplads for en ansat.

I overensstemmelse med aftalen om den fremtidige indsats for røgfri miljøer følger
lovforslaget et princip om, at på arbejdspladser, der tillige udgør bolig for
borgere, er det borgeren selv, som fastsætter rygepolitikken i "sin egen bolig".

Lovforslaget indeholder særlige bestemmelser på følgende områder:

For sygehuse og lignende indeholder forslaget en særlig bestemmelse om, at et sygehus
i helt specielle tilfælde kan tillade rygning for patienter og pårørende under
forudsætning af, at ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

På plejehjem, døgninstitutioner og lignende bestemmer den enkelte beboer, om der må
ryges i det eller de værelser, som er beboerens private hjem. Det vil dog kunne
pålægges beboerne ikke at ryge i deres værelser i den tid, hvor de ansatte opholder
sig dér.

I private hjem, som modtager hjemmehjælp m.v., kan kommunalbestyrelse sætte som
betingelse for at modtage hjælp mv., at beboeren/beboerne ikke ryger, mens
servicepersonale opholder sig i hjemmet.

I Kriminalforsorgens institutioner bestemmer den indsatte, om der må ryges eller ikke
i pågældendes opholdsrum.

I den kommunale dagpleje og puljelignende dagplejer må der ikke ryges i
dagplejehjemmet i dagplejens åbningstid. Lokaler, der primært er indrettet som
børnenes lege og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet.

Arbejdspladser i private boliger med ekstern arbejdskraft tilknyttet er omfattet af
reglerne for arbejdspladser. Hvis arbejdslokalerne tillige tjener private boligformål
må der dog ryges uden for den eksterne arbejdskrafts arbejdstider.

På offshoreanlæg bliver der mulighed for at indrette rygerum og rygekabiner under
hensyn til de særlige forhold offshore under forudsætning af, at ingen ufrivilligt
kan udsættes for passiv rygning.

Det offentlige rum

Lovforslaget indebærer, at rygning ikke vil være tilladt i kollektive transportmidler
og i det offentlige rum i øvrigt, dvs. lokaler, hvortil offentligheden har adgang.
Det vil dog blive mulighed for at indrette særlige rygelokaliteter i lokaler, hvortil
offentligheden har adgang.

Serveringssteder

Hovedreglen vil være, at der ikke må ryges på indendørs serveringssteder. Det vil dog
være tilladt at indrette særlige rygelokaliteter i form af særlige rygerum og
rygekabiner. I rygelokaliteterne vil det kunne tillades at medbringe drikkevarer.

Små serveringssteder - bodegaer, værtshuse og lignende - kan selv bestemme, om de vil
tillade rygning. Bestemmelse omfatter små serveringssteder, der:

. Har alkoholbevilling.

. Der ikke serverer egentlig mad.

. Hvor serveringsarealet er under 40 m2, dvs. eksklusive bar.

. Hvor der er borde og stole på serveringsarealerne.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Arbejdstilsynet vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af reglerne på
arbejdspladser. På skibe vil tilsynet skulle varetages af Søfartsstyrelsen, i
luftfartøjer af Statens Luftfartsvæsen og på offshoreanlæg af Energistyrelsen. Andre
steder vil tilsynet være en almindelig del af politiets opgaver.

De kontrolmæssige opgaver i relation til håndhævelse af loven forudsættes løst inden
for bestående ressourcemæssige rammer.

På denne baggrund forventes der ikke økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet generelt, da
indretning af rygerum eller opsætning af rygekabiner udelukkende vil ske på frivillig
basis.

5. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen konsekvenser for det ydre miljø.

6. Forholdet til EUretten

Lovforslaget indeholder ikke relevante EUretlige aspekter.

7. Udtalelser over lovforslaget.

Lovforslaget har i udkast været forelagt for: Advokatrådet, Akademikernes
Centralorganisation (AC), Arbejdstilsynet, AstmaAllergi Forbundet,
Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening, Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lungeforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Supermarked, Dansk
Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Danske Biografer, Danske Fysioterapeuter,
Danske Koncert og Kulturhuse, Danske Regioner, Danske Restauranter og Cafeer (DRC),
De Samvirkende Købmandsforeninger, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
Diabetesforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Energistyrelsen,
Ergoterapeutforeningen, Finansministeriet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), Foreningen af
Politimestre i Danmark, Foreningen for formidlere af viden om husholdning, ernæring
og sundhed, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Hjerteforeningen, HK, Hotel -
Restaurant & Turisterhvervet (HORESTA), Jordemoderforeningen, Justitsministeriet, KL,
Kost & Ernæringsforbundet, Kirkeministeriet, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Konkurrencestyrelsen, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Kulturministeriet, Københavns Teater,
Landsforeningen af Kultur og Aktivitetshuse i Danmark, Landsforeningen Røgfrit Miljø,
Ledernes Hovedorganisation, LO, Lægeforeningen, Miljøministeriet, Ministeriet for
Familie og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Netværket af Forebyggende
Sygehuse, Nærings og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Philip Morris,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Socialministeriet,
Socialpædagogerne, Statens Luftfartsvæsen, Statsministeriet, Sund By Netværket,
Sundhedskartellet, Søfartsstyrelsen, 3F, Tobaksindustrien, Transport og
Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og konomi og
Erhvervsministeriet.

Ø

8. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget.  (Sammenfattende skema)

     Positive konsekvenser / mindre udgifter
     Negative konsekvenser / merudgifter

      Økonomiske og administrative konsekvenser for staten
     Ingen konsekvenser
     Ingen konsekvenser

      Økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner
     Ingen konsekvenser
     Ingen konsekvenser

      Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
     Ingen konsekvenser
     Ingen konsekvenser

      Administrative konsekvenser for erhvervslivet
     Ingen konsekvenser
     Ingen konsekvenser

      Miljømæssige konsekvenser

      (det ydre miljø)
     Ingen konsekvenser

     Ingen konsekvenser

      Forholdet til EUretten
     Lovforslaget indeholder ikke EUretlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge
sundhedsskadelige effekter af passiv rygning samt at forebygge, at nogen mod deres
vilje kan udsættes for passiv rygning.

Den dokumenterede viden om de sundhedsskadelige effekter af passiv rygning er gennem
de seneste år blevet større.

Passiv rygning øger risikoen for at få bl.a. kræft, hjertesygdomme og
luftvejslidelser. Børn - især børn under 4 år  er mere sårbare over for passiv
rygning end voksne.

Antallet af ikkerygere er steget fra 65 % til ca. 75 % af befolkningen i løbet af 10
år.

Til § 2.

Mange arbejdspladser har allerede i dag en rygepolitik. Det fremgår bl.a. af en
befolkningsundersøgelse fra november/december 20061.

Undersøgelsen viser, at 7 % af de ansatte oplyser, at rygning er forbudt på
virksomhedens område eller i arbejdstiden, 34 % oplyser, at rygning er forbudt inden
døre, 22 % oplyser, at rygning kun er tilladt i rygerum eller rygekabiner, 7 %
oplyser, at rygning er tilladt i visse lokaler (f.eks. eget kontor) og 30 % oplyser,
at rygning er tilladt overalt.

Ifølge stk. 1 forbydes rygning på alle indendørs arbejdspladser, offentlige såvel som
private.

Med en indendørs arbejdsplads forstås lokaler, hvor en arbejdstager udfører sit
arbejde.

1 Kilde: Monitorering af danskernes rygevaner 2006. Rambøll Management for
Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse.
Tallene viser den andel af de ansatte, som angiver at være omfattet af de pågældende
regler for rygning på egen arbejdsplads.

Rygeforbuddet omfatter bl.a. arbejdslokaler, møderum, lagerrum, undervisningslokaler,
kantiner, indgangspartier, vestibuler, trapper, korridorer, elevatorer og tilsvarende
rum, hvor ansatte opholder sig i kortere eller længere tid.

Rygeforbuddet omfatter som udgangspunkt også firmabiler, lastbiler og andre
transportmidler, hvorfra en arbejdstager udfører sit arbejde.

I lighed med hovedreglen efter arbejdsmiljøloven omfatter denne lov arbejde, der
udføres for en arbejdsgiver. Det er uden betydning, om der er tale om lønnet eller
ulønnet beskæftigelse.

Lovforslaget indeholder to muligheder for undtagelser fra hovedreglen i stk. 1.

De to undtagelsesbestemmelser  i stk. 2 og 3  er ikke en rettighed for rygerne.

Den første undtagelse i stk. 2 indebærer, at den enkelte arbejdsplads kan bestemme,
at det vil være tilladt at ryge i arbejdslokaler, der alene tjener som arbejdsplads
for én person. Rygning skal i givet fald foregå på en sådan måde, at ingen
ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Et arbejdslokale for én person kan være et kontorlokale, men det kan også være f.eks.
førerhuset i en lastbil, i et lokomotiv eller førerkabinen i en kran.

Ved vurderingen af, om der efter bestemmelsen må ryges i et arbejdslokale, skal der
bl.a. lægges vægt på anvendelsen af lokalet, herunder om lokalet anvendes som
mødelokale eller til personale, klient, patient eller publikumskontakt. Desuden
lægges vægt på udluftningsmuligheder og adgangsforhold.

Den anden undtagelse i stk. 3 tillader at indrette særlige rygelokaliteter i form af
særlige rygerum og rygekabiner.

Ved rygerum forstås et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder, der i øvrigt
ikke tjener som gennemgang eller indeholder funktioner (kopimaskine, lager osv.), som
medarbejderne er nødt til at gøre brug af i deres arbejde. Rygerummet skal indrettes
på en sådan måde, at andre ikke ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Ved rygekabine forstås et fritstående modul, der er klar til brug. Modulet er med
loft, lukket på tre sider og åbent på den fjerde. Modulet kan være en enhed, der
renser luften gennem støv og gasfiltre af tilstrækkelig kvalitet og fører den tilbage
til rummet, eller modulet kan have en mekanisk udsugning, der fører den forurenede
luft til det fri. Rygekabiner skal etableres på en sådan måde, at ingen ufrivilligt
kan udsættes for passiv rygning.

I stk. 4 præciseres det, at det er arbejdsgiverens ansvar, at bestemmelserne om
røgfri miljøer overholdes på arbejdspladserne.

Stk. 5 indeholder en såkaldt viktimiseringsbestemmelse.

Bestemmelsen skal beskytte lønmodtagere, der fremsætter krav om et røgfrit miljø
eller på vegne af andre fremsætter kravet, og som i den anledning bliver udsat for
repressalier.

Beskyttelsen mod repressalier gælder både i tilfælde, hvor der indgives en stævning
til en domstol, eller hvor en lønmodtager tager kontakt til sin fagforening om
forholdet. Det er en forudsætning, at der er årsagssammenhæng mellem den
ufordelagtige behandling, og det forhold, at lønmodtageren har fremsat krav om et
røgfrit miljø. Alle former for ufordelagtig behandling, der er begrundet i ønsket om
et røgfrit miljø, er omfattet.

Til § 3

§ 3 vedrører børneinstitutioner, skoler og lignende institutioner, der fortrinsvis er
beregnet for børn og unge under 16 år.

Bestemmelsen omfatter dag og klubtilbud, døgninstitutioner, folkeskoler,
ungdomsskoler og lignende institutioner for børn og unge.

Det er uden betydning, om der er tale om offentlige institutioner eller private
institutioner.

§ 3 viderefører i stort omfang nuværende bestemmelser.

I stk. 1 fastlægges, at det ikke vil være tilladt for elever, børn og unge at ryge på
institutionens område. Det omfatter såvel alle indendørs lokaliteter som alle
udendørs arealer, dvs. skolegårde, idrætspladser, legepladser og andre af
institutionens udendørsarealer.

Det følger af stk. 2, at for personer, der ikke er omfattet af stk. 1, er
hovedreglen, at rygning ikke er tilladt indendørs. Bestemmelsen tager sigte på
lærere, pædagoger, forældre og andre, der opholder sig på institutionen.

Rygeforbuddet omfatter også personer, der opholder sig på institutionen uden for dens
normale åbningstid, f.eks. fordi institutionens lokaler benyttes til andre formål

Ifølge stk. 3 kan den enkelte kommunalbestyrelse m.v. dog tillade, at der indrettes
indendørs rygerum for personer, der ikke er omfattet af stk. 1.

Beslutningen om indretning af indendørs rygerum træffes af kommunalbestyrelsen eller
af de organer eller personer, som det tilkommer at træffe sådan bestemmelse.

Døgninstitutioner, kostskoler, efterskoler og lignende tjener i en periode som privat
bolig for unge i 1516 års alderen. Efter stk. 4 kan der fastsættes regler, som
tillader rygning i særlige rygerum og i de unges eget værelse.

I stk. 5 bestemmes det, at det ikke er tilladt at ryge udendørs for lærere,
pædagoger, forældre og lignende.

Den gældende lovgivning indeholder kun forbud mod udendørs rygning på folkeskoler,
kommunale ungdomsskoler, ungdomskostskoler og i skolefritidsordninger. Med forslaget
udvides forbuddet til også at omfatte børneinstitutioner m.v.

I stk. 6 fastlægges, at den person, de personer eller de organer, som har ansvaret
for ledelsen af denne, ligeledes har ansvaret for, at bestemmelserne om røgfri
miljøer overholdes.

Til § 4

Sygehuse er omfattet af bestemmelserne i § 2 om rygning på indendørs arbejdspladser.

Gennem de senere år har flere og flere sygehuse indført regler, som forbyder eller
væsentligt begrænser rygning blandt patienter, personale og pårørende.

Bestemmelsen i § 4 er en konduite bestemmelse, der skal ses i lyset heraf. Den bør
kun anvendes i helt specielle situationer, og tager sigte på at give meget syge
patienter og deres pårørende mulighed for at ryge  under forudsætning af, at andre
ikke ufrivilligt kan blive udsat for passiv rygning.

Til § 5

Bestemmelsen vedrører plejehjem, døgninstitutioner og lignende institutioner, der
både er en arbejdsplads og bolig / privat hjem for en beboer.

Ud over plejehjem for ældre og handicappede sigter bestemmelsen mod f.eks.
psykiatriske døgninstitutioner.

Disse institutioner er omfattet af reglerne i § 2 om rygning på arbejdspladser.
Rygning vil således ikke være tilladt i fællesområder, dvs. fælles spise og
opholdsrum for beboerne og deres besøgende, trapper, køkkenfaciliteter, lagerrum,
møderum, indgangspartier, vestibuler, elevatorer, fælles badefaciliteter og toiletter
m.v.

Den enkelte beboer fastsætter imidlertid selv rygepolitikken i sit eget hjem.
Beboernes eget hjem er i denne sammenhæng det eller de værelser, der tjener som den
enkelte beboers private hjem.

Af hensyn til personalet er det i stk. 2 fastsat, at det kan pålægges beboerne ikke
at ryge i deres værelser i den tid, hvor de ansatte opholder sig dér.

I stk. 3 fastsættes det, at lederen af institutionen har ansvaret for, at
bestemmelserne om røgfri miljøer overholdes.

Til § 6

Tilsvarende personale på plejehjem m.v., jf. § 5, skal personale, der yder en
serviceydelse til en borger i dennes private bolig,  også have mulighed for at undgå
ufrivilligt at blive udsat for passiv rygning. Der kan f.eks. være tale om
hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker m.fl.

Det foreslås derfor i denne bestemmelse, at det som en forudsætning for ydelsen vil
kunne pålægges en beboer, der modtager en offentlig serviceydelse i form af
rengøring, pleje, behandling m.v. i eget hjem, ikke at ryge i den tid, hvor
personalet opholder sig i boligen.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører Kriminalforsorgens institutioner, dvs. fængsler, arresthuse og
pensioner. Disse institutioner er omfattet af reglerne i § 2 om rygning på
arbejdspladser.

Da Kriminalforsorgens institutioner  i hvert fald i en vis periode - må betragtes som
de indsattes hjem, vil det være tilladt for en indsat at ryge i eget opholdsrum,
såfremt andre ikke ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Kriminalforsorgen anvender betegnelsen "opholdsrum" for de rum, hvor de indsatte
sover, kan tilbringe deres fritid osv., under opholdet i institutionen.

Indsatte må ikke ryge i fællesrum, så som køkkener, tvstuer, gangarealer m.v.

Hvis den indsatte deler opholdsrum med flere andre indsatte, påhviler det ledelsen af
institutionen at sammensætte de indsatte således, at ingen ufrivilligt kan udsættes
for passiv rygning. Hvis det ikke er muligt i den enkelte institution at sammensætte
de indsatte således, må der ikke ryges i et opholdsrum, som rummer plads til mere end
en indsat.

Af hensyn til personalet er det i stk. 2 fastsat, at det kan pålægges de indsatte
ikke at ryge i eget opholdsrum i den tid, hvor de ansatte opholder sig dér.

I stk. 3 fastsættes det, at det er lederen af institutionen, der har ansvaret for, at
bestemmelserne om røgfri miljøer overholdes.

Til § 8

Bestemmelsen vedrører den kommunale dagpleje og puljelignende dagplejer, jf. §§ 10 og
11 i lov om social service.

Det foreslås, at der i dagplejehjem ikke må ryges i dagplejens åbningstid. Dette
gælder dagplejeren, dennes familie og eventuelle gæster i dagplejehjemmet.

Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege og opholdsrum, skal være røgfri
hele døgnet. Her tænkes bl.a. på rum, hvor børnenes legetøj befinder sig. Et sådant
rum vil ikke være indrettet i alle dagplejehjem.

Forbuddet er begrænset til dagplejens åbningstid. I forbindelse med rygning uden for
åbningstiden vil det blive henstillet til dagplejerne, at der foretages grundig
udluftning af lokalerne, inden dagplejen åbner igen.

Bestemmelsen omfatter ikke pasning i private hjem, hvor forældrene modtager tilskud
til privat pasning efter § 26 i lov om social service. I disse tilfælde vælger
forældrene selv den private pasningsordning, ligesom de selv indgår aftalen med
ordningen. Det må derfor betragtes som forældrenes eget valg, hvis de vælger et
privat hjem, hvor der ryges.

I stk. 2 fastsættes det, at lederen af den kommunale dagpleje og puljelignende
dagplejer er ansvarlig for, at bestemmelserne om røgfri miljøer overholdes.

Til § 9

Det fastlægges heri, at for arbejdspladser i private hjem med ekstern arbejdskraft
tilknyttet gælder samme regler som fastsat i § 2.

Det kan f.eks. være en revisor, der har ansat en enkelt sekretær, og som har
indrettet kontor / kontorer til denne virksomhed i sin bolig.

I stk. 2 foreslås det, at hvis arbejdslokalerne tillige tjener private boligformål,
må der ryges i disse lokaler uden for den eksterne arbejdskrafts arbejdstider.

Til § 10

Det fastsættes i denne bestemmelse, at § 2 om rygning på arbejdspladser også gælder
på dansk indregistrerede skibe og luftfartøjer. Skibe og luftfartøjer indregistreret
i andre lande falder således uden for lovens anvendelsesområde.

Til § 11

På offshoreanlæg er der en række rygerestriktioner på grund af risikoen for gasudslip
og de hermed forbundne brand og eksplosionsfarer. Det er således forbudt at ryge
udendørs, og indendørs er der af samme årsag meget restriktive bestemmelser om røgfri
miljøer.

Det er således alene tilladt at ryge i særligt indrettede rygefaciliteter.

Herudover er offshoreanlæg underlagt fysiske pladsbegrænsninger på grund af de
særlige konstruktionsmæssige forhold.

De ansatte arbejder typisk på anlæggene i to uger ad gangen, hvor anlæggene også
tjener som deres bolig. I de uger er de underlagt offshoreanlæggenes rygeforhold.

Under hensyn til disse forhold foreslås det, at der kan indrettes og etableres
rygerum og rygekabiner under hensyn til de særlige forhold offshore, forudsat at
ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Til § 12

Bestemmelsen vedrører det offentlige rum, dvs. alle indendørs lokaliteter, hvortil
offentligheden har adgang.

Med bestemmelsen foreslås, at det som hovedregel ikke vil være tilladt at ryge på
sådanne steder.

Med indendørs lokaliteter menes alle typer indendørs fællesrum i huse, bygninger og
haller.

Det afgørende vil ikke være, om det er en privat, en foreningsejet eller en offentlig
lokalitet, men derimod om der er umiddelbart adgang for offentligheden - såvel gratis
som mod betaling.

Eksempler på sådanne steder er:

1. Offentlige ekspeditionslokaler, som f.eks. posthuse, socialcentre, private
ekspeditionslokaler, som f.eks. butikker, butikscentre, banker og rejsebureauer.

2. Kirker, teatre, biografer, kulturhuse, museer, vestibuler / foyerer, bankolokaler,
biblioteker, idrætsklubber, sportshaller, undervisningslokaler, venteværelser,
ventesale og andre rum, hvor folk opholder sig.

3. Indgangspartier, elevatorer, trappeopgange, korridorer, toiletter og alle rum,
hvor folk passerer eller opholder sig.

I stk. 2 bestemmes det, at det vil være tilladt at indrette særlige rygelokaliteter i
form af rygerum og rygekabiner, jf. den tilsvarende bestemmelse i § 2, stk. 3.

Stk. 3 præciserer, at det er ejeren eller den, der i øvrigt disponerer over
lokaliteter som nævnt i stk. 1, der er ansvarlig for, at bestemmelserne om røgfri
miljøer overholdes.

I praksis vil det formentlig i mange situationer være mest praktisk, at dette ansvar
varetages af en af de ansatte på ejerens vegne, men det er ejeren, der vil kunne
pålægges bødestraf i henhold til § 23, hvis bestemmelserne om røgfri miljøer ikke
overholdes.

Til § 13

I denne paragraf bestemmes det, at hotelværelser og lignende værelser, hvor der på
erhvervsmæssig basis modtages overnattende gæster, ikke er omfattet af reglen om, at
det ikke er tilladt at ryge indendørs.

Hotelværelser og lignende fungerer midlertidigt som privat bolig for hotelgæster og
lignende.

Til § 14

Bestemmelsen fastlægger, at det ikke skal være tilladt at ryge indendørs i kollektive
transportmidler.

Ved kollektive transportmidler forstås alle former for indretninger, som kan fragte
flere personer i lukkede rum, som f.eks. tog, busser, turistbusser, taxier,
luftfartøjer og passagerskibe, som er tilgængelige for offentligheden.

I stk. 2 bestemmes det, at det er den driftsansvarlige for et kollektivt
transportmiddel, der er ansvarlig for, at bestemmelserne om røgfri miljøer
overholdes.

Den driftsansvarlige for et kollektivt transportmiddel vil i praksis kunne delegere
ansvaret til en af de ansatte i virksomheden, men det er den driftsansvarlige, der
vil kunne pålægges bødestraf i henhold til § 23, hvis bestemmelserne om røgfri
miljøer ikke overholdes.

I stk. 3 præciseres det, at bestemmelsen ikke gælder for kollektive transportmidler
for passagerer i udenrigsfart. Det gælder både færger, luftfartøjer, tog og busser.

Til § 15

Hovedreglen i stk. 1 er, at det ikke vil være tilladt at ryge på indendørs
serveringssteder.

Bestemmelsen omfatter alene indendørs serveringssteder. Hermed menes lokaler, der er
omgivet af tag og vægge på alle sider, uanset om disse er permanente eller ikke.

Bestemmelsen omfatter serveringssteder, der befinder sig under samme tag som andre
virksomheder. Som eksempel kan nævnes en bistro i et indkøbscenter.

Udendørs serveringssteder er ikke omfattet af rygeforbuddet. Retningsvisende for, om
et serveringssted er udendørs, er, om området har en udluftning svarende til udendørs
arealer.

Rygeforbuddet gælder områderne, som gæsterne har adgang til, dvs. toiletter, trapper,
vestibuler, dansegulv, elevatorer m.v.

Da serveringssteder samtidig er arbejdspladser, er de - på de områder, der ikke er
beregnet for gæster  omfattet af reglerne om rygning på arbejdspladser, jf. § 2.

I stk. 2 defineres et indendørs serveringssted som en lokalitet med servering af mad
og/eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet.

Som eksempler på serveringssteder kan nævnes restauranter, bistroer, cafeer, barer og
værtshuse.

Sportsklubber, idrætshaller, lokaler til bankospil og lignende er ligeledes omfattet,
hvis der er servering af mad eller drikkevarer, jf. også bemærkningerne til § 12.

Serveringssteder med selvbetjening er tilsvarende omfattet af lovforslaget.

Salg af mad eller drikkevarer "ud af huset" (pizzeriaer, fast food o.lign.) er
omfattet af bestemmelsen i det omfang, at der tillige finder servering sted i det
pågældende forretningslokale.

Automatforhandling af mad og/eller drikkevarer er kun omfattet af bestemmelsen, hvor
der er indrettet faciliteter - opstillet borde og stole m.v. - til kundernes brug.

Stk. 3 indeholder mulighed for undtagelser fra hovedreglen om rygeforbud på
serveringssteder, således at det vil være tilladt at indrette særlige rygelokaliteter
i form af rygerum og rygekabiner, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 3.

Det følger af stk. 4, at servering af mad og drikkevarer ikke vil være tilladt i
rygerummene, men at det kan tillades, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i disse
rygerum.

I stk. 5 præciseres det, at det vil være den ansvarlige for serveringsstedet, der vil
have ansvaret for, at bestemmelserne om røgfri miljøer overholdes. Det kan være
restauratøren, indehaveren, bestyreren, forpagteren, værten eller lignende.

Den pågældende vil ligeledes være ansvarlig for, at rammerne omkring rygeforbuddet er
i overensstemmelse med lovgivningen. Der henvises til bemærkningerne til § 23.

Til § 16

På små indendørs værtshuse og lignende kan det enkelte serveringssted bestemme, om
rygning skal være tilladt eller ikke.

Med denne bestemmelse skabes der mulighed for, at man fortsat kan opretholde små
værtshuse, der ikke har mulighed for at indrette rygelokaliteter.

I stk. 2 beskrives nærmere. Hvilke små værtshuse bestemmelsen omfatter.

Serveringsstedet skal for det første have alkoholbevilling, for det andet må der ikke
serveres egentlig mad, for det tredje skal serveringsarealet være under 40 m2, og der
skal for det fjerde være borde og stole på serveringsarealet.

Kravet om alkoholbevilling er medtaget, for at præcisere, at kaffebarer og lignende
ikke skal være omfattet af bestemmelsen om små værtshuse.

At der ikke må serveres egentlig mad, betyder, at der kun må serveres snacks, så som
chips, peanuts, popcorn og lignende, der ikke kræver opvarmning eller anden form for
tilberedning, og som primært sælges i færdigpakket emballage.

Sandwich, toast, burger og anden "fast food" betragtes i denne sammenhæng som
egentlig mad.

Med serveringsarealet menes det område, hvor der finder egentlig servering af
drikkevarer sted.

I serveringsarealet medregnes ikke baren og området bag ved denne, garderober,
trapper, toiletter og lignende faciliteter for gæsterne.

Personalefaciliteterne medregnes heller ikke, dvs. køkkenfaciliteter, personalerum,
personaletoiletter, lagerlokaler og lignende.

Der skal være borde og stole på serveringsarealet. Dette krav er medtaget, fordi det
ikke er tanken, at nyere koncepter, som f.eks. cocktailbarer, vinbarer, djbarer og
lignende, skal være omfattet af bestemmelsen om små værtshuse.

Til 17

I denne paragraf foreslås det, at Arbejdstilsynet inden for rammerne af
arbejdsmiljølovgivningen fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne om røgfri
miljøer på arbejdspladser. Begrundelsen herfor er, at Arbejdstilsynet i forvejen
fører tilsyn på arbejdspladser i medfør af lov om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet i virksomheder (der befinder sig på
landjorden) og er med til at sikre sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne gennem
bl.a. kontrol, information og vejledning af virksomhederne.

Tilsynet udføres i medfør af kapitel 13 i lov om arbejdsmiljø. Heraf fremgår bl.a.,
at Arbejdstilsynet kan indhente de nødvendige oplysninger for udøvelsen af tilsynets
virksomhed. Videre har Arbejdstilsynet uden retskendelse til enhver tid adgang til
offentlige og private arbejdssteder, i det omfang det er påkrævet for varetagelsen af
tilsynshvervet. Endelig kan Arbejdstilsynet som led i tilsynets udøvelse uden
retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage
fotografiske optagelser eller medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.

Ved kontrollen af de regler, der er foreslået i nærværende lovforslag, om rygning på
arbejdspladser, findes det hensigtsmæssigt, at dette tilsyn varetages af
Arbejdstilsynet i forbindelse med styrelsens almindelige kontrolbesøg og under de
samme vilkår, som er fastlagt i lov om arbejdsmiljø.

Henvisningen til lov om arbejdsmiljø indebærer f.eks., at hjemlen i loven til, at
styrelsen uden retskendelse til enhver tid har adgang til offentlige og private
arbejdssteder, i det omfang det er påkrævet for varetagelsen af tilsynshvervet, også
finder anvendelse ved kontrol af lovforslagets bestemmelser om rygning.

Arbejdstilsynet kan i medfør af arbejdsmiljøloven påbyde, at forhold, der strider mod
arbejdsmiljøloven, bringes i orden straks eller inden for en frist (påbud). Videre
kan Arbejdstilsynet, hvis der er overhængende, betydelig fare for de ansattes eller
andres sikkerhed eller sundhed, standse arbejdet (forbud).

Endelig kan Arbejdstilsynet i medfør af kapitel 15 i lov om arbejdsmiljø i nærmere
angivne sager udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af
arbejdsmiljøreglerne.

Tilsynet med lovforslagets bestemmelser om rygning forudsættes alene gennemført i
forbindelse med Arbejdstilsynets øvrige og almindelige kontrol på arbejdspladser,
hvor der er ansatte. Disse bestemmelser indebærer således ikke yderligere
tilsynsbesøg på arbejdspladserne eller anden intensivering af det eksisterende
tilsynsniveau.

Såfremt Arbejdstilsynet modtager anmeldelser om overtrædelser af loven, uden at sådan
overtrædelse konstateres i forbindelse med styrelsens almindelige kontrol,
forudsættes videre efterforskning af sådanne anmeldelser gennemført ved politiets
foranstaltning.

Til § 18

I denne paragraf foreslås det, at Søfartsstyrelsen inden for rammerne af lov om
sikkerhed til søs fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne om røgfri miljøer
på skibe. Begrundelsen herfor er, at Søfartsstyrelsen i forvejen fører tilsyn på
skibe i medfør af lov om sikkerhed til søs.

Selve tilsynet udføres i medfør af § 17 i lov om sikkerhed til søs, men loven
indeholder en lang række supplerende bestemmelser, som er en forudsætning for
tilsynets gennemførelse. Loven indeholder f.eks. en hjemmel til, at Søfartsstyrelsen
kan gå om bord på skibene, ligesom loven indeholder bestemmelser om rederens m.fl.
oplysningspligt og mulighed for at delegere adgangen til at foretage kontrol til de
anerkendte klassifikationsselskaber m.v., dvs. internationale, private virksomheder,
som fører kontrol med skibe på flagstaternes vegne.

Ved kontrollen af de regler, der er foreslået i nærværende lovforslag om rygning på
skibe, findes det hensigtsmæssigt, at dette tilsyn varetages af Søfartsstyrelsen i
forbindelse med styrelsens almindelige kontrolbesøg og under de samme vilkår, som er
fastlagt i lov om sikkerhed til søs.

Henvisningen til denne lov indebærer f.eks., at hjemlen i loven til, at styrelsen kan
gå om bord på skibene, også finder anvendelse ved kontrol af lovforslagets
bestemmelser om rygning, ligesom skibets reder, fører og maskinchef samt enhver, der
handler på disses vegne, f.eks. har samme pligt til at give Søfartsstyrelsen
oplysninger om overtrædelser af bestemmelserne om røgfri miljøer, som de pågældende i
øvrigt har efter loven.

Søfartsstyrelsen vil efter denne bestemmelse i lovforslaget - ligesom efter lov om
sikkerhed til søs - have mulighed for at kontrollere overholdelsen af lovens
bestemmelser om røgfri miljøer og at meddele påbud og forbud.

Tilsyn med lovforslagets bestemmelser om rygning forudsættes alene gennemført i
forbindelse med Søfartsstyrelsens øvrige og almindelige kontrol på skibene. Disse
bestemmelser indebærer således ikke yderligere tilsynsbesøg på skibene eller anden
intensivering af det eksisterende tilsynsniveau.

Såfremt Søfartsstyrelsen modtager anmeldelser om overtrædelse af loven, uden at sådan
overtrædelse konstateres i forbindelse med styrelsens almindelige kontrol,
forudsættes videre efterforskning af sådanne anmeldelser gennemført ved politiets
foranstaltning.

Til § 19

Det foreslås, at Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn med overholdelsen af
bestemmelserne om røgfri miljøer ombord på luftfartøjer. Begrundelsen er, at Statens
Luftfartsvæsen i forvejen fører tilsyn med arbejdsmiljøet om bord på luftfartøjer.

Lov om luftfart (jf. lovbekendtgørelse nr. 1484 af 19. december 2005) indeholder
regler om det arbejde, som udføres af besætningsmedlemmer under tjeneste på
luftfartøj, jf. kap. 4 A i loven (arbejdsmiljø under tjeneste på luftfartøj). De
nærmere bestemmelser om arbejdsmiljøet er udmøntet i en bekendtgørelse (nr. 918 af
18. november 2003) om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på
luftfartøj og for deres arbejdsgivere.

Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn med bl.a. overholdelse af arbejdsmiljøreglerne
efter § 5 i bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til
Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede
forskrifter.

Tilsyn med lovforslagets bestemmelser om rygning forudsættes gennemført i forbindelse
med Statens Luftfartsvæsens almindelige kontrol ombord på luftfartøjer. De foreslåede
bestemmelser forventes således ikke at indebære yderligere tilsynsbesøg eller anden
intensivering af det eksisterende tilsynsniveau.

Til § 20

Det foreslås i denne bestemmelse, at Energistyrelsen inden for rammerne af
offshoresikkerhedsloven fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne om røgfri
miljøer på offshoreanlæg.

[Mangler bidrag fra Energistyrelsen]

Til § 21

Denne bestemmelse fastsætter sanktioner i de tilfælde, hvor en lønmodtager overtræder
et rygeforbud.

Manglende overholdelse af rygeforbuddet indebærer, at lønmodtageren misligholder
ansættelsesforholdet. Overtrædelsen skal behandles i henhold til det for
lønmodtageren relevante retsgrundlag, som kan være en kollektiv overenskomst eller
aftale, en individuel aftale og / eller funktionærloven.

Ansættelsesretligt opereres der med simpel misligholdelse eller grov misligholdelse.
Den statuerede grove misligholdelse muliggør bortvisning af lønmodtageren.
Bortvisningen har den virkning, at arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at iagttage
lønmodtagerens opsigelsesvarsel. Varslets længde afhænger af ansættelsesforholdets
aftalegrundlag, dvs. kollektiv overenskomst / aftale, individuel aftale og / eller
funktionærloven.

Ved vurderingen af, om overtrædelse af rygeforbuddet i den konkrete situation kan
medføre bortvisning vil det blive tillagt vægt, om:

. arbejdsgiveren over for medarbejderne har tilkendegivet, at rygeforbuddet /
rygebegrænsningerne tillægges vægt og forventes overholdt,

. medarbejderne forinden eller samtidig med, at reglerne er trådt i kraft, er blevet
gjort bekendt med konsekvenserne af evt. overtrædelse,

. hvor konsekvent arbejdsgiveren er i sin håndhævelse af rygeforbuddet / den
begrænsede rygeadgang,

. også 1. gangs overtrædelser straks påtales,

. der gives advarsler straks,

. advarslerne er mundtlige eller skriftlige,

. arbejdsgiveren har iværksat rygestopfremmende initiativer og

. arbejdsgiveren i øvrigt på anden vis gør en indsats for, at medarbejdernes almene
sundhedstilstand forbedres.

I forhold til simpel misligholdelse bemærkes, at gentagne overtrædelser af forbuddet
og deraf følgende påtaler kan ændre den simple misligholdelse til grov
misligholdelse.

Til § 22

I denne bestemmelse foreslås sanktioner for andre end de i § 21 nævnte, der
overtræder et rygeforbud.

Det kan være publikum, besøgende, gæster, klienter, patienter osv. såvel på
arbejdspladser, som i det offentlige rum og på serveringssteder.

Indholdet i bestemmelsen er, at personer, der ryger til trods for henstilling eller
advarsel om ikke at ryge på et sted, hvor der er rygeforbud, kan bortvises.

Henstillingen eller advarslen og den efterfølgende bortvisning kan gives af den
ansvarlige på stedet, som kan være restauratøren, indehaveren, bestyreren,
forpagteren, værten m.fl. eller dennes repræsentant på stedet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 23, stk. 1.

Til § 23

I stk. 1 foreslås det, at de, som har ansvar for, at bestemmelserne om røgfri miljøer
overholdes, kan straffes med bøde, hvis de tilsidesætter dette ansvar.

Der henvises i bestemmelsen til de paragraffer, hvor dette ansvar er fastlagt i
lovforslaget, dvs. § 2, stk. 4, § 3, stk. 6, § 5, stk. 3, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, §
12, stk. 3, § 14, stk. 2, og § 15, stk. 5.

Det betyder, at de pågældende vil have et ansvar for at gribe ind, hvis der ryges,
hvor der er rygeforbud.

For så vidt angår lønmodtagere henvises til bemærkningerne til § 21.

På serveringssteder og i lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, vil de
pågældende i første omgang have ansvar for at komme med en henstilling eller en
advarsel, dvs. oplysning til gæsten / kunden / den besøgende og lignende om, at
rygning er forbudt. Der kan henvises til rygerum / rygekabiner, eller den pågældende
kan blive bedt om at gå udenfor og ryge.

Hvis den pågældende fortsætter med at ryge til trods for henstilling om ikke at ryge
på stedet, vil denne kunne bortvises. Opstår der problemer i denne forbindelse, vil
næste skridt være at tilkalde politiet.

Den ansvarlige vil ved tilsidesættelse af sit ansvar for ovennævnte overtrædelser
kunne straffes med bøde.

Det følger af stk. 2, at der ved udmålingen af bøder skal tages særligt hensyn til,
om den pågældende har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af
ovennævnte bestemmelser i loven.

Det forudsættes, at en overtrædelse af lovens bestemmelser i førstegangstilfælde som
udgangspunkt straffes med en bøde på 2.000 kr.

Dette svarer til størrelsen af de bøder, som flere bevillingshavere har fået for
overtrædelse af restaurationslovens forbud mod at servere alkohol for personer under
18 år på restauranter og andre serveringssteder.

Er der flere overtrædelser af lovens bestemmelser til samtidig bedømmelse,
forudsættes det, at bøderne for de enkelte overtrædelser sammenlægges ved modereret
kumulation, jf. § 23, stk. 2, hvoraf det fremgår, at der ved udmålingen af bøden skal
tages hensyn til grovheden af overtrædelsen.

I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde af overtrædelse af lovens bestemmelser
forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 kr., jf. § 23, stk. 2,
hvorefter der ved udmålingen af bøden skal tages hensyn til gentagne overtrædelser.
Også i disse tilfælde forudsættes bøden væsentligt forhøjet ved modereret kumulation,
hvis der foreligger flere overtrædelser til samtidig pådømmelse.

De angivne straffeniveauer er vejledende og kan fraviges af domstolene i op og
nedafgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger formildende eller
skærpende omstændigheder.

Det foreslås endvidere, at straffelovens § 23 om medvirken ikke skal finde anvendelse
på overtrædelser i medfør af denne lov.

Stk. 3 er en standardbestemmelse, der bestemmer, at også selskaber m.v. (juridiske
personer) kan pålægges bødestraf, hvis de overtræder lovens bestemmelser.

Til § 24

I bestemmelsen foreslås en ændring af lov nr. 213 af 31. marts 2004 om forbud mod
salg af tobak og alkohol til personer under 16 år.

Lovens § 7 lyder således:

"Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest ved begyndelsen af
folketingsåret 200607."

Det foreslås, at revisionsbestemmelsen ophæves.

Undersøgelser viser, at 16 års aldersgrænsen har haft en vis positiv effekt på de
helt unges køb og forbrug af alkohol. En evaluering fra maj 2005 af
Sundhedsstyrelsens oplysningskampagne om den pågældende lov viste bl.a., at
befolkningen, herunder forældre til 1115årige og de 1115årige selv, har et meget højt
kendskab til loven, ligesom loven - og oplysningskampagnen (in)direkte har skærpet
befolkningens fokus på voksnes ansvar for deres egne børn og unges rygevaner og
alkoholforbrug.

Den egentlige effekt af loven - og oplysningskampagnen - skal imidlertid måles som
ændringer i 1115åriges rygevaner og alkoholforbrug. I relation til rygevaner kan der
ikke umiddelbart ses nogen effekt.

Derimod kan der iagttages en synlig effekt i relation til alkoholforbrug. For første
gang i 7 år ses i 2004 en markant nedgang i andelen af 15årige, der har købt alkohol
i en butik den seneste måned. Tilsvarende ses en lidt mindre nedgang i andelen af
15årige, der har drukket alkohol den seneste måned. For de øvrige aldersgrupper ses
en tilsvarende nedgang i andelen, der har købt og/eller drukket alkohol den seneste
måned - bortset fra 14årige.

En evalueringsrapport fra marts 2006 fra Statens Institut for Folkesundhed om "Betydningen
af Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år for danske
børns alkoholforbrug" viser tilsvarende, at der er et fald fra 2004 til 2005 i de 14
og 15årige drenge og pigers køb af alkohol. Faldet gælder navnlig øl, men også
spiritus og alkoholsodavand.

Men for alle aldersgrupper og for både drenge og piger gælder, at det er blevet mere
almindeligt at drikke alkohol, som man ikke selv har købt.

Blandt de 13årige er det først og fremmest forældrene, som børn får alkoholen af. Men
i alle aldersgrupper er der sket en stigning i andelen af børn, der får alkohol af
deres forældre.

På baggrund af ovenstående finder regeringen, at aldersgrænsen for butikssalg af
tobak og alkohol fortsat bør være 16 år. 16 års aldersgrænsen har bred folkelig
opbakning, hvad en eventuel højere aldersgrænse næppe vil have.

Til § 25

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

april 2007.

I stk. 2 foreslås det, at den gældende lovgivning om røgfri miljøer ophæves samtidig
med ikrafttrædelsen af den nye lov.

Det drejer sig om lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige
lokaler, transportmidler og lignende med senere ændringer, dvs. lov nr. 1313 af 20.
december 2000 (Forbud mod rygning for elever i folkeskolen og ungdomsskolen,
ungdomskostskoler og for børn i dag og klubtilbud, fritidsklubber, døgninstitutioner
m.v. og indførelse af regler om rygning i dag og klubtilbud, døgninstitutioner m.v.
for unge samt indførelse af rygepolitik på selvejende uddannelsesinstitutioner), lov
nr. 298 af 27. april 2005 (Obligatorisk skiltning om rygepolitik på offentligt
tilgængelige serveringssteder) og § 3 i lov nr. 545 af 24. juni 2005 om ændring af
forskellige love på sundhedsområdet og visse andre områder.

Til § 26

I bestemmelsen er det fastsat, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Til § 27

I bestemmelsen er det fastsat, at indenrigs og sundhedsministeren skal fremsætte
forslag om revision af loven i folketingssamlingen 200910, således at eventuelle nye
regler kan sættes i kraft den 1. april 2010, hvor loven har virket i tre år.