patronymer?
Poul E. Jørgensen
kan jeg se at det stadig sporadisk bruges ved drengenavne, mens det ikke
forekommer ved pigenavne.
Hvad er grunden egl. til det?
PS: De få (!) stikprøver jeg har foretaget viser det samme billede (landsogn
på Mors, i Midtjylland og på Sjælland).
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Hugh Watkins
> Jeg har siddet og kikket på brug af patronymer i landsogne omkring 1870. Her
> kan jeg se at det stadig sporadisk bruges ved drengenavne, mens det ikke
> forekommer ved pigenavne.
> Hvad er grunden egl. til det?
>
> PS: De få (!) stikprøver jeg har foretaget viser det samme billede (landsogn
> på Mors, i Midtjylland og på Sjælland).
>
they did not like the new law and ignored it
Navnelovene af 1828, 1856 og 1904
Danish personal names and naming FAQ
http://www.rootsweb.com/~dnkcen/FAQ/names.html
min kilde
http://slaegt-aarhus.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=31&Itemid=37
fra Personalhistorisk Tidsskrift 2001:1 Landbefolkningens reaktioner på
navnelovene af 1828 og 1856
which used to be on line now missing
Hugh W
--
For genealogy and help with family and local history in Bristol and
district http://groups.yahoo.com/group/Brycgstow/
http://snaps4.blogspot.com/ photographs and walks
GENEALOGE http://hughw36.blogspot.com/ MAIN BLOG
Arne Feldborg
+0200
>Jeg har siddet og kikket på brug af patronymer i landsogne omkring 1870. Her
>kan jeg se at det stadig sporadisk bruges ved drengenavne, mens det ikke
>forekommer ved pigenavne.
>
Den samme iagttagelser har flere andre gjort.
Jeg tror det hænger sammen med, at man samtidig gik over til at give
pigerne -sen navne (mod tidligere -datter) og så har man vel følt det
nemmere at tage skridtet fuldt ud - så at sige.
Men i daglig tale blandt naboer og venner blev patronymer jo i praksis
brugt helt op i midten af 1900 tallet og bruges vel mange steder endnu.
Se iøvrigt også:
http://navneforskning.ku.dk/upload/application/pdf/6b85e294/DDSO%20Efternavnets%20historie.pdf
--
mvh, A:\Feldborg
Slægtsforskning og lokalhistorie i midt- vestjylland
http://hammerum-herred.dk/
Jens V Olsen
<feld...@haunstrup.dk> wrote:
>"Poul E. Jørgensen" <3...@gvdnet.invalid> skrev Tue, 15 Apr 2008 21:25:48
>+0200
>
>>Jeg har siddet og kikket på brug af patronymer i landsogne omkring 1870. Her
>>kan jeg se at det stadig sporadisk bruges ved drengenavne, mens det ikke
>>forekommer ved pigenavne.
>>
>Den samme iagttagelser har flere andre gjort.
En særlig regel var, at hvis de ældste børn i en børneflok havde fået
patronym, så kunne alle efterfølgende børn i samme familie bruge samme
patronym som efternavn, så alle søskende havde samme efternavn.
Jeg har set den regel praktiseret helt frem til 1906, da det yngste
barn i en familie fik patronymet som efternavn.
Med venlig hilsen
Jens V. Olsen
Poul E. Jørgensen
news:ik5c04tm56rq4i9p3...@4ax.com
> En særlig regel var, at hvis de ældste børn i en børneflok havde fået
> patronym, så kunne alle efterfølgende børn i samme familie bruge samme
> patronym som efternavn, så alle søskende havde samme efternavn.
Hmmm - omkring 1870 gjaldt det i så fald kun for drengene.
Maren Jensdatter er jo også et patronym, men den type var væk i 1870 - eller
i hvert fald meget sjælden. Ingen af mine opslag fra det år udviser en
eneste -datter.
Poul E. Jørgensen
news:66koudF...@mid.individual.net
> they did not like the new law and ignored it
> Navnelovene af 1828, 1856 og 1904
Jeg må gentage: det gjaldt åbenbart ikke for pigerne.
Hvis Hans Jensen fik en søn Peter, der efter de nye forordninger skulle
hedde Peter Jensen, ville det da i datidens øren ikke have lydt så absurd
som datternavnet Maren Jensen. En pige kunne da ikke hedde Jensen.
Derfor undrer det mig at man i den grad retter ind for pigenavnene.
Jens V Olsen
<3...@gvdnet.invalid> wrote:
>"Jens V Olsen" <jvoSL...@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:ik5c04tm56rq4i9p3...@4ax.com
>> En særlig regel var, at hvis de ældste børn i en børneflok havde fået
>> patronym, så kunne alle efterfølgende børn i samme familie bruge samme
>> patronym som efternavn, så alle søskende havde samme efternavn.
>
>Hmmm - omkring 1870 gjaldt det i så fald kun for drengene.
>Maren Jensdatter er jo også et patronym, men den type var væk i 1870 - eller
>i hvert fald meget sjælden. Ingen af mine opslag fra det år udviser en
>eneste -datter.
Jensdatter var jo forlængst erstattet af den måske mindre logiske
Jensen. Det begyndte i 1820-erne.
Det ændrer dog ikke den regel, at alle børn i en børneflok kunne få
samme oprindelige patronym som fælles efternavn, helt ind i
1900-tallet.
Poul E. Jørgensen
> Jensdatter var jo forlængst erstattet af den måske mindre logiske
> Jensen. Det begyndte i 1820-erne.
> Det ændrer dog ikke den regel, at alle børn i en børneflok kunne få
> samme oprindelige patronym som fælles efternavn, helt ind i
> 1900-tallet.
Hvis jeg forstår dig rigtigt, tænker du på typen:
Jens Hansen som har børnene Niels Jensen, Søren Jensen, Maren Jensen, Petra
Jensen (?).
Men det var egl. ikke det jeg fiskede efter, men grunden til at -datter
typen forsvandt så effektivt. De eksempler jeg fandt i dåbslisterne på
pigenavne omkring 1870 var ikke patronymer, hverken med -datter eller -sen,
mens nogle drengenavne, som jeg har nævnt, var indiskutable patronymer.
Men jeg ville da gerne gøres opmærksom på pigenavne der er patronyme -sen
navne efter 1870, helst fra kirkebøger på arkivalier-online, da du nævner at
de findes "helt ind i 1900-tallet".
Hugh Watkins
> "Jens V Olsen" <jvoSL...@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3dle041ok5nv9s8ir...@4ax.com
>> Jensdatter var jo forlængst erstattet af den måske mindre logiske
>> Jensen. Det begyndte i 1820-erne.
>> Det ændrer dog ikke den regel, at alle børn i en børneflok kunne få
>> samme oprindelige patronym som fælles efternavn, helt ind i
>> 1900-tallet.
>
> Hvis jeg forstår dig rigtigt, tænker du på typen:
> Jens Hansen som har børnene Niels Jensen, Søren Jensen, Maren Jensen, Petra
> Jensen (?).
>
> Men det var egl. ikke det jeg fiskede efter, men grunden til at -datter
> typen forsvandt så effektivt. De eksempler jeg fandt i dåbslisterne på
> pigenavne omkring 1870 var ikke patronymer, hverken med -datter eller -sen,
> mens nogle drengenavne, som jeg har nævnt, var indiskutable patronymer.
>
> Men jeg ville da gerne gøres opmærksom på pigenavne der er patronyme -sen
> navne efter 1870, helst fra kirkebøger på arkivalier-online, da du nævner at
> de findes "helt ind i 1900-tallet".
just a change in the law
but some old ladies kept their pigenavn -datter until they died
Danish families often continued with the patronym as a middle name too
also seen in USA førstegenerations invanderer from Denmark
Poul E. Jørgensen
news:66r9q2F...@mid.individual.net
> just a change in the law
> but some old ladies kept their pigenavn -datter until they died
Det kan stadig ses på danske kirkegårde, hvor man ikke har haft for travlt
med at smide gamle gravsten væk.
Flemming Svendsen
> Det kan stadig ses på danske kirkegårde, hvor man ikke har haft for travlt
> med at smide gamle gravsten væk.
>
> --
> Poul E. Jørgensen
Tjah - - - og idag er det pigerne tilladt at ændre sit efternavn til faders
fornavn efterfulgt af ´sdatter.
Det har min pode gjort. ;-)
"Sfinxen"
Poul E. Jørgensen
news:4808b81d$0$2087$edfa...@dtext02.news.tele.dk
> Tjah - - - og idag er det pigerne tilladt at ændre sit efternavn til
> faders fornavn efterfulgt af ´sdatter.
Der findes en forfatter ved navn Loa Gurlisdatter (kunstnernavn?). Hvor
hyppig den slags metronymer er i dag, ved jeg ikke.
Flemming Svendsen
"> Der findes en forfatter ved navn Loa Gurlisdatter (kunstnernavn?). Hvor
> hyppig den slags metronymer er i dag, ved jeg ikke.
>
> --
> Poul E. Jørgensen
ranglisten end faderen.
De qvinder var der jo ikke mange af, derfor sjældne tilfælde.
Flemming
Robert Piil
news:480aed20$0$2103$edfa...@dtext02.news.tele.dk:
> Man kunne i ældre tid, få efternavn efter moderen hvis hun stod højere
> på ranglisten end faderen.
> De qvinder var der jo ikke mange af, derfor sjældne tilfælde.
Min tip-oldefar - Anders Piil - har navn efter sin mor - Kirsten
Andersdatter Piil. Det eneste jeg har på faderen er et navn. Han er født i
1836. Jeg har ingen idé om hvorfor det er sådan.
http://rpiil.dk/piil/pedigree.php?rootid=I001
Med venlig hilsen
--
Robert Piil
Lars Erik Bryld
> Min tip-oldefar - Anders Piil - har navn efter sin mor - Kirsten
> Andersdatter Piil. Det eneste jeg har på faderen er et navn. Han er
> født i 1836. Jeg har ingen idé om hvorfor det er sådan.
>
> http://rpiil.dk/piil/pedigree.php?rootid=I001
Det er fordi han er uægtefødt. Sådanne navnedannelser ved
uægtefødsler er ret almindelige, men der var så vidt jeg husker ikke
faste regler på området - min uægtefødte tip2oldefar fik patronym
efter sin udlagte far i stedet for hans slægtsnavn, min uægtefødte
tipoldefar fik til gengæld vores nuværende efternavn efter sin
udlagte barnefar. Begge var født i samme periode som din.
--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld
Arne Feldborg
>Min tip-oldefar - Anders Piil - har navn efter sin mor - Kirsten
>Andersdatter Piil. Det eneste jeg har på faderen er et navn. Han er født i
>1836. Jeg har ingen idé om hvorfor det er sådan.
>
Hvis faderen ikke vedkendte sig faderskabet kunne barnet jo ikke få hans
navn. Der kan vel også være andre tilfælde hvor moderen ikke har ønsket
at barnet skulle have faderens navn.
Senere, op midt i 1800, tallet blev det megt almindeligt, at børn i det
tilfælde fik efternavn efter det sted hvor de var født. Jeg mener
faktisk der kom en forordning om dette.?
Robert Piil
news:y8r5nwxm...@lebryld.fqdn:
> Det er fordi han er uægtefødt. Sådanne navnedannelser ved
> uægtefødsler er ret almindelige, men der var så vidt jeg husker ikke
> faste regler på området - min uægtefødte tip2oldefar fik patronym
> efter sin udlagte far i stedet for hans slægtsnavn, min uægtefødte
> tipoldefar fik til gengæld vores nuværende efternavn efter sin
> udlagte barnefar. Begge var født i samme periode som din.
Jeg tænker jo nok det er grunden, men har ikke kunnet finde noget på det
(og har kun søgt ganske lidt). Jeg har så mange gamle slægtspapirer at
gennemgå, at jeg slet ikke er kommet til at lære at søge i kirkebøger etc.
Hvem ved, inden jeg kommer der til er det hele måske digitaliseret og
søgbart, så man eftefølgende kan nøjes med verificere med primærkilderne.
Hvor skulle man gå hen for at få det bekræftet med sikkerhed?
Robert Piil
news:7p7m04dei9el4epd5...@4ax.com:
> Hvis faderen ikke vedkendte sig faderskabet kunne barnet jo ikke få
> hans navn. Der kan vel også være andre tilfælde hvor moderen ikke har
> ønsket at barnet skulle have faderens navn.
>
> Senere, op midt i 1800, tallet blev det megt almindeligt, at børn i
> det tilfælde fik efternavn efter det sted hvor de var født. Jeg mener
> faktisk der kom en forordning om dette.?
Tak til dig også!
Robert Piil
news:y8r5nwxm...@lebryld.fqdn:
> Det er fordi han er uægtefødt. Sådanne navnedannelser ved
> uægtefødsler er ret almindelige, men der var så vidt jeg husker ikke
> faste regler på området - min uægtefødte tip2oldefar fik patronym
> efter sin udlagte far i stedet for hans slægtsnavn, min uægtefødte
> tipoldefar fik til gengæld vores nuværende efternavn efter sin
> udlagte barnefar. Begge var født i samme periode som din.
Lige en tilføjelse.
Det der har gjort mig lidt i tvivl om det hang sådan sammen, er at jeg
enkelte steder har set hans navn skrevet som Anders Piil Jensen (fx. på et
papir fra skibsførerforening, der hænger på Bregninge Museum). Det var vel
ikke almindeligt dengang at tage moderens navn som mellemnavn?
Martin Henriksen
"Poul E. Jørgensen" <3...@gvdnet.invalid> skrev i en meddelelse
news:96d9a$4806243b$5b96e0a8$18...@news.jay.net...
> "Hugh Watkins" <hugh.w...@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:66koudF...@mid.individual.net
>> they did not like the new law and ignored it
>> Navnelovene af 1828, 1856 og 1904
>
> Jeg må gentage: det gjaldt åbenbart ikke for pigerne.
>
> Hvis Hans Jensen fik en søn Peter, der efter de nye forordninger skulle
> hedde Peter Jensen, ville det da i datidens øren ikke have lydt så absurd
> som datternavnet Maren Jensen. En pige kunne da ikke hedde Jensen.
>
> Derfor undrer det mig at man i den grad retter ind for pigenavnene.
>
Åbenbart ingen regler uden undtagelse. Min oldemor blev døbt
Maren Jensen 1836 i Ringe. Faderen hed Jens Isaksen.Det hedder
hun i alle folketællinger, undtagen 1890, hvor hun pludselig "hedder"
Maren Jensdatter. Hun hedder Maren Jensen i alle kirkebogsindførsler.
--
Med venlig hilsen
Martin Henriksen
Albertslund
www.h58.dk
Gamle forordninger og beskrivelser ca. 1660 - 1880.
Hugh Watkins
> "Poul E. Jørgensen" <3...@gvdnet.invalid> skrev i en meddelelse
> news:96d9a$4806243b$5b96e0a8$18...@news.jay.net...
>> "Hugh Watkins" <hugh.w...@gmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:66koudF...@mid.individual.net
>>> they did not like the new law and ignored it
>>> Navnelovene af 1828, 1856 og 1904
>> Jeg må gentage: det gjaldt åbenbart ikke for pigerne.
>>
>> Hvis Hans Jensen fik en søn Peter, der efter de nye forordninger skulle
>> hedde Peter Jensen, ville det da i datidens øren ikke have lydt så absurd
>> som datternavnet Maren Jensen. En pige kunne da ikke hedde Jensen.
>>
>> Derfor undrer det mig at man i den grad retter ind for pigenavnene.
>>
>
> Åbenbart ingen regler uden undtagelse. Min oldemor blev døbt
> Maren Jensen 1836 i Ringe. Faderen hed Jens Isaksen.Det hedder
> hun i alle folketællinger, undtagen 1890, hvor hun pludselig "hedder"
> Maren Jensdatter. Hun hedder Maren Jensen i alle kirkebogsindførsler.
>
felt that JENSEN was incorrect grammar
Hugh Watkins
kirkebogen
Preben G. Kristensen
"Robert Piil" <pi...@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9A869E47524...@130.225.247.90...
> Det der har gjort mig lidt i tvivl om det hang sådan sammen, er at jeg
> enkelte steder har set hans navn skrevet som Anders Piil Jensen (fx. på et
> papir fra skibsførerforening, der hænger på Bregninge Museum). Det var vel
> ikke almindeligt dengang at tage moderens navn som mellemnavn?
Jo det var faktisk meget almindelig, især hvis moderen var af en "fin" eller
velhavende familie.
Har set flere eksempler på dette i min slægtsforskning.
---
Med venlig hilsen
Preben Gravgaard Kristensen
Lars Erik Bryld
>> Hvor skulle man gå hen for at få det bekræftet med sikkerhed?
>
> kirkebogen
Ja, fuld sikkerhed får man vel aldrig, men uægtefødt er hvad han står
som i kirkebogen. Jeg kiggede i den på www.arkivalieronline.dk
Michael Erichsen
Hej
Hvis det er en Bornholmer-Piil, er der særlige forhold, der gør sig
gældende. På Bornholm bevarede man traditionen med, at det var yngste
søn (eller datter) der arvede gården flere hundrede år længere end i
resten af landet (I erindrer: De ældste brødre er kloge og drager ud i
verden, men den yngste bliver hjemme hos forældrene - men arver
fæstet/gården). Navnene følger i høj grad gården på Bornholm op i
1800-tallet, så hvis en mand gifter sig med datteren på Pilegård og
overtager fæstet, så hedder efterkommerne Piil. Hald på Hallegård osv.
Kofoed-navnet går også på kryds og tværs.
Mvh Michael Erichsen
Robert Piil
> Ja, fuld sikkerhed får man vel aldrig, men uægtefødt er hvad han står
> som i kirkebogen. Jeg kiggede i den på www.arkivalieronline.dk
Wauw! Der er sket noget siden jeg sidst jagtede data på nettet.
Jeg fandt den også, men jeg er håbløs til at læse gammel håndskrift. Kan du
eller andre hjælpe?
http://rpiil.dk/piil/AndersPiil-kirkebog.jpg
Datoen er vel 22. Juli (og ikke Juni som jeg har ham opført til?)
Navn: Anders Piil [uægt.]?
Døbt i kirken ... 21 (?) Juli 1836
Forældrenes navn og stand får jeg intet ud af ej heller fadderne.
Arne Feldborg
>Jeg fandt den også, men jeg er håbløs til at læse gammel håndskrift. Kan du
>eller andre hjælpe?
>
Noget i den her stil vil jeg mene:
X-------------------------------
Født:
Den 22 juli 1836
Navn:
Anders Piil, uægte
Døbt:
Døbt i Kirken 9de Søndag efter Trinitatis, 31te juli 1836
Forældre:
Pigen Kirsten AndersDatter Piil i Bjerremark, som Barnefader blev udlagt
Ungkarl Jens Hansen af Nyenyeby
Faddere:
Gaardmanden Rasmus Hansen, Rasmus Albrichtsen og Hans Eilsersen(?) alle
af Bjerremark. Baaret af pigen Anne Lisbeth Jørgensd. hos Jørgen Snog(?)
i Vindebye.
X------------------------------
Bemærk at der ofte mangler detaljer i billedene fra AO, idet der ikke er
nogen gråtoner:
Robert Piil
> Hvis det er en Bornholmer-Piil, er der særlige forhold, der gør sig
> gældende. På Bornholm bevarede man traditionen med, at det var yngste
> søn (eller datter) der arvede gården flere hundrede år længere end i
> resten af landet (I erindrer: De ældste brødre er kloge og drager ud i
> verden, men den yngste bliver hjemme hos forældrene - men arver
> fæstet/gården). Navnene følger i høj grad gården på Bornholm op i
> 1800-tallet, så hvis en mand gifter sig med datteren på Pilegård og
> overtager fæstet, så hedder efterkommerne Piil. Hald på Hallegård osv.
> Kofoed-navnet går også på kryds og tværs.
>
> Mvh Michael Erichsen
Jeg har ikke fundet forbindelser til Piil'er andre steder end Tåsinge.
Claus Piil har samlet lidt info omkring de forskellige Piil-familier
han kender til: http://piil.dk/familytree/
Jeg har derimod set et bomærke fra en Rasmus Piil på Bregninge museum
dateret ca 1630, og Anders Piil's oldefar er født i 1744 - på Tåsinge.
Der er også nævnt i en udgivelse fra museumsforeningen på Tåsinge at
der har boet Piil'er på en bestemt matrikel i området langt tilbage.
Robert Piil
> Robert Piil <p...@nospam.dk> skrev 22 Apr 2008 07:02:40 GMT
>
> >Jeg fandt den også, men jeg er håbløs til at læse gammel håndskrift. Kan du
> >eller andre hjælpe?
>
> Noget i den her stil vil jeg mene:
>
> X-------------------------------
> Født:
> Den 22 juli 1836
>
> Navn:
> Anders Piil, uægte
>
> Døbt:
> Døbt i Kirken 9de Søndag efter Trinitatis, 31te juli 1836
>
> Forældre:
> Pigen Kirsten AndersDatter Piil i Bjerremark, som Barnefader blev udlagt
> Ungkarl Jens Hansen af Nyenyeby
Hvad ligger der i begrebet udlagt barnefader?
Har han vedkendt sig fadderskabet, eller er det "blot" hvem moderen
har oplyst?
Mao. er det sandsynligt at det så også er ham der er faderen?
> Faddere:
> Gaardmanden Rasmus Hansen, Rasmus Albrichtsen og Hans Eilsersen(?) alle
> af Bjerremark. Baaret af pigen Anne Lisbeth Jørgensd. hos Jørgen Snog(?)
> i Vindebye.
Mange tak!
Rasmus Hansen er nævnt i breve jeg har bevaret. De andre har jeg ikke
hørt om før.
> Bemærk at der ofte mangler detaljer i billedene fra AO, idet der ikke er
> nogen gråtoner:
Jo tak, det har jeg bemærket. Blot det at man kan finde opslaget
hjemmefra er jo et kæmpe fremskridt, så jeg vælger at være taknemmelig
for at kirkebøgerne er tilgængelige online, fremfor at ærge mig over
at de ikke er digitaliseret endnu bedre. For mig er det en åbenbaring,
ift. da jeg sidst søgte slægtsdata på nettet omkring år 2000.
Iøvrigt ser manden sådan ud: http://album.rpiil.dk/familiebilleder/Slaegtsbilleder/17.JPG
Hugh Watkins
snip
>
> Jo tak, det har jeg bemærket. Blot det at man kan finde opslaget
> hjemmefra er jo et kæmpe fremskridt, så jeg vælger at være taknemmelig
> for at kirkebøgerne er tilgængelige online, fremfor at ærge mig over
> at de ikke er digitaliseret endnu bedre. For mig er det en åbenbaring,
> ift. da jeg sidst søgte slægtsdata på nettet omkring år 2000.
lots of joy to come
slægtsboger http://bibliotek.dk/
og
Spørg en bibliotekar
Du kan kontakte en bibliotekar hvis du har brug for personlig service.
eg opslags virker
===================
http://www.ddd.dda.dk/
Her i Dansk Demografisk Database kan man søge efter oplysninger i
forskellige kilder. Man kan søge efter enkeltpersoner, når man har lidt
information i forvejen. Desuden skal de personer, man leder efter,
findes i databaserne. Der arbejdes hele tiden på at tilføje flere data
til databaserne af både frivillige og professionelle.
folketælling
http://www.ddd.dda.dk/kipoversigt.htm
http://www.dis-danmark.dk/kipkort/index.php
=========================
stednavn
http://www.krabsen.dk/stednavnebase/
Der er her mulighed for at søge i en database, indeholdende 44685 danske
stednavne, og deres tilknytning til sogn, kommune og amt.
Kommuner og amter er i henhold til inddelingen fra 1970.
=================
http://www.dis-danmark.dk/forside.php
Foreningens formål er at skabe et forum for databehandling i
slægtsforskning, personal- og lokalhistorie. Vi er nu over 5.000 medlemmer.
I DIS-Danmark inspirerer og hjælper vi hinanden. Både den rutinerede
slægtsforsker og begynderen kan møde andre med samme interesser - såvel
her på hjemmesiden som ved at skabe kontakter ved DIS’ arrangementer
eller via medlemsbladet Slægt & Data.
===============================
http://www.familysearch.org/
International Genealogical Index - Denmark
28. Actonius Theodorus Piil - International Genealogical Index / DE
Gender: Male Birth: 20 JAN 1804 Kraenkerup, , Holbaek, Denmark
29. Actonius Theodorus Piil - International Genealogical Index / DE
Gender: Male Birth: 20 JAN 1804 Kraenkerup, , Holbaek, Denmark
snip
308. Annike Hansdatter PIIL - International Genealogical Index
Gender: Female Birth: About 1684 Pilegrd, Klemensker, Bornholm, Denmark
and many many more
========
new familysearch see
http://labs.familysearch.org/
==============================
http://boards.rootsweb.com/localities.scan-balt.denmark.general/mb.ashx
http://boards.rootsweb.com/localities.scan-balt.denmark.counties/mb.ashx
and much more http://www.rootsweb.ancestry.com/
====================
meta search
http://www.surnamenavigator.org/
http://www.kuijsten.de/navigator/denmark/
==================
arkiv databases
STARBAS
Københavns Stadsarkivs Arkivdatabase
http://www.starbas.dk/soeg.html
Dansk Arkivalieinformationssystem
Version 4.0.4
http://daisy.sa.dk/
Danmarks Nationale Privatarkivdatabase. Her kan du søge registreringer
over privatarkiver, som opbevares i lokalarkiverne, Statens Arkiver, Det
Kongelige Bibliotek samt forskellige specialsamlinger som f. eks. Det
Danske Udvandrerarkiv, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Dansk
Folkemindesamling m
http://www.danpa.dk/
and no doubt lost more
enjoy
Arne Feldborg
(PDT)
>Hvad ligger der i begrebet udlagt barnefader?
>Har han vedkendt sig fadderskabet, eller er det "blot" hvem moderen
>har oplyst?
>
Det er en helt normal formulering. Der kan efter min mening ikke drages
nogen yderligere følgeslutninger af det.
>Mao. er det sandsynligt at det så også er ham der er faderen?
>
Alt overvejede sandsynligt, ja.
Selvfølgelig er der undtagelser, feks hvor pigen med fuldt overlæg
udpeger en forkert (typisk "en rejsende fra Holsteen") , eller hvor en
ung mand mod betaling påtager sig en andens faderskab. Men det er
undtagelser.
På den her tid er både "Offentlig skrifte" og "Lejermaalsbøder"
afskaffet, og alimentationsager kommer først senere, så vi har sådan set
kun bemærkningen om, hvem pigen har udlagt som barnefader ved dåben at
holde os til.
Og indtil andet er bevist må vi tro på det.
Noget andet er så mht. navnet, at det synes som om denne familie
allerede på det her tidspunkt (måske gennem adskillige generationer) har
opfattet navnet Phiil som et egentligt slægtsnavn. Det kan også være
forklaringen på, at barnet får dette efternavn.
Måske har slægten rødder i en gammel præste, degne eller embedsmansslægt
eller lign.?
Hugh Watkins
Hugh W
--
Moelle
"Preben G. Kristensen" <ma...@hyggesiden.dk> wrote in message
news:480ba72b$0$2097$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Jeg lige så, f. eks Scheffmann
og jeg har set fjerne slægtninge, der hed noget helt andet,
få gamle slægtsnavne ved bevilling, op til 20-30 år efter deres dåb
MVH
Henning
Moelle
"Arne Feldborg" <feld...@haunstrup.dk> wrote in message
news:3ehs049p5purnrpo2...@4ax.com...
> Robert Piil <smede...@gmail.com> skrev Tue, 22 Apr 2008 02:17:43 -0700
> (PDT)
>
>>Hvad ligger der i begrebet udlagt barnefader?
>>Har han vedkendt sig fadderskabet, eller er det "blot" hvem moderen
>>har oplyst?
>>
> Det er en helt normal formulering. Der kan efter min mening ikke drages
> nogen yderligere følgeslutninger af det.
>
>>Mao. er det sandsynligt at det så også er ham der er faderen?
>>
> Alt overvejede sandsynligt, ja.
>
> Selvfølgelig er der undtagelser, feks hvor pigen med fuldt overlæg
> udpeger en forkert (typisk "en rejsende fra Holsteen") , eller hvor en
> ung mand mod betaling påtager sig en andens faderskab. Men det er
> undtagelser.
>
> På den her tid er både "Offentlig skrifte" og "Lejermaalsbøder"
> afskaffet, og alimentationsager kommer først senere, så vi har sådan set
> kun bemærkningen om, hvem pigen har udlagt som barnefader ved dåben at
> holde os til.
>
> Og indtil andet er bevist må vi tro på det.
Og indtil blodtypesystemet blev opdaget, kunne en
mand nægte og nægte, for pigen skulle stille med
uvildige videner på de havde overværet samkvemmet mellem
pigen og den udlagte barnefader
MVH
Anne Lise Hovdal
"Michael Erichsen" <ds...@att.biz> skrev i melding
news:480d8ce4$0$15893$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
> Hvis det er en Bornholmer-Piil, er der særlige forhold, der gør sig
> gældende. På Bornholm bevarede man traditionen med, at det var yngste søn
> (eller datter) der arvede gården flere hundrede år længere end i resten af
> landet (I erindrer: De ældste brødre er kloge og drager ud i verden, men
> den yngste bliver hjemme hos forældrene - men arver fæstet/gården).
> Navnene følger i høj grad gården på Bornholm op i 1800-tallet, så hvis en
> mand gifter sig med datteren på Pilegård og overtager fæstet, så hedder
> efterkommerne Piil. Hald på Hallegård osv. Kofoed-navnet går også på kryds
> og tværs.
>
Jeg ligger langt etter i lesningen av denne nyhetsgruppen, men jeg
har også sett i enkelte familier i Norge at den yngste sønnen kunne
overta gården etter foreldrene. Ofte var foreldrene for unge til å
ville gi ifra seg gården da eldste sønn skulle stifte familie, og jeg
har sett at iallefall enkelte i min slekt som var eldst tok seg en
husmannsplass under den gården de kom fra.
Anne Lise Hovdal