Det er : Kirkebog 1829-1843 Radsted Musse Maribo
opslag 10 nr. 6
Født: d. 3 Marts 1930
Døbt: d. 25 April, 2 den Søndag efter Påsken i Kirken.
Så er det slut for mig.
Rigtig mange tak.
MVH. Ejvind
Jeg læser 9. marts 1830 ;-)
Men skriften er visse steder noget gnidder.
Du kan få hvad jeg mener at have tydet (de mere hardcore tekstknusere kommer
vel snart på banen):
Forældre:
Indsid(der) i Idalunds Familiehuus ved Carlsbjerg Anders Jochumsen og
Hustr(ue) Karen Madsdatter som holdt sin Kirkegang 2.den Sønd(a)g efter
Paasken.
Faddere:
Fremst(illet) til Daaben af Familiemand Niels Madsens Kone Anne Pedersdatter
ved Hardenberg. Fadd.(ere): Huusm(an)d Johan Hansen, ?* Kone Gjertrud
Pedersdatter ved Krungerup, Idalunds Familiemand ved Carlsbjerg, Jacob
Larsen, Tjenestekarlene Mads Hansen paa Idalund og Jens Andersen i Calløe.
* Står der: Huusmand Johan Hansen Laages Kone Gjertrud/ Johan Hansens,
Laages Kone Gjertrud etc.?
Nu er jeg ret ny i det her. Hvad er et Familiehuus? Sådan læser jeg det og
ordet findes på nettet, så det ser rigtigt ud.
Jeg læser også et par gange Familiemand. Det må have noget med Familiehuus
at gøre. Hvad er en Familiemand?
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Fra Ordbog over det danske Sprog, http://ordnet.dk/ods/index_html
Familie-hus, et. [2] hus for flere familier, især for arbejderfamilier
paa en herregaard olgn. smst.IV4.27. || (paa Fyn) betegnelse for
fattiggaard. CEw.(Danmark.1909.58).
"Familiemand" står ikke i ordbogen, men mon han ikke er en beboer i et
familiehus?
Venlig hilsen
Arne
>
> "Familiemand" står ikke i ordbogen, men mon han ikke er en beboer i et
> familiehus?
>
Er det ikke lig med det velkendte "Husfader" ?
Grunden til anvendelsen af "Familiemand" kunne vel være, at betegnelsen
"Husfader" i det givne tilfælde kunne misforstås, da der jo er flere
familier i huset og han ikke er "fader" for dem alle.
--
Venligst
Poul F. Andersen
OBS: Ved direkte henvendelse skal du fjerne ukrudtet fra min emailadresse...
Den fynske maler Jens Birkholm (1869-1915), som i sine værker især skildrede
proletariatets kår, har i 1910 malet et billede med titlen "I Foraarssol
uden for Familiehuset."
Det skulle kunne beses to steder på nettet, men kun det ene, fra "Odense bys
museum", kan jeg få til at fungere. Det er samme billede hvor man skal finde
forskelle på de to gengivelser. Men det er det øverste der er originalen. Se
http://museum.odense.dk/Boern_og_Unge/fem_fejl.aspx
Faderen til barnet er "Indsid(der) i Idalunds Familiehuus ved Carlsbjerg" og
en af fadderne er "Idalunds Familiemand ved Carlsbjerg".
Ordet indsidder er kendt af enhver der driver lidt slægtsforskning.
Ordbog over det danske Sprog
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=inderste&submit=S%F8g definerer indsidder
(også kaldet inderste) sådan:
"gift ell. ugift person af landalmuen, der bor til leje hos en gaardmand
ell. husmand, og som (uden at have fast tjeneste hos denne) har sin egen
husstand; indsidder (jf. Lejehusmand). Inderster, være sig Karle, eller
Qvinder, maa ikke . . til Værelse antagis. DL.3–19–7. Holb.DNB.635. denne
Herre havde ligesaa mange Hunde, som der vare fattige Bønder, Huusmænd og
Inderster paa Godset." Etc.
Indsidderen her synes at høre til godset Idalund og familiehuset at ligge
nær (godset) Carlsbjerg. Men han kaldes ikke familiemand, så der må være en
forskel.
Sådan med et slag på tasken på hører jeg næsten en titel i ordet
familiemand.
Nå, jeg ser at teksten også er tydet her
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?7,449717
Peter Kristiansen tyder mit (usikre) "Johan Hansens, Laages Kone Gjertrud"
etc. som
"Johan Hansens Langes Kone Gjertrud" etc