Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Lorentz christophersen Fitz, 1706-1769, endelig!! .... måske!

40 views
Skip to first unread message

Jens M. Jensen

unread,
Apr 17, 2012, 3:24:22 PM4/17/12
to
Jeg har længe - i 15 år - forsøgt at finde frem til Lorentz Christophersen Fitz' oprindelse. Lorentz var en yderst aktiv herre med mange giftermål og endnu flere børn. Han er at finde i mange forskellige kirkebøger, godsarkiver og så videre, men alligevel har hans oprindelse været et mysterium.

Nu mener jeg så til gengæld at have fundet den, og beder venligst om at man går mig i bedene!

Indtil nu har de tidligste registreringer jeg har kunnet finde været, at
- Lorentz i 1751 var Gudfar til Jørgen Jensens søn Jens i Raarup Sogn
- hans hustru Maria Magdalene Karboe dør 20. maj 1752 i Brunsvang under Palsgaard gods

Herefter en lang række af børn, giftermål osv. frem til Lorentz dør i Bolleholt i Sindal i Vendsyssel d. 30. december 1769, 63 år gammel, og begraves den 1. januar 1770, mens hans 3. hustru er gravid med hans 11. barn!

Forleden har jeg for 1017. gang ledt efter oplysninger der kunne afsløre hans oprindelse, og støder på en registrering af Marie (i stedet for det rigtige Maria) Magdalene Karbo som værende viet til Lorentz Fitz, i Tjæreby i Sorø amt, 15. december 1733. Det kan findes i kirkebogen i Tjæreby via AO.

Derfra er der ikke langt til at lave en Google-søgning på "Lorentz Christophersen Fitz + Sorø", og turen går så til "stamboomzoeker.nl"; her er der en Lorentz Christophersen, en vag henvisning til Slagelse, og et link til "slægts-data.dk". Videre til slægts-data.dk, hvor der optræder en Lorentz Christophersen, født ca. 1666 i Slagelse.

Nu kan årstal jo være forkerte, en fejl på 40 år ingen hindring, så for en ordens skyld kigger jeg via AO kirkebøgerne for 1706 i Slagelse efter (1706 fordi Lorentz ved sin død 30. december 1769 var 63 år gammel iflg. arkiverne)

Og voila! I 1706 fødes i Slagelse, Sct. Mikkel Sogn, een dreng ved navn Lorentz, han døbes d. 31. oktober samme år. Se AO, Slagelse, Sct.Mikkel, 1675-1755, opslag 134, indførsel # 42. Hvis nogen kan tyde detaljerne vil jeg blive henrykt :-)

Alt andet lige, og vel vidende at det bestemt ikke er sikkert, er jeg faktisk ret overbevist om, at dette er den rigtige Lorentz. Nu går Jagten så "den anden vej", for at se om Lorentz fra Slagelse kan følges til giftermålet med Maria Magdalene Karboe i Tjæreby i 1734. Kan han det har jeg vist langt om længe fundet Lorentz!

I sagens natur vil jeg meget gerne høre, hvis nogen kan skyde min sammenhæng ned :-)

Mvh. Jens

Jens M. Jensen

unread,
Apr 18, 2012, 2:30:06 PM4/18/12
to
Nok en detalje til ovenstående - den Lorentz Christoffersen som egentlig på slægts-data.dk sendte mig til Slagelse er faktisk IKKE ham jeg leder efter, men en præst i byen. Den lille Lorentz som jeg fandt i KB i Sct. Mikkel, f. 1706, har altså ikke noget med den første at gøre (bortset fra, at han måske har døbt ham), og er altså et rent lykketræf, hvis han er den rigtige. Han er i hvert fald på et yderst sandsynligt rigtigt sted, på det rigtige tidspunkt og med det rigtige navn med den rigtige stavemåde. Det er prøvet før uden at være rigtigt, omend med langt mere almindelige navne (en Carl Christian Jensen i Aalborg), så jeg er spændt på om det er den rigtige Lorentz.
Mvh. Jens
0 new messages