Mit tunerkort er et "Avermedia Hybrid + FM", kortet hedder Hybrid fordi
det både virker med DVB-T og analogiske signaler. Jeg valgte dette
kort netop for at undgå at sætte to kort i maskinen. Kortet kostede
mig 79 euro med medfølgende fjerbetjening, men jeg ved ikke hvad
danske priser ligger på.
Instalation:
Kortet smækkes i et PCI slot og andet hardware skal der ikke røres,
ve nogle kort skal man loope lyden via et eksternt kabel ned til
lydkortet, men det er man heldigvis fri for med dette kort.
Drivers:
Komplet driverhelvede! Jeg brugte to dage på at installere,
afinstallere, downloade og geninstallere et hav af forskellige drivere.
Jeg bruger windows 2000 profesional og driverne på den medfulgte CD
virkede overhovedet ikke. Det gjorde de seneste drivere fra Avermedias
hjemmeside heller ikke, og så var gode dyr rådne. Efter at google
rundt på mere eller mindre tilfældige sider fandt jeg omsider nogle
drivere som virkede.
Software
Den medfølgende CD med software virkede heller - muligvis fordi
driverne ikke virkede, men jeg downloaded seneste version fra
Avermedias hjemmeside og det virkede fint.Software er nem at betjene og
har en lang række gode og intuitive funktioner. optage, timeshift og
automatisk programinstilling er alt sammen fint understøttet.
Billed og lydkvalitet:
Kortet understøtter DVB-T fuldt ud med mulighed for både 720p, 1080i
og 5.1 lyd. Desværre har jeg ikke mulighed for at prøve sådan et
signal, da intet hernede i Spanien sendes i disse opløsninger. Idag
starter hele 18 nye DVB-T kanaler op hernede og så håber jeg på at
en af dem bliver i 720p som er perfekt til in projektor. Billedet ved
DVB-T i standar PAL opløsning er fantastisk godt. Gode farver og
kontraster. mpeg komprimeringen er ikke sådan lige til at få øje på
(i modsætning til mange DVDfilm) og billedet står imponerende skarpt.
Lyden er så god som man kunne forvente af et digitalt signal. Når jeg
skifter til analoge signaler kan jeg se en svag (men ikke uvæsentlig)
billedforringelse. Jeg ved ikke om jeg bør tilskrive denne
billedforringelse til antennesignalets styrke eller kortets håndtering
af signalet.
Konklusion:
Billedkvaliteten af DVB-T delen alene gør dette kort meget interessant
- faktisk står billedet bedre end alle andre tunerkort jeg har
prøvet. Når man så tager med i købet at man får en analog og en
digital tuner i samme kort til en pris der ikke ligger over hvad et
kort med kun en enkelt af disse to funktioner normalt koster, er det
økonomisk meget attraktivt. Så hvis man har mod på at slås med
driver og program installation (og det har vi jo!) er det et stærkt
anbefalelsesværdigt kort. Hvis man bare vil have noget der kan smides
i maskinen og virker efter 2 minutters installation er dette kort nok
ikke lige sagen.
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann
Hej Lars
Super anmeldelse.
Har du set billedkvalitet på Hauppauge også? Jeg er nysgerrig fordi de
jo har ry for at være bedste kvalitet.
Vh,
Claus
--
DK: Besøg min HTPC & selvbyg side // UK: Visit my HTPC & DIY page
<http://htpc.sports-mc.dk>
> Super anmeldelse.
Tak, jeg var helt nærvøs for at der ikke var nogen der gad at læse
den. :-)
> Har du set billedkvalitet på Hauppauge også? Jeg er nysgerrig fordi de
> jo har ry for at være bedste kvalitet.
Jeg har set et WinTV-HVR-1100 som også er et hybrid kort, men jeg kan
ikke sammenligne billedkvaliteten da jeg kun har set Hauppauge kortet
på min monitor og Avermedia kortet på min projektor. Endvidere har
jeg ikke haft kortene samtidigt. Haupage kortet blev dog installeret
uden driver of software bøvl, men det havde noget sværrere ved at
fange de digitale kanaler. Men igen må jeg understrege at jeg ikke har
prøvet kortene i sammenlignelige situationer.
Haupauge kortet koster dog ca 30 euro mere end Avermedia kortet.
OK, tak for info.
Hvor købte du fra?
> Hvor købte du fra?
Fra en lokal lille computerbiks hernede i Madrid.
Ah, ja, du bor jo i syden :-)
Vh,
Claus
>Tak, jeg var helt nærvøs for at der ikke var nogen der gad at læse
den. :-)
Jo, og vi er endda to ;-)
Rigtig fint!
Jakob