Irans reformfløj er stækket
Kall, Mogens
Irans reformfløj er stækket
Analyse:
De konservative præster i Iran sidder stadig med de sidste trumfkort
forud for parlamentsvalget i landet næste måned
Allan Sørensen skriver fra Israel
Det kunne ligne en ydmygende indrømmelse over for Irans reformvenlige fløj,
når landets øverste leder, den konservative ayatollah Ali Khamenai, beder
det magtfulde Vogternes Råd om at genoverveje, om flere tusinde iranske
politikers kandidatur til næste måneds valg virkelig skal annulleres.
Men der er snarere tale om de konservative iranske kredses ydmygelse af
den reformvenlige præsident, Mohammad Khatami, der endnu en gang fremstår
som en brik i et spil, der virker alt for stort til de indskrænkede
beføjelser, han og den stækkede reformfløj har under de konservatives
vinger.
Siden Khatami kom til posten i 1997, har ayatollah Khamenais suveræne
magt gang på gang været bremseklodsen for Khatamis forsøg på reformer. Så
længe Khatami ikke tør udfordre Khamenais ubegrænsede magtbeføjelser, vil
hans reformprogram fortsætte med at støde på forhindringer.
Derfor kan annulleringen af næsten halvdelen af de 8200 kandidaters
mulighed for at opstille opfattes som en slags prøveballon fra de
konservative, der ønsker at se, hvor massiv en protest deres skridt mod de
reformvenlige afføder.
Annulleringen af mange af de reformvenliges kandidatur, heriblandt den
iranske præsidents bror, Mohammed Reza Khatami, har udadtil medført voldsom
protest fra de iranske politikere, der ønsker reform. I denne uge
kulminerede protesten med præsident Mohammed Khatamis trussel om at gå af,
samt en såkaldt siddende protest i det iranske parlament, Majles. Men denne
protest var ventet og af langt mindre betydning end det næsten rungende
fravær af protest fra de iranske kredse, der typisk har støttet de
reformvenlige ved tidligere valg. Heri består svaret på de konservatives
prøveballon, og den absolut største udfordring for de reformvenlige ved
valget i februar: Mens politikere slås indbyrdes, synes apatien at sænke sig
over den iranske befolkning.
Ved sidste års kommunevalg vandt de konservative kræfter for første gang
i årevis mere fodfæste over for de reformvenlige. Efter at have bakket
massivt op omkring Khatami i 1997 og 2001 var de ellers så ivrige
reformvenlige vælgere blevet ramt af apati og frustration i forhold til de
stadig udeblivende reformer.
I dag er det som om de iranske studenter, der i starten bar reformmanden
Khatami frem til sejr med store forventninger, ikke længere skelner mellem
ham og de konservative.
De konservative ved, at denne apatiske tendens meget vel kan gentage sig
ved dette års parlamentsvalg og derfor forsøger de, via politiske
provokationer - som blandt andet annulleringen af de mange kandidaturer var
udtryk for - at måle den folkelige stemning. Jo større apati blandt
befolkningen, des bedre for de konservative kandidater, der i modsætning til
de reformvenlige ikke har et loyalitetsproblem blandt deres kernevælgere.
Det store spørgsmål er derfor, om Khatami og reformfløjen vil være i
stand til at rekruttere den nødvendige støtte blandt en tilsyneladende mere
og mere apatisk befolkning.
(citat slut)
Med venlig hilsen
Mogens Kall
The servant of Michael
Earthquake-Alarm:
1143 news:lDAKb.67894$jf4.4...@news000.worldonline.dk
Last-Informationfile:
1290 news:S1wPb.76779$jf4.4...@news000.worldonline.dk
File-number:
0666+0655=1321