I Irak blandes politik og religion (0607)
Kall, Mogens
-----------------------------------------------------
I Irak blandes politik og religion
Globalt set: Ekstreme muslimske ledere søger indflydelse og gør det
vanskeligt at skabe demokrati i Irak, skriver islamforsker og tidligere
CIA-agent Reuel Marc Gerecht.
AF REUEL MARC GERECHT
Nu, 24 år efter, at ayatollah Ruhollah Khomeini udmanøvrerede Irans
religiøse establishment og tog magten, forsøger hans åndelige disciple i
Irak et lignende
gejstligt statskup. I Irak havde shiittiske gejstlige før Saddam Hussein
ofte politisk indflydelse, lige så vel som de havde det i Iran før den
islandske revolution i 1979. Men de respekterede normalt den gamle
shiittiske doktrin om, at gejstlige personer skulle lægge afstand til
politik.
Iraks to mest prominente revolutionære gejstlige, Moktada al-Sadr, en
22-årig urostifter fra en stor og oprørsk gejstlig familie, og Muhammad Bakr
al-Hakim, Irans favorit blandt irakiske gejstlige, satser på, at Saddam
Husseins regimes fald har kompromitteret det shiittiske religiøse
establishment og gjort det
ustabilt. Ved at bruge fysiske trusler og demonstrationer forsøger de at
ydmyge deres ligemænd og bringe dem til tavshed, sådan som det eksempelvis
har været tilfældet over for ayatollah Ali al-Sistani, der måske vil
acceptere etableringen af et pluralistisk, verdsligt demokrati under
amerikansk ledelse.
Det er uklart, om Sadr og Hakim kan overbevise tilstrækkeligt mange af
Iraks yngre shiittiske gejstlige om, at deres traditionelle ledere er
moralsk kompromitterede og politisk irrelevante.
I Iran arbejdede ayatollah Khomeini i over 15 år, før han kom til magten
på at skabe en kerne af loyale og i stigende grad revolutionære mullaher.
Radikale islamiske gejstlige i Irak vil ikke have det græsrodsnetværk, der
var så afgørende for Khomeinis succes med sin iranske revolution. Det er
heller ikke sandsynligt, at kræfterne bag Sadr og Hakim vil drage nytte af
den samme hjælp, som ayatollah Khomeini i 1970'erne modtog fra den store og
velorganiserede iranske venstrefløj. Det irakiske kommunistparti, en
disciplineret og gæv organisation, kan meget vel få en renæssance, men det
er meget usandsynligt, at det vil komme til at spille en hovedrolle. Og
kommunisterne og andre venstreorienterede kræfter ved helt afgjort, hvad der
skete med deres iranske modstykke. Da mullaherne kom til magten i Iran, blev
de knust.
I mellemtiden kan de menige irakiske gejstlige vise sig at være ude af
trit med tiden. Mod øst ligger Iran, som irakiske gejstlige betragter som
mere moralsk, end det de har oplevet under det vestligt prægede Saddam
Hussein-styre. Men disse gejstlige kender ikke deres iranske modstykker nær
så godt, som de engang gjorde. Det er meget sandsynligt, at den
gennemsnitlige irakiske gejstlige, der har været underforsynet med
information under et totalitært system, ikke er fuldt bevidst om det iranske
folks stigende afsky for Irans eksperiment med "islamisk demokrati".
Med Saddam Husseins regimes fald bliver irakere og iranere imidlertid i
stand til at betragte hinanden på nærmere hold. Især vil nok de iranske og
irakiske gejstlige hurtigt genoptage den udveksling af studenter, der har
stået på i århundreder. Irans bedste gejstlige studerende vil hurtigt vende
tilbage til den hellige by Najaf i Irak, det mest ansete shiittiske
uddannelsessted.
Det er dog ikke usandsynligt, at den hårdeste kerne blandt Irans
herskende mullaher - og i Irak Sadr, Hakim og andre revolutionære - vil
miste indflydelse, når flere irakiske gejstlige lærer mere om Irans
"islamiske revolution".
Men det vil alligevel blive svært for Iraks ældre gejstlige offentligt at
byde USA velkommen som demokratiets fødselshjælper. For de gejstlige, som
har være trofaste vogtere af landets islamiske arv og uafhængighed af
fremmed herredømme, vil det være flovt at støtte USA. Det forstår Sadr,
Hakim og deres allierede i Teheran alt for godt, hvilket er en af årsagerne
til, at de så kraftfuldt og hurtigt har taget kampen op med de etablerede
religiøse i Irak.
Ekstreme irakiske gejstlige som Sadr og Hakim har ageret i, hvad de ser
som et amerikansk vakuum, når det gælder magtforholdene i landet. På det
lokale moskéniveau har deres tilhængere uden tvivl vundet terræn. De har
genoprettet lov og orden. Måske mere effektivt end de amerikanske (og
britiske) soldater. Der er heller ingen tvivl om, at det nylige mord på en
hjemvendt prominent eksil-gejstlig, Sheik Abdel Majid al-Khoei, søn af en
berømt modstander af Saddam Hussein, har taget modet fra det religiøse
establishment. Mordet var af symbolsk betydning, fordi den myrdede al-Khoei
blev støttet af USA.
Det er ikke lykkedes USA at køre et arabisk talende hold af civile
administratorer i stilling i Irak, et hold, der udelukkende er viet til den
irakiske shiittiske gejstlighed (shia-muslimerne udgør omkring 60 procent af
Iraks 20-24 millioner indbyggere, red.), herunder i særlig grad ayatollah
Sistane og hans tilhængere, og det har yderligere svækket de mere moderate
gejstliges sag.
Det gensidigt ødelæggende slag mellem Iraks shiitter er ikke en umulig
opgave for USA at håndtere. Amerikanerne burde indse, at de områder, der
ledes af gejstlige ikke nødvendigvis er dårligt kørende. I vanskelige tider
har den shiittiske gejstlighed altid forsøgt at beskytte sin flok.
De amerikanske myndigheder skal modstå de små ekstreme grupper, men de
skal også være omhyggelige med ikke at trampe på den traditionelle
gejstligheds fortrinsret og forpligtelser. Regeringen i Washington må være
villig til at anvende beslutsom magt for at begrænse dem, der forsøger at
sabotere grundlæggelsen af et liberalt demokrati. Hvis iranerne finansierer
deres foretrukne irakiske gejstlige, så må USA gøre det samme med sine.
USA må frem for alt holde stand, indtil demokratiske institutioner vinder
fodfæste. Hvis USA er tålmodig, er der gode chancer for, at irakiske
shiitter vil støtte en demokratisk regering. Hvis de gør det, kan de for
altid begrave ayatollah Khomeinis ånd både i Irak og Iran.
NEW YORK TIMES SYNDICATE
Oversat af Annelise Ebbe
Blå bog:
Reul Marc Gerecht er forsker ved American Enterprise Institute, historiker
med specialestudier i islamiske historie ved Princeton Universitet,
Mellemøstekspert, tidligere CIA-agent i Mellemøsten, journalist, og
forhenværende embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium.
--- END of K.D --------------------------------------------
Keyword:
Hvis USA er tålmodig, er der gode chancer for, at irakiske shiitter vil
støtte en demokratisk regering. Hvis de gør det, kan de for altid begrave
ayatollah Khomeinis ånd både i Irak og Iran.
Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
I Irak blandes politik og religion (0607)
This file has been sent to
dk.politik
Time for OUTPUT:
2003-05-05, Monday, CET 13:22, 58 years since the war
Christian B. Andresen
"Kall, Mogens" <mogen...@ikke.til.raadighed.dk> wrote in message
news:ERrta.52677$y3.34...@news010.worldonline.dk...
> Kristeligt Dagblad skriver mandag den 5. maj 2003:
> -----------------------------------------------------
>
> I Irak blandes politik og religion
I nyhedsgruppen dk.politik blandes polituik og religion også
> This file has been sent to
> dk.politik
politik
> Mvh.
> Mogens Kall
> The servant of Michael
religion.
--
mvh/rg.
Christian
Svend Pedersen
news:3eb64cb4$0$83054$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Kall, Mogens" <mogen...@ikke.til.raadighed.dk> wrote in message
> news:ERrta.52677$y3.34...@news010.worldonline.dk...
> > Kristeligt Dagblad skriver mandag den 5. maj 2003:
> > -----------------------------------------------------
> >
> > I Irak blandes politik og religion
>
> I nyhedsgruppen dk.politik blandes polituik og religion også
Det har du så sandeligen ret i. Man kan bare læse Enhedsliste-folkenes
skriverier. Viden har ikke samme betydning som tro.
Kall, Mogens
> > I Irak blandes politik og religion
>
> I nyhedsgruppen dk.politik blandes polituik og religion også
Det var ikke meget, du fik ud af artiklet, Christian!
Den religiøse indfaldsvinkel har sin berettigelse, dersom den på
en-eller-anden måde sætter sit præg på de politiske beslutninger. I hukom fx
11.sep.2001.
Input memory from file 0559
Re: Atom-krigen kan muligvis afværges dersom ... (0556)
0559
dk.politik
2003-04-28, Monday, CET 09:34
--------------------------------------------------------------------------
Med hensyn til de religiøse aspekter (og her tænkes på Islam, Kristendom,
Jødedom und-so-weither) tror jeg nok, at vi mennesker må lære at holde
tingene adskilt, når vi har at gøre med eksistentielle vital-interesser. Vi
bør standse op og spørge os selv:
- Er jeg nu også så stensikker i min tro ?
- Kunne det være, at jeg har misforstået et-eller-andet ?
- Sæt nu jeg var hjernevasket (uden at jeg vidste af det) ?
- Ville det da ikke være regulær vanvid at sætte verden i brand ?
--- END of memory-input from 0559 -------------------------------------
Keyword:
Hvis USA er tålmodig, er der gode chancer for, at irakiske shiitter vil
støtte en demokratisk regering. Hvis de gør det, kan de for altid begrave
ayatollah Khomeinis ånd både i Irak og Iran.
Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Re: I nyhedsgrupperne blandes politil og religion (WAS: Re: I Irak blandes
politik og religion (0607))
I Irak blandes politik og religion (0607)
0610
This file has been sent to
dk.politik
Time for OUTPUT:
2003-05-05, Monday, CET 14:42, 58 years since the war
Peter Perlsø, 3000
> I Irak blandes politik og religion
Rettelse: I ISLAM indblandes politik og religion.
--
- Peter +45 5192 3981
Samfundsnasser, liberalt svin, nyracist, blasfemist
og psykisk syg. Det går godt, hva' ?