Koranen tillader kun forsvarskrig (0512)
Kall, Mogens
------------------------------------------------------
Koranen tillader kun forsvarskrig
Koranen tager for givet, at oprigtigt troende jøder, kristne og muslimer
ikke angriber hinanden indbyrdes, skriver Aminah Tønnsen i et svar i denne
uges uddrag fra debatten på Kristeligt Dagblads hjemmeside www.religion.dk
Muhammeds forhold til vold
Spørgsmål: Hvad var egentlig Muhammeds forhold til vold? Så vidt jeg kan
forstå, fungerede han jo selv som en slags hærfører i krigen mellem Medina
og Mekka? Det er min opfattelse, at de andre store religionsstiftere, Jesus
og Buddha, var helt pacifistiske i deres indstilling. Kan det virkelig være
rigtigt, at Muhammed adskiller sig her? Mente han, at man i visse tifælde
kan retfærdiggøre vold?
(own: indsendt af) Flemming
Forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen svarer:
Islam betyder bl.a. fred og gudhengivelse, og for mig som muslim er der
ingen tvivl om, at profeten Muhammed har efterlevet de åbenbaringer, han
modtog via ærkeenglen Gabriel - også når det gælder i forhold til de
ikke-muslimske stammer i datidens Arabien.
Her er et kort uddrag fra min bog "Djihâd - hellig krig eller vejen til
fred?" fra 1996 (side 23-24): "Den mindre djihâd er en forsvarskrig - den
eneste form for krig, Koranen tillader troende at føre. En forsvarskrig,
der kan føres med mange forskellige våben, lige fra ord og pen til mere
håndgribelige og dødbringende våben - alt efter hvilke våben angriberen
benytter sig af."
Den allertidligste tilladelse til at gribe til våben i selvforsvar blev
givet i en åbenbaring, som profeten Muhammed modtog kort efter udvandringen
til Medina år 622 - dvs. efter at muslimeme i 12 år var blevet hånet,
boykottet, forfulgt og tortureret af de hedenske mekkanere. Det pointeres i
åbenbaringen (Koranen 22:39-41), at forsvaret skal ledes af en retfærdig,
ydmyg og gudfrygtig leder, der uselvisk drager omsorg for samfundets svage
og fattige og opretholder retfærdighed, lov og orden i landet. Retten til
frit at kunne vælge at leve et liv i gudhengivelse må og skal forsvares. Den
angribende fjende omtales oftest som kafir/vantro eller som
mushrik/afgudsdyrker. Enkelte gange er der tale om munâfikûn/hyklere, der
kun er troende af navn, men ikke mener det af hjertet. Det tages altså for
givet, at oprigtigt troende jøder, kristne og muslimer ikke angriber
hinanden.
Dette må nødvendigvis forstås som en opfordring til at leve op til vort
ansvar som menneske, som Guds forvalter og stedfortræder på jorden, til at
stræbe efter at respektere hinandens forskelligheder og skabe enhed i
mangfoldigheden i stedet for at strides om vore indbyrdes forskelligheder.
Og eftersom Koranens opfordring til jihad gælder alle troende - både jøder,
kristne og muslimer - gælder pligten til at forhindre ødelæggelse af
gudshuse naturligvis både moskeer, klostre, kirker og synagoger. Gud er
interesseret i hele menneskehedens velfærd.
Når konflikter og krige vejes og bedømmes, vil der helt naturligt være
forskel på, hvem af konfliktens parter, man spørger - ligegyldigt, om det er
samtiden eller eftertiden, der stiller de kritiske spørgsmål. De, der af
nogle opfattes som frihedskæmpere eller modstandsfolk, opfattes af andre som
terrorister eller kyniske krigsmagere. Anderledes kan det i sagens natur
ikke være, fordi der netop er tale om to stridende parter med modsatrettede
interesser.
(forkortet af red.)
Med venlig hilsen Aminah Tønnsen
--- END of citat -------------------------
For en god ordens skyld, skal det her poienteres, at en kristen IKKE må føre
væbnet krig, hvor medmennesker myrdes (Law no 6: Exodus 20,13). Ihukom Jesu
Ord (John 18,36): "Mit rige er ikke af denne verden. Havde mit rige været af
denne verden, så havde mine tjenere kæmpet (own: så det sejlede i blod) ..."
Derimod må en kristen godt anmode Øvrigheden om hjælp (Rom 13,1-8),
dersom forbrydelser finder sted, som nu tilfældet er i fx. Nordkorea, Iran
og Irak.
Internal message to all muslims (especially them inside Iraq):
Do NOT steal (Law no 8, Exodus 20,15)
Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Koranen tillader kun forsvarskrig (0512)
Order-OUTPUT:
DADDY-Break (2003-04-10, CET 10:32):
- "Den skal med (i Newsgroup)."
This file has been send to
dk.politik
Time for OUTPUT:
2003-04-10, Thursday, CET 12:25
Christian B. Andresen
"Kall, Mogens" <mogen...@ikke.til.raadighed.dk> wrote in message
news:jLbla.10207$y3.11...@news010.worldonline.dk...
> The servant of Michael
??
> ---------------------------------------------------------
> Internal:
>
> File-name:
> Koranen tillader kun forsvarskrig (0512)
>
> Order-OUTPUT:
> DADDY-Break (2003-04-10, CET 10:32):
> - "Den skal med (i Newsgroup)."
>
> This file has been send to
> dk.politik
>
> Time for OUTPUT:
> 2003-04-10, Thursday, CET 12:25
Er Mogens Kall en deamon / maskine :-)
--
mvh/rg. From The Sum of all Fears:
Christian [In a Nuclear Arms depot in Russia, during an inspection]
Bill Cabot: What's that man's T-Shirt say?
Depot Worker: Oh...[laughs]... I am a bomb technician, if
you see me running, try to catch up!
Per Rønne
> Er Mogens Kall en deamon / maskine :-)
Måske. Ikke desto mindre førte Muhamed angrebskrig mod ikke-islamiske
stammer. Han begik folkemord mod undertvungne, og havde sex med mindst
én 9-årig pige.
634 angreb araberne, uden nogensomhelst provokation og kun to år efter
Muhameds død, Romerriget ved Ajnadain, lige syd for Det døde Hav.
--
Per Erik Rønne
Knud Larsen
"Per Rønne" <p...@ronne.invalid> wrote in message
news:1ft7dmj.lb0kh12f6y33N%p...@ronne.invalid...
I går hørte jeg programmet "Hørt og Påtalt" i P1, en lang lobhudling af
profeten Muhammed, i 100% Hollywood-eventyrstil, men fremført som om det var
sandheden om denne "verdens nok vigtigste personlighed". Bogen "Muhammed",
som de lyriske beretninger var taget fra, blev stærkt anbefalet, - utroligt.
Kall, Mogens
> "Christian B. Andresen" <mailto:user...@domain.country> wrote:
>
> > Er Mogens Kall en deamon / maskine :-)
Yes! I am a mashine. I came from the FUTURE in a TIME-mashine!
Do You belive me, Christian ?
>
> Måske. Ikke desto mindre førte Muhamed angrebskrig mod ikke-islamiske
> stammer. Han begik folkemord mod undertvungne, og havde sex med mindst
> én 9-årig pige.
Fy for den lede! Var manden også pædofil ? - Hvor står det i Koranen ?
Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Re: Koranen tillader kun forsvarskrig (0512)
0518
This file has been send to
dk.politik
Time for OUTPUT:
2003-04-10, Thursday, CET 18:14
Per Rønne
> > Måske. Ikke desto mindre førte Muhamed angrebskrig mod ikke-islamiske
> > stammer. Han begik folkemord mod undertvungne, og havde sex med mindst
> > én 9-årig pige.
>
> Fy for den lede! Var manden også pædofil ? - Hvor står det i Koranen ?
Han giftede sig med mindst en pige på 9 år, et ægteskab som fuldbyrdedes
mens pigen stadig var - 9 år.
Kilde: Koranen eller Hadith. Glem aldrig at islam har to hellige bøger.
--
Per Erik Rønne
Per Hagemann
"Kall, Mogens" <mogen...@ikke.til.raadighed.dk> skrev i en
meddelelse news:jLbla.10207
>
> Koranen tager for givet, at oprigtigt troende jøder, kristne og
muslimer
> ikke angriber hinanden indbyrdes, skriver Aminah Tønnsen i et svar i
denne
> uges uddrag fra debatten på Kristeligt Dagblads hjemmeside
www.religion.dk
>
For at imødegå alle hendes påstande er her et længere citat fra bogen
Retssagen Mod Islamlobbyen på www.glistrup.com skrevet af Peter Neerup
Buhl ud fra Glistrups indsamlede materiale:
citat start
Den muhamedanske djihad eller hellige krig er en enestående eller
unik krigstype. Som Bat Ye'or pointerer, at det den eneste form for
krig, som bygger på en evig og universel offensiv, og som er
hovedpunkt i det totalt regulerede system. Uanede mængder af mennesker
har rigtignok ført krige af ideologiske årsager, men de var altid
begrænset af de særegne omstændigheder i tid og sted.
Ifølge Bæk Simonsens Islamleksikon skulle muhamedanernes pligt til
djihad alene betyde, at de er gode mennesker, en primært indre
"anstengelse" til fordel for troen. Djihad "sigter derfor ikke mod med
tvang at gøre en given befolkning til muslimer, men derimod at islam
etableres og at øvrigheden kan indrettes efter de anvisninger,
Koranens og profetens sunna opstiller."
Med denne uddybende beskrivelse af Simonsen er dog i virkeligheden
alt afsløret; forud for, at "islam etableres" og øvrigheden
"indrettes" må jo netop i hidtil ikke-muhamedanske lande gå en
veritabel krig. Som Rudolph Peters (1979 s. 10) forklarer, betyder
djihad ifølge de muhamedanske standardværker rigtignok at "anstrenge
sig selv så meget, man kan", men konkret juridisk betyder dette at
"bekæmpe de vantro ved at slå dem, tage deres ejendom, ødelægge deres
hellige steder, smadre deres afguder og lignende." Peters noterer
desuden (s. 118), at skønt profetens udtalelse om "den mindre jihad og
den større djihad", hvor den større er kampen mod én selv, er ganske
berømt, er den karakteristisk ikke inkluderet i nogen at de
autoritative hadith-samlinger.
Hos Jes P. Asmussen hedder det da også (1989 s. 269): "Fred med ikke
muslimske stater kan kun være provisorisk, da djihad skal vare ved,
indtil Islam hersker overalt." Og stifteren af Det muslimske
Broderskab Hassan al-Banna uddyber: "Det er Islams natur at dominere,
ikke at blive domineret.
At påtvinge alle nationer Islams regler og udvide sin magt til den
hele planet." Hans arvtager, chefideologen for de moderne
fundamentalister Sayyid
Qutb (1906-1966), hvis skrifter nyder større udbredelse end koranen
selv, citeres i bogen "Islams hus" for at fremstille djihad som en
frigørelseskamp: "...et forsvar for mennesket mod alt som hindrer dets
frihed og blokerer dets frigørelse - helt til hele menneskeheden lyder
den hellige lov (sharia)." Koranens forbud mod tvang i religion
betyder ifølge Qutb blot forbud mod tvang, når islam har vundet
overherredømmet. Han kaldte til krig mod de "hedenske regeringer",
hvormed vel at mærke ikke nødvendigvis i første omgang menes vold -
men denne kan og skal anvendes, når tiden engang er moden. Som
Majumdar anfører (s. 27), er djihad den primære måde at sprede islam
på. Fredelige midler er sekundære.
Den ledende pakistanske muslimbroder Mawdudi markedsfører også det
velkendte budskab, at muhamedanismen har hele menneskeheden som mål,
og han
fortsætter: "Hvem som helst, der tror på dette kald og accepterer det
på en ordentlig måde, bliver medlem af det 'Islamiske Parti'... Så
snart dette parti er blevet oprettet, starter det på djihad med det
formål, det er blevet grundlagt for. For ved selve naturen af dets
eksistens vil det ikke vige tilbage fra nogen anstrengelse for at
eliminere og udslette regimerne, der ikke er grundlagt på basis af
Islam, og for at erstatte dem med en moderat kultur og social orden."
(!) Islam går ifølge Mawdudi imod en hvilken som helst regering, der
ikke tilslutter sig dens program, med det mål at udslette andre
styreformer totalt.
Dette er vel at mærke ikke blot enkelte ekstremisters program: De
Islamiske Staters Samråd består af 42 muhamedanerlande. Dets øverste
organ er "Islamiske Staters Kongers, Overhoveders og Regeringschefers
Konference". Hertil har de 42 overdraget suverænitet i alle spørgsmål
vedrørende islams erobring af verdensmagten. Finanaforvaltningens navn
er ganske betegnende: Djihad-Fonden. En udenrigsministerkonference i
Samrådet udpegede i vinteren 1980 Sheik Hassan Muhamed el-Tubani til
generalsekretær. Som sådan er han forfatter til en regeringserklærng,
der fastslår, at det er islams ubetingede mål at indtage den
dominerende plads i verden, som ifølge historien tilkommer den. Islam
må tilkæmpe sig den betydning (Konzelmann s. 12).
Efter et livs erfaring som missionær blandt muhamedanerne
konkluderede Jens Christensen: "Islam er ikke, hvad den skulle være,
før ethvert land bøjer knæ for et islamisk overherredømme. Først da er
Guds rige kommet på jord." Når den tid kommer, hvor der opstår en
mand, der kan føre dem i
hellig krig med håb om at opnå verdens overherredømme, fortsætter
Christensen, så vil 90% af verdens muhamedanere "med et jubelråb kæmpe
og dø på Allahs vej." Tranholm-Mikkelsens formulering (s. 95) er:
"Enten hersker Islam i et område, eller også er det den islamiske
fyrstes pligt at søge det underlagt."
Ifølge den autoritative The Encyclopaedia of Islam (bd. 2 s. 538f)
er djihads formål endog at erobre "hele universet" for islam. Nævnte
værk fastslår, at djihad ifølge alle kilder udgør en pligt, som
"muslimen helliger sig på samme måde, som munken i kristendommen
helliger sig tjenesten for Gud". Det hedder videre, at den generelle
muhamedanske mening er, at også de vantro minoriteter har pligt til at
støtte deres rettroende herrers helligkrig, som primært er af offensiv
karakter. Hvad dette sidste angår, fastslås det i The Encyclopaedia of
Islam, at de udbredte moderne forsøg på at fremstille djihad som
udelukkende beregnet på selvforsvar, idet
islam angiveligt udelukkende ekspanderer ved fredelige midler, "er af
helt igennem apologetisk karakter". Alle tekster fra koranen og
fremefter bekræfter djihads aggressive karakter.
Omvendt søger Aminah Tønnsen Echammari i sin
muhamedaner-propagandabog "Islam i europæisk klædedragt" at bilde os
ind, at djihad er en ren og skær
forsvarskrig, "der kun må udkæmpes med våben i hånd, dersom også
angriberne bruger våben!" Hele Nordafrika, den iberiske halvø m.m.
blev som bekendt vundet af muhamedanere med sværdets hjælp. Men
Echammari føres for tiden frem i dansk presse, på møder, i skolebøger
osv. som den autentiske tolker af "religionen" hos vore hastigt
voksende muhamdanerskarer...
Videre skriver Echammari da rigtignok også med afslørende sympati
for muhamedanismens historie: "Nationer, der ikke har vist respekt for
det enkelte individ, men har undertrykt og udnyttet mennesker og ladet
hånt om Guds lov, er blevet udryddet på grund af deres opsætsighed."
Uha dog! Ikke tilfældigt er Echammaris store forbillede pakistaneren
Muhammad Iqbal (1876-1938), der prædikede, at "Islam som åndelig magt
en dag vil dominere verden" (The Cambridge History of Islam bd. 2 s.
94). Iqbal håbede ifølge Hodgson (bd. 3 s. 430) på, at Vesten ville
ødelægge sig selv, så muhamedanerne kunne tage Vestens plads i
ledelsen af verden og således opfylde den mission, som koranen har
udpeget dem til.
Den i de danske medier så feterede og dialogorienterede Echammari,
der med sin muhamedanisme altså vil bidrage til ødelæggelsen af
Vesten, siger jo heller ikke andet end as-Sufis mere direkte tale i
"Jihad - en grundplan" (1980): "'Jihad er obligatorisk til den sidste
dag.' Under trykket fra kristne intellektuelle, hvor mål er at
uskadeliggøre islam, omdefineres termen til blot at betyde kamp, mens
dens virkelige konsekvens er kamp på alle niveauer, af hvilke det
højeste, ifølge Koranen, er afhugningen af hovederne."
Her tænkes måske på sura 47 vers 4: Når I møder dem, som er vantro,
så halshug dem, indtil I har anrettet et blodbad blandt dem! Læg dem i
lænker!
Frigiv dem siden ved nåde eller løsen, indtil krigen har nedlagt sine
våben!" Hvilken fordel der er ved at lægge folk uden hoved i lænker,
og hvilken glæde de vil have ved at blive frigivet, uddyber profeten
ikke.
Majumdar gør (s. 98f) opmærksom på, at koranen i djihad-sammenhæng
ikke nøjes med øje-for-øje princippet, dvs. at besvare et angreb med
nogenlunde samme hårdhed som angriberen. Koranen prædiker tifold eller
hundredefold gengældelse. Majumdar tilføjer, at koranens djihad-vers
modsiger enhver ikke-aggressiv tolkning. Den hævngerrige og
angrebslystne mentalitet er slet skjult bag forsøg på
retfærdiggørelse. "Teorien om djihad som forsvarskrig må under sådanne
omstændigheder afvises som moderne apologeters hjernespind."
Også Bernard Lewis skriver (1998 s. 289), at selv om nogle
muhamedanske teologer har fortolket pligten til djihad som at "stræbe
på guds vej" i åndelig og moralsk betydning, diskuterer det
"altovervejende flertal" fra de tidlige autoritative kilder djihad i
militær betydning, og støtter sig herved på citater af relevante
uddrag af koranen.
Af bl.a. 2. sura vers 192 og 4. sura vers 90 fremgår, at det er
muhamedanernes pligt at bekæmpe de vantro, dvs. de, der ikke er
muhamedanere. De vantro skal dræbes og slagtes, indtil al vanhellighed
(ikke-muhamedanisme) er udryddet.
I 9. sura hedder det: "Kæmp mod dem, som ikke tror på Allah og den
yderste dag, og mod dem, der ikke holder det forbudt, som Allah og
hans sendebud
(Muhamed) har forbudt, og som ikke følger sandhedens religion (Islam),
indtil de betaler tribut (skat til muhamedanerne) med egen hånd og
underkaster sig."
citat slut
Kall, Mogens
news:b74ls0$1g8$1...@sunsite.dk...
> For at imødegå alle hendes påstande er her et længere citat fra bogen
> Retssagen Mod Islamlobbyen på www.glistrup.com skrevet af Peter Neerup
> Buhl ud fra Glistrups indsamlede materiale:
>
> citat start
>
Go'dav Per Hagemann!
Jeg kan se, du besidder evnen at ...
DADDY-Break (2003-04-11, CET 02:40):
- "Det skal du (informer vedr. the Daycode)."
Yes, my Lord:
Daycode:
DADDY LIVES (1) T+2257, 4. Feb. 1997, Iran
(2) 2233, 28. Feb. 1997, Iran
(3) 2162, 10. May 1997, Iran
(4) 1854, 14. Mar. 1998, Iran
(5) 1827, 10. Apr. 1998, Iran, GOOD FRIDAY
(6) 1442, 30. Apr. 1999, Serbia
(7) 495, 2. Dec. 2001, Nigeria
International colour code:
1 brown
2 red
3 orange
4 yellow
5 green
6 blue
7 mauve, lilac
For muslims green (5) is the colour-symbol of Hope.
For more informations jump file ...
0089 - 2002-10-23, CET 23:33, 1-Copyright, DADDY LIVES 1997-02-04
0090 - 2002-10-23, CET 23:33, 2-Copyright, DADDY LIVES 1997-02-28
0091 - 2002-10-23, CET 23:33, 3-Copyright, DADDY LIVES 1997-05-10
0092 - 2002-10-23, CET 23:34, 4-Copyright, DADDY LIVES 1998-03-14
0093 - 2002-10-23, CET 23:34, 5-Copyright, DADDY LIVES 1998-04-10
0094 - 2002-10-23, CET 23:34, 6-Copyright, DADDY LIVES 1999-04-30
0095 - 2002-10-23, CET 23:34, 7-Copyright, JESUS LIVES 2001-12-02
Symbol-syntax:
The Fall of Jerichö
You and your soldiers are to march around the city once a day for six days.
Seven priests, each carrying a trumpet, are to go in front of the Covenant
Box
(Own: The Ark of Justice)
On the seventh day you and your soldiers are to march around the city seven
times while the priests blow the trumpets
(Joshua 6,3-4).
Do You understand, what I'm talking about, Per Hagemann ?
Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Re: Koranen tillader kun forsvarskrig (0512)
This file has been send to
dk.politik
Time for OUTPUT:
2003-04-11, Friday, CET 03:16