Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Irak - Kampen om olien (0546)

3 views
Skip to first unread message

Kall, Mogens

unread,
Apr 26, 2003, 4:51:58 PM4/26/03
to
Kristeligt Dagbald skriver lørdag den 26. april 2003:
------------------------------------------------------

Kampen om det sorte guld

Spørgsmålet om, hvem der ejer Iraks olie og lovligt kan sælge den, er langt
fra afgjort.

BIRTHE PEDERSEN, skriver fra Frankrig

Det ene juridiske slag efter det andet venter de forskellige virksomheder,
som skal udvinde, sælge og transportere den irakiske råolie, når de tekniske
installationer kommer i en stand, der tillader at udvinde større mængder
olie.
Slaget i FN's Sikkerhedsråd om en ophævelse eller en suspendering af
FN-sanktioneme er blot første halvleg. Foreløbig forholder de
internationale virksomheder sig afventende.
- Ingen vil købe irakisk råolie, så længe leverandørens juridiske status
ikke er klarlagt, siger en anonym kilde i et stort mæglerfirma i Genève, som
handler med råvarer på verdensmarkedet, herunder råolie og olieprodukter.
I henhold til Haag- og Genévekonventionerne har militære
besættelsesmagter ret til at forvalte det besatte lands ressourcer til
fordel for landets befolkning. USA og Storbritannien kan derfor handle i
stedet for en anerkendt irakisk regering og bede det nationale olieselskab,
INOK, om at udvinde og sælge råolien.
Men så snart olien fra verdens næststørste oliefelter begynder at flyde,
vil der opstå et nyt problem: Iraks kreditorer kan vælge at gå til
domstolene for at få beslaglagt olien for at indfri Iraks udlandsgæld.
- Ingen selskaber vil turde købe olie, når lasten risikerer at blive
beslaglagt i den nærmeste havn. Og ingen forsikringsselskaber vil forsikre
en olielast under disse vilkår. Markedet er meget forsigtigt og meget
afventende, siger Jean-François Giannesini fra det uafhængige
forskningsinstitut IFP, Fransk Olieinstitut.

Milliardgæld

Iraks udlandsgæld beløber sig til 60 milliarder dollar, eller omkring 420
milliarder kroner. Dertil kommer krigsskadeerstatninger til Kuwait og
Saudi-Arabien fra den første Golfkrig i 1991.

Så længe Iraks olie sælges inden for FN's olie-for-mad-program, er olien
fredet, og kreditorerne kan ikke få den beslaglagt. Men i det øjeblik, hvor
sanktionerne og FN-programet ophæves, har kreditorerne juridisk ret til at
kræve deres tilgodehavender indfriet, siger Jean François Giannesini.
- USAs opfordring til Rusland, Tyskland og Frankrig om at give afkald på
deres tilgodehavender, fordi de ikke støttede den amerikanske intervention,
skal blandt andet ses i denne sammenhæng. USA satser desuden på, at ingen
lande tør bede om at få olietransporterne beslaglagt, siger Jean-François
Giannesini.
Den franske finansminister, Francis Mer, har allerede afvist, at Frankrig
uden videre vil afskrive den irakiske gæld.
- Gæld annulleres ikke, men den kan eventuelt genforhandles, har han
sagt.

International voldgift

Dertil kommer usikkerheden om, hvorvidt de kontrakter, udenlandske
olieselskaber har indgået med Saddam Husseins styre, vil blive opretholdt af
de nye magthavere. Disse kontrakter har hidtil været suspenderet på grund af
FN-sanktionerne mod Irak, men når og hvis de ophæves, vil de omgående komme
på den juridiske og politiske dagsorden.
Det russiske olieselskab Lukoil underskrev i 1997 en kontrakt om
olieudvinding for fire milliarder dollar i det sydlige Irak. Både Lukoil og
den russiske præsident, Vladimir Putin, har klart givet udtryk for, at alle
indgåede kontrakter skal respekteres.
- I modsat fald vil vi gå til Den Internationale Voldgift i Genève.
Juridisk set er den olie vores, har en talsmand for Lukoil udtalt. En sådan
sag kan blokere olieudvindingen i mange måneder.
Rusland har også ladet forstå, at man ikke vil tøve med at kæde
udlandsgælden og respekten for disse kontrakter sammen og konfiskere enhver
olielast fra Irak, hvis ikke Lukoil får lov til at udvinde den olie,
selskabet hat ret til ifølge kontrakten.
Også Kina har indgået kontrakter med Saddam Husseins styre, men har
foreløbig været meget diskret med sine hensigter.
--- END of News ----------------------------------------

Spørgsmålet er, om det irakiske folk overhovedet har indgået nogen-som-helst
aftale. At Rusland, Cannibal-istan (Kina), Frankrig og andre har indgået en
aftale med det ikke-demokratisk valgte Saddams regime, bliver deres egen
sag. De kommer muligvis til at høste, som de - i al úretfærdighed - har
sået. Pengene er tabt!

Lad dette eksempel være en advarsel til enhver monny-god-worshipper:

I har bare at respektere menneskerettighederne (herunder borgernes ret til
demokrati) i ethvert land på denne klode!


Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:

File-name:
Irak - Kampen om olien (0546)

DADDY-Break (2003-04-26, CET 22:48):
- "Det skal du (copy to Hague pga de juridiske aspekter)."

This file has been send to
dk.politik
The International Court of Justice

Time for OUTPUT:
2003-04-26, Saturday, CET 22:51


0 new messages