Til fremfor alt de yngre: Hvordan det kom til indvandringen - og hvordan vi kan ende den (2/2)
Michael Laudahn eOpposition
Jeg forsøger her at fremstille et kompliceret forløb så kort og enkelt som
muligt, men alligevel essentielt korrekt. Husk, når i vil vide mere over et
emne, så kan i finde mere i Wikipedia. Skulle den på jeres sprog ikke have
en artikel om det, så finder man mest en artikel i den engelsksprogede.
-----
Nu ved i altså, hvorfor vores lande har været fulde i nogen årtier med
invasorer fra tredjeverdenslande, som ikke har noget at søge her. Der er kun
én løsning for dette problem: Alle af dem skal tilbage til deres hjemlande.
(Nogen få undtagelser med fuldt assimilerede og nyttige mennesker er
forestilbare.) Det gælder ikke alene for muhammedanere og negre, det gælder
også for de allerede særlig længe tilstedeværende jøder og zigøjnere.
Jøderne har deres stat Israel, og zigøjnerne kommer fra det område, hvor der
i dag ligger Pakistan og Indien - deres muhammedanere går altså til
Pakistan, de andre til Indien.
For at få denne repatriering i gang, er de tilsvarende politiske
beslutninger nødvendige hos os. Dette er problemet som skal løses, for vores
stater er mere eller mindre afhængige af EU. Den 'politisk korrekte'
EU-'elite' går naturligvis, således som i dag normalt under jødisk
indflydelse, ind for etnisk 'mangfoldighed' - ingen dér ville turde at sige
noget andet, selv hvis han var af anden opfattelse, for han er bange for
ellers at tabe sin lukrative stilling. Man måtte undersøge i de enkle
nationalstater, hvor stor det konkrete risiko ville være at løsne sig fra
EU, for at kunne føre en uafhængig politik fra EU på dette område. Eller
formuleret således: Skal en medlemstat være mere bange for i ekstremfald at
udelukkes af EU, eller skal EU våre mere bange for at tabe en del af sine
vigtigere medlemmer?
Hvor som helst: Det afgørende er, at man overhovedet får en tilsvarende
tankeproces i gang i nationalstaterne. Og her spiller befolkningen en
afgørende rolle. For befolkningen kender problemerne med invasorerne fra
daglig nærhed, i modsætning til de velvidende i beskyttede villakvarterer
fjern fra den af dem skabte realitet levende 'elite'-medlemmer politikere,
dommere, mediafolk etc, som stikker hovedet bekvem-ansvarsløst i sanden. Jeg
ser to muligheder til det, en voldsom hurtig eller en voldsløs langsom vej:
Med vold: Dem, der har fået en militærisk uddannelse, forbereder et massiv,
landsdækkende natslig overraskelsesslag mod invasorerne og deres støttere i
politikken (som også deres 'autonome' hjælpetrupper). Stormgeværer og
bærbare raketkastere skulle være tilstrækkelige. Målet ville være at stifte
så meget skade blandt mennesker og materiale i deres bo- og
forretningsområder som bare muligt. NB: Den elektroniske kontrolle af
kommunikation og personbevægelse er i dag temmelig omfattende. Dem der vil
gå denne vej, skal tage hensyn til det, ellers er der en god chance for at
deres plan forpurres i forvejen.
Uden vold: Her lyder strategien, 1) at isolere invasorerne ved at boykottere
dem (specielt dem med forretning eller offentlig funktion) og at offentligt
sige sin sande mening om emnet ved enhver lejlighed; 2) permanent at støtte
indvandringskritiske organisationer og partier; 3) at stemme for
indvandringskritiske partier under valg (eller, hvor der ikke eksisterer
nogen, at stemme ugyldigt).
Begge procedurer vil nok lede til, at de nødvendige politiske beslutninger
for en repatriering af invasorerne bringes på vej - i det første fald måske
hurtigere.
Oprindelsesstaternes kooperation under denne aktion ville være fordelagtig,
men er ikke betingelse. Disse af dem, der ikke vil have deres borgere
tilbage, får dem leveret i rustene fragtskibe til deres teritoriale
farvande, ledsaget ved vores flotter. Derfra ville de selv have ansvaret for
skibene med ladning.
Så skal vi ikke glemme: Når vi er kommet så langt, så kan vi endelig også
trække alle de politikere, dommer, mediafolk etc til ansvar, som har
indrettet sig bekvemt ved deres støttelse af invasionen og derfor bærer
ansvaret. De har muliggjort kolonisaliseringen af vores lande ved eksotiske
tredjeverdensinvasoror, uden at forud indhente befolkningens samtykke -
fordi de gerne ville gøre det sådan. Forestillingen at se alle de
storsnudede multkult-advokater hængende på galgen, i en
engangs-rengøringsaktion for landsforræderi, er måske en supplerende
motivering for dem, som gerne vil bidrage deres del til at beende dagens
uholdbare tilstand. I vil have brug for en lang ånde, modstanderen er
velorganiseret. Men i har sandheden på jeres side, og muligt er det...
Jeg er i øvrigt mod dødsstraffen, allerede fordi juristerne er
kriminelt-sindssyge og ikke er vuksen et sådan ansvar. I
undtagelsessituationer som den beskrevne - landets rengøring fra forrædere -
synes jeg dog at den er adekvat, specielt når den udtales og udføres ved
befolkningen.
-----
Det var den anden del - hvordan indvandringen og dens konsekvenser kan
endes. Den første del, hvordan det kom til indvandringen, kom for nylig.
--
Unter blinden ist der einäugige könig. >.)