Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Irak - Hård kritik af amerikanske medier (0561)

0 views
Skip to first unread message

Kall, Mogens

unread,
Apr 28, 2003, 8:35:10 AM4/28/03
to
Kristeligt Dagblad skriver Mandag den 28. April 2003:
-------------------------------------------------------

Hård kritik af amerikanske medier

BBC's generaldirektør, Greg Dyke, mener, at de amerikanske medier udøvede en
rystende ensidighed i deres dækning af Irak-krigen

LONDON: Amerikanske medier har under Irak-konflikten demonstreret en
partiskhed og patriotisme, der er chokerende, siger den øverste chef for den
britiske radio- og tv-station BBC.
De største amerikanske radio- og tv-stationer har udøvet en så rystende
ensidighed til støtte for USAs-regering og krigen, at det må være en
advarsel til briterne om aldrig at indføre amerikanske tilstande i
medieverdenen, mener BBC's generaldirektør, Greg Dyke.
Det værste eksempel er mediegiganten Clear Channel, der ejer 1225
radiostationer i USA, siger Dyke.
- Vi var dybt chokerede, da vi fandt ud af, at den største radiokæde i
USA brugte sine kanaler til at organisere demonstrationer til fordel for
krigen, siger han.

Flæbende patriotisme

Under en tale i London i torsdags langede han også ud efter USAs største
nyhedsstation, Fox News, der ejes af den australske mediemogul Rupert
Murdoch. Den fører sig frem med "overbevist politisk stillingtagen" til
fordel for den amerikanske præsident, George W. Bush.
- Måske har det altid været på den måde, og kravene til upartiskhed i
Storbritannien har altid været forskellige fra de, der er i USA, men det er
ikke sådan, jeg husker det. Personligt var jeg, mens jeg opholdt mig i USA,
chokeret over, hvor lidt de elektroniske nyhedsmedier stillede spørgsmål
under krigen, siger Dyke.
Han mener, at det seer-opsving, som Fox News skabte på flæbende
patriotisme, har lagt et kommercielt pres på andre tv-stationer og frister
dem til at følge efter i samme spor. Hvis BBC havde fulgt samme linje, så
"ville der ikke have været nogen mening med BBC". Kommerciel usikkerhed på
amerikanske tv-stationer og frygten for at træde ved siden af efter
terrorangrebet den 11. september 2001 har betydet, at ingen har turdet
stille spørgsmålstegn ved præsident George W. Bush og det amerikanske
forsvarsministeriums meldinger.
- Det er i særdeleshed sådan efter 11. september, hvor mange tv-stationer
svøbte sig ind i det amerikanske flag og udskiftede upartiskhed med
patriotisme.
- BBC har ikke råd til at blande patriotisme med journalistik. Det er
det, som sker i USA, og hvis det fortsætter, vil det undergrave
troværdigheden for USAs medier, siger Dyke.
BBC har høstet stor anerkendelse for sin dækning af krigen i Irak og har
bl.a. haft fremgang både på radio- og tv-siden i USA.
Medieforskere og kommentatorer har efter den 11.september peget på, at de
største elektroniske medier USA nu åbenlyst arbejder som propaganda-sendere
for regeringen i Washington, og de påpeger, at der er sket et fundamentalt
skred siden 1970'erne, hvor navnlig de elektroniske medier blev fremhævet
for en uafhængig dækning af blandt andet Watergate-skandalen og
Vietnam-krigen. /ritzau/
--- END of News -------------------------------------


Amerikansk patriotisme er meget forståelig under henvisning til 11. sep.
2001, men man bør nok lige standse op og spørge sig selv:

Ønsker vi en ligeså ensidig propagandistisk og dermed úseriøs mediedækning
(blot med omvendt fortegn) som nu tilfældet er med nyhedsstationen
Al-Jazeera ?

Er vi ved at skyde os selv i foden og ødelægge vort eget demokrati ?

Massemedierne er jo - som bekendt - den såkaldte 4. Magt i demokratiet
(foruden den lovgivende-, udøvende- og dømmende Magt).

Der var engang en Mand (Isa), som sagde (John 8,32):

"...Sandheden skal frigøre jer!"

Vælg da Sandheden fremfor den ensidige patriotiske ånd (Rev 6,2). Vid er den
port og bred den vej, som fører Menneskeheden udover Afgrundens rand!


Mvh.
Mogens Kall
The servant of Michael
---------------------------------------------------------
Internal:

File-name:
Irak - Hård kritik af amerikanske medier (0561)

This file has been send to
dk.politik

Time for OUTPUT:
2003-04-28, Monday, CET 14:35


0 new messages