Privatiseret sæddonorformidling i arvebiologisk belysning
Bo Warming
Næsten alle børn i alle lande er produkt af kvindens kritiske partnervalg,
og
derved sker en supereffektiv ”arve-hygiejne” – mænd med sygdomsanlæg
afskæres
fra at sende deres DNA i cirkulation.
Selvfølgelig handler moderne forelskelse især om at opleve harmonisk samvær
de
efterfølgende år – men de to formål går ofte godt i hak. Det giver
selvtillid
at havde låst sig til en parner, der udstråler sundhed – fysisk og psykisk –
de to ting overlapper.
At sædceller bringer halvdelen af arveanlæggene til barnet, har man altid
vidst, men da Leuvenhook 1682 med sit nyopfundene mikroskop ser små
haletudser
i sæd, begynder videnskabsmænd at tænke i sensationer med kunstig
sædoverførsel, som især foretages på husdyr og især tager fart efter man
opdager, at kvæg og visse andre dyrs sæd undertiden tåler nedfrysning i
flydende kvælstof
1950 markedsfører USA-”sædbanker” hjælp til barnløse par, der mener at
husbonds sædkvalitet er problemet, og snart overtager amerikanske og siden
danske hospitaler den PR-gavnlige geschæft, og i mange lande tager
lægebranchen monopol på denne uovertruffent effektive behandling.
Men det havde man glemt i Danmark, og da DNA-fremskridt gav blæst om
statsmonopol , var det i nogle få lande for sent, fordi private formidlere
havde etableret sig med brug af frisk sæd og havde opnået et positivt renome
som sundt supplement og konkurrence til lægernes.
I Storbritannien sker det med profit som motiv og resultat, - men idealisme
sættes i front, når sædformidlings-firmachefer interviewes af medierne.
I Danmmark havde o. 1978 to privatmænd forsøgt sig – den ene en
Vesterbro-arbejdsløs med et mikroskop, som kun opnåede mediedækning i
Ugens-Rapport-lignende tidsskrifter, og en Christiania-boende, arbejdsløs,
styrmand, Jim Loft, der sammen med sin jordmor-kone fik udbredt
barnløshedshjælpen til især bøsser og lesbiske – og siden har sådant fået
efterfølgere, der bruger nedfrysning.
Min indgang til at skabe det tredie og mest vellykkede danske initiativ,
vedr
privatiseret sæddonorformidling, var at jeg søgte partner, efter en
skilsmisse, og Politiken havde suppleret deres Bekendtskabsannonce-spalte
med
en ”Kom frit frem” der billigt gav mulighed for alskens fantasifulde
kom-hinanden-ved tekster, og da jeg havde bekendte, der var ramt af
barnløshed
og var sure over statens dårlige adoptions- og inseminations-service, så
skrev
jeg som overskrift på min annonce ”Sælg dit barn – dyrt evt” vedr
rugemor-formidling, som kom godt igang før jeg fængsledes for den, og
samtidig
en i mange måneder løbende annoncetekst om gratis leverance af sæd til
barnløses egen hjemme-insemination.
Adoptions-annoncen fangede pludselig de største avisers opmærksomhed,
Berlingske roste idealismen, og formiddagsblade ækledes ved ”børnehandel” og
da Ekstrabladets forsøg på at afsløre mig som svindler, slog fejl og man
beviste min idealisme, så tillod man, at jeg skrev kronik om de to
initiativer
– der på det tidspunkt var en-mands.
Andre mænd som havde forsøgt sig med tilsvarende enmands-tilbud til barnløse
pr billetmærke-annonce, ringede til mig, da de læste min kronik, og vi blev
enige om - siden jeg ikke som de andre familiefædre havde behov for
anonymitet
– at jeg kunne stå frem som forgrundsfigur for en forening, kaldet
”Sædhjælpsfondet” , hvor kvinder kunne vælge den for dem rette donor – og
snart havde vi over 100 donorer og man kunne vælge udfra foto og data om
uddannelse mm.(Næsten kun de allermest seriøse mænd af disse brugtes – men
kort afstand var et plus, der i starten fik mig til at skabe kontakt til
mænd
jeg ikke havde mødt. Skal det gentages mange ægløsninger i træk, er det godt
at de bor tæt.)
Politiken indførte nu annoncecensur. Og næsten samtidig bragte Ugeskrift for
Læger og et Ugens Rapport blad meget positive artikler om initiativet, og
jeg
kom i TV og hundreder af kvinder er blevet hjulpet
- og pres fra Norge og Sverige i Nordisk Råd for at få os forbudt, er blevet
stoppet af en kvindelig Venstre-minister, der slog på dansk frisind som
noget
godt.
Aids-forskrækkelse og forbedret privatiseret lægekunst har betydet, at vor
omsætning nu er blevet meget mindre end den var i vort første tiår :
1979-1989.
Pga de lange ventetider og urimelige obligatoriske undersøgelser (HSG,
laparoskopi mm) på hospitaler, ser mange kvinder og par fordele i vort
initiativ – som er genetisk, kønssygdomsmæssigt og anonymitetsmæssigt
fordelagtigt frem for lægernes. Brug af familiefædre med sunde børn er en
kæmpe fordel.
DONOR-VALG OG GEN-FORBEDRING
Indtil fornylig har det blandt serbokroater været veletableret og åbent, at
når en kvinde ikke kunne blive gravid med sin mand, gik hun i seng med hans
bror.
I det gamle Athen og Rom valgte man en ung anonym soldat som donor.
Et gammelt jødisk skrift nævner, at kvinder kan blive gravide af at bade i
vand, som en mand lige har badet i, men den i reglen meget skjulte
befrugtning
er oftest sket ved samleje, selvom indførsel på indersiden af pessar er nem
og effektiv, og pessar er kendt siden oldtiden (evt fremstillet af renset
citronskal eller indtørret kamelafføring.Mindste størrelse gummi-pessar (evt
sprøjte) er Sædhjælpsfondets mest brugte metode – og inspireredes af
USA-lægetidsskriftet ”Fertility and Sterility”, der i 1978 beskrev
special-fremstillet ”cervical cap” med langt håndtag, til samme formål.
Frederik den Stores far lod soldater hjemvendt fra krigen stå på række
overfor
ugifte piger fra landsbyerne og sagde ”vælg” – og Hitler havde et projekt
”Lebensborn” der især handlede om at finde hjem til forældreløse- og
taber-børn i Polen, men også omfattede, at helbredsundersøgt SS-elite gik i
seng med ugifte kvinder, der ønskede graviditet.
Selv hvis nazierne havde vundet krigen, og selv hvis de
tvangs-sterilisationsprogrammer som nazierne kopierede fra især Sverige,
Danmark og USA var blevet almindelige, havde det ikke haft en virkelig stor
betydning for udbredelsen af arvelige sygdomme i befolkningen .
Mange af de tabere, der steriliseredes, ville aldrig have fået børn , for de
havde ikke den nødvendige selvtillid.
Udryddelse af arvelige sygdomme, har man ikke søgt at få tal på, men den er
nok langt mere påvirket af ledende mænds utroskab – jo mere elitært ”skjult
flerkoneri” , jo bedre gener.
Havde tyskerne besat hele Rusland varigt,havde de nok som alle
verdenshistoriens andre erobrere sat deres soldater ind som jord-ejere, og
sådanne får flere børn end ikke-jordejere – sådant gør stor forskel, for
soldater med succes har oftest godt DNA.
Men selv denne ubehagelige, halv-tvungne arvehygiejne har vist aldrig i
verdenshistorien haft større betydning end kvinders normale kritiske sans
ved
partnervalg.
Kun ca 2 ud af 100 af de par, der har valgt donorhjælp fra Sædhjælpsfondet,
har gjort det fordi manden havde arvelig sygdom.
Kun få sæddonorer har tilbudt sig, fordi de mente, at have bedre gener end
gennemsnitsdanskeren – men nogle få har udtrykt, at danske kvinder bør få
børn
med danske mænd, også når det sker kunstigt.
Motivet er ofte mandfolkestolthed , samt at det i få tilfælde hos os sker
ved
samleje og ikke kunstigt, og mænds øgede ivrighed for at hjælpe i disse
situationer, skriver vi os bag øret som tegn på, at manden ikke er
skabsbøsse,
hvilket er vigtigt i disse aids-tider.
Allerede før hospitaler stjal gesjæften fra private sædbanker i USA, fandt
bankcheferne det smart PR at bruge kun universitetsstuderende som donorer.
Det
er en god anonym gruppe i stil med oldgræsk og oldromersk overklasses brug
af
soldater som sæddonorer.
For at overgå hospitalerne valgte vi midaldrende familiefædre – et ungt
ubeskrevet blad han have arveligt anlæg for sygdom, der ikke er brudt ud
endnu, fx Huntington Chorea, eller hans graviditeter fører ofte til spontan
abort – det kan der skabes meget lav sandsynlighed for med vor rutine.
Det er mit indtryk, at vor vigtigste gavn ikke ligger i de få hundrede
tilfælde, hvor vi har opfyldt en kvindes eller et pars største ønske i
livet,
men at vi har vist, at man ikke behøver være i lommen på de
universitetsuddannede statsansatte.
Det er via hundrede artikler om os, blevet nævnt i alskens
populærlitteratur,
at man selv kan indføre sæd pr pessar i hjemmet, og at det er en naturlig
sag
at spørge en nabo eller kollega om han vil levere sæd til graviditet, evt
med
en mellemmand så anonymitet opnås.
At man således selv ser kritisk på, hvis sæd man bruger, kan gøre stor gavn
vedr arvelig sygdom i fremtidens Europa, hvis selvhjælps-praksis spreder sig
som ringe i vandet.
At ”den hede ånde i nakken” fra den privatiserede konkurrent , som vi er,
har
ført til bedre lægetilbud er en anden fordel.( I ”Kvinde kend din krop”
Tiderne Skifter, Kbhv, 1980(Forfatter ”K. Vinder”) angav man 2-3 års
ventetid, men nu kan ihvertfald de betalingsdygtige købe sig til få ugers
ventetid hos privatarbejdende gynækologiske speciallæger og lægehuse.
Bo Warming
Bjelkes Alle 46
DK-2200 København N
Tel: (+45) 3586 1000
ICQ: 3749471
E-mail: bowa...@bigfoot.com
URL: http://www.glistrup.com