Jagten på skarverne i Ringkøbing Fjord
Poul Evald Hansen
af et større antal skarver i Ringkøbing Fjord.
Ved nogen noget om de foreløbige resultater:
1. Antallet af faktisk skudte skarver i området?
2. Effekter af (1) på kystfiskeri, lakseyngel etc.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
Omnolog HMH
Det er der de hardcore fuglenørder holder til
MVH HMH
"Poul Evald Hansen" <pe...@mail.danbbs.dk> wrote in message
news:412af150$0$8712$d40e...@nntp04.dk.telia.net...
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:412af150$0$8712$d40e...@nntp04.dk.telia.net...
> For et par år siden blev der på forsøgsbasis givet tilladelse til
afskydning
> af et større antal skarver i Ringkøbing Fjord.
>
> Ved nogen noget om de foreløbige resultater:
>
> 1. Antallet af faktisk skudte skarver i området?
Der er kun skudt meget få skarver - langt under kvoten.
Årsagen er, at jægerne ikke kan ramme den sky fugl.
> 2. Effekter af (1) på kystfiskeri, lakseyngel etc.
Som tidligere nævnt, æder skarven den største del af den udsatte
lakseyngel - det er den livret.
En lodser i nærheden af den militære lejr har set skarven dykke - og komme
op ca. 50 m borte.
En fabelagtig fuglejæger.
Skarven har næsten udryddet skrubberne, der igen lever af krabber.
Resultatet af biologernes eksperiment med naturen i Ringkøbing Fjord:
Ingen fisk - fugle flyver i en bue om fjorden, der producerer tonsvis af
Søsalat.
Men biologernes mål er ved at være nået - en større sigtdybde end tidligere.
Kuren lykkedes - desværre døde patienten.
Både laksesmolt og skrubber bliver forsynet med radiosendere.
Når det bipper omkring stationen er det ikke fordi der er tale om
flyvefisk -
men fordi den vakse fugl har fundet endnu en laks.
For at hjælpe skarven, har man lavet et stort lavvandet område, hvor
laksesmolten
mister sin instinkt til at søge mod strømmen og opfører sig som en ørred.
Men kun
en kort tid.
Amtet har erkendt, at de 5 mio. kr til bevarelse af Skjernå-laksen er
spildt.
Skjernålaksen kan man snart kun læse om i historiebøgerne - Skarven har
vundet.
Den gode nyhed er, at den snart søger væk i stort tal - der er for lidt at
leve af.
Hvordan er det nu med DN, størrede den ikke uhæmmet udbredelse af Skarven en
gang?
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
Poul Evald Hansen
"Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:NIHWc.828$0A....@news.get2net.dk...
>
Hvad er dem nærmere forklaring på at der er skudt så få skarver, når man nu
har fået lov? Så er jagt måske ikke nogen løsning?
Man har altså ikke kunnet se nogen effekt på den øvrige fauna og floraen af
den forsøgsvis indførte jagt?
M.v.h.
Poul Evald
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:412b8420$0$13837$d40e...@nntp05.dk.telia.net...
>
> "Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:NIHWc.828$0A....@news.get2net.dk...
> >
> Hvad er dem nærmere forklaring på at der er skudt så få skarver, når man
nu
Som jeg nævnte, så kan jægerne ikke ramme dem!
De kan ikke komme tæt nok på den sky fugl.
Der skal benyttes riffel med kikkertsigte.
> Man har altså ikke kunnet se nogen effekt på den øvrige fauna og floraen
af
> den forsøgsvis indførte jagt?
Nej - ikke umiddelbart - evt. virkninger er så usikre, at der ikke kan
konkluderes noget som helst -
derimod er den negative virkning på naturen ganske åbenlys.
Forholdene kunne have været endnu værre, hvis ikke ved et rent uheld (!) var
nogle
mink, der svømmede over på en ø, hvor Skarven holdt til.
Den bedste metode at holde bestanden nede er at sprøjte æggene til.
Men utrolig ærgerligt, at denne fugl skal ødelægge et så stort naturområde.
Man burde for mange år siden have lagt en plan for, hvilke områder, hvor
Skarven måtte
husere som den ville. Desværre har der været kræfter, der ikke kunne få nok
Skarver til at yngle her i landet.
Det er også en imponerende effektiv fiskejæger - at dykke 50 m under vand er
flot klaret.
Poul Evald Hansen
> Som jeg nævnte, så kan jægerne ikke ramme dem!
> De kan ikke komme tæt nok på den sky fugl.
> Der skal benyttes riffel med kikkertsigte.
> > Man har altså ikke kunnet se nogen effekt på den øvrige fauna og floraen
> af
> > den forsøgsvis indførte jagt?
>
> Nej - ikke umiddelbart - evt. virkninger er så usikre, at der ikke kan
> konkluderes noget som helst -
> derimod er den negative virkning på naturen ganske åbenlys.
> Forholdene kunne have været endnu værre, hvis ikke ved et rent uheld (!)
var
> nogle
> mink, der svømmede over på en ø, hvor Skarven holdt til.
> Den bedste metode at holde bestanden nede er at sprøjte æggene til.
------------------------------------------------------
Der har været røster fremme om at indføre jagttid for skarven. Alt dette
taler vel mere for at evt. regulering skal ske ved professionelle - jægere
m.v.
-------------------------------------------------------
> Men utrolig ærgerligt, at denne fugl skal ødelægge et så stort
naturområde.
> Man burde for mange år siden have lagt en plan for, hvilke områder, hvor
> Skarven måtte
> husere som den ville. Desværre har der været kræfter, der ikke kunne få
nok
> Skarver til at yngle her i landet.
> Det er også en imponerende effektiv fiskejæger - at dykke 50 m under vand
er
> flot klaret.
Du glemmer, at de nyeste undersøgelser ser ud til at vise at bestanden af
skarver har kulmineret, evt. er for svagt nedadgående, altså at
mætningspunktet alligevel er nået.
En havørn spiser jo også små søde harekillinger og en stork små søde frøer.
Hvad taler imod, at den øvrige natur, inklusive laksene, nok skulle klare
sig hvis naturforholdene i øvrigt var bedre. Disse betragtninger gælder også
lokalt og regionalt.
Skarven spiser da en del lakseyngel, ligesom en tiger i en
antilopeindhegning i Zoologisk have sikkert ville spise en del kødmad der.
Hvem skal afgøre, hvor stor bestanden af skarver skal være! Vi kunne jo også
bruge kræfterne på at skabe bedre naturforhold, så der var god plads til
både skarven og laksen.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:412c2b2b$0$25964$d40e...@nntp03.dk.telia.net...
>
> "Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:9eMWc.2312$9t4...@news.get2net.dk...
> Der har været røster fremme om at indføre jagttid for skarven. Alt dette
> taler vel mere for at evt. regulering skal ske ved professionelle - jægere
> m.v.
> -------------------------------------------------------
Det er skam fint nok at legalisere jagten.
Men de erfaringer, der har været med præmiering af at skyde skarven er ikke
gode -
jægerne kan ganske enkelt ikke komme tæt nok til fuglen.
> Du glemmer, at de nyeste undersøgelser ser ud til at vise at bestanden af
> skarver har kulmineret, evt. er for svagt nedadgående, altså at
> mætningspunktet alligevel er nået.
Nej - det ved jeg udmærket.
Årsagen er uden tvivl den, at de er ved at have tømt de lettes tilgængelige
vandområder med fisk,
- og de får stadig vanskeligere ved at finde nye jagtmarker. Derfor dør en
del unger af sult.
Eksempler viser, at det var helt uansvaligt at tillade op til 40.000 reder -
den økologiske balance
er forrykket ganske voldsomt. Jeg er ikke skarvshader, men jeg har set,
hvorledes de har forarmet naturen
ved Skjern Å og ved Brændegård Sø, hvor deres svendestykke var at skaffe
Danmark af med den
sidste bevoksning med træer, hvis aner kan føres tilbage til Istiden, mens
en stoir kreds af unge
mennesker applauderede kraftigt ved bredden, hvor de havde taget plads hele
ugen - bortset fra
om torsdagen, hvor de var hjemme og hente understøttelse. Jeg skal gerne
poste et billede fra
Brændegaard Sø anno 2003, hvis det har interesse.
> En havørn spiser jo også små søde harekillinger og en stork små søde
frøer.
> Hvad taler imod, at den øvrige natur, inklusive laksene, nok skulle klare
> sig hvis naturforholdene i øvrigt var bedre. Disse betragtninger gælder
også
> lokalt og regionalt.
> Skarven spiser da en del lakseyngel, ligesom en tiger i en
> antilopeindhegning i Zoologisk have sikkert ville spise en del kødmad der.
Skarven æder lakseyngelen lige så hurtigt, som man kan udklække den.
Det nye system i Skjern Å er medansvarlig for, at smolten holdes tilbage i
det
ret stillestående vand. Man må erkende, at Skarv og Laks med den lidt
vanskelige
livscyklus, ikke kan trives sammen. Laksen er ligeså værgeløs som en
guldfiskedam
er overfor en Stork eller Fiskehejre.
> Hvem skal afgøre, hvor stor bestanden af skarver skal være! Vi kunne jo
også
> bruge kræfterne på at skabe bedre naturforhold, så der var god plads til
> både skarven og laksen.
Enig. Men det er for sent. Som du måske husker har jeg tidligere fået en
masse
kritik for min negative indstilling til Skarven, den skyldes specielt de 2
ovenstående
lokaliteter. Man skulle for mange år siden have udpeget nogle skarvfrie
områder.
Heriblandt Brændegaard Sø, Skjern Å-området, Samso m.fl.
Eller i stedet have udpeget områder, hvor man gerne så fuglen brede sig
uhæmmet.
Men spørgsmålet er om fuglen i det hele taget passer ind i den danske fauna?
I udlandet er man tilfreds med, at man har tørret problemet af på DK.
Sammenligningen med havørne er ret morsom. De første findes i flokke a´ 1
stk.
Sidste efterår så jeg flere hundere Skarver fra nordsiden af Mors - bredden
var
helt sort.
Det er ikke et spørgsmål om hvad de jager, men hvor storte mængder. Skarven
bidrager med
utrolig mange tons kvælstof til vandmiljøet, Brændegaard Sø er en stor
algesuppe.
Men vi kan blive enige om, at Danmark burde tillade præcist samme antal
Skarver som vi har
af diverse ørnearter.
Den ide må være bæredygtig.
kvaerulant
>Eksempler viser, at det var helt uansvaligt at tillade op til 40.000 reder -
>den økologiske balance
> er forrykket ganske voldsomt. Jeg er ikke skarvshader, men jeg har set,
>hvorledes de har forarmet naturen
>ved Skjern Å og ved Brændegård Sø, hvor deres svendestykke var at skaffe
>Danmark af med den
>sidste bevoksning med træer, hvis aner kan føres tilbage til Istiden, mens
>en stoir kreds af unge
>mennesker applauderede kraftigt ved bredden, hvor de havde taget plads hele
>ugen - bortset fra
>om torsdagen, hvor de var hjemme og hente understøttelse. Jeg skal gerne
>poste et billede fra
>
>
Der er ikke nogen træer som har levet i Danmark siden istiden. da vi fik
yngre dryas
hvor pil og birk forsvandt igen.
Aksel Pedersen
>
> Eksempler viser, at det var helt uansvaligt at tillade op til 40.000 reder -
> den økologiske balance
> er forrykket ganske voldsomt. Jeg er ikke skarvshader, men jeg har set,
> hvorledes de har forarmet naturen
> ved Skjern Å og ved Brændegård Sø, hvor deres svendestykke var at skaffe
> Danmark af med den
> sidste bevoksning med træer, hvis aner kan føres tilbage til Istiden, mens
> en stoir kreds af unge
> mennesker applauderede kraftigt ved bredden, hvor de havde taget plads hele
> ugen - bortset fra
> om torsdagen, hvor de var hjemme og hente understøttelse. Jeg skal gerne
> poste et billede fra
> Brændegaard Sø anno 2003, hvis det har interesse.
>
>
>
>
Hvor var det dejligt at læse hele Poul A's indlæg
Jeg er helt aldeles enig. Når man har set skarvernes ødelæggelser
omkring Brændegård Sø - og der er utvivlsomt paralleller - forstår man
ikke, de mennesker, som bevidst foretrækker skarverne fremfor den danske
natur. Tilhører de måske en vis politisk linie? (Lilla ble, fodformede
sko m.v.)
Venlig hilsen
Aksel
Poul Evald Hansen
"Aksel Pedersen" <akse...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cgkg42$hnv$1...@news.net.uni-c.dk...
> Per A. Hansen wrote:
> Hvor var det dejligt at læse hele Poul A's indlæg
> Jeg er helt aldeles enig. Når man har set skarvernes ødelæggelser
> omkring Brændegård Sø - og der er utvivlsomt paralleller - forstår man
> ikke, de mennesker, som bevidst foretrækker skarverne fremfor den danske
> natur. Tilhører de måske en vis politisk linie? (Lilla ble, fodformede
> sko m.v.)
Hvad med Al Quida?
Poul Evald Hansen
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:412dd89d$0$13808$d40e...@nntp05.dk.telia.net...
Hmm, lad os høre din ærlige mening om den danske skarvpolitik!
Er du enig med den eller hvad?
Det er en falliterklæring, hvis vi skal tilkalde hjælp for at løse et
alvorligt
miljøproblem - det må vi kunne klare selv.
Den fejlslagne skarvpolitik viser, at man ikke bør overlade natur- og
miljøpolitik
til snævre natur- og miljøinteresser!
Er vi enige i det?
PEHnews
"Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> wrote in message
news:PVoXc.7855$sI....@news.get2net.dk...
> Hmm, lad os høre din ærlige mening om den danske
skarvpolitik!
> Er du enig med den eller hvad?
> Det er en falliterklæring, hvis vi skal tilkalde hjælp for
at løse et
> alvorligt
> miljøproblem - det må vi kunne klare selv.
> Den fejlslagne skarvpolitik viser, at man ikke bør
overlade natur- og
> miljøpolitik
> til snævre natur- og miljøinteresser!
> Er vi enige i det?
Min holdning: Skarven er en dansk ansvarsart, og det må veje
tungt. Jeg ønsker ingen jagttiden for skarven, men kan
strække mig så langt, at man midlertidigt kan regulere
bestanden lokalt (ved professionelle folk, ansat til det),
hvor der er problemer af en vis tyngde, der bevisligt kan
tilskrives skarven som hovedårsag. Jeg sagde "midlertidigt";
på lidt længere sigt gælder det om at forbedre
naturforholdene, så er plads til både skarven og de andre.
Hvis den danske havørnebestand genetableres til de ca. 50
par, der var for ca. 100 år siden, kan der skabes et
prædationsled, der gør anden regulering overflødig.
Det er totalt fejlagtigt at give skarven skylden for
naturforringelser, der som hovedårsag har nuværende og
tidligere driftsformer i landbruget, afvandinger,
vandløbsreguleringer m.v.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
Per A. Hansen
"PEHnews" <pe...@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:412e3217$0$26381$d40e...@nntp02.dk.telia.net...
>
> "Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> wrote in message
> news:PVoXc.7855$sI....@news.get2net.dk...
> > Hmm, lad os høre din ærlige mening om den danske
> skarvpolitik!
> > Er du enig med den eller hvad?
> > Det er en falliterklæring, hvis vi skal tilkalde hjælp for
> at løse et
> > alvorligt
> > miljøproblem - det må vi kunne klare selv.
> > Den fejlslagne skarvpolitik viser, at man ikke bør
> overlade natur- og
> > miljøpolitik
> > til snævre natur- og miljøinteresser!
> > Er vi enige i det?
>
> Min holdning: Skarven er en dansk ansvarsart, og det må veje
> tungt.
Indrømmet - men vi har selv aktivt medvirket til at få den ind som sådan.
Ingen andre lande må siges at være interesseret - de har jo tidligere inset,
at
fuglen ødelægger tilværelsen for især småfiskere.
Her støtter jeg mig til et værk udgivet af den danske stat -
"Danmarks Natur" m. forfatteree som dr.phil Rørdam, dr. phil Wesenberg-Lund
o.m.a.
En utrolig interessant bog, der er ca. 100 år gammel.
Her står der noget meget interessant om Skarven.
> Jeg ønsker ingen jagttiden for skarven, men kan
> strække mig så langt, at man midlertidigt kan regulere
> bestanden lokalt (ved professionelle folk, ansat til det),
> hvor der er problemer af en vis tyngde, der bevisligt kan
> tilskrives skarven som hovedårsag. Jeg sagde "midlertidigt";
> på lidt længere sigt gælder det om at forbedre
> naturforholdene, så er plads til både skarven og de andre.
Der er ikke plads til Skjern Å laksen, Fjordfiskere og Skarven.
Der er ikke plads til oprindelig natur og Skarven, vores geografiske område
er
for lille til den uhæmmede vækst, som du ønsker med ingen jaggtid.
> Hvis den danske havørnebestand genetableres til de ca. 50
> par, der var for ca. 100 år siden, kan der skabes et
> prædationsled, der gør anden regulering overflødig.
> Det er totalt fejlagtigt at give skarven skylden for
> naturforringelser, der som hovedårsag har nuværende og
> tidligere driftsformer i landbruget, afvandinger,
> vandløbsreguleringer m.v.
Tak for en klar udmelding.
Du kan åbenbart ikke se noget galt i, at Skarven har udryddet de eneste
lokaliteter
med træer, hvis aner kunne føres tilbage til Istiden (Brændegård Sø).
Tag en tur til Samsø og se, hvad der sker her med naturen.
Skarven er en natur-ødelægger, Danmark er for lille til den, hvis man vil
bevare
naturen.
Før Skarven kunne flere familier leve af fiskeri i Brændegård Sø - de er
forlængst
væk. I stedet er søen blevet en algesuppe.
Skarven er en fremmed fugl i Skjernå-området - det er første gang den
optræder her.
Du accepterer med din indstilling til Skarven, at Skjern Å laksebestanden
synger på sit sidste vers - og Skrubberne i Fjorden er væk - krabberne
vælter
frem. Altså går du ind for økologisk ubalance.
Det er da fint nok, men tal så ikke om biodiversitet.
Afvandinger var siden 1920-érne den eneste måde, hvorpå man kunne leve af
agerbrug overhovedet på lerjorderne.
Det er da en ærlig sag at mene, at det optimale er landbrug, som man nu kan
se på Hjerl Hede - uden dræning, kalkning, gødskning, planteværn etc.
Der er en ret stor gruppe mennesker der mener, at der også bør være plads
til
Homo sapiens i naturen - og at den også skal have noget at spise.
Men jeg kan være enig i dine tal for havørnebestand - og en tilsvarende stor
bestand af
Skarv - (mellemskarven - ikke Storskarv) - 50 ville være en passende
bæredygtig bestand.
NB. I Lademann står, at Skarven blev totalfredet i 1980 - og at den har
meget begrænset betydning
for fiskeriet - ifølge undersøgelser!
Andre steder forsikrer ornitologer, at de stort set kun æder skidtfisk.
Denne form for "forskning" er helt udenfor rækkevidde af sund fornuft.
Spørg blot fjordfiskerne, der må ud at arbejde for føden - de får ikke sat
penge
ind på kontoen fra Staten hver måned.
Poul Evald Hansen
"Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:R1YXc.54$kq6...@news.get2net.dk...
Du læser mit indlæg som fanden læser Biblen. Jeg siger udtrykkeligt, at jeg
accepterer lokal, midlertidig regulering under forudsætning af nogle
dokumentationskrav.
Det er rigtigt af skarven tager en pæn del af den udsatte lakseyngel. Her er
en henvisning til en foreløbig undersøgelser, der tilsyneladende nærmest
understøtter din indfaldsvinkel:
http://www.skovognatur.dk/natur/skarv/1_Skarvregulering.pdf
Problemet er bare, at det er hvad man kunne vente. Spørgsmålet er også, hvor
meget af laksesmolten, som skarven æder, der ville være gået til på anden
måde.
Til en vis grad er det rigtigt at skarven der befinger sig som en ræv i en
hønsegård. Men målet er ikke at gøre naturen til en "hønsegård". Målet er at
opbygge en natur med robuste økosystemer, som godt kan tåle at nogle skarver
snupper et par laksesmolt uden, at laksebestanden trues af den grund.
Et havørnepar med unger kan gøre det af med mindst et par hundrede skarver i
løbet af en sæson, snarere mere:
50 x 200 = 10.000. Det vil hurtigt føre til en skarvbestand på et langt
lavere niveau. I øvrigt er bestanden allerede for nedadgående.
En stor del af bestanden ved Ringkøbing Fjord er tiltrækkende og
strejffugle. Så lokal jagt vil vel alene af den grund have begrænsende
virkning.
Jeg kan acceptere midlertidig lokal regulering af skarvbestanden ved
Ringkøbing Fjord og et par steder til. - Men reguleringen som sådan løser
ingen problemer. Vi skal væk fra at betragte naturen som en hønsegård og et
opdrætsted. Vi ønsker en artsrig og alsidig natur.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:4130666a$0$26376$d40e...@nntp02.dk.telia.net...
>
> "Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:R1YXc.54$kq6...@news.get2net.dk...
> Du læser mit indlæg som fanden læser Biblen. Jeg siger udtrykkeligt, at
jeg
> accepterer lokal, midlertidig regulering under forudsætning af nogle
> dokumentationskrav.
Det er ikke for at misforstå dine intentioner, som jeg sikke stiller
spørgsmålstegn ved -
jeg mener blot at dine krav er alt for høje. Herrburde man have brugt
forsigtighedsprincippet -
ingen fredning af Skarven, før man havde undersøgt, hvor stor belastning
denne stærkt forurenende
fugl kunne medføre på naturen.
> Det er rigtigt af skarven tager en pæn del af den udsatte lakseyngel. Her
er
> en henvisning til en foreløbig undersøgelser, der tilsyneladende nærmest
> understøtter din indfaldsvinkel:
>
> http://www.skovognatur.dk/natur/skarv/1_Skarvregulering.pdf
Jeg har læst den udmærkede artikel, den ligger på min harddisk.
Man må huske, at SN er part i sagen. De tager for lidt hensyn til de lokale
erfaringer.
> Problemet er bare, at det er hvad man kunne vente. Spørgsmålet er også,
hvor
> meget af laksesmolten, som skarven æder, der ville være gået til på anden
> måde.
Problemerne med laksesmolten er ikke bare Skarven, men at man har lavet et
stort sumpområde, hvor den forvilder sig ind - og mister instinktet for at
søge
mod strømmen. I denne "Aukens sump" er de så værgeløse ofre for Skarven,
der renser området for yngelen.
Skarven fredes - ikke Skjernålaksen - mange mener det burde være omvendt, da
laksen er en stærkt truet art i moddsætning til Skarven, der har haft
fantastisk succes.
(Hvad kunne man ikke have fået af fredninger, naturgenoprettelse o. lign,
for de
ca. 300 mio. kr. fejlinvestering i Skjernåområdet?)
Er par billeder fra området:
Fra Hestholm april 2004. Skarven tørrer vinger - er snart klar til en ny
runde:
http://hjem.get2net.dk/per.hansen/1412april2004.JPG
http://hjem.get2net.dk/per.hansen/812april2004.JPG
Fra Brændegård Sø, hvor der tidligere var bevoksning, hvis stamtavler kunne
føres tilbage til
perioden efter sidste Istid - ifølge ejeren, der er forstkandidat.
http://hjem.get2net.dk/per.hansen/SkarvBraende_3.JPG
Ornitologer jubler over de fugle, der befinder sig her i søen, hvis
fosforindhold er 17-doblet siden
Skarven fordrev de lokale fiskere. Selv om bestanden er halveret p.g.a.
fødemangel, så klarer
den sig ved at hente føde fra havet - en ordentlig flyvetur, der giver stor
appetit.
Som du kan se er der divergerende opfattelser af, hvilken natur diverse
naturinteresser ønsker sig.
Efter min ringe mening har ornitologerne for stor magt med deres
dobbeltmandat.
Men de skal naturligvis ikke klandres for at bruge deres indflydelse
maksimalt, det er deres ret.
> Til en vis grad er det rigtigt at skarven der befinger sig som en ræv i en
> hønsegård. Men målet er ikke at gøre naturen til en "hønsegård". Målet er
at
> opbygge en natur med robuste økosystemer, som godt kan tåle at nogle
skarver
> snupper et par laksesmolt uden, at laksebestanden trues af den grund.
> Et havørnepar med unger kan gøre det af med mindst et par hundrede skarver
i
> løbet af en sæson, snarere mere:
> 50 x 200 = 10.000. Det vil hurtigt føre til en skarvbestand på et langt
> lavere niveau. I øvrigt er bestanden allerede for nedadgående.
Det lyder interessant. Jeg går ind for indførelse af havørne.
Hvis de kan snuppe et par bævere i ny og næ gør det ikke noget - skal jeg
hilse og sige fra Bævernes naboer, hvis frugttræer er væk.
> En stor del af bestanden ved Ringkøbing Fjord er tiltrækkende og
> strejffugle. Så lokal jagt vil vel alene af den grund have begrænsende
> virkning.
Hvis du mener Skarven er det korrekt. Den er udenfor jægernes rækkevidde.
Områdets karakter er ændret - tidligere slog f.eks. sangsvanerne sig ned i
Skjern Å området. Det gør de ikke længere. De kan ses i store flokke om
foråret
i landmændenes hvedemarker langt fra Skjern Å.
> Jeg kan acceptere midlertidig lokal regulering af skarvbestanden ved
> Ringkøbing Fjord og et par steder til. - Men reguleringen som sådan løser
> ingen problemer. Vi skal væk fra at betragte naturen som en hønsegård og
et
> opdrætsted. Vi ønsker en artsrig og alsidig natur.
Det kan vi være enig i - derfor mine indlæg om de lokale forhold her, hvor
det modsatte
er tilfældet - mindre alsidighed end før reguleringen, hvor der var en masse
insekter og
småfugle og padder. Ingen fødegrundlag for storke længere.
Per Abrahamsen
fordi de ødelægger de områder de bor i. De overskider dem så alt dør,
og det ser altså ikke godt ud.
Alf snabela
"Per Abrahamsen" <abr...@dina.kvl.dk> wrote in message
news:rju0ujr...@sheridan.dina.kvl.dk...
> Jeg er ligeglad med fiskene, men ville gerne have begrænset skarven
> fordi de ødelægger de områder de bor i. De overskider dem så alt dør,
> og det ser altså ikke godt ud.
Hold lige diskussionen i én gruppe, please!
Alf
Omnolog HMH
> fordi de ødelægger de områder de bor i. De overskider dem så alt dør,
> og det ser altså ikke godt ud.
Det ser heller ikke godt ud, når storken skider på tagene i Ribe.
Og det stinker forfærdeligt, der hvor fiskehejrene har deres kolonier....
Og hvad så? Sådan er naturen.
Det ER jo begrænset, hvor mange træer skarven skider ihjel, så det kan jeg
overhovedet ikke se et problem i. Hvis man af hensyn til sin æstetiske sans
ikke bryder sig om lugten af eller udseendet af en vildfugle-koloni, må man
jo gå et andet sted hen.
Jeg er enig i, at det kan være problematisk, hvis usædvanligt sjældne træer
skades af fuglelort. På den anden side er det jo skammeligt, at vores natur
er så forarmet, at det kun er på en bette sølle ø i en sø på en ø, at vi
kunne finde rester af vores oprindelige skov.
Per Abrahamsen
> Det ser heller ikke godt ud, når storken skider på tagene i Ribe.
>
> Og det stinker forfærdeligt, der hvor fiskehejrene har deres kolonier....
Ingen af dem dræber alt omkring sig.
> Og hvad så? Sådan er naturen.
Vi har ikke nogen natur i Danmark.
Omnolog HMH
> "Omnolog HMH" <hhestbec...@oohay.dk> writes:
>
> > Det ser heller ikke godt ud, når storken skider på tagene i Ribe.
> >
> > Og det stinker forfærdeligt, der hvor fiskehejrene har deres
kolonier....
>
> Ingen af dem dræber alt omkring sig.
Hejrernes kolonier fungerer på præcis samme måde som skarvernes - de skider
træerne ihjel. Hejrer er som regel bare mindre publikumsvenlige, da de
gemmer deres kolonier, og ikke er så mange fugle i kolonierne.
>
> > Og hvad så? Sådan er naturen.
>
> Vi har ikke nogen natur i Danmark.
Kald det hvad du vil. Håber du forstår min pointe??
stork = natur.
sæl = natur
bæver = natur
bøgeplantage = natur
skarv = natur
hare = natur
rådyr = natur
enge, overdrev osv = natur
Herluf Holdt, 3140
>> Vi har ikke nogen natur i Danmark.
> Kald det hvad du vil. Håber du forstår min pointe??
> hare = natur
Tjah, natur? - *Reguleret natur* skulle man måske kalde det?
I går morges ved syvtiden (og resten af dagen til solnedgang)
lød der flere "dobbeltknald" ude fra markerne her i Skibstrup.
Så kiggede jeg i kalenderen, og tænkte straks: Åh, ja. Det er jo
1. september i dag. Det betyder "regulering af harebestanden"
med dobbeltløbede jagtgeværer. Sån't er livet. Sån't er døden.
Sådan er naturen også.
--
Med venlig kratluskerhilsen Herluf Holdt
Per Abrahamsen
> Hejrernes kolonier fungerer på præcis samme måde som skarvernes - de skider
> træerne ihjel. Hejrer er som regel bare mindre publikumsvenlige, da de
> gemmer deres kolonier, og ikke er så mange fugle i kolonierne.
Vi har faktisk en ved indgangen til Frederiksberg Have. Den er på
ingen måde så ødelæggende som de skarv-kolonier jeg har set, sikkert
fordi den er meget mindre. Jeg vi faktisk betragte den som et plus
for haven.
Hvis der findes store altødelæggende hejrekolonier hvor jeg ikke ser
dem, generer de mig af gode grunde ikke (hvad jeg ikke ser, har jeg
ikke ondt af).
>> Vi har ikke nogen natur i Danmark.
>
> Kald det hvad du vil. Håber du forstår min pointe??
Enten har du ingen pointe, eller også bygger den på uvidenhed.
Man kan ikke meningsfyldt argumentere for passivitet med at "sådan er
naturen" herhjemme, for det vi her kalder "natur" er alt sammen
menneskeskabt.
Hvad den meningsfyldte diskussion kan gå på, er hvordan vores
kulturlandskab skal tage sig ud. For eksempel hensynet til de
forskellige brugergrupper (ornitologer, (lyst-)fiskere og "almindeligt
publikum"), og til internationalle forpligtigelser.
Jeg kan sagtens gå med til at hensynet til ornitologer og specielt
internationalle forpligtigelser skal overtrumfe hensynet til
(lyst-)fiskere og "almindeligt publikum". Det er en afvejning. Mit
input var for den sidstnævnte gruppe, der var blevet glemt i
diskussionen.
Per A. Hansen
"Per Abrahamsen" <abr...@dina.kvl.dk> skrev i en meddelelse
news:rjhdqgo...@sheridan.dina.kvl.dk...
> "Omnolog HMH" <hhestbec...@oohay.dk> writes:
>
> Vi har faktisk en ved indgangen til Frederiksberg Have. Den er på
> ingen måde så ødelæggende som de skarv-kolonier jeg har set, sikkert
> fordi den er meget mindre. Jeg vi faktisk betragte den som et plus
> for haven.
Enig - hejren er en flot fugl.
klip-
> Jeg kan sagtens gå med til at hensynet til ornitologer og specielt
> internationalle forpligtigelser skal overtrumfe hensynet til
> (lyst-)fiskere og "almindeligt publikum". Det er en afvejning. Mit
> input var for den sidstnævnte gruppe, der var blevet glemt i
> diskussionen.
Enig.
Blot et "aber dabei". Ornitologer har vist nok en stor andel i, at vi
her i DK fik "overladt" Skarven, som de andre lande ikke ville have.
Hvis hensynet til profilering overfor udlandet er en del af forklaringen,
har naturen betalt en høj pris for denne stærkt forurenende og totalfredede
fugls uhæmmede vækst.
Poul Evald Hansen
"Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:YBJZc.1947$%L7....@news.get2net.dk...
>
> Enig.
> Blot et "aber dabei". Ornitologer har vist nok en stor andel i, at vi
> her i DK fik "overladt" Skarven, som de andre lande ikke ville have.
Nej, det er vores naturforhold, der forklaringen!
> Hvis hensynet til profilering overfor udlandet er en del af forklaringen,
> har naturen betalt en høj pris for denne stærkt forurenende og
totalfredede
> fugls uhæmmede vækst.
Det hjælper, når de naturlige prædationsled bliver genetableret, f.eks.
Havørnen, der kan gøre det af med mange skarver, hvad foreløbige erfaringer
fra Dk da også viser.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
Carl Alex Friis Nielsen
>Hvad den meningsfyldte diskussion kan gå på, er hvordan vores
>kulturlandskab skal tage sig ud. For eksempel hensynet til de
>forskellige brugergrupper (ornitologer, (lyst-)fiskere og "almindeligt
>publikum"), og til internationalle forpligtigelser.
Det bedste vi kan gøre for naturen er at udlægge så store territorier
som muligt til militære øvelsesområder - der får naturen nemlig lov til
stort
set at passe sig selv - at der så en gang imellem kører kampvogne rundt
og der bliver skudt generer tilsyneladende ikke faunaen, der til gengæld
har det godt med at der ikke bliver brugt pesti-, fungi- eller herbicider i
området, at vandhuller og vådområder får lov at bestå, at der ikke render
så mange folk rundt med deres løse hunde, at underskove får lov til at
gro stort set som det passer dem osv.
--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen
Love Me - take me as I think I am
Omnolog HMH
> Det bedste vi kan gøre for naturen er at udlægge så store territorier
> som muligt til militære øvelsesområder - der får naturen nemlig lov til
> stort
> set at passe sig selv - at der så en gang imellem kører kampvogne rundt
> og der bliver skudt generer tilsyneladende ikke faunaen, der til gengæld
> har det godt med at der ikke bliver brugt pesti-, fungi- eller herbicider
i
> området, at vandhuller og vådområder får lov at bestå, at der ikke render
> så mange folk rundt med deres løse hunde, at underskove får lov til at
> gro stort set som det passer dem osv.
Hej Carl Alex
Høhøhø, god pointe. Der er jo fx en stor bestand af kronhjorte og en hel del
store tornskader på og omkring Kallesmærsk Hede, skydeterrænet ved Oksbøl.
Og på skydeterrænets område bliver der også lavte tiltag som fx nye søer til
padder.
Men der er jo ikke så meget ved natur, man ikke kan komme til at se?
Omnolog HMH
> "Omnolog HMH" <hhestbec...@oohay.dk> writes:
>
> > Hejrernes kolonier fungerer på præcis samme måde som skarvernes - de
skider
> > træerne ihjel. Hejrer er som regel bare mindre publikumsvenlige, da de
> > gemmer deres kolonier, og ikke er så mange fugle i kolonierne.
>
> Vi har faktisk en ved indgangen til Frederiksberg Have. Den er på
> ingen måde så ødelæggende som de skarv-kolonier jeg har set, sikkert
> fordi den er meget mindre. Jeg vi faktisk betragte den som et plus
> for haven.
Så du siger, at een slags fugle, der skider træer ihjel, er OK, mens en
anden slags fugl, der skider træer ihjel, ikke er det? Hvad skal afgøre det?
den naturlige bestandsstørrelse i Danmark? Fuglens "kramme-index" (altså
hvor mange børn, der synes at fuglen er sød , hehehe)?
> Hvis der findes store altødelæggende hejrekolonier hvor jeg ikke ser
> dem, generer de mig af gode grunde ikke (hvad jeg ikke ser, har jeg
> ikke ondt af).
Hverken hejre- eller skarv-kolonier er altødelæggende. De er en del af en
dynamisk natur.
> >> Vi har ikke nogen natur i Danmark.
> >
> > Kald det hvad du vil. Håber du forstår min pointe??
>
> Enten har du ingen pointe, eller også bygger den på uvidenhed.
>
> Man kan ikke meningsfyldt argumentere for passivitet med at "sådan er
> naturen" herhjemme, for det vi her kalder "natur" er alt sammen
> menneskeskabt.
Jeg kan godt følge din pointe - men jeg har den opfattelse, at vi skal
arbejde hen mod en tilstand, hvor det ikke er nødvendigt, at vi skal rende
og pille ved naturen hele tiden. (den tilstand skulle for the record imo
helst ikke nåes ved at de nu plejekrævende arter og naturtyper forsvinder
;o) )
Og desuden: Skarvbestanden stabil / for nedadgående lige nu. Begynder vi at
skyde skarver væk, vil det være en opgave, vi skal blive ved med at udføre,
da skarvbestanden som alle andre naturlige bestande i ligevægt har et
overskud af individer, som ikke yngler eller dør. Så "passivitet" er vel
også et aktivt valg?
> Hvad den meningsfyldte diskussion kan gå på, er hvordan vores
> kulturlandskab skal tage sig ud. For eksempel hensynet til de
> forskellige brugergrupper (ornitologer, (lyst-)fiskere og "almindeligt
> publikum"), og til internationalle forpligtigelser.
Man kunne jo også arbejde hen mod at lade den kulturpåvirkede del af landet
blive mindre og få en mere naturlig natur (hvis man kan sige sådan?) - men
enig, det er jo også et valg.
> Jeg kan sagtens gå med til at hensynet til ornitologer og specielt
> internationalle forpligtigelser skal overtrumfe hensynet til
> (lyst-)fiskere og "almindeligt publikum". Det er en afvejning. Mit
> input var for den sidstnævnte gruppe, der var blevet glemt i
> diskussionen.
Det almindelige publikum skulle jo helst ikke have en disney-ficeret
opfattelse af naturen, hvor det kun er de søde dyr med blød pels, våde
snuder og store runde øjne, der må få lov at være her? Skarven er grim,
skider i træerne, larmer, æder en masse fisk, lugter osv, men den er også en
stor og nødvendig del af dansk natur.
Poul Evald Hansen
"Omnolog HMH" <hhestbec...@oohay.dk> skrev i en meddelelse
news:fM6_c.42957$Vf.22...@news000.worldonline.dk...
>
Hej!
Undskyld jeg afbryder!
Under medlemsdebatten i www.dn.dk foregår der en ret livlig og omfattende
debat om dette og lignende og andre interessante spørgsmål.
Direkte:
http://forum.dn.phpwizard.dk/board.php?board=7
På www.fugleognatur.dk er der også et natur- miljøpolitisk forum. Men på
denne side er fokus på naturfaglige ting, hvor det så også er den bedste
debatside, der findes.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
Per A. Hansen
"Poul Evald Hansen" <pe...@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:41380d0b$0$8724$d40e...@nntp04.dk.telia.net...
>
> "Per A. Hansen" <xper....@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:YBJZc.1947$%L7....@news.get2net.dk...
> >
> > Enig.
> > Blot et "aber dabei". Ornitologer har vist nok en stor andel i, at vi
> > her i DK fik "overladt" Skarven, som de andre lande ikke ville have.
>
> Nej, det er vores naturforhold, der forklaringen!
Hmm. Hmm. Man kan i udlandet ikke diktere noget ned over hovedet på
os. Vore repræsentanter har været enige - og er sikkert meget stolte over at
fortælle om Skarvens enorme succes her i landet - det med at Skjern Å-lakse-
bestanden synger på det sidste vers får de sikkert ikke med i beretningen?
Men jeg har da forståelse for, at der er forskellige naturinteresser - det
er
demokrati. Desværre er ornitologer overrepræsenteret, men det kan de jo ikke
gøre for.
> > Hvis hensynet til profilering overfor udlandet er en del af
forklaringen,
> > har naturen betalt en høj pris for denne stærkt forurenende og
> totalfredede
> > fugls uhæmmede vækst.
>
> Det hjælper, når de naturlige prædationsled bliver genetableret, f.eks.
> Havørnen, der kan gøre det af med mange skarver, hvad foreløbige
erfaringer
> fra Dk da også viser.
Fint nok - det hjælper desværre ikke på de to lokaliteter, jeg har nævnt,
her
er der ingen havørne. I Skjern Å systemet er der arbejde nok til ca. 100
par.
Her er ingen. Man må i gang med sprøjtning af æggene - heldigvis gik dine
ønsker
i opfyldelse - Schmidt er erstattet - nu skal Skarven væk.
Carl Alex Friis Nielsen
>
>
>> Det bedste vi kan gøre for naturen er at udlægge så store territorier
>> som muligt til militære øvelsesområder - der får naturen nemlig lov til
>> stort
>> set at passe sig selv - at der så en gang imellem kører kampvogne rundt
>> og der bliver skudt generer tilsyneladende ikke faunaen, der til gengæld
>> har det godt med at der ikke bliver brugt pesti-, fungi- eller herbicider
>i
>> området, at vandhuller og vådområder får lov at bestå, at der ikke render
>> så mange folk rundt med deres løse hunde, at underskove får lov til at
>> gro stort set som det passer dem osv.
>
>Hej Carl Alex
>
>Høhøhø, god pointe. Der er jo fx en stor bestand af kronhjorte og en hel
del
>store tornskader på og omkring Kallesmærsk Hede, skydeterrænet ved Oksbøl.
Nok ikke ret meget på selve Kallemærsk Hede, da det er et ret trøstesløst
ørkenterræn i den sydlige del af øvelsesområdet.
>Og på skydeterrænets område bliver der også lavte tiltag som fx nye søer
til
>padder.
>
>Men der er jo ikke så meget ved natur, man ikke kan komme til at se?
Betydeligt mere end natur, som ikke eksisterer - for slet ikke at tale om
natur, som
er gjort tilgængelig som rekreativt område for masserne med al deres affald,
løsgående hunde, sportsredskaber, legepladser osv. De fleste er jo ikke så
interesserede i den ubehandlede natur.
Mange af de bedste naturoplevelser jeg har haft i Danmark har jeg haft som
deltager på militærøvelser - helt ærligt, hvor mange danskere oplever
naturen så
tæt på at de ovenatter ude i skoven uden tag over hovedet, krydser vandløb
der
hvor der ingen broer er, er ude i al slags vejr (inklusiv en rigtig snestorm
for
mit vedkommende) ? Hvor mange har prøvet at falde så godt ind med
omgivelserne
at mus løb hen over dem ? At rådyr rodede rundt i skovbunden efter mad 2-3 m
væk ?
At se selvlysende svampe ?
Ok, i uniform har man jo den fordel at man har adgang overalt og hele
tiden -
de fleste har ikke lejlighed til at opleve naturen om natten.
I USA og Canada har jeg også oplevet en hel del i deres Nationalparker, som
man også stort set kan have for sig selv hvis man bevæger sig lidt væk fra
parkeringspladserne - der er selvfølgeligt lavet en del fremragende tilgan
til
naturen med bil, hvor man ikke behøver at gå ret langt fra
parkeringspladserne
for at se de store udsigter; men jeg følte nu også jeg oplevede spændende
ting
når jeg gik ud på vandreturende i diverse bjerge og ørkner, hvor jeg stor
set havde
det for mig selv - hvis alle de besøgende rendte derud ville det hele
hurtigt blive
nedslidt og dermed knapt så interessant - og oplevelser som det at stå langt
inde
i en skov af 1000 år gamle Redwood træer i den stilhed der er derinde ville
jo
klart blive forringet, hvis der pludseligt kom en masse mennesker rendende
med
deres pølsevogne, minitivolier osv.
Altså skal naturen ikke være alt for tilgængelig, hvis den skal være
virkeligt
værd at komme til at være i og blive med at være det.
Omnolog HMH
"Carl Alex Friis Nielsen" <ca...@get2net.dk> wrote in message
news:S2K_c.450$HM4...@news.get2net.dk...
> Omnolog HMH skrev i meddelelsen ...
> >
> >
> >> Det bedste vi kan gøre for naturen er at udlægge så store territorier
> >> som muligt til militære øvelsesområder - der får naturen nemlig lov til
> >> stort
> >> set at passe sig selv - at der så en gang imellem kører kampvogne rundt
> >> og der bliver skudt generer tilsyneladende ikke faunaen, der til
gengæld
> >> har det godt med at der ikke bliver brugt pesti-, fungi- eller
herbicider
> >i
> >> området, at vandhuller og vådområder får lov at bestå, at der ikke
render
> >> så mange folk rundt med deres løse hunde, at underskove får lov til at
> >> gro stort set som det passer dem osv.
> >
> >Hej Carl Alex
> >
> >Høhøhø, god pointe. Der er jo fx en stor bestand af kronhjorte og en hel
> del
> >store tornskader på og omkring Kallesmærsk Hede, skydeterrænet ved
Oksbøl.
>
> Nok ikke ret meget på selve Kallemærsk Hede, da det er et ret trøstesløst
> ørkenterræn i den sydlige del af øvelsesområdet.
Korrekt. ;) Hjortene holder mere til oppe i den nordlige ende v Grærup Sø,
men også i plantagerne i og omkring øvelsesterrænet.
Tornskaderne tror jeg nok foretrækker den tørre hede - de findes svjv også
oppe i Borris-området - på Fyn kan man om vinteren som regel træffe 1 v
Arreskov Sø.
Resten af dit indlæg er jeg fuldstændig enig med dig i!