Alpha-kursus er en appetitvækker
Kall, Mogens
- "Den skal med (i dk.l.k, læste debatindlæg i KD)."
Kristeligt Dagblad skrev lørdag d. 14. feb. 2004:
Alpha er en appetitvækker
af Gertrud Messerschmidt
I Kristeligt Dagblad den 10. februar er der hele tre artikler om det
grundlæggende kursus i kristendom kaldet Alpha. Dels på forsiden, dels på
kirkesiden og til sidst i form af en kronik.
Min første reaktion, da jeg så overskriften "Populært kristendomskursus
kritiseres" var: Nå, igen én af disse folk, der har hørt ét eller andet og
så straks skal kritisere. Men indholdet af artikerne og især da kronikken er
betydelig mere nuancerede, end overskrifterne lader ane.
Positiv/konstruktiv kritik skal man altid lytte til, og en sådan, synes
jeg, at Daniel Kristiansens (DK) kronik er. Så tak for det! Jeg har dog
lyst til at komme med nogle kommentarer til den.
Hovedpunktet i DK's kritik er, at Alpha ikke vedkender sig sit kirkelige
ståsted, som DK oplever som "frikirkeligt/karismatisk". Når han fremfører
dette, skyldes det, at der i kurset lægges vægt både på konkret
troserfaring, nådegaverne og Helligånden. Samtidig nævnes det, at Alpha
savner belæring om kirkens sakramenter og liturgi.
Nu er jo hverken personlig troserfaring, nådegaver eller Helligånden
pinsefrikirkernes opfindelse. Ser man tilbage på oldkirkens måde at gå frem
på i sin forkyndelse af evangeliet for ikke-troende, kan man genkende det
samme mønster, som Alpha benytter sig af. (Jf. evangelierne - især Markus,
Apostlenes gerninger og de tidlige kristne katekeser f.eks. af Kyrillos af
Jerusalem fra det fjerde århundrede)
Oldkirkens pædagogik var først og fremmest at tale om Gud. Inden
mennesker var kommet til tro og døbtes tales stort set ikke om sakramenterne
endsige om liturgi. Dette er for dem "indenfor".
Jeg tror, vi som kristne i den moderne vestlige verden må erkende, at vor
situation stort set ligner de første kristnes: Vi lever i et multikulturelt
samfund, hvor folk tror på alt muligt forskelligt. Første opgave er ikke at
uddybe troen, men at vække den.
I denne situation er det vigtigt at understrege - som Alpha gør - at alle
kristne har en fælles (grund)-tro - dén, der udtrykkes i trosbekendelsen, I
dén trosbekendelse, der kaldes Den Apostolske, og som har sine rødder
tilbage til det tredje århundrede, tales der ikke om liturgi eller nadver,
ikke engang dåb nævnes explicit.
I kurset lægges der stor vægt på forkyndelsen af Helligånden, siges der.
Og det opleves som en "skævvridning af treenigheden". Det er klart, at man
skal passe på dette. Men når - som kronikøren også selv påpeger -
treenigheden i århundreder har været "vredet skævt" på den måde, at
Helligånden stort set er blevet glemt, er det måske vigtigt at give et
"vrid" den modsatte vej for at genoprette balancen. For folk, der
beskæftiger sig med evangelisering og forkyndelse af den kristne tro, bliver
det mere og mere klart, at hvis mennesker ikke åbner sig for den Helligånds
virke, der gives alle døbte i deres dåb (og for katolikkers vedkommende
endvidere i firmelsens sakramente), forbliver troen gold. I bedste fald
bliver det til en "intellektuel" tilknytning til en troslære, i værste fald
bliver ens kristendom til den "visne gren", Jesus taler om i lignelsen om
vintræet: Man har mistet forbindelsen til Gud. For at få en levende tro og
et personligt tilhørsforhold til den opstandne og levende Jesus Kristus er
det nødvendigt, at Helligånden virker i den enkeltes hjerte - og vis mig den
discipel, som ikke bliver personligt berørt af mødet med Jesus, så det blev
til en "konkret troserfaring"!
Opstandelsen betyder, at Jesus lever.
På Alpha opleves det ofte helt bogstaveligt. Opstandelsesforkyndelsen
hedder "kom og se"!
Dette har desværre været nedtonet i det meste af vestlig kristendom
gennem lang tid, og de sørgelige resultater af en sådan (mangel på) praksis
ses da også af det hensygnende kristne engagement i den såkaldt gamle
kristne verden. Den er bleve gammel af mangel på liv. Netop Helligånden
bekendes som "Herren og Levendegøreren". Derfor har vi brug for at være
åbne for Ham.
"Kan Alpha så bruges?", spørges der i kronikken. Og der svares, at det
kan det godt - især til evangelisering af ikke-troende "som en appetitvækker
til at gå ind i mødet med Kristus selv".
Det er jo ikke en ringe dagsorden. Så lad os invitere til middag den 8.
september!
(citat slut)
Med venlig hilsen
Mogens Kall
The servant of Michael.
Earthquake-Alarm:
1396 news:Y%qTb.83160$jf4.5...@news000.worldonline.dk
Last-Informationfile:
1487 news:WR1Wb.87321$jf4.5...@news000.worldonline.dk
File-number:
0666+0859=1525