Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Reaktioner på krigsinformation (0494)

0 views
Skip to first unread message

Kall, Mogens

unread,
Mar 29, 2003, 1:36:49 AM3/29/03
to
Kristeligt Dagblad skriver fredag den 28. marts 2003:

Brevkassen - spørg om livet

Af Annette og Jørgen Due Madsen
(brevkasseredaktører)

Reaktioner på krigsinformation

Efter at have afleveret børn i skole lukkede vi op for bilradioen og hørte
en udmærket bogamneldelse. Og så kom der en herrestemme umiddelbart efter,
som med frisk morgenrøst sagde: "Og nu skal vi have lidt om krigen igen".
Igen og igen og igen. Vi pumpes fra alle kanaler med nyheder, indtryk,
billeder og beretninger fra krigen i Irak. Vi er af flere blevet spurgt om,
hvorledes det påvirker mennesker at blive informeret i så stor stil om krig
og bombardementer, død og ødelæggelse. Og ikke mindst om hvorledes man
forholder sig til sine børn i denne tid.
Krig er altid forfærdelig og rammer uskyldige mennesker. Vi forsøger ikke
her at argumentere hverken for eller imod den aktuelle krig, men vil forsøge
at komme med nogle tanker om reaktioner på alle informationerne.
Vi voksne har for en stor del interesse i og også en forpligtelse til at
holde os informeret om, hvorledes mennesker lever og behandles også andre
steder i verden end i vores eget lille land. At være voksen indebærer at
måtte se realiteter i øjnene, også når det ikke er let at være menneske. At
være voksen indebærer også ofte, at vi må tage stilling og forholde os til
komplekse sager. Som mennesker er vi kaldet til om muligt at være med til
at afhjælpe nød og lindre lidelse, når vi ser den. Problemet opstår, når vi
i vores overudviklede kommunikationssamfund bliver overstrømmet af lidelser
i overdosis. Vores mentale system er ikke ubegrænset, ...

11:43

... og vi har en begrænset krop. Selvom vi er voksne, sker der også noget
med os.
Ikke mindst kan vi blive bange, rigtig bange. At være voksen fratager os
ikke frygten for de grufulde kræfter, der findes i livet. Vi bliver mindet
om, hvor sårbart livet er, og hvor ondt mennesker kan behandle hinanden. Vi
bliver måske også mindet om aggression og ondskaben i os selv og om egne
modsatrettede kræfter. Vores egen forgængelighed og magtesløshed bliver
malet os for øjnene. Mennesker, der i deres liv har oplevet krig eller
andre forfærdelige ting i deres opvækst, eller mennesker som lever med angst
eller et sårbart sind, vil i disse tider blive ekstra udfordrer. Og hvad
sker der, når vi bliver bange? Vi bliver ofte mere trætte og tappes for
kræfter. Vi kan miste tro og livsmod, og det kræver ekstra ressourcer at
holde engagementet i de ting, der ligger foran.

Divergensen mellem det, vi bliver informeret om, og det, vi kan udrette, er
så stor, at magtesløsheden får magt. I mange af livets situationer finder
vi mod og styrke i at kunne gøre noget, når vi møder lidelse. Men når det er
i så store mængder og så langt væk fra vores egen hverdag, kan det opleves
helt umuligt at gøre noget, og det kan fremkalde mismod, sorn kan forplante
sig. Magtesløshed er en smertefuld følelse. Man er ligesom lukket inde i
sin egen begrænsethed, samtidig med at udfordringer stirrer en lige ind i
øjnene. Dem, der har prøvet at sidde hos en, man holder rigtig meget af, og
som er syg til døden, ved lidt om, hvad magtesløshed er. I de situationer
kan man dog alligevel give et håndtryk eller tørre sveden af panden. Men
ved krigsinformation i timevis kan vi ikke sidde hos nogen eller række
hånden ud til dem, det gælder.
Faren er, at vi kan blive kyniske og hårde. Når man ser billeder af lig,
blod og børn, der løber skrigende rundt, må man ofte mentalt beskytte sig
selv og puffe realiteterne fra sig. Eller man er nødt til at distancere sig
på anden vis. Egentlig er der noget usmageligt ved, at vi dag efter dag,
måske time efter time stimler sammen foran fjernsynet for at "følge med",
som om det var en spændingsfilm. En forskydning fra realitet til fiktion er
bestemt en ubehagelig mulighed.
At blive konfronteret med verdens nød og konflikt kan også skabe
engagement og vække en bevidsthed om, at vi hver på vores måde må være med
til at kæmpe for retfærdighed og det gode liv herhjemme og ude i verden. På
hver vores måde ud fra muligheder og kræfter. Nød kan lære nøgen kvinde at
spinde, og godhed opstår nogle gange på en dyster baggrund.
Et spørgsmål, der er værd at rejse både til sig selv og ikke mindst til
hele medieverdenen, er for hvis skyld vi næsten hele tiden skal være med ude
i forreste skudlinje? Hvis behov er det, der skal dækkes?
Når det gælder børn er sagen endnu alvorligere. De suger, mere end vi
aner, til sig af det, de ser og hører, for det er deres vigtige opgave i
deres personlighedsdannelse. I weekenden var vi sammen med en femårig lille
fyr. Vejret var godt, og han løb udenfor og legede. Pludselig råbte han,
da han smed en pind i vejret: "Så nu fyrer jeg en ordentlig missil af".

Måske skal vi voksne langt mere bevidst og konkret beskytte os mod
overinformation og tage stilling til, hvor meget medierne skal fylde i vores
hverdag. Det er et relevant emne til alle tider, men bliver ekstra
påtrængende i disse dage. Og i særdeleshed er det en meget vigtig opgave at
være bevidst om, at vi har ansvar for at beskytte børn mod mediernes
bombardementer.
Fjernsyn er et meget massivt medie, hvor der appelleres til flere sanser
på en gang.
Når man læser avis, kan man trods alt læse det i sit eget tempo og
indlægge refleksion og omtanke. Og nogle artikler har, inden de når
læseren, været igennem en form for bearbejdning hos andre mennesker.
Fjernsynsglimt kan man ikke tage i sit eget tempo. Man bliver en passiv
modtager af stærke ofte flygtige sanseindtryk. Børn skal ikke sidde og se tv
alene, og mindreårige børn skal heller ikke være til stede, når forældrene
sidder og ser nyheder. Forældre må derfor vælge at se nyheder om krig og
elendighed på tidspunkter, hvor børnene er beskyttet af søvn eller anden
aktivitet.
Vi kan ikke forhindre børn i at få oplysninger om, det der sker, men vi
kan give os tid til at samtale med dem om de ting, der foregår, således at
de har et rum for at lufte deres egne tanker og spørgsmål. Børn må have
nogle mennesker, der kan hjælpe dem med at sætte alle indtryk og
informationer ind i en sammenhæng. Ellers bliver de overladt totalt til
deres egne fantasier om, hvad som kan ske. Og overladt ikke mindst til
angsten for, at det de hører og ser kan ramme dem selv og dem, de holder af.
Børn skal have ordentlige og seriøse svar, når de spørger ud fra deres
aldersniveau. I det hele taget appellerer disse alvorlige tider til, at vi
i ekstra høj grad drager omsorg for hinanden og bruger tid og kræfter på de
gode samtaler også om andre ting end krig og nød.
Mindre børn har ikke altid et sprog for det, de føler, og derfor kan de
reagere på andre måder, f.eks. med uro, ondt i maven eller aggression eller
frygt for at blive ladt alene. Når livet er barsk, er det ekstra vigtigt,
at børn oplever glæde og tryghed. Derfor må man bestræbe sig på at have
gode oplevelser og godt samvær i familien også i denne tid. Egentlig er det
jo modvægten til al trussel i vore liv - at der er nogle, der er os nær, og
som skaber tryghed for os, og som magter at dele liv, tanker og følelser.
Verden er fuld af lidelse.Det er jo ikke bare i Irak, der er mennesker,
der har frygt og smerte i disse dage, selvom man skulle tro det. Vi kan
ikke beskytte hverken os selv eller vores børn mod livets onde kræfter. Men
vi kan blive bevidste om, hvordan vi nærer og plejer de gode kræfter i vores
liv og i vores familier også i disse tiden. Vi voksne må også bruge hinanden
til at blive rustet til, at vi på bedst mulig måde skaber tryghed for små
mennesker, der skal stå i læ af os.

Mange hilsener
Annette og Jørgen

-

Skriv til psykolog og familieterapeut Annette Due Madsen og overlæge og
psykiater Jørgen Due Madsen og spørg dem til råds om blandt andet kriser i
liv og tro, ægteskab og samliv, børn og familie. Også børn og unge er
velkomne til at skrive. Alle spørgsmål vil blive behandlet i fortrolighed,
men det er ikke sikkert, at alle får svar. Alle breve, som bliver bragt i
brevkassen, vil fremstå anonymt, og det er muligt at indsende breve uden at
opgive navn og adresse.

Breve sendes til:
Brevkasseredaktører
Annette og Jørgen Due Madsen,
Kristeligt Dagblad,
Rosengården 14
1174 København K
mrk. "Spørg om livet"


Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)

with love from
Mogens Kall
The servant of Michael

Bible Free Downloads:
From http://www.gospelcom.net/ibs/
From http://www.wbtc.com/default.htm

Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk

Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------

Internal:

File-name:
Reaktioner på krigsinformation (0494)

Ordre-OUTPUT:
DADDY-Break (2003-03-28, CET 11:43):
- "... Jeg vil gerne noget med det (copy to dk.l.k)."

This file has been send to
dk.livssyn.kristendom

Time for OUTPUT:
2003-03-29, Saturday, CET 07:36


0 new messages