Det ultimative "politisk-korrekte" fjendebillede...
Anders Peter Johnsen
etniske minoriteter for brystet), mand (jeg fornemmer aggressioner fra det
modsatte køn)heteroseksuel (denne benævnelse forekommer vist i nogle kredse
som decideret afskyvækkende), nogenlunde veluddannet (Janteloven bør her
træde i kraft) og har endda den frækhed at påberåbe mig at være luthersk
kristen (Hvilket sikkert udelukker endnu flere religiøse grupperinger)....
Er det nu jeg burde påberåbe mig at være en "hadet, forfulgt minoritet"?
Ironien er jo letgribelig...
Jeg er jo faktisk selv lige præcis alt det, mine omgivelser fundamentalt har
opdraget mig til at hade?
Som Kevin Costners rollefigur siger i JFK: "Welcome to the other side of the
mirror..."
Bittert at erkende, at man faktisk er sit eget værste oplagte
fjendebillede...Og muligvis sin egen værste fjende. Men alligevel en sund
anerkendelse at arbejde videre med..
"Gnåsi Seautån", som det berømte græske motto "Kend dig selv" hedder på
dårligt transskriberet dansk...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen
jørgen
"Anders Peter Johnsen" <ande...@REMOVETHISwebspeed.dk> skrev i en
meddelelse news:40229841$0$155$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>
> Bittert at erkende, at man faktisk er sit eget værste oplagte
> fjendebillede...Og muligvis sin egen værste fjende. Men alligevel en sund
> anerkendelse at arbejde videre med..
>
> "Gnåsi Seautån", som det berømte græske motto "Kend dig selv" hedder på
> dårligt transskriberet dansk...
Jo, men er det ikke vigtigere at Gud kender os, og vi kender Gud?
Hvis vi skal kende os selv har vi nok at gøre med at stirre indad. Men er
målet at kende Gud og lade Ham kende os, så giver det en dejlig frihed fra
selvet.
Prøv at læse salme 139 :
For korlederen. Salme af David.
Herre, du ransager mig og kender mig.
v2 Du ved, om jeg sidder eller står,
på lang afstand er du klar over min tanke;
v3 du har rede på, om jeg går eller ligger,
alle mine veje er du fortrolig med.
v4 Før ordet bliver til på min tunge,
kender du det fuldt ud, Herre;
v5 bagfra og forfra indeslutter du mig,
og du lægger din hånd på mig.
v6 Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.
v7 Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd?
Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
v8 Stiger jeg op til himlen, er du dér,
lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
v9 Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
v10 så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast.
v11 Siger jeg: »Mørket skal dække mig,
lyset blive til nat omkring mig«,
v12 så er mørket ikke mørke for dig,
natten er lys som dagen,
mørket er som lyset.
v13 Det var dig, der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.
v14 Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!
v15 Mine knogler var ikke skjult for dig,
da jeg blev formet i det skjulte,
blev vævet i jordens dyb.
v16 Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje;
alle dagene stod skrevet i din bog,
de var formet,
før en eneste af dem var kommet.
v17 Hvor er dine tanker dyrebare for mig,
hvor stor er dog summen af dem, Gud!
v18 Tæller jeg dem, er de flere end sandet,
bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.
v19 Gid du ville dræbe forbryderne, Gud!
Vig fra mig, I mordere!
v20 De spinder rænker mod dig,
de farer med løgn mod dig.
v21 Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre?
Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig?
v22 Grænseløst er mit had til dem,
de er blevet mine fjender.
v23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,
prøv mig, og kend mine tanker,
v24 se efter, om jeg følger afgudsvej!
Led mig ad evigheds vej!
mvh jørgen.
Vidal
news:40229841$0$155$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Jeg er jo faktisk selv lige præcis alt det, mine omgivelser fundamentalt har
> opdraget mig til at hade?
Mener du virkelig at unge, hvide veluddannede, heteroseksuelle, kristne
mænd bliver lagt for had? Det er vist mere en fornemmelse, der
udspringer af de ting, du har været udsat for gennem din opvækst.
Selvhad er i en forstand en måde at dække sine aggressioner, mod måske
specielt en moderfigur, på.
Hvis man har det dårligt i en *periode*, måske en passerende depression,
ser jeg ikke noget ondt i at tage antidepressiver.
Nogle siger, de ikke vil leve på 'kemi', men det kan da være ligeså godt
som at drikke og ryge. Hash kan medvirke til at fremkalde eller forstærke
en depression, selvom det giver et akut velvære.
Hvis det er en mere permanent situation, skal du ikke betænke dig på
at søge hjælp. Tilbyder universiteterne ikke gratis psykologhjælp til de
studerende? Det kan være fordelagtig at få en anden til at hjælpe med
til at hitte rede i nogle ambivalenser.
> Kend dig selv"
Af en eller anden grund kan (for megen?) introspektion føre til homoseksualitet,
se f.eks Thomas Mann, eller Shakespeare (sonetterne) eller for den sags skyld
Styron (Sophie's Choice). Når det er forfattere, jeg nævner, er det fordi andre, der
er udsat for det, sædvanligvis ikke dokumenterer fænomenet.
Nogen vil nok sige det er en latent tilstand, der pludselig bliver akut, men jeg tror
det er mere kompliceret end som så. Selvanalyse kan have nogle dybtgående
virkninger, selvom det kan virke harmløst.
Venlig hilsen,
Villy Dalsgaard
Anders Peter Johnsen
> "Anders Peter Johnsen" <ande...@REMOVETHISwebspeed.dk> skrev i en
> meddelelse news:40229841$0$155$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>>
>> Bittert at erkende, at man faktisk er sit eget værste oplagte
>> fjendebillede...Og muligvis sin egen værste fjende. Men alligevel en
>> sund anerkendelse at arbejde videre med..
>>
>> "Gnåsi Seautån", som det berømte græske motto "Kend dig selv" hedder
>> på dårligt transskriberet dansk...
>
> Jo, men er det ikke vigtigere at Gud kender os, og vi kender Gud?
Jo, helt sikkert, så længe man netop selv (til)tror Gud (retfærdigheden):
For mig at se går selverkendelse hånd i hånd med dèn lutherske
syndserkendelse, som leder til Kristusbekendelse...
> Hvis vi skal kende os selv har vi nok at gøre med at stirre indad.
Præcis den "oplagte egocentri" som er så skadelig, men som alligevel til
tider er nødvendig.
> Men er målet at kende Gud og lade Ham kende os, så giver det en
> dejlig frihed fra selvet.
Enig. Helt enig.
Tak for at du nævner denne smukke salme, Jørgen. Jeg vil helt seriøst
overveje den som udvalgt skriftsted til min (forhåbentligt ikke snarlige!)
begravelse.
Det er netop en salme som understreger den troendes nære forhold til Gud,
hvilket jeg føler mig yderst beæret over at du ligefrem ønsker mig?
Jeg kan alligevel ikke lade være med at grine lidt af at David nærmest
konsekvent sammensatte sine sange efter et fast skema gående på henholdsvis
hans eget intime forhold til Gud og håbet om udryddelsen af sine (ikke
nødvendigvis "Hans"!) fjender.
Derfor fortsætter salmen "i Davids spor", hvorfra lovsangen af Gud vendes
til forbandelser over modstandere:
> v19 Gid du ville dræbe forbryderne, Gud!
> Vig fra mig, I mordere!
> v20 De spinder rænker mod dig,
> de farer med løgn mod dig.
> v21 Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre?
> Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig?
> v22 Grænseløst er mit had til dem,
> de er blevet mine fjender.
...Hvilket hans (i kristologiske øjne) egen foresatte næppe ville høre tale
om....
> v23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte,
> prøv mig, og kend mine tanker,
> v24 se efter, om jeg følger afgudsvej!
> Led mig ad evigheds vej!
Lige så smukt, David berømmer og hylder Gud, lige så småligt nedrig er han
desværre også over for andre mennesker, hvilket vi bare ikke MÅ være under
Kristendommen.
Lige dèr er Kristus for mig at se teologisk-beviseligt "Davids Herre"...
Anders Peter Johnsen
> "Anders Peter Johnsen" <ande...@REMOVETHISwebspeed.dk> skrev i en
> meddelelse news:40229841$0$155$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>
>> Jeg er jo faktisk selv lige præcis alt det, mine omgivelser
>> fundamentalt har opdraget mig til at hade?
>
> Mener du virkelig at unge, hvide veluddannede, heteroseksuelle,
> kristne
> mænd bliver lagt for had? Det er vist mere en fornemmelse, der
> udspringer af de ting, du har været udsat for gennem din opvækst.
Jeg håber at du er væsentligt billigere end min sidste terapeut! ;-D
> Selvhad er i en forstand en måde at dække sine aggressioner, mod måske
> specielt en moderfigur, på.
Næ, jeg hader bare mig selv som jeg også hader min næste? ;-)
> Hvis man har det dårligt i en *periode*, måske en passerende
> depression,
> ser jeg ikke noget ondt i at tage antidepressiver.
Jeg har spist tre piller op til en eksamen d. 21 januar. Ellers prøver jeg
at undgå dem.
> Nogle siger, de ikke vil leve på 'kemi', men det kan da være ligeså
> godt
> som at drikke og ryge. Hash kan medvirke til at fremkalde eller
> forstærke
> en depression, selvom det giver et akut velvære.
Javel, ja.
> Hvis det er en mere permanent situation, skal du ikke betænke dig på
> at søge hjælp. Tilbyder universiteterne ikke gratis psykologhjælp til
> de
> studerende? Det kan være fordelagtig at få en anden til at hjælpe med
> til at hitte rede i nogle ambivalenser.
Åhnej....Jeg hører allerede min moders store idol Dr. Phil påberåbe sig
"bipolar mental disorder" i baggrunden...
>> Kend dig selv"
>
> Af en eller anden grund kan (for megen?) introspektion føre til
> homoseksualitet,
Det er jo ligesom også dèt, jeg "spiller bold op ad"...
> se f.eks Thomas Mann, eller Shakespeare (sonetterne) eller for den
> sags skyld
> Styron (Sophie's Choice). Når det er forfattere, jeg nævner, er det
> fordi andre, der er udsat for det, sædvanligvis ikke dokumenterer
> fænomenet.
Jeg føler bare at homoseksualitet er noget stinkende irrelevant en
undskyldning for at en person ikke skulle kunne være kristen. Jeg har selv
vendt tanken til udpint hudløshed, og jeg ville næsten være lettet over hvis
"det bare var det", og jeg så tilbørligt måtte give afkald på forplantning
og evt. krikebryllup...Og hvad så?
Problemet er - konkret defineret - at jeg ikke har dyrket sex i mange år på
grund af at jeg stadig mentalt hænger fast i den samme pige som uheldigvis
forlod mig for at føde en anden mands barn. Jeg kunne til tider ønske mig at
jeg var homoseksuel, da jeg er så uhyggeligt monogam, at jeg bare stadig
ikke er klar til sex med en anden kvinde. Og lige derfor ville
homoseksualitet måske være pokkers velegnet, så jeg havde "et ekstra kort at
spille med" og kunne udleve min seksualitet unden om pågældende eks-kæreste?
I don't think so!
> Nogen vil nok sige det er en latent tilstand, der pludselig bliver
> akut, men jeg tror det er mere kompliceret end som så. Selvanalyse
> kan have nogle dybtgående virkninger, selvom det kan virke harmløst.
Skånselsesløs selvanalyse er den eneste vej frem....Man SKAL helst begå
nogle jævnlige mentale hara-kirier i sit liv, ellers er man sgu' for slap...
TBC
> > Hvis man har det dårligt i en *periode*, måske en passerende
> > depression,
> > ser jeg ikke noget ondt i at tage antidepressiver.
>
> Jeg har spist tre piller op til en eksamen d. 21 januar. Ellers prøver jeg
> at undgå dem.
Spild af penge. Der er ingen emotionel eller psykisk antidepressiv virkning
ved at spise blot 3 piller (udover evt. placebo effekt, hvis man ikke er
egentligt depressiv). Antidepressiva skal tages kontinuerligt igennem et par
uger før de har nogen reel virkning i den henseende. Det første
antidepressiva tager er selve den depressive hæmning, men det er også lige i
overkanten at forvente efter blot 3 piller, for nu at sige det pænt. Og
skulle nogen virkelig være så depressiv at der er tale om deciderede
depressive hæmninger, så var en eksamen nok heller ikke ligefrem relevant
eller blevet til noget overhovedet. ;-)
> Åhnej....Jeg hører allerede min moders store idol Dr. Phil påberåbe sig
> "bipolar mental disorder" i baggrunden...
LOL ....Jamen så burde du jo næsten kunne glæde dig til den anden ende af
spektret ;-)
> Jeg føler bare at homoseksualitet er noget stinkende irrelevant en
> undskyldning for at en person ikke skulle kunne være kristen.
Det kan vel ligesom med utugt, drukkenskab, afgudsdyrkelse, tyveri og spot,
siges at det er noget der ikke afholder en fra at kunne blive kristen, men
noget der afholder en fra at *leve som en kristen*, som en sådan ifølge
bibelens lære bør leve.
> Jeg kunne til tider ønske mig at
> jeg var homoseksuel
Jeg har været der i min egen vildfarelse, mest i ærgrelse over hvor
irriterende let der er ligefrem selv at blive scoret i byen eller på
arbejdet [som jeg hver gang dog har afvist for at undgå de lidt for
"morsomme" misforståelser], og jeg har haft tanken i misundelse over hvor
langt mere seksuelt aktive og promiskuøse de homoseksuelle er sammenlignet
med heteroseksuelle (Ja jeg var *unkontrolabelt* og savlende Pussy
trængende, ...savlende er jeg irriterende nok stadig ;-)
Jeg har mødt mange bøsser igennem mit liv, både på kurser, skoleophold,
tidligere og nuværende kollegaer, og igennem mit nuværende arbejde i
psykiatrien. Jeg misunder dem bestemt ikke længere. Jeg har også kendt et
par stykker i selve min vennekreds. Nu er min opfattelse at jeg er langt
bedre stillet med min efterhånden mere besindige heteroseksualitet, til
trods for at den fra tid til anden faktisk har forledt mig, og formentligt
desværre igen vil forlede mig til synd i betragtning af min single status.
Så godt som alle de bøsser jeg har talt med har kunnet forklare om og
understøtte mit begreb om det ofte ustabile ved homoseksuelle parforhold, og
i hvertfald promiskuiteten i forbindelse med deres søgen efter sexpartnere,
og den uærlighed de gør sig skyldige i når de søger at gemme sig bag en evt.
respektabel facade, eller i hvertfald uærlig facade mens de hemmeligt
fortsætter deres meget promiskuøse homoseksuelle adfærd. Det fører dem let
til at blive både kyniske og fortvivlede på samme tid. De har bestemt heller
ikke givet udtryk for mindre frygt for at blive gamle alene, end hvad er
gældende for mig selv og mine øvrige single venner og bekendte. Faktisk
tværtimod!
Noget lignende, og samme mønster kan naturligvis siges at gælde for meget
promiskuøse heteroseksuelle, men dem der er prisgivet "i deres hjertes begær
[..] til vanærende lidenskaber" ser jeg heldigvis ikke længere nogen grund
til at misunde i lyset af "den løn deres vildfarelse fortjener". - Rom
1:26-27, og hvad gud tilbyder i stedet. (Fil 4:7)
> > Nogen vil nok sige det er en latent tilstand, der pludselig bliver
> > akut, men jeg tror det er mere kompliceret end som så. Selvanalyse
> > kan have nogle dybtgående virkninger, selvom det kan virke harmløst.
Ja, det er jo også en rejse med *potentiale* for både at fare vild alene,
og/eller give plads og lov til 'djævel', vildfarelse og fordærvelse. Ikke at
jeg mener at selvanalyse er skidt, *tværtimod* er den som oftest god og
udviklende, ...Jeg påpeger blot potentialet!. Jeg tror da f.eks bestemt jeg
kunne lære at nyde at slå et andet menneske ihjel og se livet forsvinde fra
dets øjne, eller nyde tilfredsstillelse af mit lem af en anden mand hvis jeg
gav mig hen, og gav mig selv lov. (i det mindste kunne jeg jo bare lukke
øjnene og tænke på den kvinde jeg syntes var sprøjt spermende lækker, som
jeg engang blev foreslået). Ja sågar kunne jeg også være soldat og give mig
fri til at slå spædbørn ihjel ved at smadre dem op imod træer, og være med i
voldtægten af landsbyens dertil værdige kvinder og unge piger. Men jeg ser
det ikke som noget *naturligt latent* hos mig, men direkte som en
*fordærvelse* i forbindelse med drifter til f.eks sex, accept[gruppe] og
indflydelse[magt] som jeg har i forvejen, ja plads der kunne gives til en
ondskab som kunne få magt over mig, hvis jeg gav mig hen til det. Jeg væmmes
i hvertfald ved sådanne ting, og jeg er også helt sikker på at jeg er
heteroseksuel af naturlig drift uden at der ligger nogen anden latent
naturlig drift tilskyndende til homoseksualitet hos mig. Jeg mener den plads
der kunne være, i "bedste" tilfælde er til fordærvelse og misbrug af den
naturlige drift jeg har der i forvejen til sex.
Som det første af de ni sataniske statements lyder: "Satan represents
indulgence instead of abstinence!", og det ottende: "Satan represents all of
the so-called sins, as they all lead to physical, mental, or emotional
gratification!" ...Det er jeg ikke direkte i tvivl om som en *halv* sandhed
....Jeg vil blot tilføje: ...ja *i nuet og øjeblikket ...mens det står
på!*. Men prisen er alt for høj, både hvad angår moral, *FØLELSESLIV* og
samvittighed (hvis der overhovedet lades noget tilbage på kistebunden).
Synd varer forholdsvis kort, som en orgasme, eller et trip.
'Gratifikationen' er intens men relativ kortvarig, og efterfølgende
efterlades man til "den løn man fortjener" med alle dens konsekvenser af
åndelig, emotionel, social eller helbredsmæssig karakter. Som modsætning
hertil er den fred og glæde der hører det oprigtige gudsforhold til, knapt
så intenst, men langt til mere vedvarende og tilgængeligt uden at bære nogen
ødelæggende pris. Ok, jeg forledes i i ny og næ til at længtes efter
intensiteten, men lærer mig fortsat, og er også begyndt at sætte pris på
freden.
Freden kan jeg anbefale. Det er en god deal.
TBC
TBC
"Anders Peter Johnsen" <ande...@REMOVETHISwebspeed.dk> skrev i en
> Ja, jeg er så ung (hvilket udelukker de ældre), hvid (hvilket sikkert
falder
> etniske minoriteter for brystet), mand (jeg fornemmer aggressioner fra det
> modsatte køn)heteroseksuel (denne benævnelse forekommer vist i nogle
kredse
> som decideret afskyvækkende), nogenlunde veluddannet (Janteloven bør her
> træde i kraft) og har endda den frækhed at påberåbe mig at være luthersk
> kristen (Hvilket sikkert udelukker endnu flere religiøse grupperinger)....
> Jeg er jo faktisk selv lige præcis alt det, mine omgivelser fundamentalt
har
> opdraget mig til at hade?
Hvilke omgivelser er det? ....Jeg er i hvert fald aldrig blevet opdraget til
at jeg skulle hade "unge", "hvide", "mænd", "hetroseksuelle", "nogenlunde
veluddannede" eller "luthersk kristne"
At samfunds tendenserne er til at man for at være politisk korrekt skal tage
særlige hensyn til f.eks homoseksuelle, er jo ikke ensbetydende med at man
opdrages til at hade hetroseksuelle! Det vil jeg karekterisere som en
splittet overfortolkende og overinklusiv tænkning, lige som at man
nødvendigvis skulle hade friske frugter, fordi man godt kan lide tørret kød.
TBC
Anders Peter Johnsen
Det jeg påpeger, er et samfund, hvor det alt for længe har været "in" at
gøre sig selv til offer på een eller anden måde, hvorimod det ud fra samme
vidtspredte 68'er-pseudosocialisme ikke er særligt velset at acceptere sig
selv og ikke påtage sig offerroller.
Når jeg hævder at være opdraget til at hade mig selv, er det faktisk delvist
sandt ud fra de grunde, jeg anfører, nemlig at man hurtigt anses for at være
en slags "gerningsmand" ud fra overdrevet naiv dualisme, lige så snart man
ikke i den ene eller anden henseende er "offer". (Unge skældes konsekvent ud
for ikke at respektere de ældre, hvide pålægges skyld for alt fra
slavehandel til Holocaust, mænd er ifølge visse kvinder nogle konsekvent sek
sualforbryderiske og mandschauvanistiske stoddersvin, heteroseksuelle er pr.
definition "homofober", veluddannede udnytter arbejderklassen og luthersk
kristne anklages generelt at alskens religiøs totalitarisme og
undertrykkelse...Må jeg lige være her?)
Så kan man så grine af at jeg så her selv nærmest påberåber mig at være en
slags "offer" for netop denne slags ultranaive opfattelser...Men det er sgu'
da ved at være sygt, når man nærmest føler man bør skamme sig og trygle om
tilgivelse for at være nogenlunde gennemsnitlig normal, mens man politisk
korrekt pålægges at dyrke alle andres martyrier og derved nærmest pålægges
"alverdens synd" ligesom vor kære religionsstifter? Det må næsten være
derfor, Han talte om at man burde bære sit eget kors. Problemet er så
imidlertid at man tilsyneladende også pålægges alle andres, hvis man
virkelig skal være næstekærlig...
Kall, Mogens
(news:4022ce21$0$155$edfa...@dread11.news.tele.dk):
> Problemet er - konkret defineret - at jeg ikke har dyrket sex i mange år
> på
> grund af at jeg stadig mentalt hænger fast i den samme pige som uheldigvis
> forlod mig for at føde en anden mands barn. Jeg kunne til tider ønske mig
> at
> jeg var homoseksuel, da jeg er så uhyggeligt monogam, at jeg bare stadig
> ikke er klar til sex med en anden kvinde. Og lige derfor ville
> homoseksualitet måske være pokkers velegnet, så jeg havde "et ekstra kort
> at
> spille med" og kunne udleve min seksualitet unden om pågældende
> eks-kæreste?
> I don't think so!
Men dog, Anders - jeg vidste ikke, at du havde det sådan.
For mig at se, er du ung og har endnu livet foran dig. Du skal nok finde den
rette.
Måske skal du være glad for, at din eks-kæreste droppede dig, fordi hun
muligvis før-eller-sidenhen ville svigte dig. Havde I haft børn sammen i
sådan en situation, havde dette (for mig at se) været katastrofalt. Måske
skånede Gud dig for denne belastning resten af dit liv.
Med hensyn til dét, at have sex udenfor ægteskabets rammer, siger Guds Ord,
at det er synd. Årsagen hertil skyldes muligvis, at seksualiteten inkluderer
intime og fortrolige følelser. Spredes sådanne følelser til
"Gud-og-hvermand", mister de deres ægthed, og den intra-psykiske
tilfredsstillelse visner hen. Herefter er der kun surrogaterne tilbage. Men
dem bliver man jo også træt af !
Med kærlig broder-hilsen
Mogens Kall
The servant of Michael.
Earthquake-Alarm:
1396 news:Y%qTb.83160$jf4.5...@news000.worldonline.dk
Last-Informationfile:
1400 news:TktTb.83213$jf4.5...@news000.worldonline.dk
File-number:
0666+0789=1455
Vidal
> Vidal wrote:
> Jeg håber at du er væsentligt billigere end min sidste terapeut! ;-D
Helt sikkert. :-) Hos mig er gode råd ikke dyre.
> > Selvhad er i en forstand en måde at dække sine aggressioner, mod måske
> > specielt en moderfigur, på.
>
> Næ,
Jo, men det kræver lidt mod at indse det. En måde at overvinde
frygten for det angstskabende er identifikation - og voila.
> Javel, ja.
Jo... :-)
> Åhnej....Jeg hører allerede min moders store idol Dr. Phil påberåbe sig
> "bipolar mental disorder" i baggrunden...
Jeg kender ham ikke, udover jeg har set ham i the Tonight Show! Er han
Jung inspireret?
> >> Kend dig selv"
> > Af en eller anden grund kan (for megen?) introspektion føre til
> > homoseksualitet,
> Det er jo ligesom også dèt, jeg "spiller bold op ad"...
Du ved, "allerede hos de gamle grækere" fandt du den kombination.
Om det er samtidigt, aner jeg ikke.
> Jeg føler bare at homoseksualitet er noget stinkende irrelevant en
> undskyldning for at en person ikke skulle kunne være kristen.
Enig.
> Problemet er - konkret defineret - at jeg ikke har dyrket sex i mange år på
> grund af at jeg stadig mentalt hænger fast i den samme pige som uheldigvis
> forlod mig for at føde en anden mands barn.
Der kan man kun give det ufølsomme råd: 'get over it.' Har prøvet det, det
var ikke givende i nogen henseende, med mindre man tænker på:
Mangen en mand blev geni, blev helt, blev digter, blev sindsyg ved den pige,
han ikke fik. (Søren Kierkegaard)
For nu at gå hr Warming i bedene. :-)
> Og lige derfor ville
> homoseksualitet måske være pokkers velegnet, så jeg havde "et ekstra kort at
> spille med" og kunne udleve min seksualitet unden om pågældende eks-kæreste?
> I don't think so!
Det tror jeg heller ikke. Og med mindre du faktisk er det, er det ikke
nogen god vej.
> Skånselsesløs selvanalyse er den eneste vej frem....Man SKAL helst begå
> nogle jævnlige mentale hara-kirier i sit liv, ellers er man sgu' for slap...
Jo, men så kig på dit selvhad uden tabuer. Men det er ikke uden omkostninger.
Venlig hilsen
Villy Dalsgaard
Iøvrigt nu Falck ikke er her, så er dette vist temmeligt OT. Jeg aner ikke hvor
sådan snak FUTtes hen.
TBC
<ande...@REMOVETHISwebspeed.dk> wrote:
>Når jeg hævder at være opdraget til at hade mig selv, er det faktisk delvist
>sandt ud fra de grunde, jeg anfører, nemlig at man hurtigt anses for at være
>en slags "gerningsmand" ud fra overdrevet naiv dualisme, lige så snart man
>ikke i den ene eller anden henseende er "offer".
Der om er vi jo så enige. Det var det jeg kaldte splittet tankegang.
Jeg kan fåledes forstå og forholde mig til at du forholder dig til det
ud fra en mere eller mindre filosofisk indfaldsvinkel baseret på netop
sådanne præmisser. Jeg trode du mente og følte det helt alvorligt. Ud
fra det perspektiv forstår jeg nu bedre din vinkel, og er i stor
udstrækning enig med dig ud fra *den* præmis, selv om den bestemt ikke
er min egen, eller aktuel for min kognition.
TBC
Kall, Mogens
(news:kMLUb.85701$jf4.5...@news000.worldonline.dk):
[ ... ]
> Med hensyn til dét, at have sex udenfor ægteskabets rammer, siger Guds
> Ord,
> at det er synd. Årsagen hertil skyldes muligvis, at seksualiteten
> inkluderer
> intime og fortrolige følelser. Spredes sådanne følelser til
> "Gud-og-hvermand", mister de deres ægthed, og den intra-psykiske
> tilfredsstillelse visner hen. Herefter er der kun surrogaterne tilbage.
> Men dem bliver man jo også træt af !
Flower-power folkene forsøgte med fri sex i 70'erne, og mange indså
sidenhen, at deres ideal krakelerede. Årsagen hertil findes måske i
eros-kærlighedens natur:
1287 news:a_sPb.76716$jf4.4...@news000.worldonline.dk
>
> Det næste aspekt af kærligheden, som vi skal se på, kommer fra et
> velkendt græsk ord, som ikke forekommer i det Ny Testamente, selv
> om dets hebraiske modstykke bruges i det Gamle Testamente. Jeg taler
> her om eros, den kærlighed, som mere end nogen anden slags forbindes
> med forestillinger om romantik. Det kan godt være, at man tænker på
> eros som noget helt igennem kødeligt på grund af ordet "erotik", men
> det er ikke tilfældet. Eros er ikke sanselig, men den indebærer idéen om
> længsel efter forening med og ønsket om at eje den elskede. Eros er ro-
> mantisk, lidenskabelig og følelsesladet. Den er ofte udgangspunktet
> for ægteskab, da det er den slags kærlighed, som elskende skriver sange
> og digte om. Den er blevet kaldt henrykkelse... heftig nydelse... stærk,
> dejlig og skræmmende, fordi den er så altopslugende.
> Imidlertid har eros et problem. Den behøver hjælp, fordi den er for-
> anderlig og ikke kan holde hele livet igennem på egen hånd. Eros vil
> gerne love, at forholdet vil vare for evigt, men eros kan ikke holde det
> løfte alene.
> Nået hertil må vi trække en skillelinie mellem fjollet, midlertidig,
> blind forelskelse og den sande romantiske kærlighed, der findes i ægte-
> skabet, sådan som Gud har planlagt det. Den blinde forelskelse er ble-
> vet karakteriseret som en følelsesmæssig og kødelig reaktion på forker-
> te indtryk eller de rent ydre træk ved en anden, som bliver overvurderet
> eller begæret. Ægte forelskelse er derimod en åndelig, mental, følelses-
> mæssig og fysisk reaktion over for en andens virkelige karakter og hele
> væsen, en anden, som ejer træk, man længe har søgt og beundret.
> Når eroskærligheden nydes i et kristent ægteskabs vedvarende ram-
> mer, byder den på vidunderlige følelser og personlige belønninger, der
> er skabt og skænket af Gud selv. Denne form for kærlighed er helt igen-
> nem følelsesmæssig og kan ikke opbydes ved en viljesanspændelse,
> men den kommer som en sikker reaktion, når alle de andre former for
> kærlighed i ægteskabet sættes i gang. Du vil komme til at opleve
> eroskærligheden i en rig, moden, særlig dejlig form, når du har tilegnet
> dig kunsten at elske. Eros kan, mere end nogen anden slags kærlighed,
> forvandle en prosaisk sort-hvid tilværelse og give den strålende livlige
> farver. Det er en nydelsesrig del af den kærlighed, som er planlagt i æg-
> teskabet.
Endvidere skriver prædikeren ...
To er bedre faren end én, thi de får
god løn for deres flid;
hvis den ene falder, kan den anden
rejse sin fælle op. Men ve den en-
somme! Thi falder han, er der ingen
til at rejse ham op.
Og når to ligger sammen, bliver de
varme; men hvorledes kan den en-
somme blive varm?
Og når nogen kan overvælde den
ensomme, så kan to stå sig imod
ham; tretvundet snor brister ikke i
hast.
(Præd.4,9-12)
3-tvundet snor må betyde her, at selvom begge ægtefæller skulle svigte i
ægteskabet, er der FORTSAT en tredie-part, som bærer ægteskabet igennem
livets storme; nemlig God Himself.
Heaven-Break (2004-02-07, CET 12:41):
- "Gudskelov ... for det."
... hvilket er som *god jord* for bl.a. eros-kærlighedens blomstring!
Ordsp.2.
Med venlig hilsen
Mogens Kall
The servant of Michael.
Earthquake-Alarm:
1396 news:Y%qTb.83160$jf4.5...@news000.worldonline.dk
Last-Informationfile:
1400 news:TktTb.83213$jf4.5...@news000.worldonline.dk
File-number:
0666+0793=1459
Kall, Mogens
(news:Ah4Vb.85951$jf4.5...@news000.worldonline.dk):
[ ... ]
> 3-tvundet snor må betyde her, at selvom begge ægtefæller skulle svigte i
> ægteskabet, er der FORTSAT en tredie-part, som bærer ægteskabet igennem
> livets storme; nemlig God Himself.
[ ... ]
> Ordsp.2.
DADDY-Break (2004-02-07, CET 13:05):
- "Jeg vil velsigne dig (tænkte på alle de mennesker,
som i deres parforhold ikke har ladet Gud få lov til
at vejlede dem.
Da kom Breaket som en direkte henvendelse til
disse mennesker)."
Tre er endnu bedre; for en trestrenget snor brister ikke let.
Kærlig hilsen
Mogens Kall
The servant of Michael.
Earthquake-Alarm:
1396 news:Y%qTb.83160$jf4.5...@news000.worldonline.dk
Last-Informationfile:
1400 news:TktTb.83213$jf4.5...@news000.worldonline.dk
File-number:
0666+0794=1460
Bo Warming
news:4E4Vb.85954$jf4.5...@news000.worldonline.dk...
> Kærlig hilsen
> Mogens Kall
> The servant of Michael.
Mon Kall ved hvad hans ord "narcissistisk" betyder, når han konstant flygter
fra spørgsmål vedr hans brug af dette skældsord?
Tro ikke jeg bærer nag pga dit mudderkast. Intet sårer mig. Men jeg vil
gerne hænge dårlig netikette ud, så andre kan lære at opføre sig anstændigt
og kristeligt.
Kall, Mogens
(news:WBjVb.1056$la5...@fe12.usenetserver.com):
Memory ON:
1047 news:PSjCb.57497$jf4.3...@news000.worldonline.dk...
>
> "Bo Warming" skrev
> (news:P35Cb.1342$iz....@fe14.private.usenetserver.com...):
> ...
> > > Bo - kun Gud har kompetance til at dømme (Matt 25,31-46)...
> > >
> > > Men du er kommet bort fra troen - så vidt jeg kan skønne.
> > >
> > DE SIDSTE FEM ORD ER EN ALTAFGØRENDE TILFØJELSE
>
> "Rivejernet" (simulering):
> - "Du genvandt din selv-respekt, men blev du også lykkelig ?"
Med lugejern-hilsen
Mogens Kall
The servant of Michael.
Earthquake-Alarm:
1396 news:Y%qTb.83160$jf4.5...@news000.worldonline.dk
Last-Informationfile:
1400 news:TktTb.83213$jf4.5...@news000.worldonline.dk
File-number:
0666+0797=1463
@heaven.dk Lyrik
"Anders Peter Johnsen" <ande...@REMOVETHISwebspeed.dk> wrote in message
news:402381e7$0$125$edfa...@dread11.news.tele.dk...
> Det jeg påpeger, er et samfund, hvor det alt for længe har været "in" at
> gøre sig selv til offer på een eller anden måde, hvorimod det ud fra samme
> vidtspredte 68'er-pseudosocialisme ikke er særligt velset at acceptere sig
> selv og ikke påtage sig offerroller.
>
> Når jeg hævder at være opdraget til at hade mig selv, er det faktisk
delvist
> sandt ud fra de grunde, jeg anfører, nemlig at man hurtigt anses for at
være
> en slags "gerningsmand" ud fra overdrevet naiv dualisme, lige så snart man
> ikke i den ene eller anden henseende er "offer". (Unge skældes konsekvent
ud
> for ikke at respektere de ældre, hvide pålægges skyld for alt fra
> slavehandel til Holocaust, mænd er ifølge visse kvinder nogle konsekvent
sek
> sualforbryderiske og mandschauvanistiske stoddersvin, heteroseksuelle er
pr.
> definition "homofober", veluddannede udnytter arbejderklassen og luthersk
> kristne anklages generelt at alskens religiøs totalitarisme og
> undertrykkelse...Må jeg lige være her?)
Lad al denne påtagne skyld ligge, du har jo ikke gjort dig skyldig i nogen
"tapper synd", det er alt sammen weltsmertz!;-) fra en ung mand som trænger
til en som elsker ham.:-)
Kvinder er ikke så mandsfjendske, i hvert fald ikke dem jeg møder. De er
først og fremmest medmennesker der også er tilfredse med bare lidt
kærlighed, og lidt opmærksomhed. Det er samme race, -mennesket.
Her på gruppen elsker vi dig også,- det gør jeg i hvertfald, uden at være
bøsse.;-)
Jesus elsker dig. Du har et liv du skal leve før døden. Sæt focus på glæden.
Din! glæde!
Vær altid glade, står der skrevet. Vær glad og du suger mennesker til dig
som en magnet, som en pejs, andre vil komme og varme sig ved!
"Borderline" kunne være en del af forklaringen,-min egen kone er
"borderline"- så har man en alt eller intetholdning. Enten opfattes andre
som "dobbelt+fuldgode mennesker",- eller "dobbelt-håbløse individer". Jeg
tænker at rammer denne vurdering én selv så kommer det meget lave selvværd
der kan udmynte sig i personlig krise.
Der er en meget stor gråzone hvor mennesker bare er la-la. Nogen gange gode
og positive , andre gange bare kedelige og lettere negative. Vi skal glæde
os over at kærligheden kan rumme mennesket fra det ene yderpunkt til det
andet. Som syndere der har frelse behov.
Er man lettere psykisk afvigende spå kan det være en lise at være sammen med
andre "beslægtede". Ingen er så søde ved hinanden som psykisk syge. Jeg ved
det, jeg går selv i byen med dem engang imellem.
Her er medmenneskelligheden i højsædet. Gøren sig til, eller mobning er bare
umuligt iblandt "de kære små".
Jeg så en eller anden som havde et kontaktbureau for psykisk syge. Kan nogen
huske den internet adresse?
Hilsen
Jens
Har du brug for at være sammen med Mogens Kall og mig, så kan du bare
skrive. Du skal få lov til at jamre dig en hel time!;-)
Anders Peter Johnsen
> "Anders Peter Johnsen" <ande...@REMOVETHISwebspeed.dk> wrote in
> message news:402381e7$0$125$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>> Det jeg påpeger, er et samfund, hvor det alt for længe har været
>> "in" at gøre sig selv til offer på een eller anden måde, hvorimod
>> det ud fra samme vidtspredte 68'er-pseudosocialisme ikke er særligt
>> velset at acceptere sig selv og ikke påtage sig offerroller.
>>
>> Når jeg hævder at være opdraget til at hade mig selv, er det faktisk
>> delvist sandt ud fra de grunde, jeg anfører, nemlig at man hurtigt
>> anses for at være en slags "gerningsmand" ud fra overdrevet naiv
>> dualisme, lige så snart man ikke i den ene eller anden henseende er
>> "offer". (Unge skældes konsekvent ud for ikke at respektere de
>> ældre, hvide pålægges skyld for alt fra slavehandel til Holocaust,
>> mænd er ifølge visse kvinder nogle konsekvent sek sualforbryderiske
>> og mandschauvanistiske stoddersvin, heteroseksuelle er pr.
>> definition "homofober", veluddannede udnytter arbejderklassen og
>> luthersk kristne anklages generelt at alskens religiøs totalitarisme
>> og undertrykkelse...Må jeg lige være her?)
> ++++++++++++++++++++++++++
>
> Lad al denne påtagne skyld ligge, du har jo ikke gjort dig skyldig
> i nogen "tapper synd", det er alt sammen weltsmertz!;-)
Det er jeg udmærket klar over. Jeg prøver bare alligevel at formulere en vis
sandhed under dobbeltlagene af ironi, nemlig at det altså desværre er
lettest at høste sympati hos andre, hvis man er "offer".
Det går efter min mening lige lovligt meget igen i den populære fortolkning
af Kristendommen (jvf. Bjergprædikenen) at det er "ondt" at være stærk og
"stærkt" at være svag: I stedet for at vi alle er elskede, er det således
KUN "offeret", som elskes, og derved har man bare taget det oprindelige
elitære værdisæt og vendt det på hovedet. Jeg er ikke helt sikker på at det
egentlig var dèt, Jesus ville os.
> fra en ung
> mand som trænger til en som elsker ham.:-)
Yes, sir! Hvor bli'r hun af? ;-)
> Kvinder er ikke så mandsfjendske, i hvert fald ikke dem jeg møder.
> De er først og fremmest medmennesker der også er tilfredse med bare
> lidt kærlighed, og lidt opmærksomhed. Det er samme race, -mennesket.
Jeg begynder ellers at forstå visse hardcore-mandschauvanistiske mænd gennem
tiden...
Lige fra de munke, der mente at kvinden nærmest var en personificering af
Satan selv til Shakespeares berømte, lettere dobbelttydige Hamlet-citat
"Frailty, thy name is woman!" (for er de i virkeligheden ikke også vor
svaghed?)
> Her på gruppen elsker vi dig også,- det gør jeg i hvertfald, uden at
> være bøsse.;-)
Bevares, og tak for det!
> Jesus elsker dig. Du har et liv du skal leve før døden. Sæt focus på
> glæden. Din! glæde!
> Vær altid glade, står der skrevet. Vær glad og du suger mennesker til
> dig som en magnet, som en pejs, andre vil komme og varme sig ved!
> "Borderline" kunne være en del af forklaringen,-min egen kone er
> "borderline"- så har man en alt eller intetholdning. Enten opfattes
> andre som "dobbelt+fuldgode mennesker",- eller "dobbelt-håbløse
> individer". Jeg tænker at rammer denne vurdering én selv så kommer
> det meget lave selvværd der kan udmynte sig i personlig krise.
Jeg kender - som de fleste andre, formodentlig - alle de mennesker, jeg
elsker (herunder min mor og min bedste ven og kammerat gennem 15 år) pinligt
godt, dvs. at jeg også kender deres svagheder. Ikke at dette på nogen måde
gør dem til "dobbelt-håbløse", snarere tværtimod, så er det netop eens pligt
som ven eller familiemedlem også at hjælpe dem med at erkende disse
eventuelle svagheder, ligesom de omvendt hjælper een til konstruktiv
selverkendelse.
> Der er en meget stor gråzone hvor mennesker bare er la-la.
Ja, dèn forekommer mig påfaldende stor, denne ligegyldighed...
> Nogen gange gode og positive , andre gange bare kedelige og lettere
> negative. Vi skal glæde os over at kærligheden kan rumme mennesket
> fra det ene yderpunkt til det andet. Som syndere der har frelse behov.
> Er man lettere psykisk afvigende spå kan det være en lise at være
> sammen med andre "beslægtede". Ingen er så søde ved hinanden som
> psykisk syge. Jeg ved det, jeg går selv i byen med dem engang imellem.
> Her er medmenneskelligheden i højsædet. Gøren sig til, eller mobning
> er bare umuligt iblandt "de kære små".
>
> Jeg så en eller anden som havde et kontaktbureau for psykisk syge.
> Kan nogen huske den internet adresse?
Jeg tror som sådan ikke at jeg er psykisk syg, hvis jeg bare holder mig fra
større kvanta hash og stærk spiritus. Jeg har denne grimme uvane med dèn
slags unødvendige selvplageri, måske fordi jeg keder mig og savner reelt
livsindhold.
> Hilsen
> Jens
> Har du brug for at være sammen med Mogens Kall og mig, så kan du bare
> skrive. Du skal få lov til at jamre dig en hel time!;-)
Jeg synes ellers at jeg har jamret mig rigeligt på det seneste... ;-)