Beskyt din kirke
Kall, Mogens
TORSDAG 12. FEBRUAR 2004
BESKYT DIN KIRKE.
"Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkom-
menhedens bånd." Kol 3:14
Når du er en del af Guds famille, er det dit ansvar at beskytte
fællesskabet. Hvordan? Ved at fokusere på ligheder - ikke forskelle.
Paulus skriver: "Hvorfor dømmer du din broder?" (Rom 14:9) Gør du det? Som
troende deler vi én Herre, ét legeme, ét formål, én Fader, én ånd, ét håb,
én tro, én dåb og én kærlighed. Vi har den samme frelse til fælles, samme
liv og samme fremtid. Disse elementer af livet er vigtigere end vore
forskelle. Disse elementer af livet skal vi koncentrere os om!
Gud gav os forskellige personligheder, baggrunde, hudfarve og forskellig
smag; det burde vi nyde, ikke 'bare tolerere'. Gud ønsker sammenhold ikke
ensartethed. For Kristi skyld må vi aldrig lade vore forskelle dele os. Vi
må fokusere på det vigtigste - at lære at elske hinanden, som Kristus
elskede os.
Problemerne opstår, når vi lader småtingene blive vigtige. Hver gang vi
tænker for meget på personlighed, smag, fortolkninger, stil eller metode,
skaber vi skel. Men hvis vi koncentrerer os om at elske hinanden og udføre
Guds gerninger, skaber vi fællesskab. Derfor siger Paulus: "Men jeg
formaner jer, brødre, ved vor Herre Kristi navn, til at enes, så der ikke er
splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind." (1. Kol
1:10)
(2004-02-13)
Når du opdager, hvad Gud mener, fællesskabet går ud på, er det nemt at blive
dybt skuffet over forskellen mellem idealet og virkelighed. Du er nødt til
at elske kirken inderligt på trods af dens fejl. Det er umodent at
kritisere realiteterne, mens man søger idealet. At nøjes med realiteterne
uden at stræber efter idealet, er en halvtilfredsstillelse. At leve med
spændingen mellem de to er modent!
Mennesker vil skuffe dig, men det er ingen undskyldning for at holde op
med at elske og have fællesskab med dem. De er stadig en del af familien,
selvom de måske ikke opfører sig sådan.
Mennesker kører sur i kirken af mange årsager; hykleri, kedsommelige
gudstjenester, penge, forsømmelse, smålighed, regelrytteri og den helt
store: hvem sidder i ledelsen? Vi er mennesker; vi vil uundgåeligt såre
hinanden. Men i stedet for at gå vores vej, skal vi blive og redde trådene
ud. Genforening, ikke flugt, er vejen frem til et stærkere og dybere
fællesskab. Desuden er der ingen perfekt kirke, du kan flygte til. Jo
hurtigere du indser, at kirken ikke skal være perfekt, for at du kan elske
den, desto hurtigere vil du stoppe legen og indse, at vi alle har alvorligt
brug for Guds nåde. Alle kirker burde hænge et skilt på døren: "Perfekte
mennesker behøver ikke at komme her! Denne kirke er kun for mennesker, som
erkender at de er syndere, har brug for Guds nåde og ønsker at vokse."
Faktisk er det sådan, at hvis Gud knytter dig til en kirke, er Han også den
eneste, der kan fjerne dig fra den.
(2004-02-14)
Det er altid nemmere at stå på sidelinjen og redde dødbolde frem for at være
med i selve spillet. Gud advarer os gentagne gange mod kritik,
sammenligninger og fordømmelse af hinanden. Når du kritiserer, hvad andre
gør i tro, så overskrider du klart grænsen! "Hvem er du, som en andens
tjener? Det er en sag for hans egen Herre." (Rom 14:4) Så med mindre du er
andres Herre, så bland dig udenom!
Vær ikke fordømmende overfor dem, der har en anden holdning end du har.
"Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder?
Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol." (Rom 14:10) Når du dømmer Guds
børn, sker der følgende: 1) Du gør deres far vred. 2) Du fremviser din egen
stolthed og usikkerhed. 3) Du forbereder, at du selv dømmes med samme
standard. 4) Du sårer kirkens fællesskab. En kritisk ånd er en dyr og
dårlig vane. I stedet for at brokke dig, burde du hjælpe.
Den tid du bruger på brok og kritik, kunne bruges på meget bedre ting.
Bibelen siger: "Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den
indbyrdes opbyggelse." (Rom. 14:19) Sammenhold er fællesskabets ånd. Hvis
du ødelægger det, sårer du Kristus. Bestem dig i dag for at beskytte
kirken.
(2004-02-15)
Sladder er sædvanligvis at videregive informationer, hvor du hverken er en
del af problemet eller løsningen. Det er ligesom hæleren du er lige så
skyldig som tyven! Så snart nogen begynder at sladre, bør du sige: "Stop.
Hvorfor skal jeg vide det her. Har du selv talt med personen?" Bliv nu
klogere! De, der sladrer til dig, sladrer også om dig. De er ikke
troværdige. Gud anser dig for falsk, når du løber med sladder. "Forbryderen
lytter til ondsindet snak, falskhed låner øre til fordærvelig tale." (Ord
17:4)
Er det ikke sørgeligt, når sårene i Guds flok kommer fra de andre får og
ikke ulvene? (se Gal 5:15) Han siger, at disse ballademagere bør undgås og
skal disciplineres. Hør igen: "Den, der løber med sladder, røber
hemmeligheder, undgå samkvem med en åbenmundet." (Ord 20:19) Den hurtigste
måde at ende en konflikt på er ved at konfrontere dem, der sladrer og bede
dem stoppe. Salomon siger: "Uden brænde går ilden ud, uden bagtalelse dør
striden hen." (Ord 26:20).
Begynd at bruge Guds konfliktløsningsmodel. 1) Få talt ud med den anden
part. 2) Hvis det ikke virker, så få en mægler med. 3) Hvis det stadig ikke
hjælper, så gå til menighedens ældste. (Mat 18:15-17) Det er Guds model; den
skal vi tage til
(2004-02-16)
Der er ingen perfekte ledere, men Gud har givet præsten ansvar for kirkens
sammenhold; og det er et utaknemmeligt job. Ofte har præsten den
ikke-misundelsesværdige opgave at være mægler mellem mennesker, der er
sårede, trætte eller umodne. Han har den utaknemmelige opgave at skulle
gøre alle tilfredse; en opgave selv ikke Jesus kunne klare.
Bibelen er meget klar omkring, hvordan vi skal behandle dem, der tjener
os: "Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle,
da de ved, at de skal stå til regnskab, lad dem gøre det med glæde og ikke
med suk." (Heb.13:17) Lederne er også mennesker. De har også brug for
forbøn, påskønnelse og kærlighed. Derfor skal vi også: "skønne på dem, der
slider iblandt jer og står i spidsen for jer i Herren og vejleder jer. Dem
skal I omfatte med særlig kærlighed på grund af deres arbejde." (1. Thess
5:12-13) Særlig kærlighed! Gud velsigner de kirker, der står sammen. Når
Han har mange nye troende, sender Han dem til de kærligste og varmeste
kirker. Hvad gør du personligt, for at jeres kirke skal være venlig og varm?
Der findes mennesker i dit lokalområde, der trænger til kærlighed og et
sted, de kan kalde hjem. Når de kommer til en kirke med sand kærlighed og
omsorg for hinanden, vil de aldrig gå igen!
(citat slut)
Med venlig hilsen
Mogens Kall
The servant of Michael.
Earthquake-Alarm:
1396 news:Y%qTb.83160$jf4.5...@news000.worldonline.dk
Last-Informationfile:
1487 news:WR1Wb.87321$jf4.5...@news000.worldonline.dk
File-number:
0666+0874=1540