Når troen skranter
Live4Him
det kan betale sig at bede mere : "Hvorfor bede, problemerne vælter jo ned
over mig alligevel. Når Gud ikke svarer, beskytter eller hjælper mig,
hvorfor så fortsætte med at søge Hans hjælp? Jeg giver op".
I starten af kristenlivet kan det være så nemt. Man har endnu ikke oplevet
nogen kriser og derved heller ingen skuffelse. Man oplever at de bønner man
har bedt er blevet besvaret, og der er ingen tvivl i ens sind om at bare man
lægger tingene over til Gud så vil Han sørge for at alting ordner sig på
bedste måde. Indtil nu har man kun haft medvind. Så langt er det bare gået
fremad.
Men en dag kommer problemer og de svære følelser begynder at vise sig. Nu
bliver taknemmelighed og glæde langsomt erstattet af negative følelser,
rettet mod Gud. Man oplever at ens bønner ikke bliver besvaret, ja , endda
at selvom man har bedt kan tingene blive værre. Dette føles som et paradoks.
Pludselig er vinden slået om og man må kæmpe sig frem i modvind. Tvivl
begynder at blande sig med modløshed og det er ikke enkelt at samle nok tro
til en enkelt bøn.Taknemmeligheden bliver erstattet af skuffelse.
Når tingene så fortsætter med at udvikle sig dårligt, når det normale er
skuffelse og trængsler, så svigter troen. Og når troen svigter så bedes der
ikke, så takkes der ikke. Man har desperat brug for hjælp men magter ikke
længere at bede om denne hjælp. Man er blevet skuffet for mange gange og
orker ikke flere skuffelser.
Lammelse af ens åndsliv.
Man oplever en både sjælelig og åndelig depression.
Tingene går deres skæve gang og hvorfor bede til Gud når Han alligevel ikke
griber ind? Man er lammet og ensom når både Gud og venner svigter. Man
bliver set på som en frafalden. Som en svag der bare skal tage sig sammen. I
kirken er der ikke plads til den slags "tabere". Nej, i kirken hylder man
vinderne, de som har et positivt budskab, de som blev hjulpet af Gud og vidt
og bredt fortæller hvoir fantastisk og stort Han greb ind. De som blev
svigtet ønsker man ikke at se eller høre med deres "negative" budskab. De
sidder alene med deres tanker : "hvorfor ikke også mig, Gud?"
Troen kan skrante så meget at man ikke længere kan se eller føle den mere og
man spørger sig om man dog trods alt endnu er frelst og hvad som holder ens
åndelige vejrtrækning i live endnu, hvis der da stadig er noget gudsliv i en
endnu.
Man falder ind i en åndelig bevidstløshedstilstand, mens man inderst inde
håber at Gud vil tilgive en alt, trods alt.
jørgen
Andreas Falck
[ ... ]
> Man falder ind i en åndelig bevidstløshedstilstand, mens man
> inderst inde håber at Gud vil tilgive en alt, trods alt.
Hej Jørgen dejligt at se dig i gruppen igen.
Du kan være helt sikker på at Gud hellere end gerne vil tilgive dig
alt.
Nu har jeg ikke tid til at skrive mere end dette, da jeg skal nå en
flyver om ganske kort tid. Men du er velkommen til at skrive til min
private adresse (andreas.falck[snabelA]sdanet.dk) som jeg kan læse via
webmail. Jeg vil meget gerne have at du mailer til mig.
Må Gud rigt velsigne dig.
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
- der på søndag rejser 8 dage til sol og varme
ved den Tyrkiske Middelhavskyst !
der skynder sig ud af døren, da taxa'en holder og venter
Anders Peter Johnsen
news:b4fqog$9da$1...@sunsite.dk...
Hej Jørgen!
Hvor har du været? Velkommen tilbage!.
Kan du ikke lige sende mig din private mailadresse igen, for jeg har den
ikke længere, og jeg har prøvet at skrive på "Brdr. Bisp"-adressen, fordi
jeg var ved at blive lidt bekymret over dit fravær, men den virker vist
ikke?
> Når man er nået dertil hvor opgivenheden totalt lammer en og man ikke
føler
> det kan betale sig at bede mere : "Hvorfor bede, problemerne vælter jo ned
> over mig alligevel. Når Gud ikke svarer, beskytter eller hjælper mig,
> hvorfor så fortsætte med at søge Hans hjælp? Jeg giver op".
Ja, det er jo desværre den samme gamle konflikt. Men det glæder mig at du
kan sætte ord på det. At definere et problem er som regel den bedste start
på at løse det.
Så vidt jeg kan se er det netop det gamle cykliske "karismatikerdillemma":
Enten "tror man for lidt" ifølge de mere heldige og "velsignede" eller også
tror man måske "for meget", idet man personligt forventer at Gud til hver en
tid vil støtte een og på alle måder friholde en for alle former for
lidelser. Når sidstnævnte ikke sker, beskyldes man indirekte eller anklager
sig selv for at "tro for lidt". Det går i ring.
Jeg har sagt det før og siger det igen: Jeg opfatter ikke Nåden som noget vi
kan måle efter nogen verdslig målestok. Den værste synder kan sagtens være
"lykkelig" i sin uvidenhed, og det bedste og mest kristne menneske kan lige
så godt være dybt ulykkeligt i sin fortvivlelse over sig selv og sin egen
utilstrækkelighed.
> Man falder ind i en åndelig bevidstløshedstilstand, mens man inderst inde
> håber at Gud vil tilgive en alt, trods alt.
Det er netop dèt, det handler om. Sådan vil jeg nok selv definere tro,
nemlig at den er et underliggende håb, men aldrig kan blive en "vished", for
dèr risikerer man ukristeligt hovmod over for den Gud, der formidler
Frelsen. "Man kan ikke vide, men man kan tro."
Håbet og Troen skal ses ud fra "Evighedens Perspektiv". Når man har troen på
Frelsen i "Det Evige Perspektiv" burde det afhjælpe midlertidige bekymringer
i stedet for at læsse flere bekymringer på een?
Jeg kan varmt anbefale dig at læse noget Luther. Jeg havde om ham på et
teologikursus sidste semester og det har jeg i hvert fald fundet meget
inspirerende. Hele hans teologi er bygget op på hans meget frugtbare
personlige frustration over aldrig at føle sig "god nok", da han var katolsk
augustinermunk. Derfor nåede han sit gennembrud ved doktrinen om
"retfærdigørelse ved troen alene" (modsat _gerninger_, som desværre også
idag har en bekymrende stor indflydelse i karismatikerkredse). Tidligere var
han således med sine egne ord "indkroget i sig selv" i sine bestræbelser på
at nå sin egen frelse, hvilket både ødelagde hans forhold til Gud og andre
mennesker, men efter denne erkendelse af Nåden som noget der blev givet ham
ved Troen kunne han frigøre sig til at elske Gud og næsten, da han således
fik frimodigheden dertil.
Læs især "Om Kristenmenneskets Frihed" og hans "sjælesørgerbreve", hvis du
kan få fat på dem.
--
Mvh
Anders Peter Johnsen
bja...@karecki.com
Besynderligt sammentræf - Velkommen til Live4Him - en kristen broder
Andreas.... nu skuffer du mig.... du mener at Gud kan og vil tilgive
Jørgen alt, men du mener ikke at Gud kan tilgive Moses det han gjorde for
45 år siden!!! Eller har jeg misforstået dig i dine andre indlæg? eller
har du bare læst din Bibel siden sidst og dermed ombestemt dig???
\o/ Bjarne
bja...@karecki.com
Hvis man læser i kongebøgerne vil man møde Profeten Elias. Han profeterer
hungersnød i landet.
Elias var den sidste af Herrens profeter efter at Jezabel havde udryddet
Herrens profeter til fordel for Ba?al?s profeter. Elisas profeterede om
tørke og hungersnød over landet. Herren bad Elias om at søge husly hos en
enke. Herrens ord kommer til Elias, at enkens mel krukke og olie kanden
ikke skal løbe tør så længe der er hungersnød. Senere dør enkens søn, men
Elias tager drengen med op og beder til Herren om at dette ikke må ske.
Drengen kommer til live og enken erkender at Elias er en Guds mand.
Senere, 3 år efter, kalder Herren Elias til at gå til Akab, for at
fortælle at det igen skal regne over Israel. Elias beder Akab om at samle
alle Ba?al profeterne på Karmels bjerg. For Herren vil udfordre dem.
Fortællingen kender vi. Ba?al?s profeter danser og råber til deres Gud,
men der sker intet. Ved aftenofferets tid står Elias frem og kalder hele
folket sammen om sig. Han råbte til Herren. ?Herre, Abrahams, Isaks og
Israels Gud! Lad det i dag blive kendt, at du er Gud i Israel, og at jeg
er din tjener, og at det er på dit ord, jeg har foretaget alt dette.? Og
på dette ord fald Herrens ild og fortærede alteret, offeret og vand, alt?
Herren var sandelig med ham. Senere slagtede han Ba?al?s profeter på
Herrens ord. Efter dette begyndte det igen at regne over Israel.
Da Elias kom til Jize?el, sendte Jezabel bud efter ham. Hendes ord til
Elias var: ?Jeg vil gøre det samme med dig som du har gjort med mine
profeter?. Elias blev bange og flygtede?? Han gemte sig en dagsrejse i
ørkenen og satte sig under en gyvelbusk og bad om at måtte få lov at dø.
?Det er nok Herre, tag mit liv?.
Med så mange mirakler i kølvandet kunne Elias blive bange og ville forlade
sin tjeneste. Han ville dø, forlade denne verden han var sat i. Kunne han
ikke bare havde bedt Herren om også at tage denne Jezabel væk, som det
skete med Ba?al profeterne? Kunne han ikke være ligeglad, han vidste
Herren var med ham. Hvis vi kigger på os selv! Hvad har vi med i
godteposen? Jo jeg er frelst af nåde, Jesus elsker mig. Jeg har oplevet et
fysisk mirakel i mit eget liv. Og ellers har jeg set mange mennesker blive
helbredt for alt muligt. Jeg har ikke set Herrens ild, jeg har ikke
opvækket døde, jeg har ikke en krukke med mel der aldrig løber tør, osv.
Hvis Elias kan have den tanke om at måtte dø, fordi der er en enkelt der
stræber ham efter livet, hvor meget mere kan vi så ikke føle at det hele
er nytteløst?
Hvis vi læser videre i beretningen, ved vi at Herrens engel vækker Elias
og beder ham spise. Der lå endnu et mirakel ved hans leje. Brød og vand
Elias spiste 2 gange på englens ord. Senere viste Herren sig for ham og
delte flere profetier med ham. Det samme er gældende for os. Når vi er
helt nede og opløst, kan Herren bruge os. Det kræver kun at vi stadig har
ham for øje. At vi ikke svigter vores hjertes længsel efter mere af ham.
\o/ Bjarne
Jynis
Jeg er ny her, men vil gerne med få ord fortælle dig hvad jeg tænker , når
jeg synes det hele ser svært ud.
Du kan ikke tro uden at tvivle.
Herren ligger ikke støre byrde på mine skuldre end jeg kan bære.
Når vi beer om noget , skal vi huske , at der står i fadervor " ske din
vilje" . Det er 3 meget betydningsfulde og meget svære ord at tage i sin
mund.
Hvis man beder oprigtigt om tilgivelse for sine synder , tror jeg også vi
får det.
Jesus siger giv alt hvad du ejer til de fattige, og følg mig. Måske Gud
forsøger at vise dig en ny vej at gå.
Der er et lille vers der er kommer til at betyde meget for mig .Det er fra
en junior sangbog.
Jeg vandrer igennem skyggernes land , hvor fristelser omgiver mig, men min
Fader har sendt mig lyset, som kan oplyse min vandringsvej. Klare lys på min
vandringsvej,det følger jeg glad til himmelens stad,det lys kan ej svigte
mig.
Mvh, Jytte
Børge Højlund Jensen
Du skal vide at Jesus elsker dig og du er tilgivet.
Gud elsker dig.
--
Med kærlig hilsen fra Børge Højlund Jensen.
Se min Hjemmeside
http://www.nydheder.subnet.dk/
eller http://www.kbc.dk KBC.
http://teenhopeline.1444.net teen hope line.
http://www27.brinkster.com/bibelv/index.htm Bibelværkstedet .
Torgeir Wennesland
<brothe...@hotmail.com> wrote:
>Når man er nået dertil hvor opgivenheden totalt lammer en og man ikke føler
>det kan betale sig at bede mere : "Hvorfor bede, problemerne vælter jo ned
>over mig alligevel. Når Gud ikke svarer, beskytter eller hjælper mig,
>hvorfor så fortsætte med at søge Hans hjælp? Jeg giver op".
TW: Begynn å søke Guds nærvær istedenfor å søke hans hjelp. Det er
forskjell på om jeg kommer til deg fordi jeg ønsker hjelp til å måke
snø, og på om jeg kommer til deg fordi jeg liker å være samen med deg.
>I starten af kristenlivet kan det være så nemt. Man har endnu ikke oplevet
>nogen kriser og derved heller ingen skuffelse. Man oplever at de bønner man
>har bedt er blevet besvaret, og der er ingen tvivl i ens sind om at bare man
>lægger tingene over til Gud så vil Han sørge for at alting ordner sig på
>bedste måde. Indtil nu har man kun haft medvind. Så langt er det bare gået
>fremad.
TW: Forholdet og trofastheten fra vår side er altså foreløpig ikke
satt på noen slags prøve. Det er under tøffe forhold at karakteren vår
kommer frem i lyset og kan formes. Derfor vil jeg for min del velge å
se på egne livskriser mer som en anledning til å vise at jeg ikke vil
forlate eller forakte Gud uansett, enn som en utakknemlighetsgreie fra
Gud mot meg (som om han skylder meg noe som helst :-)
>Men en dag kommer problemer og de svære følelser begynder at vise sig. Nu
>bliver taknemmelighed og glæde langsomt erstattet af negative følelser,
>rettet mod Gud. Man oplever at ens bønner ikke bliver besvaret, ja , endda
>at selvom man har bedt kan tingene blive værre. Dette føles som et paradoks.
>Pludselig er vinden slået om og man må kæmpe sig frem i modvind. Tvivl
>begynder at blande sig med modløshed og det er ikke enkelt at samle nok tro
>til en enkelt bøn.Taknemmeligheden bliver erstattet af skuffelse.
TW: Dersom dine barn bare kom til deg hver gang de trengte litt
penger, trengte å låne bilen, men aldri virkelig ønsket å ha litt
kvalitetestid sammen med deg *uten* at de skulle ha noe igjen for det
- hva slags forhold ville dette vært ? Jeg sier ikke at dette gjelder
deg, men det er nok litt beskrivende for noen og enhver av oss - og
alikevel noe mange av oss ikke tenker nok igjennom.
>Når tingene så fortsætter med at udvikle sig dårligt, når det normale er
>skuffelse og trængsler, så svigter troen. Og når troen svigter så bedes der
>ikke, så takkes der ikke. Man har desperat brug for hjælp men magter ikke
>længere at bede om denne hjælp. Man er blevet skuffet for mange gange og
>orker ikke flere skuffelser.
>
>Lammelse af ens åndsliv.
>Man oplever en både sjælelig og åndelig depression.
>
>Tingene går deres skæve gang og hvorfor bede til Gud når Han alligevel ikke
>griber ind? Man er lammet og ensom når både Gud og venner svigter. Man
>bliver set på som en frafalden. Som en svag der bare skal tage sig sammen. I
>kirken er der ikke plads til den slags "tabere". Nej, i kirken hylder man
>vinderne, de som har et positivt budskab, de som blev hjulpet af Gud og vidt
>og bredt fortæller hvoir fantastisk og stort Han greb ind. De som blev
>svigtet ønsker man ikke at se eller høre med deres "negative" budskab. De
>sidder alene med deres tanker : "hvorfor ikke også mig, Gud?"
>
>Troen kan skrante så meget at man ikke længere kan se eller føle den mere og
>man spørger sig om man dog trods alt endnu er frelst og hvad som holder ens
>åndelige vejrtrækning i live endnu, hvis der da stadig er noget gudsliv i en
>endnu.
TW: 9 av 10 av de som "mister troen" lever i et syndig forhold i følge
en kjent svensk sjelesørger. Jeg for min del tror at slike fohold får
lov til å utvikle seg når vi glemmer å *være sammen* med Jesus i
bønnene våre, snakke med ham om viktige og uviktige ting, gleder og
sorger, smått og stort. Tilbe ham. Beklage oss over oss selv til ham.
Søke ham med lengsel. Være alene med ham.
Det du trenger er ikke masse trøst og fine ord om hvor god og kjærlig
og tolmodig Gud er og om hvor høyt han elsker deg. Det du trenger er
det jeg trengte når jeg synes livet mitt, også Gudslivet mitt, var
helt python - og jeg var også frelst på den tiden.
Du trenger å *føle* at Gud virkelig elsker deg. Ikke å *høre* at Gud
virkelig elsker deg.
Du trenger å *føle* at Gud virkelig elsker deg. Ikke å *høre* at Gud
virkelig elsker deg.
Du trenger å *føle* at Gud virkelig elsker deg. Ikke å *høre* at Gud
virkelig elsker deg.
Du trenger altså forskjellige former for samvær med Jesus. Du trenger
å snakke med, tilbe, synge lovsanger i stillhet alene med Ham. Vær
gjerne lei deg og oppgitt. Ikke noen vits i å fornekte hvordan man
føler det men ikke noe greit å være hovmodig mot Gud. Aldri kjefte
eller noe i den retningen. Vær alltid ydmyk og kom aldri med anklager.
Gå turer alene på ensomme plasser. Finner du ikke ord å be med, så lær
deg et par salmer. Gå å nynn på dem i det stille. Praktiser dette
helst en halv time pr. dag. Hver dag over flere månder. Det blir som
med å trene på helsestudio. Det er som å trene en muskel som har vært
alt for lite i bruk. Det tar litt tid før muskelen begynner å styrke
seg og vokse. ***Tålmodighet er påkrevet*** Etterhvert vil også
løfteteknikken falle mer på plass og perfeksjoneres. Slik er det også
med bønn. Det kan gi deg et indre liv og en indre glede som er bedre
enn det du noengang har drømt om er mulig.
Men det endel litt tid og krever endel tæålmodighet å..
1. lære å være naturlig sammen med en usynlig Gud.
2. fortsette med noe som ikke gir frukter umiddelbart. For det gjorde
det ikke for meg. Men du verden hvor overstrømmende god Gud har vært
mot meg etter at jeg begynte å prioritere det å være sammen med ham
litt.. mye mer. Dersom du virkelig vil glede Gud, så der dette måten å
gjøre det på.
Men *ingenting* av *noenting* du har investert tid eller penger i vil
gi deg større avkastning. Du ville gjort det jeg foreslo dersom du
fikk 10 millioner kroner. Garantert. Det Gud kan gi deg er mye mer
verdt - faktisk så mye verdt for deg selv at du ikke ville selge det
uansett pengesumr. Et godt indre liv og fred og nærhet og vennskap med
Jesus kan ikke måles i penger.
Jeg tror vet hvordan du har det og hvordan du *kan* få det - men
ballen ligger mer hos oss selv enn mange av oss tror. Mange av oss
tror at denne ballen ligger hos Gud. Vi tror at Gud skal overstrømme
oss med indre liv og åndens fylde og kjærlighet og glede og fred
dersom vi bare passer på å holde budene mer eller mindre, og ber
fadervår en gang om dagen.. eller hver søndag i kirken.
Du verden hvor mange år jeg gikk å slet med problemer før jeg oppdaget
rikdommen med å være sammen med Jesus i bønn. Innsikten om at
ingenting nytter uansett kan faktisk være det som skal til for å bruke
mer tid sammen med Jesus siden alt er håpløst, og da har det slik Gud
ser det faktisk allerede kommet noe godt ut av alle elendigheten.
>Man falder ind i en åndelig bevidstløshedstilstand, mens man inderst inde
>håber at Gud vil tilgive en alt, trods alt.
TW: Dersom du har en sønn som har gjort noe som han vet har skuffet
deg, har det vondt med seg selv og angrer oppriktig, ønsker det ugjort
- ville du da vært avvisende dersom han kom og ba deg tynt om
unnskyldning?
Ikke Gud heller. Det ville gledet deg. Samme med Gud.
--
Mvh Torgeir Wennesland
Kall, Mogens
Jeg kan nikke genkendende til dit ord. Gud tillader nogengange skrækkelige
prøvelser. Job blev "testet" så smertefuldt, at han næsten vandrede i
Dødsrigets Dal. Men min vandring-med-Gud siger mig, at Gud dog ALTID har en
overordnet plan med disse prøvelser.
Men det er smertefuld at gennemleve dem! De minder til forveksling om
jødernes Ørkenvandring:
Under tørkeperioder har elefant-flokke for vane at følge anføren, der
leder flokken hen til oaser, således at flokken kan overleve. Distancen er
ind-i-mellem meeeget lang. Man føler sig som en elefantunge, der ikke har
kræfterne længere. Man standset op og bliver ladt ene tilbage i vildmarken.
Flokken forlader en for selv at overleve. Man bliver opgivet.
Som Job ønskede sig død, ønsker man sig i den tilstand død. Lidelsen er fór
úudholdelig. Man føler sig forladt af Gud.
Sindet begynder at grave i hukommelsen efter en mulig forklaring. Man
bliver efterhånden villig til at tilstå alverdens forbrydelser, blot for at
slippe af med følelsen af forladthed (adskillelsen fra Gud).
Dog er Gud OGSÅ med i dette, Jørgen - vil jeg våge at påstå! Ihukom Jesu
Ord: Min Gud, min Gud - hvorfor har Du forladt mig?
Prøvelsen går ud på at holde fast i Guds løfter (dét at vi er Hans børn,
og at INGEN kan rive os ud af Hans hånd) - SELVOM vores FØLELSER skriger
noget andet. Guds Ånd er trængt så dybt ned i vort indre menneske, at Han
sønderdeler vor sjæl og ånd. Overfor Hans vældige styrke føler man sig (og
ér man) magtesløs!
Magtesløshed er - psykologisk/psykiatrisk set - det værste, vi mennesker kan
komme ud for. Ikke desto mindre er det dén port, vi kristne skal igennem,
fordi Guds Kraft af en-eller-anden-grund virker herigennem (2.Kor. 12,9).
Den Kraft (1.Kor. 4,20) er så stærk, at døde opstår (input memory: 2. Dec.
2001).
Desto større prøvelser, vi udsættes for, desto større er den tjeneste, Gud
kalder os til.
Du har profetisk nådegave, Jørgen (input memory: 2. Dec. 2001)
Når du har gennemlevet Ørkenvandringen (MaTT 4,1-), skal du tale Guds Ord
mod det onde, og i Guds Kraft skal du sejre!
Fat mod, min ven!
Gud ELSKER dig, og snart vil anklagerne høre op (Åb. 12,10).
DADDY-Break (2003-03-15, CET 12:09):
- "Sådan skal dette indlæg være."
Thank You, DAD - El-Shaddai - ELSKER Dig.
- "I lige måde - Mit barn!"
Tak Far! Har Du et Ord til Jørgen?
12:10
- "... når tid er inde (vil Jeg frelse dig) - hold ud ... Mit KÆRE barn!"
Kun til Jørgen:
Jeg har skrevet et indlæg specielt til dig, fordi du er det eneste menneske
i hele verden, som har svaret. JUMP "Til Jørgen (Live4Him) (0366)"
Til alle:
Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)
with love from
Mogens Kall
The servant of Michael
Bible Free Downloads:
From http://www.gospelcom.net/ibs/
From http://www.wbtc.com/default.htm
Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk
Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Re: Når troen skranter
0367
This file has been send to
dk.livssyn.kristendom
Time for OUTPUT:
2003-03-15, Saturday, CET 12:12
Kall, Mogens
- "Jeg ELSKER dig (ordet var til Jørgen)."
Jeg sidder lige og skriver dette indlæg og kommer i tanke om, at den
profetiske nådegave er af en sådan kategori, at den fungerer úafhængigt af
Menighederne og Kirken.
Det kan være forklaringen på, at du, Jørgen, i øjeblikket opblever, at din
menighed svigter dig. Gud tillader muligvis dette for at spore dig ind på at
fungere úafhængigt af andre mennesker (Face-to-face with God).
Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)
with love from
Mogens Kall
The servant of Michael
Bible Free Downloads:
From http://www.gospelcom.net/ibs/
From http://www.wbtc.com/default.htm
Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk
Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Re: Når troen skranter
0368
This file has been send to
dk.livssyn.kristendom
Time for OUTPUT:
2003-03-15, Saturday, CET 12:53